Publiceret d. 20. marts 2013; senest opdateret d. 4. april 2013.

Søren Tolsgaard
   

Næppe noget andet dyr har spillet en mere dramatisk rolle i dansk kulturhistorie end ulven (Canis lupus). Siden stenalderen har den huseret i vore omgivelser som en berygtet fjende, mens ulvens nære slægtning, tamhunden (Canis lupus familiaris), er blevet vor nærmeste ven blandt dyrene.

Idet vore forfædre blev agerbrugere og i opgangstider befolkede landet stadig tættere, blev der mindre plads til den vilde ulv, som gjorde indhug i både husdyr og vildt. Den blev fortrængt til tyndt befolkede egne og var ifølge traditionen udryddet på Sjælland inden 1513, det år, hvor ulveskatten blev ophævet. Ulve i fjernere egne var dog stadig af interesse for kongen, således beordrede Chr. IV i 1630, at "Enhver, der havde nogen Jagtrettighed på sit Gods i Jylland, tre Aar efter hinanden uden ringeste Undskyldning skulde levere tre Ulveskind paa Kongens Tøjhus", mens Chr. V i 1677 tildelte Johan Täntzer et kongeligt brev som "Ulvejæger i Jylland og Førstendømmet Slesvig."

1763 dendanskeatlas wolf
Indledende afsnit om ulven i Den Danske Atlas, Tom. I (Pontoppidan, 1763).
   

Belønninger og ulvegruber

Den jyske bestand synes endnu at have været ret betydelig, især i kølvandet på Svenskekrigene, og i 1700-tallet nedfældes talrige vidnesbyrd om, at ulve blev skudt eller indfanget, hvilket indbragte en belønning, mens kadaveret ofte blev hængt op eller på anden måde udstillet, bl.a. med henblik på retslig afgørelse af dets ægthed. Det giver en fornemmelse af, hvor udbredt den var, at der i 1705 blev fundet ulve i Skåde Skov umiddelbart syd for Aarhus:

"Ifølge Tingbogen for Marselisborg Birk mødte Jens Eriksen, Christoffer Madsen, Laurs Mikkelsen Sparre og Peder Lauridsen, alle fra Skåde, d. 7. juli 1705 "for Retten og fremviste fem Ulvehvalpe, hvoraf de fire var levende, og af Størrelse som middelmaadige Hunde, hvilke de have taget i Skaade Skov forleden Søndag Morgen, og begærede at maatte nyde deres Rettigheder derfor efter hans Kgl. Majestæts Allernaadigste Forordnings Tilhold og lovede at lade dem hænge i en Galge ved Tinget." Den 25. august tilkendtes der dem som Belønning 6 Skilling af hver Helgård, 3 Skilling af hver Halvgård, 2 Skilling af hvert Bol og 1 Skilling af hvert Gadehus i Birket." (Rasmussen, 1945)

Hvorvidt der kunne være tale om forveksling med hunde, kan ikke afklares, men Laursen (2012) anfører eksempler på, at der endnu i 1740'erne blev taget ulve umiddelbart vest for Aarhus, og de jyske ulve var i den første halvdel af 1700-tallet fremdeles så talrige, især i Silkeborgskovene og nord herfor, samt i den mægtige Farrisskov, der strakte sig fra Ribe til Lillebælt, at en opremsning af meldingerne ville være meget omstændig. Enkelte steder kan man endnu i vor tid se sammensunkne rester af, hvad der dengang var dybe ulvegruber, hvortil ulvene blev lokket med ådsler, bl.a. ved Ulsted, Rugård, Gudensø (Kjærgaard, 2013) og Frijsenborg.

ulsted 2006 12 jenskjaerpedersen
Ulven er vartegn for Ulsted i Vendsyssel. Skulptur: Jens Kjær Pedersen. Foto: Gunnar Bach Pedersen (wikipedia.org
 

Klapjagt på de sidste jyske ulve

I Oplysningstidens store danske encyklopædi, "Den Danske Atlas", anfører Erik Pontoppidan (1763): "Ulve findes ikke paa de danske Øer, hvor de efter Hr. Stats-Raad Suhms Anmelding vel kunne sluttes at have været i ældre Tider, men længe siden ere udryddede. Derimod findes alt for mange af dem paa det faste Land, særdeles i de jyske Heede-Egne. Ved de nyeligen anlagte Colonier, haaber man og, at de snart kunne udryddes; ligesom i Engelland, hvor man, ved en almindelig Klap-Jagt, dræbte engang 3.000 Stykker."

Allerede i 4. bind i 1768 tilføjedes dog en bemærkning om, at "Ulve findes somme Tider i Hederne, men i de gode og bebygte Egne nu meget sjelden, siden dette Rovdyr, formedelst satte Belønninger, ere blevet stærk hadet og ødelagt." Opdyrkningen af det magre Jylland fik således hurtigt en afgørende virkning på ulvebestanden. Meldingerne blev færre, og flere gjorde nu gældende, at netop deres lokale beretning angik den sidste danske ulv. En ulv skudt ved Bidstrup i 1769 blev således længe opfattet som det sidste indfødte danske eksemplar, og bemærkelsesværdigt er det, at der af denne ulv blev malet et billede, som stadig findes på Bidstrup Gods.

Ved Ulsted i Vendsyssel undslap en ulv dog angiveligt en jagt i 1757, og der kan således meget vel have været ulve nord for Limfjorden på et senere tidspunkt. Og ifølge traditionen nedlagdes de sidste ulve i Sønderjylland først i 1778 ved en jagt i Haderslev Amt, anført af jægermester Krogh, hvilket ganske vist fandt sted i Slesvig, syd for det daværende Nørrejylland, men bekræfter, at ulven stadig var vidt udbredt på den jyske halvø.

De ovenstående oplysninger er gengivet fra Edvard Erslevs (1871) afhandling "Om de glubende Rovdyrs Undergang i Nørrejylland", som dannede skole for eftertidens opfattelse af ulvens udryddelse i Jylland. Ifølge Erslev kan flere pålidelige beretninger tilføjes, bl.a. meldes ulve o. 1775-1780 i både Rold Skov, ved Silkeborg og i Grimstrup Krat ved Varde. I begyndelsen af 1800-tallet var der vedholdende forlydender om ulve på Viborg-egnen, hvor den sidste ulv efter sigende blev skudt i 1811 af oberst Høegh-Guldberg, som personligt har fortalt Erslev om hændelsen. St. St. Blicher gengiver denne beretning i jagttidsskriftet Diana, idet han dog var af den opfattelse, at denne ulv måtte være drevet med havisen over Kattegat eller undveget fra et menageri. Endelig tilføjer Erslev den i vor tid velkendte beretning fra Estvadgård ved Skive, hvor en ulv blev skudt i 1813 og nu i almindelighed regnes for den sidste danske ulv.
 

Strejfende tyske ulve

I betragtning af de relativt fåtallige indberetninger i den forudgående årrække argumenterer Erslev stærkt for, at de sidste danske ulve formentlig var strejfere fra Tyskland. Han tilføjer endog en opgørelse over, hvor mange ulve der årligt blev skudt i Pommern i begyndelsen af 1800-tallet og fremhæver, at antallet blev kraftigt forøget i kølvandet på Napoleonskrigene, især efter tilbagetoget fra Rusland. Den jævne strøm af beretninger sandsynliggør derfor, ifølge Erslev, at enkelte strejfere nåede frem til Jylland: "Ihvertfald kan det sættes som sikkert, at der i Førstningen af vort Hundredeaar har været en stor Mængde Ulve i Nordtyskland, og naar vi nu tillige lægge Mærke til, hvor udstrakte Hederne dengang vare i Holsten og Slesvig, kan det ikke undre, om et eller andet Stykke har søgt herop ad Landvejen." 

Erslev ytrer dog ingen tiltro til de få, senere meldinger, han måtte have kendt. Nedlagte dyr i 1829 ved Gadbjerg og i 1841 ved Suldrup blev af lokale fagfolk vurderet som vilde hunde (Blak, 1997), de omtales end ikke af Erslev, og den lokalt velkendte historie om, at hjemvendte soldater i 1864 skød to ulve ved Troldhøj i Gjern Bakker, nævner han heller ikke, omend den kunne have været i frisk erindring. Han anfører dog, at der endnu i 1860'erne blev truffet enkelte strejfende ulve i Tyskland, bl.a. i Braunschweig og Hannover, og om de sidste danske beretninger opsummerer han, at "afgjørende for det Hele er det i hvert Fald, at det slet ikke er paafaldende, om der også langt ind i vort Hundredeaar har været Ulve i Nørrejylland; thi Ulvene ere som kjendt Strejfdyr og foretage lange Vandringer."

Afslutningsvis anfører Erslev i sin afhandling: "Et Ønske tror jeg at burde udtale til Slutning, nemlig at man paa Landet vil samle og nedskrive de Oplysninger om de glubende Dyr, som findes paa de enkelte Steder og især dem, der alene leve i Folkemunde. De glubende Dyrs Historie er nemlig et ikke uvigtigt Blad i Kulturhistorien, og Kulturhistorien er jo, om man saa maa sige, den skjønneste Blomst i Historien, idet den samler Tildragelser af ethvert Slags til et fælles Billede!"

2013 03 08 ikastbrande reklame
Interessen for ulven er stor og giver naturturismen nye perspektiver..
   

Glemsel og genkomst

Erslevs sobre afhandling har nærmest haft autorativ status, og de fleste senere værker om danske pattedyr henholder sig til hans angivelser, omend vel ofte på anden eller tredje hånd. Visse undtagelser gives, bl.a. anfører Elise Wesenberg-Lund (1936) i den danske udgave af Den Lille Brehm: "I Danmark har Ulven især været almindelig i Jylland, og særlig under Grevens Fejde og i Trediveaarskrigens urolige Tid har Rovdyret haft gyldne Dage. Lidt efter lidt maa det dog fortrække fra vort lille, tætbebyggede Land, og den sidste Ulv bliver skudt omkring Aar 1850 ved Limfjorden." 

Uden nærmere præcision føjer Wesenberg-Lund således nogle årtier til ulvens danske saga, men står dog meget isoleret med dette synspunkt, og i moderne tids danske rødlistearbejde har denne lille detalje haft ganske stor betydning. DMU har nemlig haft den praksis (Wind, 2003), at de arter, som forsvandt fra Danmark før 1850, ikke anføres på den danske rødliste, end ikke som regionalt uddøde, hvilket indtil nu har gjort ulven fuldstændig usynlig i dansk rødliste-sammenhæng, ligesom det har bidraget til, at mange nyere opslagsværker om danske pattedyr har forbigået ulven.

De seneste måneders begivenheder har dog medført en markant ændring i den offentlige bevidsthed, idet ulven nu definitivt er tilbage som en dansk art, hvis fremtidige vilkår debatteres livligt. Det må samtidig erkendes, at ulve antagelig har strejfet her i Danmark siden 2008, og der bliver nu i et usædvanligt tempo udarbejdet rapporter og taget beslutninger, som skal bringe alle de implicerede myndigheder på omgangshøjde med ulvens hurtige og uberegnelige invasion, som Gud og hvermand har en holdning til.

Hvad den enkelte borger end mener, skal vi nu lære at leve med den fordums fjende, og det bliver næppe kedeligt. Blandt de morsomme bemærkninger, som florerer, findes en oplysning om, at ulven har en større hjerne end den relativt ubegavede tamhund. Hvorvidt en sådan angivelse tager højde for, at ulven også i gennemsnit er større, kender jeg ikke noget til, men mindes dog lignende kontroverser omkring den menneskelige hjerne, hvis størrelse og formåen ikke nødvendigvis stemmer overens.

Men, som en velunderrettet blogger gjorde gældende, så er ulven i hvert fald en "innovativ" art (sic!)

  
Tilføjelser

26/3 2013: Jens Muff Hansen har henledt min opmærksomhed på, at Ed. Erslevs afhandling kort efter udgivelsen blev udsat for hård kritik i en anmeldelse af C. F. Bricka (1870-1872), der betragter Erslevs arbejde som ufyldestgørende og endevender en række relevante detaljer, bl.a. kommer han ind på fundene fra 1829 og 1841, uden dog at tilføje afgørende nyt.

4/4 2013: V. J. Brøndegaard (1986) citerer i sit etnozoologiske hovedværk, Folk og Fauna, adskillige, mere eller mindre pålidelige meldinger om jyske ulve i 1800-tallet, senest i vinteren 1864-65 i Frijsenborgskovene, men afviser dog de fleste meldinger som hunde og anser ligesom de fleste forfattere 1813 som året, hvor den sidste danske ulv blev skudt.

   

Referencer

Berlingske, 2008: Spor efter ulv i Sønderjylland - b.dk

Bidstrup Gods, [2013]: Bidstrup-ulven - bidstrupgods.dk

Blak, P., 1997: Den stygge ulv. - Brøl til tiden: 29-33.

Bricka, C. F., 1870-1872: E. Erslev, Om de glubende Dyrs Undergang i Nørre-jylland. Kjøbenhavn, 1871. (32 ss.). - tidsskrift.dk

Brøndegaard, J. V., 1986: Folk og Fauna 3. - Rosenkilde og Bagger.

Egeborg, E., 1947: Ulve og Ulvejagter - Østjysk Hjemstavn 12: 21-23.

Erslev, E., 1871: Om de glubende Dyrs Undergang i Nørrejylland -
bibliotek.kk.dk

Franck, T., 2003: Ulvejagt over herredsgrænsen - gjernarkivet.dk

Gejl, L., 2002: Ulven i Danmark - wwf.dk

Gydesen, A., 2002: Ulvetider - ulve.adr.dk

Hunters Magazine, 2013: Ulve i Danmark - huntersmagazine.com

Jeanette, 2012: Vi har da ikke ulve i Danmark vel? - hundegalleri.dk

Kjærgaard, J., 2013: Ulvegraven ved Gudensø - naturstyrelsen.dk

Kristensen, V. L., [2013]: Ulveskytten i Øster Bording - balle-lokalhistorie.dk

Larsen, R., 2012: Ulv nu på Sjælland? - fugleognatur.dk

Laursen; J. T., 2012: Ulve ved Brabrand. - Aarhus Ådal til Brabrand Sø - kultur, natur, dyrelivet før og nu: 82-83.

Madsen, A. B., L. W. Andersen & P. Sunde, 2013: Ulve i Danmark - hvad kan vi forvente? - dce.au.dk

Mayner, C., 2013: Ulven var også på færde ved Saxild - hsfo.dk

Naturguide, [2013]: Ulven i Danmark - naturguide.dk

Pontoppidan, E., 1763: Om de firefoddede Dyr, baade Tamme og Vilde. - Den Danske Atlas, Tom I: 593-613.

Rasmussen, P., 1945: Ulve i Skåde Skov - Østjysk Hjemstavn 10: 60.

Rifbjerg, K., 2002: Diana med og uden omsvøb - information.dk

Simonsen, P., 2013: Ulven var vores bedste ven - jyllands-posten.dk

Spor i Landskabet, [2013]: Ulven er ikke et nyt syn i Danmark - spor.dk

Stoltze, M., 2012a: Skal ulven skydes? - dansknatur.wordpress.com

- 2012b: Ulvens død - dansknatur.wordpress.com

Trolle, M., [2013]: Ulv i Danmark - facebook.com

TV2, 2008: Par hørte ulve i Sønderjylland - tv2.dk

VisitAalborg [2013]: Ulvegraven - visitdenmark.dk

Wesenberg-Lund, E., 1936: Rovdyr - Den Lille Brehm: 575-668.

Wikiroots, [2013]: Den sidste ulv i Danmark - wikiroots.dk

WikiSilkeborg, 2010: Ulveforekomster i Søhøjlandet - wikisilkeborg.dk

Wind, P., 2003: Manual for rødlistning af plante- og dyrearter i Danmark . - DMU, Miljøministeriet.