Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, Jakob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup

Philippe Provençal

   

Så åbnede Danmarks Akvariums afløser, akvariet Den Blå Planet!

Navnet synes lånt fra BBC's populære og meget dygtigt udførte naturserie om oceanernes og havenes dyreliv, som nu har godt ti år på bagen, hvilket kunne forlede én til at tro, at det nye akvarium ville satse på det spektakulære på bekostning af det faglige. Efter at have besøgt akvariet kan anmelderen dog melde, at nok spiller det spektakulære en rolle, men der er bestemt også taget hensyn til det faglige.

arkitektur denblaaplanet kastrup adammoerk
Den Blå Planets arkitektur er lidt ud over det sædvanlige. Foto: Adam Mørk.
 

Selve bygningen, som rummer akvariet, er udformet som en stjerneformet struktur, hvor hver af fem stjernearme repræsenterer et overordnet habitat. Fra billetsalget kommer man ind i en central hal, hvorfra man kan vælge mellem de forskellige afdelinger, og efter at have gennemset en sådan afdeling vender man mere eller mindre naturligt tilbage til den centrale hal.
Akvariet omfatter således fem overordnede afdelinger: 1) Marint varmt vand, 2) De store afrikanske søer, 3) Amazonas-området, 4) Koldt vand, 5) Evolution og tilpasninger. Desuden findes der søløvebassin, garderobe, toiletter, restaurant, auditorium og en terasse.

Den marine varmtvandsafdeling indeholder akvarier med koralrevsfisk, fisk fra Middelhavsområdet, specialakvarier med nålefisk, søheste og australske pjalte-fisk, hvoraf de sidstnævnte er et sjældent syn udenfor Australien, samt et kæmpemæssigt oceanakvarium med hajer, pilrokker, guitarfisk, koralbarser og andet storvildt. Dette akvarium indeholder en tunnel, hvorfra man kan se hajer og rokker både ovenfra og nedenfra. Heldigvis er væggene i tunnelen betydelig mindre buede end i hajbassinet i Kattegatcenteret i Grenå, så man i nogen grad undgår den forvrængning af proportioner, som dannes af kombinationen af buet glas og vand.

oceanet denblaaplanet kastrup perfloeng
Dykkerperspektiv i tunnellen under det oceaniske akvarium. Foto: Per Fløng.
 

Herfra kan man fortsætte i en afdeling, hvor temaet er evolution og tilpasninger, eller man kan gå tilbage mod den centrale hal og herfra ind i en tværgående afdeling med store akvaterrarier, hvor temaet er de store afrikanske søer. Afdelingen om evolution indeholder specialakvarier, som et mangroveakvarium med skyttefisk og fireøjer, samt akvarier med lungefisk, bikirer og andre fisk, som udviser tilpasninger til livet på land. Endvidere ses her imponerende syd-amerikanske flodbredsakvarier samt et enkelt regnskovsterrarium med farvefrøer og anoler.

Denne afdeling fører direkte ud i en regulær sydamerikansk regnskov, som kan minde om anlægget i Randers Regnskov, idet der færdes fritflyvende fugle, men publikumspladsen er her centreret om fire store bassiner, som har regulære lavvandspartier, hvorfra man gennem overfladen kan se bl.a. pansermaller og ferskvandspilrokker, som befinder sig på det helt lave vand, mens man kan betragte de større fisk i den dybere del af bassinet gennem akvarieruder. Disse akvarier rummer piratfisk, arapaima, arowana og store maller, og ad en trappe kan man gå ned til en gang under publikumspladsen, hvorfra de fire store akvarier danner et flodbredspanorama. Vanddybden er 2½-3 m, så man har virkelig en følelse af, at man dykker i en af Amazonas floder. I den øvre, terrestriske del er der et specialterrarium med anakondaer, og sydamerikanske regnskovsfugle flyver frit. Denne øvre del har rimelig høj afstand til loftet, og der dannes således et regulært regnskovs-/flodbreds-miljø.

Fra Amazonas-afdelingen kan man fortsætte til en lille specialafdeling, kaldet grotten, som viser dyr, der lever i grotter, i mørke regnskovsbække (lygtefisk og neonfisk) eller er nataktive. Her finder man elektriske ål og mormyrider, som bruger elektriske felter til at orientere sig med og derfor er mindre afhængige af synet.

Tæt herved ligger en afdeling med tre store akvaterrarier, som indeholder fisk fra de store afrikanske søer, et for Victoria-søen, et for Tanganika-søen og et for Malawi-søen. Jeg betegner dem som akvaterrarier, idet de tillige rummer en landdel bestående af runde klipper, hvor afrikanske fugle flyver frit, og hvor jeg kunne se en enkelt klippegrævling. Det er selvfølgelig de store afrikanske søers endemiske ciklider, som har deres egen udstilling her. Akvariedelene er adskilte, så de forskellige søers fauna ikke blander sig, mens landdelen er fælles. Malawi-akvariet har også et par afrikanske dværgkrokodiller, hvilket dog må siges at være en fejlanbringelse rent geografisk, idet disse krokodiller er regnskovsdyr fra det vestlige Afrika!

Sidst følger afdelingen for koldt vand. Her finder man vore hjemlige fisk, både fra ferskvand og saltvand, samt et stort akvaterrarium, opbygget som et fuglefjeld, i hvilket torsk, sej og pighaj har selskab af lomvier, søpapegøjer og ederfugle. Et specialakvarium rummer en sprælsk sildestime og søtunger, som ligger på bunden eller suger sig fast på siderne. Et andet akvarium viser skrubber på varierende mørk eller lys bund og anskueliggør, hvorledes fladfisk skifter farve efter bunden, og endvidere er der akvarier, som viser danske strand- og søbredder.

Endelig er der et søløvebassin. Desuden garderobe, toiletter og en restaurant. Fra denne kan man komme ud på en terrasse med udsigt over Øresund og et kig ind til søløvebassinet.

interioer denblaaplanet kastrup adammoerk
Panorama-akvarierne er opbygget i meget stort format. Foto: Adam Mørk. 
 

Ud fra den ovenstående beskrivelse vil forstås, at anlægget er stort. Nogle af akvarierne er inddelt på langs, idet de større fisk svømmer bag en ekstra glasvæg, så man får en fornemmelse af, at de svømmer i samme biotop, men altså afskæres fra at æde de mindre fisk i forgrunden. Det gælder fx Victoriasø-akvariet, idet de store og i denne sø udsatte nilaborrer helst ikke skal blande sig med de små endemiske ciklider og æde dem. Nilaborren er herostratisk berømt, fordi den i sin tid blev udsat i Victoriasøen for at fremme fiskeriet, som hidtil var kendetegnet ved et stort antal mindre ciklider uden større kommerciel værdi. Fiskeriet blomstrede, men nilaborrerne udryddede desværre også en del ende-miske og højt specialiserede arter (Pringle, 2005).

Alle fiskene i Den Blå Planet så ud til at trives godt. Der var ingen afblegede eksemplarer, hverken blandt koralrevsfiskene, Malawi-cikliderne eller de sarte tetra-arter fra Amazonas. Når det gælder den håndværksmæssige side af sagen, lever det nye akvarium således - så vidt jeg kunne se - op til de højeste standarder. Biotoperne efterligner de ægte miljøer i naturen rigtig godt, og på baggrund af, at anmelderen har dykket både i Danmark, Norge, Middelhavet og Rødehavet, kan jeg kun sige, at interiøret i høj grad så naturligt ud. Specielt det store oceanakvarium ligner et dyk i Rødehavet ved koralblokke på 5-6 m dybde, og fiskene har, efter hvad jeg kunne se, en særdeles naturlig adfærd.

Et sådant anlæg tiltrækker naturligvis et stort publikum, hvilket medfører, at det kan være vanskeligt at skaffe sig ro og plads til virkelig at kunne betragte ud-stillingerne pga. menneskemængden, ligesom skiltningen kan være svær at læse, om end der faktisk er udførlig information, både om de enkelte arter, og om den mere teoretiske del af biologien. En besøg kan således varmt anbefales, og helst på en hverdag udenfor sæsonen, hvis man har mulighed for det.

Fotos er vist med tilladelse fra Den Blå Planet.
 

Referencer

Pringle, R. M., 2005: The Nile Perch in Lake Victoria: Local responses and adaptations. - Africa 75 (4): 510-538. - www.jstor.org

www.denblaaplanet.dk