Publiceret d. 3. febr. 2014; opdateret d. 9. febr. 2014

Bent Lauge Madsen
   

Allerede i februar begynder skovens bække at myldre: Det er slørvingen Capnia bifrons, der kravler op fra det kolde vand, hvor den har levet som larve mellem de døde blade siden foråret. Den kravler på bækkens is og skovbundens sne, så isslørvingen er vel et passende, dansk navn for arten!

Søger man på den rigtige tid og de rigtige steder, er der spændende oplevelser ved bækken. Den rigtige tid er februar, og isslørvingerne er naturligvis lettest at se på sneen, men ser man godt efter, kan man også finde dem på visne blade og grene. Det rigtige sted er en skovbæk, både de stejle bække i bakkerne og de flade på skovengene. Mest almindelig er isslørvingen i de østjyske skov-bække, men den er også at finde på Fyn og Sjælland. Og den kan sagtens være overset, da de færreste har ledt efter insekter ved skovbække i februar.

issloervinge parring
En uvinget isslørvinge-han har kapret en uudhærdet hun. Sigbæk i Norringure skov, febr. 1996. Foto: Bent Lauge Madsen.
   

Hannerne, der mangler vinger, løber rundt på isen og sneen langs bækkens bredder på udkik efter hunner, der har vinger. Slipper en nyklækket hun forbi de ivrige hanner, søger hun ly under visne blade, indtil den tynde og lyse hud er hærdet. Andre hanner sidder på visne blade, grene og plantestængler, og kigger man godt efter, kan man se, at de slår rytmisk med bagkroppen mod underlaget. Og hører man rimeligt godt, kan man måske også høre en trommelyd. Man kan også, meget forsigtigt med en pincet, tage nogle slørvinger og sætte ned i en papkasse. Trommer de her, og det gør de som regel, forstærkes lyden ganske betydeligt.

Hannerne trommer for at score en parringsmoden hun, og svaret fra en beredt hun er også en trommelyd. Begge har det samme signal: ca. 6 slag pr. sekund - i hvert fald i Frijsenborgskovene vest for Århus. Det er dog ikke usandsynligt, at isslørvingerne på Sjælland har en helt anden rytme eller dialekt - fx har isslørvingerne i det centrale Tyskland en rytme, der er ca. 10 gange hurtigere. Her er således et rigt felt for nye dialektundersøgelser, og det turde jo være en overkommelig sag med det lydudstyr, der i dag er næsten hvermands eje.

2014 02 01 odder oestergaardskov stolsgaard
Assedrup Bæk i Østergård Skov SV for Malling, 1. febr. 2014; en lokalitet, hvor isslørvingen forekommer. Foto: S. Tolsgaard.
  

Når hannen har befrugtet hunnen, kan han udføre en mærkelig, rituel dans omkring hunnen - og så er hans rolle i øvrigt udspillet. Hunnen skal derimod forsyne sig med føde fra alger, laver og andet spiseligt de næste 2-3 uger, hvor 200-300 æg bliver udviklet eller snarere udruget. For som den eneste af de kendte slørvingearter beholder den æggene i bagkroppen, til larverne er fuldt udviklede, før den endelig vender tilbage til bækken med den nye generation. De små larver, der endnu ligger i æggeskallen, presses ud i vandet, hvor strømmen hvirvler dem omkring, indtil de ender et sted, hvor der er læ. Larverne kommer da hurtigt ud af æghylstrene og finder ind i de mange små hulrum i bækkens bund.

Hernede vokser de i løbet af året op til fuldvoksne larver, der næste februar er klar til at gå på land. Men der kan undervejs komme pauser, idet mange af de skovbække, der er deres foretrukne levested, tørrer ud om sommeren. Så kravler larverne dybere ned i dyndet og går ind i en dvaletilstand, indtil der igen løber vand i bækken.

 
Tilføjelser (red.)

9/2 2013: Med løfte om præmie for første fund af en isslørvinge lokkede jeg mine børn med til Assedrup Bæk d. 8. febr. Sneen var ganske vist borte efter nogle døgn med tøvejr, men det varede dog ikke længe, før adskillige af de vingeløse hanner var lokaliseret i skovbunden langs med bækken. Noget vanskeligere var det at finde en af de vingede hunner, men det lykkedes dog at ketsje en enkelt i nogle græstuer 10-15 m fra bækken.

2014 02 08 odder oestergaardskov stolsgaard 1
På jagt efter isslørvinger langs Assedrup Bæk, 8. febr. 2014. Sneen er borte, men der var mange isslørvinge-hanner. Foto: S. Tolsgaard.


Bent Lauge Madsen (pers. meddl.) og andre eksperter har den formodning, at isslørvingerne er ude af stand til at flyve ved de lave temperaturer i februar. Der forskes i, om de muligvis kan anvende vingerne som sejl i luften eller årer i vandet, men det skorter på iagttagelser, så også angående vingernes funktion kan der muligvis gøres interessante observationer hos disse isslørvinger langs vore skovbække her i februar.

2014 02 08 odder oestergaardskov stolsgaard 2
En udhærdet (mørk) isslørvinge-hun i nettet ved Assedrup Bæk, 8. febr. 2014. Foto: S. Tolsgaard.

   

16/3 2014: Bent Lauge Madsen har meddelt, at han d. 13. marts 2014 (i solskin, vindstille og 8-9°C) har iagttaget isslørvinge-hunnen flyve ved Følstrup bæk v. Nødebo (NØ-Sjælland), om end i en meget "kluntet" flugt. Endvidere har han observeret, at især isslørvinge-hanner - i mindre grad hunner - kan finde på at begive sig ned i vandet, hvor de kravler omkring på pinde m.v.

 
Referencer

Brinck, P., 1949: Studies on Swedish stoneflies - Opuscula Entomologica, Suppl.1: 1-250.

Danmarks Fugle og Natur, [2013]: Isslørvinge (Capnia bifrons) - www.fugle-ognatur.dk

Rupprecht, R., 1982: Drumming signals of Danish Plecoptera - Aquatic Insects 4: 93-103.