Publiceret d. 16. febr. 2015

Jørgen Terp Laursen

  
Vandrefalk på Århus Østhavn

I disse dage kan man være heldig at se 1-2 Vandrefalke på Århus Østhavn. De opholder sig gerne nær "spisekammeret", så man stiller sig bare op og venter, hvor der er flest tamduer. Ofte raster falkene på toppen af en af kranerne. Kig ikke efter falkene i første omgang, men fokusér derimod på duernes adfærd: Flyver de pludselig op og samler sig i mindre tætte grupper, så er der vandrefalk i farvandet! DOF har opsat en redekasse til vandrefalk på DLG-bygningen på havnen - samme sted kan man i øvrigt også se tårnfalk.

2015 02 01 aarhus havn jtlaursen
Gammel vandrefalk over Århus Havn, 1. febr. 2015. Foto: J. T. Laursen.


Fiskeørn i fremgang

Fiskeørnen er nyindvandret som ynglefugl i Danmark, om end der kun yngler 1-3 par, og vistnok ingen succesrige par i 2014. Det er lidt af en gåde, at vi har så få par her i landet, når der i Sverige yngler over 4000 par.

Men måske er der håb om en bestandsforøgelse, for fiskeørnen er nu i fremgang flere steder i Nordeuropa. I 2014 ynglede det første par i 100 år i Slesvig-Holsten, i Naturpark Lauenburgische Sean. Parret ynglede på en redeplatform opsat i et fyrretræ i 12 m's højde. Allerede i 2013 var de ved reden uden ynglesucces, men da de omkringliggende skovveje blev lukket for færdsel i 2014, fik de 3 unger.

Fiskeørn ynglede i 2004 for første gang i 100 år i Wales, og i 2014 fik 4 par i alt 10 unger. Ringmærkning i bl.a. Wales viser, at ungerne kommer tilbage til det område, hvor de er født. Fiskeørn yngler nu også i Midtengland, og i Skotland har arten ynglet i en længere årrække.


Giftforbrug ude af kontrol 

I begyndelsen af februar 2015 kunne man læse i medierne, at stort set alle danske rovfugle og rovpattedyr, der lever af gnavere, har muse- og rottegift i kroppen, i følge en ny rapport fra Miljøministeriet. Rapporten konkluderer, at den udbredte forgiftning skyldes, at giftforbruget stiger voldsomt. I periden fra 2007 til 2013 steg det samlede salg af muse- og rottegift således fra 280 ton til 400 ton om året.

Over mange år har jeg besøgt over 1000 gårde ifm. eftersøgning af ugler. Her har det ofte undret mig, at man ofte har opsat mængder af fælder, uden at der har været større problemer; man har måske kontaktet rottefængeren, fordi der er set en enkelt rotte. Det er nærliggende, at rottebekæmpelses-firmaer har et stort medansvar for denne udvikling i brugen af muse- og rottegift. De har ofte rådgivet landmænd m.fl. til at opstille giftfælder i unødvendigt stort antal, fordi det er godt at forebygge, hvis der evt. skulle komme rotter. Men der kan jo komme rotter alle vegne i vort land, så med denne argumentation kan disse firmaer se frem til kronede dage. I øvrigt er det en bekostelig affære at have et giftfirma på besøg.

Hvad kan vi gøre? Det er vigtigt, at Miljøministeriet udarbejder informations-materiale, bl.a. til gavn for mange landmænd. Det er sikkert de færreste, der er bevidste om de miljøproblemer, et stort giftforbrug kan påføre vort samfund og landets dyreliv.

NB: At muse- og rottegiften desuden finder vej til husdyr som katte og hunde, vil måske gøre problemstillingen så meget desto mere nærværende for mange almindelige borgere [red.]. 


Referencer:

Evans, E., 2014: Ospreys in Wales, The First Ten Years. - www.ospreys-inwales.com

Ingeniøren, 6/2 2015: Rottegift fundet i 99 procent af danske gnaverædende rovdyr - ing.dk