Gejrfuglen

Publiceret d. 7. marts 2011

Niels Jepsen & Thomas Bregnballe
  

Efter den kolde vinter 2009-2010 sås et markant fald i antallet af ynglende skarver i Danmark, og der optaltes kun 28.000 reder i 2010, en nedgang på ca. 15 % siden året før. Til gengæld var der i 2010 i alt 65 kolonier, det er rekord, tidligere var der højst 62, så ynglebestanden er blevet mere spredt. Stavns Fjord kolonien er nu landets største med 2580 reder. Den sandsynligste årsag til nedgangen har været en langvarig, hård vinterperiode i store dele af skarvens overvintringsområde, hvilket medfører øget dødelighed, også blandt ynglefugle, desuden svækkes mange fugle, så ynglesæsonen springes over. De skarver, der i stigende antal har valgt at overvintre i Danmark, har givetvis haft det svært de sidste to vintre.

Placering og størrelse af de danske skarvkolonier i 2010.
 

Udvikling i antallet af skarvreder optalt i Danmark siden 1985.
   

Revideret national forvaltningsplan

En revision af den nationale forvaltningsplan for skarv (Sørensen & al.. 2009) er for nylig blevet vedtaget. Den indebærer, at der nu kan søges om tilladelse til at bortskræmme skarver fra områder, hvor de kan gøre betydelig skade, bl.a. ved at beskyde dem. Dette blev vedtaget efter dokumenterede eksempler på, at skarven kan forårsage store indhug i smolt (ungfisk af laks og ørred), når de vandrer igennem de nedre dele af åer og fjorde. Der kan også gives tilladelse til at nedlægge skarver uden for ynglesæsonen ved faststående fiskeredskaber, dambrug og put-&-take søer. Der er således taget vidtgående hensyn til økonomisk vigtige områder og fiskearter, bl.a. fremgår det at:

Med udgangspunkt i erfaringerne med den tidligere forvaltningspraksis anviser planen følgende forvaltningsredskaber:

- At Skov- og Naturstyrelsen på egne arealer kan forhindre nye kolonier i at opstå ved f.eks. at oliere æg eller fjerne reder.

- At Skov- og Naturstyrelsen kan give private lodsejere tilladelser til at nedlægge fugle samt til oliering og fjernelse af reder for at undgå dannelsen af nye kolonier.

- At Skov- og Naturstyrelsen kan give private lodsejere tilladelser til indgreb i eksisterende kolonier.

- At Skov- og Naturstyrelsen kan give foreninger, lodsejere og andre tilladelser til at nedlægge skarv som et led i bortskræmning i forbindelse med udtræk af ungfisk af laks og ørred fra vandløb.

- At fiskere har en generel tilladelse til at nedlægge skarver indenfor 1.000 m fra faststående fiskeredskaber udenfor ynglesæsonen.

- At ejere har en generel tilladelse til at nedlægge skarv ved dambrug og fiskesøer.

- At Skov- og Naturstyrelsen i særlige situationer kan give tilladelser til at nedlægge skarv som et led i bortskræmning i vigtige områder for fisk.

Forvaltningsplanen bør ikke tages som udtryk for, at skarven beskyldes for alle problemer, men på den anden side er det også naivt at tro, at de mange skarver ikke påvirker fiskebestandene. Således bragte DN’s medlemsblad i februar en artikel om skarven (Skriver 2011), hvor de reelle problemer for fisk og fiskere bagatelliseres, og fiskerne latterliggøres. Når sådanne artikler bringes, uden at der gøres opmærksom på, at der er tale om et debatoplæg, kan det være med til at skærpe konflikten og splitte en miljøbevægelse, der burde stå sammen, uanset om det er fugle eller fisk, man er interesseret i!

Vintersulten skarv, der forsøger at sluge en død ål. Foto: Allan Guido Nielsen.
  

Baggrund for den ændrede vurdering

Det er generelt vanskeligt at lave undersøgelser af, hvor meget det betyder, når en fiskebestand udtyndes, fordi mange forskellige faktorer spiller sammen og regulerer bestandsstørrelsen. Det synes helt oplagt, når man færdes ved vandet og ser flokke af skarver jage hver dag, at de har en stor betydning for fiskene, men at bevise det er ikke let. En metode er, at mærke fiskene elektronisk (m. radiosendere eller chips) og siden genfinde nogle af senderne i kolonier og på rastepladser, og den slags undersøgelser udgør en grundsten i vores viden om skarvprædation. En anden måde er, at forsøge at nedbringe prædationen og følge, hvad der så sker med fiskene.

DTU-Aqua har i nogle år, som led i et Ph.D.-projekt, fulgt sø-ørredbestanden i Hald sø ved Viborg, hvor der er observeret betydelig nedgang i antallet af sø-ørreder. Meget tyder på at dette skyldes stigende prædation fra skarv og fiskehejre. Som en del af et fiskeplejeprojekt vil vi gerne undersøge, om en markant nedbringelse af prædationen faktisk medfører en målelig forbedring af ørredbestanden. Derfor har vi, i samarbejde med Naturstyrelsen, undersøgt muligheden for helt at fjerne skarvkolonien ved Hald Sø og siden følge, hvad virkningen bliver. Det ser dog ud til, at der er mange ubekendte faktorer, som vil gøre det umuligt at konkludere, om en evt. ændring i fiskebestanden skyldes nedgang i antallet af skarver. Hald Sø er langt fra et stabilt system nu, der er ændringer i både fiskebestand, antallet af skarv og hejrer, samt antallet af mink og odder, og de seneste kolde vintre har også medført en del ændringer. Derfor bliver projektet med at fjerne skarvkolonien nok ikke igangsat foreløbigt, vi vil dog fortsat overvåge sø-ørredbestanden.

Vinterbadende skarv, nær ved at fryse fast i isen. Foto: Steffen Ortmann.

I de to seneste kolde vintre har de skarver, der overvintrede i Danmark, haft meget svært ved at finde føde og er i høj grad begyndt at jage langt oppe i vandløbene, hvor der ikke førhen blev set skarv. Samtidig har vi set en kraftig nedgang, især i bestanden af stalling i alle vandløb, og DTU-Aqua vil med en ny undersøgelse, betalt af Fiskeplejen, belyse den betydning, som den samlede prædation har for fiskene i vore vandløb. Der er jo også kommet flere fiskehejrer, oddere og mink de senere år, og disse kan alle vise sig at spille en vigtig rolle i denne sammenhæng.
 

Referencer

Skriver, J., 2011: Syndebuk og Sorteper. - Natur og Miljø 2011 (1): 26-29. - www.zmags.com

Sørensen, H. L., T. Bregnballe & A. Koed, 2009: Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster. - Skov- og Naturstyrelsen. - www.naturstyrelsen.dk
 

Kontakt forfatterne

Niels Jepsen, seniorforsker
DTU-Aqua, Silkeborg
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Thomas Bregnballe, seniorforsker
DMU, Aarhus Universitet