Temadag d. 15. marts 2014 på Naturhistorisk Museum Aarhus

   

Jens Mogens Olesen: Biologiske interaktioner

Biodiversitet omhandler ikke blot arter, men også deres indbyrdes interaktioner. Arterne og deres interaktioner i et område danner økologisk netværk. Jeg vil give en oversigt og en masse eksempler på økologiske netværk: plante-planteæder netværk, byttedyr-rovdyr netværk, vært-snylter netværk, bestøvnings- og frøspredningsnetværk etc. Jeg vil desuden vise, hvordan man i dag forsøger at kombinere de forskellige netværk til større netværk, netværk af netværk eller supernetværk. Endelig vil jeg omtale, hvad der gør netværk stabile og sårbare over for forstyrrelser udefra.
Økologisk netværksanalyse er et vigtigt værktøj for naturbevaringsbiologien. Her må man for at opretholde de økologiske funktioner ikke blot fokusere på arter, men også på bevaring af deres indbyrdes interaktioner. Tilsvarende, hvis et område skal restaureres økologisk, må man ikke blot forsøge at genintroducere forsvundne arter, men også deres interaktioner.

2013 12 marselisborg
 

Jørgen Misser: Truende skovkatastrofer

Med udgangspunkt i ”krig og fred i naturen” og ”modspil og samspil mellem dyr, planter og svampe” er det oplagt at der også kan udvikles katastrofer. Hvad er en katastrofe? Som mennesker har vi forskellige interesser i naturen og dermed også forskellige synsvinkler og meninger om hvad en katastrofe er. Jeg vil i indlægget give mit bud på, hvad en skovkatastrofe er, og hvordan og hvorfor den opstår. Dernæst gives et par eksempler på, hvad jeg opfatter som skovkatastrofer og et bud på, hvad vi kan gøre ved dem, hvis vi vælger at gøre noget, eller hvorfor vi muligvis vælger ikke at gøre noget.
 

Henning Heide-Jørgensen: Kødædende planter

Kødædende planter er i stand til at lokke, fange, dræbe og fordøje dyr, fortrinsvis insekter, men dyr kan også udnytte kødædende planter som fødekilde, til beskyttelse eller opfostring af afkom, og enkelte dyr lever tilmed i symbiose med kødædende planter. Alle disse relationer mellem plante og dyr illustreres i foredraget med den amerikanske slægt Sarracenia, som på dansk ses under navne som fluetrompet eller trompetkande. De kandeformede Sarracenia-blade fanger insekter efter faldgrubeprincippet, hvorefter dyrene drukner i den enzymholdige kandevæske. Her giver de næring til både planten og til andre organismer, bl.a. myggelarver, der lever i væsken upåvirket af dens fordøjelsesenzymer. Kandens fotosyntese sørger samtidig for iltforsyning til disse modstandsdygtige organismer.
 

Rasmus Ejrnæs: Naturen trænger til tæsk - om misvækst, sygdomme og grov-ædere

Vores forestillinger om naturens tilstand er stærkt skævvredet af vores forestillinger om sundhed for mennesker. Således bekymrer det os mere, når træerne vælter i en storm eller svækkes af svampesygdomme, end det bekymrer os, der ikke længere er skovlysninger og gamle svækkede veterantræer med levesteder til skovenes svampe, biller og hulrugende fugle. Tilsvarende elsker vi de frodige græsmarker med glade økologiske køer på græs og de blomstrende æbletræer med honningbier, men lukker gerne øjnene for de 270 skrantende arter af vilde bier og den truede biodiversitet, der er knyttet til karrige og næringsfattige enge, overdrev og moser. Alderdom og svækkelse, misvækst og store grovædende dyr, som skader træerne og træder jorden op, er nødvendige for at skabe plads og levesteder til Danmarks truede arter. Så lad os invitere vildheden tilbage i den danske natur og byde velkommen til asketoptørre, elmebarkbiller, kysterosion, bæltekøretøjer, brande, vildkvæg, bisoner, vildsvin, elge, ulve og elefanter.
 

Bo Johansen: Flueblomstens bestøvningsforhold

Blandt orkideerne finder vi en af de mest mærkværdige måder, blomster kan bestøves på - pseudokopulation. Ved pseudokopulation opfatter et hanligt insekt orkideblomsten som en hun, der kan parres og ved parringsforsøget bestøves blomsten. Med udgangspunkt i vor hjemlige flueblomst (Ophrys insectifera) ser vi nærmere på fænomenet, og hvordan det kan være opstået. Derefter ser vi på bestøvning af de øvrige arter af Ophrys, før vi begiver os videre rundt i orkidefamilien for at undersøge om pseudokopulation skulle være opstået andre steder i denne store familie.
 

Uffe Terndrup: Planternes kemiske forsvar mod insekter. Insekters kemiske forsvar mod prædatorer

Det er velkendt at krydderurter har en karakteristisk lugt og smag, men botanikken vrimler med dufte og kemiske forbindelser. Disse bruges til attraktion af insekter eller forsvar mod angreb, som kan resultere i udryddelse eller blot gnavning af blade og stængler i forskellige grader. I mange tilfælde foretrækker insekter ligefrem giftige planter, selvom de sagtens kunne trives på ugiftige - konkurrencen er ikke så stor på giftige.
Mange insektlarver er tilpasset en planteslægt eller kun en enkelt art i slægten, som larven er monofag på. Hvis planten er giftig, bliver giften oftest overført til insektet og dermed bliver insektet også giftigt - især over for fugle. Mimicry er et kendt fænomen, hvor en ugiftig art ligner de giftige og dermed bliver beskyttet mod fugle. Enkelte insekter kan selv omdanne optaget næring til giftstof og bliver først som imagines giftige. Selvom et insekt er giftigt, er det ikke beskyttet mod alle farer, mange snyltehvepse og snyltefluer er tilpasset dette og opsøger giftige larver, i flere tilfælde er de endog knyttet til en specifik giftig art. Hvepse og edderkopper er ofte immune overfor giften og fodrer deres afkom med de giftige insekter og larver.
Flere giftige planter har symbiose eller symbolik med insekter, der dels bestøver dem, men også delvis fortærer dem, princippet noget for noget. Der er næsten ingen grænse for, hvor sammensat og kompleks naturen er, man skal blot fordybe sig, så åbnes der myriader af delvis nye, måske uopdagede ”ud-spekulerede” fænomener.

Frank Jensen: Undervandskrig

Under vandoverfladen er der altid krig. Hos fisk taler man ligefrem om rovfisk og fredfisk. Næsten alle fisk lever af at æde enten andre fisk eller insekter og invertebrater. Det har givet anledning til mange spændende forhold, f.eks. er det rovfiskene, der indirekte bestemmer, hvornår invertebraterne er aktive. Fredfisk er naturligt nok ikke begejstrede for at blive ædt af rovfisk, og de har i løbet af tiden udviklet mekanismer til at undgå det, som f.eks. "schreckstoff" og højryggethed. Men gedder har også lært kun at gå på toilettet, hvor ingen fredfisk kan lugte dem.

2014 02 oestergaardskov

Jacob Hejlmann-Clausen: Aktuelle svampeangreb i skovtræer

Svampe og træer har en meget lang tradition for samliv. På og i rødderne findes mykorrhizasvampe, som udveksler vand og næringsstoffer med deres træpartnere og fungerer som en forlængelse af træets rodsystem. Andre svampe findes i stammer, grene, bark og blade, nogle som passive hvilestadier, andre i mere aktive stadier, de såkaldte endofytter. På træernes grønne dele findes parasitiske svampe, som udsuger deres vært for sukkerholdig plantesaft, mens andre svampe holder af at nedbryde træernes ved, mens de stadig lever. Hver enkelt træ er således vært for hundredevis af forskellige svampearter, og det er ingen overdrivelse at sige, at svampene er lige så vigtige for træerne, som bakteriene er for os. I de fleste tilfælde forløber samlivet mellem svampe og træer forholdsvis fredeligt i mange år. Meldug og rust kommer og går som en forbigående halsbetændelse, på rødderne sidder mykorrhizasvampene og hjælper med næringsoptagelsen, mens endofytter i blade og skud fungerer som et udvidet immunforsvar, der holder skadedyr og skadelige svampe på afstand. Men ind i mellem udvikler svampe sig til livstruende infektioner med rod-fordærver, tøndersvamp, elmesyge og asketoptørre som velkendte eksempler. I dette foredrag vil jeg se nærmere på de mekanismer, der ligger bag de aggressive svampeangreb - og på konsekvenserne for vores skove.

Jens H. Petersen: Svampenes samspil med omgivelserne

Svampe er ikke kun skadevoldere på træer. De er også forudsætningen for, at de fleste træer og andre planter kan leve et sundt og aktivt liv, ligesom de er de universelle skraldemænd i vore økosystemer. Gennem mykorrhiza-symbiose udvider svampene planternes rodnet og hjælper dermed planterne med at optage vand og mineraler. Til gengæld modtager svampene en betragtelig del af de sukkerstoffer, som planterne producerer gennem fotosyntesen. Efter planternes død udskiller svampemycelierne enzymer, der nedbryder de efterladte plantedele, så næringsstofferne igen kan blive tilgængelige i økosystemet. Hermed spiller svampene en helt afgørende rolle i både det åbne landskab og i vore skove.
 

Morten D. D. Hansen: Når de positive nyheder slås med de negative

De s….. store fugle! Det er fedt at være fuglekigger i disse år, i hvert fald hvis man godt kan lide traner, bramgæs, hav- og kongeørne, røde glenter og vandrefalke. Endelig er der nogle succeshistorier at fortælle ude i naturen. Men skinnet bedrager. For de arter, der går frem, er fugleverdenens svar på brændenælder og tidsler. De har brug for et frodigt landskab med masser af føde, og de stiller ingen særlige krav til levestedet ud over at blive ladt i fred og ro. Men spørger vi sortterner, engryler, brushøns, de hvide storke, hovedparten af vore dagsommerfugle, vedboende biller og overdrevenes orkidéer, er historien en helt anden. Der er en krig mellem generalister og specialister derude; generalisterne, som vi alle kender, har det godt. Specialisterne taber.

2013 nhma
 

Thomas Secher: Ulv i Danmark – et psykologisk-sociologisk problem?

Ulven har været udryddet i Danmark i 200 år, men frygten for den er ikke glemt. Rødhætte, Store Stygge Ulv, ulven som satan på jorden og ulve jagende efter kaner har sat sig dybt i os. Vi har glemt at kunne leve sammen med den, hvilket befolkninger i sydligere og østligere lande kan. Denne afstandtagen har også en sociologisk-geografisk vinkel: bybefolkningen er ulven mere venlig stemt end landbefolkningen, sjællændere og jyder, biologer og jægere har ikke helt den samme opfattelse af ulvens berettigelse. Endelig giver en ulvebestand en række udfordringer i form af angreb på husdyr og kæledyr, hvilket myndighederne (Naturstyrelsen) skal håndtere.

 

Søren Tolsgaard
   

Der er i 2013 udkommet to vidt forskellige publikationer om to store grupper af næbmundede insekter (Hemiptera) i Danmark. Der er i begge tilfælde tale om overvejende ret små og derfor mindre populære arter, som hidtil kun har vakt interesse i meget begrænsede kredse, ligesom der er gået årtier mellem større publikationer om disse insekter.

     
Danmarks blomstertæger (Miridae)

Lars Skipper, tidligere formand og redaktør i ØBF, hvis naturinteresse tidligere gjaldt især botanik og svampe, har siden 2005 koncentreret sig om de danske blomstertæger, og idet denne overvejende herbivore tægefamilies vidtrækkende spektrum af værtsplanter falder godt i tråd med Skippers botaniske baggrund, er der kommet et særdeles solidt resultat ud af denne satsning.

Danmarks blomstertæger har tidligere været ret grundigt behandlet af Jensen-Haarup (1912) og Gaun (1974). Begge værker er delvis illustrerede, dog kun med sort-hvide tegninger, mens den digitale fototeknik i de senere år har gjort det muligt at komme meget tættere på de mange ret små, men ofte farveprægtige blomstertæger.

Skippers interesse for både foto, design og redaktion har medført, at værket er blevet så rigt illustreret, at billederne i kombination med de udførlige tabeller og artsbeskrivelser langt hen ad vejen kan anvendes til identifikation, idet der er medtaget billeder af omtrent alle arter, variationer og nymfer, foruden et væld af detailfotos, som gør blomstertægerne meget lettere tilgængelige, end det hidtil har været tilfældet blandt så vanskelige insektgrupper. Der er endvidere gjort meget ud af de indledende kapitler med oplysninger af bl.a. historisk, systematisk, teknisk, biologisk og fænologisk karakter.

Der er naturligvis sket mange forandringer i nomenklatur og systematisk siden Gauns udgivelse for omtrent fyrre år siden. Nye arter er kommet til, blot siden Skipper påbegyndte sine studier i 2005, er der således føjet 13 nye arter til den danske fauna, som nu inkluderer i alt 212 arter. Kun få arter synes i alvorlig tilbagegang, idet de fleste er knyttet til næringsrige biotoper, som kun i ringe grad synes truede. Udbredelsen har dog ændret sig for en del arter, men det påpeges, at vurderingen hidtil har bygget på et ret spinkelt grundlag, idet kun ret få entomologer har udvist interesse for denne gruppe, så kendskabet til flere egne har været forsømt.

Skipper har med en omfattende rejseaktivitet udlignet sådanne mangler, uden at han dog derfor er gået i detaljer med udbredelsen. Oversigten begrænses til et katalog baseret på de 11 faunistiske distrikter samt summariske oplysninger fra vore nabolande. Da projektet stort set har beroet på en enkelt mands arbejde på voluntørbasis og i høj grad har været aktualitets- og feltorienteret, har det desværre ikke været muligt at nå til helt bunds i det ældre materiale, særlig Zoologisk Museums store samling er endnu ikke fuldtud registreret, men kun ret løseligt gennemgået.

Lars Skippers værk er dog et imponerende skridt, som placerer blomstertægerne centralt på den entomologiske dagsorden. Samtidig arbejder han vedvarende med opdatering af indkommende data på hjemmesiden www.miridae.dk - der ligesom den anmeldte bog tillige omfatter et ajourført bonus-katalog over alle Danmarks tæger!

miris graphocephala
T.v. Miris striatus, den største danske blomstertæge, på titelbladet af Lars Skippers bog. T.h. Graphocephala fennahi på Rhododendron, Mindeparken, 22. sept. 2009 - en nytilkommen, ret stor cikadeart. Foto: S. Tolsgaard.
   

Danmarks cikader (Auchenorrhyncha)

Anders Endrestøl, som er tilknyttet Norsk Institutt for Naturforskning og tidligere har arbejdet med næbmundede insekter, har i 2013 publiceret et kommenteret katalog over danske cikader i et fransk tidsskrift. Værket er tilegnet Lars Trolle (†2007), som på fritidsbasis længe var vores kyndigste og mest publicerende cikadeforsker.

Til forskel fra Skippers farverige nyudgivelse om blomstertæger, er der tale om et ikke-illustreret katalog i traditionel stil. Det indledes med en bibliografisk og historisk gennemgang, der må betegnes som usædvanlig minutiøs, bl.a. har flere internationale checklister anført en række arter som danske uden belæg, hvilket Endrestøl rydder grundigt op i. Herpå følger en systematisk checkliste baseret på de 11 faunistiske distrikter, kommentarer til nyere, sjældnere eller på anden måde ekstraordinære arter, hvorefter en kortfattet diskussion runder af med at belyse nogle udbredelsesmæssige og økologiske aspekter.

Der er således tale om et komprimeret arbejdsredskab for indviede, mens den uerfarne må tage de indledende skridt ad andre veje. Den danske cikadefauna har hidtil i øvrigt været behandlet i sin helhed af Jensen-Haarup (1920) samt i Ossiannilssons (1978-1983) tungtvejende trebindsværk om Fennoskandiens og Danmarks cikader, hvis nøgler og systematik fortsat er den basis, som nordisk cikadeforskning bygger på.

Endrestøls katalog tilføjer en kærkommen sammenfatning og ajourføring af den tilgængelige viden om den hjemlige cikadefauna. Kataloget omfatter i alt 322 nummererede cikadearter kendt fra Danmark, hvoraf en hel del er blevet tilføjet i de senere år, bl.a. via Lars Trolles, Ulrik Hasle Nielsens og Endrestøls egne indsamlinger, samt via www.fugleognatur.dk

Visse nyere jyske samlinger er dog undsluppet forfatterens opmærksomhed, idet Naturhistorisk Museum i Aarhus kan tilføje Hans Thomsen Schmidts store samt anmelderens noget mindre samling fra de senere årtier. Også Thorkild Munks (†2013) privatsamling omfatter mange cikader, hvis fremtidige deponering endnu ikke er afklaret.

Det vil således være meget velkomment, om Anders Endrestøl ved lejlighed kan lægge vejen omkring Aarhus og tage et grundigt kik på dette materiale!
   

Referencer

Endrestøl, A., 2013: The Auchenorrhyncha of Denmark (Hemiptera: Fulgomorpha and Cicadomorpha). - Annales de la Société entomologique de France (N.S.). Vol. 49, no.2: 181-204.

Gaun, S., 1974: Blomstertæger. - Danmarks Fauna, bd. 81.

Jensen-Haarup, A. C., 1912: Tæger. Danmarks Fauna, bd. 12.

Jensen-Haarup, A. C., 1920: Cikader. - Danmarks Fauna, bd. 20.

Ossiannilsson, F., 1978-1983: The Auchenorrhyncha (Homoptera) of Fenno-scandia and Denmark. Fauna Entomologica Scandinavica 7, bd. 1-3.

Skipper, L., 2013: Danmarks blomstertæger. Danmarks Dyreliv, Bind 12. - Apollo Booksellers. 408 s.

 

Publiceret d. 28. jan. 2014
   

Efter et aflyst arrangement i december og en stærkt komprimeret afstemning i januar, hvor der var tæt opløb i alle kategorier, kan vi her vise årets vinder-billeder i ØBF's fotokonkurrence. Tillykke!

2009 04 18 skagen oeststr fhoersted
Fotos med øjne: Sneugle (Bubo scandiacus). Skagen Øststrand, 18. april 2009. Foto: Flemming Hørsted.

2013 09 skandbg dyrehave jmaarjberg
Fotos uden øjne: Parykblækhat (Coprinus comatus). Skanderborg Dyrehave, sept. 2013. Foto: Jens Maarbjerg.

2012 04 12-naestved holmegaard jtlaursen
Sjove fotos: Høgeugle (Surnia ulula). Holmegårds Mose, 12. april 2012. Foto: Jørgen Terp Laursen.

 

Publiceret d. 7. dec. 2013

Jan Houlborg

  

Den 2. dec. 2013 besøgte undertegnede en skov beliggende 16 km syd for Skive. Formålet var at fælde træer. Da jeg kom hen for enden af et skovspor, gjorde jeg store øjne: Her lå en kæmpestor skovmyretue, så stor som jeg aldrig har set en sådan før!

2013 12 02 skive janhoulborg
Gigantisk skovmyretue syd for Skive. Foto: Jan Houlborg.
 

Tuen målte i højde ca. 1,60 meter og i omkreds ca. 15 meter. Myretuen lå på en skrænt. Det var måske årsagen til den imponerende størrelse. Her kan man virkelig tale om at være myreflittig. Gad vide hvor mange nåle, der er gået til denne myrebolig?


Referencer

Larsen, R. & al., [2011]: Rød Skovmyre (Formica rufa). - fugleognatur.dk 

Wikipedia, [2013]: Formica rufa. - en.wikipedia.org

 

Publiceret d. 5. dec. 2013; opdateret d. 8. dec. 2013.
 

Pga. stormvejret fandt vi det desværre ikke forsvarligt at gennemføre det annoncerede julearrangement.
 

2013 12 06 aarhus raadhus stolsgaard
Også juletræet på Rådhuspladsen i Aarhus måtte give efter for stormens rasen. Foto: S. Tolsgaard.
 

Vi ved, at der er mange, der har forberedt at vise billeder og indsendt billeder til konkurrencen. Vi vil derfor holde et forsinket julemøde torsdag den 16. januar kl. 18.30 - 19.30 inden det planlagte foredrag om Gotland kl. 19.30.

julemoede oebf 

Med venlig hilsen og ønsket om en fortsat god Jul: ØBF's  bestyrelse.

 

Publiceret d. 31. okt. 2013; senest opdateret d. 9. dec. 2013

Søren Tolsgaard

 
Orkanen "Allan" d. 28. oktober slog kraftigst til i de sydlige egne, men vinden gik også voldsomt til værks i Østjylland, ikke mindst i skovene syd for Aarhus. I alléerne omkring Moesgård knækkede mange store grene af, og enkelte af de gamle allétræer blev simpelthen rykket op med rode.

2013 10 30 aarhus moesgaard stolsgaard
Et væltet allétræ ved Moesgaard. Foto: S. Tolsgaard. 
 

Allerede d. 5. december fulgte atter et kraftigt stormvejr, "Bodil", som medførte endnu flere væltede træer, særlig i Midt- og Vestjylland. Vindtrykket medførte desuden en usædvanlig kraftig stormflod, både langs Vesterhavet og i de indre farvande, hvor mange lavtliggende områder blev oversvømmet, især langs de nordsjællandske kyster. Også Anholts nordkyst blev særdeles hårdt ramt.

2013 12 07 aarhus ajstrupstrand stolsgaard
Nyopskyllede sandvolde på Ajstrup Strand. Foto: S. Tolsgaard.

  
"Det er et stort tab, når store, gamle træer vælter, og det kommer til at tage meget lang tid at rydde op. Økonomisk er det også en bet. Naturstyrelsens foreløbige vurdering er, at skovbrugserhvervet har lidt tab for omkring 100 millioner kroner ved de to storme, vi har haft med få ugers mellemrum",
udtaler miljøminister Ida Auken i en meddelelse fra Miljøministeriet. 

  
Referencer

DMI, 29/10 2013: Orkan satte Danmarksrekord i vind - www.dmi.dk

Jyllands-Posten, 29/10 2013: Stormen var en rekordorkan. - jyllands-posten.dk

DMI, 6/12 2013: Sjælden stormflod under opsejling. - www.dmi.dk

TV2OJ, 6/12 2013: Ødelagt vej på Anholt. - www.tv2oj.dk

JydskeVestkysten, 7/12 2013: Bodil væltede mange flere træer end stormen i Oktober. - www.jv.dk

Miljøministeriet 7/12 2013: Stormen har forårsaget stor skade på skovene. - www.mim.dk

 

Publiceret d. 18 okt. 2013

Søren Brandt


Vi er netop kommet hjem fra vores første besøg på Mallorca, og det har været en fantastisk oplevelse. Selv i anden uge af oktober lyser en frodig vegetation op i lyseblåt og lilla, farvet af vild rosmarin og trælyng.

Det er specielt kyststrækningerne, der har imponeret: Azurblåt og krystalklart vand, der slikker små sandstrande og stejle klipper. Flere svømmeture med snorkel gav følelsen af at befinde sig i et akvarium fyldt med fisk i alle størrelser og farver - ikke de rigtig farvestrålende fra koralrevene, men alligevel en flot oplevelse.

2013 10 mallorca mondrago soerenbrandt
Lilla tidløs (Merendera filifolia) (tv) og skrueaks (Spiranthes spiralisi) (th). Mondragó, okt. 2013. Foto: S. Brandt.
 

Turens største naturoplevelse fik vi i en fyrreskov i naturparken Mondragó på øens sydspids, hvor en lilla tidløs (Merendera filifolia) lokkede os væk fra stien, og pludselig var vi omgivet af skrueaks (Spiranthes spiralisi) i fuldt flor - en orkidé, som vi en gang for længe siden forgæves har jagtet på Thurø, hvor arten blev fundet indtil 1979, mens den seneste kendte danske forekomst var på Bornholm i 1981.

Mallorca kan sagtens være med, både når det gælder skiltning med interessante dyr og planter og faciliteter til madpakke-turister. For at bevare den flotte natur gøres der mange andre steder en stor indsats for at genskabe den naturlige klitvegetation med små diskrete snorehegn og skiltning. Der gøres desuden en særlig indsats for at bekæmpe fyrre-processionsspinderen (Thaumetopoea pityocampa), som er en trussel mod øens naturlige fyrreskove.

2013 10 mallorca mondrago soerenbrandt 2
Beskyttelse af et genskabt klitområde. Mondragó, okt. 2013. Foto: S. Brandt.


Vi boede i Alcudia, hvor der på bagsiden af hotellerne findes et stort natur-område, s'Albufera, som vi foretog en cykeltur igennem. Her kunne vi høre talrige fugle, så det er sikkert et fint sted for fuglefolket, hvad du kan høre mere om, når Søren Højager holder billedforedrag om Mallorca i ØBF d. 31. oktober.

Mallorca satser i den grad på cykelfolket, og igennem tre dage på cykel oplevede vi både skiltning og hensynsfulde bilister, der gjorde det til en god oplevelse. Da vi gerne ville se endnu mere, blev det også til to dage i bil. Der er rigtig mange turister på øen, men som så mange andre steder hænger de fleste fast i hotellernes "all-inclusive" forplejning. Drømmer du om sol og varme og flot natur er Mallorca et oplagt mål her i de første uger af oktober - blot tre timers flyvning fra Billund.
   

Referencer

Danmarks Orkideer, [2013]: Skrueaks. - www.dk-orkideer.dk

Wikipedia, [2013]: Pine processionary. - www.en.wikipedia.org

 

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, Jakob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup

Philippe Provençal

   

Så åbnede Danmarks Akvariums afløser, akvariet Den Blå Planet!

Navnet synes lånt fra BBC's populære og meget dygtigt udførte naturserie om oceanernes og havenes dyreliv, som nu har godt ti år på bagen, hvilket kunne forlede én til at tro, at det nye akvarium ville satse på det spektakulære på bekostning af det faglige. Efter at have besøgt akvariet kan anmelderen dog melde, at nok spiller det spektakulære en rolle, men der er bestemt også taget hensyn til det faglige.

arkitektur denblaaplanet kastrup adammoerk
Den Blå Planets arkitektur er lidt ud over det sædvanlige. Foto: Adam Mørk.
 

Selve bygningen, som rummer akvariet, er udformet som en stjerneformet struktur, hvor hver af fem stjernearme repræsenterer et overordnet habitat. Fra billetsalget kommer man ind i en central hal, hvorfra man kan vælge mellem de forskellige afdelinger, og efter at have gennemset en sådan afdeling vender man mere eller mindre naturligt tilbage til den centrale hal.
Akvariet omfatter således fem overordnede afdelinger: 1) Marint varmt vand, 2) De store afrikanske søer, 3) Amazonas-området, 4) Koldt vand, 5) Evolution og tilpasninger. Desuden findes der søløvebassin, garderobe, toiletter, restaurant, auditorium og en terasse.

Den marine varmtvandsafdeling indeholder akvarier med koralrevsfisk, fisk fra Middelhavsområdet, specialakvarier med nålefisk, søheste og australske pjalte-fisk, hvoraf de sidstnævnte er et sjældent syn udenfor Australien, samt et kæmpemæssigt oceanakvarium med hajer, pilrokker, guitarfisk, koralbarser og andet storvildt. Dette akvarium indeholder en tunnel, hvorfra man kan se hajer og rokker både ovenfra og nedenfra. Heldigvis er væggene i tunnelen betydelig mindre buede end i hajbassinet i Kattegatcenteret i Grenå, så man i nogen grad undgår den forvrængning af proportioner, som dannes af kombinationen af buet glas og vand.

oceanet denblaaplanet kastrup perfloeng
Dykkerperspektiv i tunnellen under det oceaniske akvarium. Foto: Per Fløng.
 

Herfra kan man fortsætte i en afdeling, hvor temaet er evolution og tilpasninger, eller man kan gå tilbage mod den centrale hal og herfra ind i en tværgående afdeling med store akvaterrarier, hvor temaet er de store afrikanske søer. Afdelingen om evolution indeholder specialakvarier, som et mangroveakvarium med skyttefisk og fireøjer, samt akvarier med lungefisk, bikirer og andre fisk, som udviser tilpasninger til livet på land. Endvidere ses her imponerende syd-amerikanske flodbredsakvarier samt et enkelt regnskovsterrarium med farvefrøer og anoler.

Denne afdeling fører direkte ud i en regulær sydamerikansk regnskov, som kan minde om anlægget i Randers Regnskov, idet der færdes fritflyvende fugle, men publikumspladsen er her centreret om fire store bassiner, som har regulære lavvandspartier, hvorfra man gennem overfladen kan se bl.a. pansermaller og ferskvandspilrokker, som befinder sig på det helt lave vand, mens man kan betragte de større fisk i den dybere del af bassinet gennem akvarieruder. Disse akvarier rummer piratfisk, arapaima, arowana og store maller, og ad en trappe kan man gå ned til en gang under publikumspladsen, hvorfra de fire store akvarier danner et flodbredspanorama. Vanddybden er 2½-3 m, så man har virkelig en følelse af, at man dykker i en af Amazonas floder. I den øvre, terrestriske del er der et specialterrarium med anakondaer, og sydamerikanske regnskovsfugle flyver frit. Denne øvre del har rimelig høj afstand til loftet, og der dannes således et regulært regnskovs-/flodbreds-miljø.

Fra Amazonas-afdelingen kan man fortsætte til en lille specialafdeling, kaldet grotten, som viser dyr, der lever i grotter, i mørke regnskovsbække (lygtefisk og neonfisk) eller er nataktive. Her finder man elektriske ål og mormyrider, som bruger elektriske felter til at orientere sig med og derfor er mindre afhængige af synet.

Tæt herved ligger en afdeling med tre store akvaterrarier, som indeholder fisk fra de store afrikanske søer, et for Victoria-søen, et for Tanganika-søen og et for Malawi-søen. Jeg betegner dem som akvaterrarier, idet de tillige rummer en landdel bestående af runde klipper, hvor afrikanske fugle flyver frit, og hvor jeg kunne se en enkelt klippegrævling. Det er selvfølgelig de store afrikanske søers endemiske ciklider, som har deres egen udstilling her. Akvariedelene er adskilte, så de forskellige søers fauna ikke blander sig, mens landdelen er fælles. Malawi-akvariet har også et par afrikanske dværgkrokodiller, hvilket dog må siges at være en fejlanbringelse rent geografisk, idet disse krokodiller er regnskovsdyr fra det vestlige Afrika!

Sidst følger afdelingen for koldt vand. Her finder man vore hjemlige fisk, både fra ferskvand og saltvand, samt et stort akvaterrarium, opbygget som et fuglefjeld, i hvilket torsk, sej og pighaj har selskab af lomvier, søpapegøjer og ederfugle. Et specialakvarium rummer en sprælsk sildestime og søtunger, som ligger på bunden eller suger sig fast på siderne. Et andet akvarium viser skrubber på varierende mørk eller lys bund og anskueliggør, hvorledes fladfisk skifter farve efter bunden, og endvidere er der akvarier, som viser danske strand- og søbredder.

Endelig er der et søløvebassin. Desuden garderobe, toiletter og en restaurant. Fra denne kan man komme ud på en terrasse med udsigt over Øresund og et kig ind til søløvebassinet.

interioer denblaaplanet kastrup adammoerk
Panorama-akvarierne er opbygget i meget stort format. Foto: Adam Mørk. 
 

Ud fra den ovenstående beskrivelse vil forstås, at anlægget er stort. Nogle af akvarierne er inddelt på langs, idet de større fisk svømmer bag en ekstra glasvæg, så man får en fornemmelse af, at de svømmer i samme biotop, men altså afskæres fra at æde de mindre fisk i forgrunden. Det gælder fx Victoriasø-akvariet, idet de store og i denne sø udsatte nilaborrer helst ikke skal blande sig med de små endemiske ciklider og æde dem. Nilaborren er herostratisk berømt, fordi den i sin tid blev udsat i Victoriasøen for at fremme fiskeriet, som hidtil var kendetegnet ved et stort antal mindre ciklider uden større kommerciel værdi. Fiskeriet blomstrede, men nilaborrerne udryddede desværre også en del ende-miske og højt specialiserede arter (Pringle, 2005).

Alle fiskene i Den Blå Planet så ud til at trives godt. Der var ingen afblegede eksemplarer, hverken blandt koralrevsfiskene, Malawi-cikliderne eller de sarte tetra-arter fra Amazonas. Når det gælder den håndværksmæssige side af sagen, lever det nye akvarium således - så vidt jeg kunne se - op til de højeste standarder. Biotoperne efterligner de ægte miljøer i naturen rigtig godt, og på baggrund af, at anmelderen har dykket både i Danmark, Norge, Middelhavet og Rødehavet, kan jeg kun sige, at interiøret i høj grad så naturligt ud. Specielt det store oceanakvarium ligner et dyk i Rødehavet ved koralblokke på 5-6 m dybde, og fiskene har, efter hvad jeg kunne se, en særdeles naturlig adfærd.

Et sådant anlæg tiltrækker naturligvis et stort publikum, hvilket medfører, at det kan være vanskeligt at skaffe sig ro og plads til virkelig at kunne betragte ud-stillingerne pga. menneskemængden, ligesom skiltningen kan være svær at læse, om end der faktisk er udførlig information, både om de enkelte arter, og om den mere teoretiske del af biologien. En besøg kan således varmt anbefales, og helst på en hverdag udenfor sæsonen, hvis man har mulighed for det.

Fotos er vist med tilladelse fra Den Blå Planet.
 

Referencer

Pringle, R. M., 2005: The Nile Perch in Lake Victoria: Local responses and adaptations. - Africa 75 (4): 510-538. - www.jstor.org

www.denblaaplanet.dk

 

Publiceret d. 3. juni 2013; senest opdateret d. 23. aug. 2013

Søren Tolsgaard
 

Danmarks største nationalpark - meddeler skiltningen!

At betegnelsen forpligter til at beskytte naturen synes dog fortsat at være et vilkår, som må underordnes "udviklingen" - dvs. ønsket om at placere industri, arbejdspladser og økonomisk vækst, hvor det passer politikere og erhvervsfolk bedst.

En prekær sag er således under opsejling omkring Havneby på Rømø, foreløbig uden større offentlig opmærksomhed, hvilket man nok også helst vil undgå. Tysk industri, lokale lodsejere og politikere har således forhandlet en udvidelse af havnen på plads i forbindelse med opførelsen af en offshore vindmøllepark, med udsigt til et antal arbejdspladser og mulighed for yderligere vækst på havne-fronten, bl.a. gennem anvendelse af et privat ejet, men fredet naturområde nord for havnen.

Som det ofte tidligere er sket, gør Danmarks Naturfredningsforening indsigelser på naturens vegne, mens politikere med udgangspunkt i den allerede vedtagne aftale fastholder, at planen er gavnlig for lokalsamfundet, og at modstanden er udviklingsfjendsk naturromantik. Man viser sig endda villig til at forhandle de værste overgreb på naturfredningen ud af planen, idet man herefter forventer, at der også må gives køb den anden vej - noget for noget - for man kan jo ikke for alvor sætte sig op imod udsigten til økonomisk vinding!

DN er af den opfattelse, at et projekt af dette omfang bør placeres på Esbjerg Havn, hvor faciliteterne allerede findes, mens borgmesteren i Tønder Kommune, Laurids Rudebeck (V), finder en sådan opfattelse langt ude i hampen:

"Nu er det tydeligt for alle: Naturfredningsforeningen vil have stoppet al udvikling på Rømø til fordel for Esbjerg. Det er en ren krigserklæring mod Rømø Havn og en undergravning af de kræfter, der arbejder ihærdigt på at skabe vækst og arbejdspladser i Tønder Kommune", konstaterer borgmesteren, som nu vil have politikerne på Christiansborg ind i sagen.

"Vi har brug for arbejdspladser i Tønder Kommune, og mange gode kræfter yder en stor indsats for at skabe udvikling inden for grøn energi, bl.a. med biogas, landvindmøller og servicering af tyske havvindmølleparker. Denne ind-sats modarbejder DN åbenlyst. Derfor må vi nu have Folketinget og regeringen på banen og høre, hvad de vil med et område som Tønder Kommune. Skal vi have mulighed for at skabe udvikling, eller skal vi gøres til en ren naturpark, som nogle åbenbart ønsker", spørger Laurids Rudebeck.

Laurids Rudebeck peger også på, at DN's udspil kan være med til at forstærke den skepsis, der har været og fortsat findes i dele af lokalbefolkningen over for nationalparken og planerne om verdensnaturarv.

2013 05 27 mandoe viktortolsgaard
Strandskaden (Haematopus ostralegus), her i stråtækning på Mandø, 27. maj 2013, overtager i Vadehavet den rolle, som storken tidligere havde på fastlandet. Foto: Viktor Lyby Tolsgaard.
 

Alarmerende rapport om Vadehavet

Samtidig har DN netop publiceret en rapport, bl.a. udarbejdet af forskere ved DCE Aarhus Universitet (tidligere DMU, Danmarks Miljøundersøgelser), som viser, at der i de senere år er foregået en dramatisk reduktion af fuglebestanden i Vadehavet, bl.a. er antallet af ynglende viber og strandskader halveret siden 1996. Særlig landbruget bidrager til ynglefuglenes trængte situation, fx medførte en oppløjning af adskillige græsmarker på Mandø i 2012 en nedgang i bestanden af ynglende kobbersnepper fra 101 til 62 par.

"Stille og roligt, bid for bid, forsvinder der vigtige dele af værdifulde natur-områder. Det sker uden større opmærksomhed fra hverken politikere eller myndigheder, som har dækket sig ind under, at det er antallet af ræve, der er skyld i det hele" - udtaler seniorforsker Karsten Laursen fra DCE ved Aarhus Universitet, idet han sammenligner forholdene i Vadehavet med den gradvise reduktion af Brasiliens regnskove.

"Vi risikerer at forpasse en stor chance for at få tilført nye arbejdspladser. Det vil være meget beklageligt, for vi har brug for alle de arbejdspladser og al den udvikling, vi overhovedet kan få. Det tror jeg, alle kan være enige i. Også naturvennerne" - er derimod borgmesterens synspunkt.

Og man synes virkelig i Tønder Kommune at strække sig langt for at tækkes de pengestærke tyskere, både når det gælder opførelsen af industrielle anlæg, og når det gælder den stadig stigende og omsiggribende turisme. Trafikanter har fortsat yderst udstrakt frihed på Rømøs vesterhavskyst, og hvad de ikke har lov til, synes myndighederne at se gennem fingre med. Trods forbud synes det at være en udbredt trafik, at mobile homes overnatter på stranden, ligesom det er blevet en populær sport at leje en beachbuggy på Sild - hvor trafikken er langt strengere reguleret - og derpå tage færgen fra List til Havneby og give den fuld gas langs den "fredede" vestkyst på Rømø..

2013 05 30 soenderland soerentolsgaard
Terrængående beachbuggies, udlejet på Sild, drøner støjende igennem strand-engene langs Rømøs vesterhavskyst. Foto: Søren Tolsgaard.
    

Kunne man tilsvarende forestille sig, at turister på safari i Serengeti fik lov til at køre "ræs" blandt løver og antiloper? Næppe, men når det gælder vore hjemlige nationalparker, medfører udsigten til økonomisk gevinst desværre ofte, at miljø-hensyn må vige for de mere pekuniære hensyn: Man skulle jo nødig skræmme turisterne bort! Der skal formentlig flere alvorlige ulykker til, før myndighederne indser, at Rømøs strande bør friholdes for denne trafik. 

Noget andet er, at både dyr og de mere naturorienterede turister skræmmes bort af den støjende aktivitet, samt at både landbrugets, turist- og offshore-industriens planer kan komme på kollisionskurs med de krav, som stilles fra internationalt hold omkring forvaltningen af et område, der er indstillet som verdensnaturarv. En indstilling, som kan medføre en offentligt reguleret udvikling på et bæredygtigt grundlag, men naturligvis tillige fordrer, at miljøødelæggelsen minimeres.

Den tidligere gældende by- og landzonelov, som efterhånden er gennemhullet, tjente på mange måder et tilsvarende formål, ligesom håndteringen af miljø-spørgsmål i de daværende amter. Kommunerne har - som forudset - i langt højere grad vist sig at være i lommen på lokale forretningsfolk, hvilket også synes at være tilfældet i denne sag, hvor Esbjerg Havn nok vil være en mere forsvarlig placering ud fra et overordnet synspunkt.

Der bør opstilles langt klarere og fastere grænser for erhvervslivets gøremål i forbindelse med Vadehavet, men hvad vi formentlig kommer til at se, bliver nok atter en lappeløsning, hvor naturen trækker det korte strå, om end der næppe vil blive sparet på de erklærede hensigter om det modsatte.

   

Afgørelse i fredningssagen

D. 13. juni afgjorde Miljø- og Naturklagenævnet, at strandengen nord for Havneby ikke kan inddrages i den planlagte udvidelse af havnen. Afgørelsen blev truffet med et meget snævert flertal. Tønder Kommune kan forsat dispensere fra kendelsen, og borgmester Laurids Rudebeck (V) overvejer mulighederne, mens DN's lokalformand Søren Eller pointerer, at man i givet fald vil kæmpe imod en sådan beslutning.

   

Referencer

30/8 2012: Rømø Havn bliver base for stor tysk havvindmøllepark. - www.toender.dk
1/3 2013: Nyt Tønder-udspil til sikring af arbejdspladser. - www.toender.dk
24/5 2013: Vadehavets fugle i dramatisk nedgang. - www.dn.dk
30/5 2013: Skal vi have udvikling eller være naturpark? - www.toender.dk
13/6 2013: Afgørelsen er kommet: Strandeng på Rømø er fredet - www.jv.dk 
11/7 2013: Rømø-borgere har ventet med frygt på dødsulykken - www.ekstra-bladet.dk
13/7 2013: Ny ulykke på Rømø: Unge væltet rundt i bil. - www.ekstra-bladet.dk 

 

Publiceret d. 25. april 2013; senest opdateret d. 28. april 2013

Søren Tolsgaard
   

På vej fra Aarhus mod Odder, sent på dagen d. 24. april, bemærkede jeg et par km syd for Malling en hvid stork på en mark umiddelbart øst for Oddervej.

Idet både jeg og et par andre bilister gjorde holdt, lettede storken og fløj et par hundrede meter i østlig retning mod Assedrup, og her kunne vi se, at den havde selskab af yderligere to storke. Kort efter fløj de nogle hundrede meter mod syd og fouragerede på markerne der. Da jeg ca. en time senere kørte tilbage mod Aarhus, stod storkene endnu på den samme mark.

2013 04 24 odder assedrup viktortolsgaard 3
Tre hvide storke (Ciconia ciconia) ved Assedrup, 24. april 2013, vakte stor jubel blandt de vejfarende. Foto: Viktor Lyby Tolsgaard.
 

Også meldinger fra Djursland

Der er også observeret storke på Djursland i denne uge, bl.a. tre storke i flok, så det er nærliggende at overveje, om det mon er de samme storke? Norddjurs Kommune har opsat storkereder flere steder i håb om, at nogle storkepar kan lokkes til permanent ophold, men det mest afgørende er formentlig, om der er biotoper (enge, moser og overdrev), hvor de kan finde tilstrækkelig føde. Et storkepar kræver nemlig et stort udbud af fourageringsmuligheder i nærheden af reden - ellers fortrækker de til et andet område.

Også fra Øerne er der usædvanlig mange meldinger, og her viser ringmærknng, at det bl.a. handler om skånske storke. Det barske forår, som Sverige, Baltikum og Polen har haft, har måske medvirket til, at en del storke er fløjet langt mod vest for at finde tøvejr og føde.

Humøret stiger et par grader, når man ser denne statelige fugl, og hvorfor skulle den ikke vende tilbage som ynglefugl i Østjylland? Givet de rette betingelser, vil storken trives iblandt os igen!

Tilføjelser

26/4 2013: De tre storke blev også set af Signe Andersen, som fortæller til TV2 Østjylland: "Mig bekendt har der ikke været storke i Assedrup i de 28 år, jeg har boet der. For en del år tilbage blev der sat en storkerede op på en mark ved siden af åen, men den skal da vist renoveres, hvis vi skal gøre os håb om at tiltrække blivende gæster."

De betragtelige engdrag omkring Odder Å og Norsminde Fjord synes ellers på mange måder egnede for storken, om end det nok ville forbedre mulighederne, hvis der blev etableret flere permanente og lysåbne vandhuller med ferskvand, så områdets fødegrundlag af padder og vandinsekter kunne øges.

27/4 2013: To storke rastede i går ved Brønderslev, og i Nordjyske bemærkede naturjournalist Søren Skov: "I gamle dage havde hver en gård et ynglende storkepar, men i dag, hvor landbrugsjorden bliver udnyttet så massivt, kan storkene ikke længere finde nok mad. Hvert storkepar er derfor kun i Danmark i et par dage, på det man kalder forlænget træk, inden de flyver tilbage til Tyskland for at yngle. Derfor er det også typisk i april måned, man oplever storke i Danmark. Var der mad nok i Danmark, ville flere storke formentlig blive i Danmark for at yngle."

     

Referencer

14/4 2013: Tre storke på besøg [Horsens]. - www.tv2oj.dk

18/4 2013: Storke strømmer til Danmark. - b.dk

24/4 2013: Storkene er landet [Kolind]. - tv2oj.dk

24/4 2013: Storken er landet i Norddjurs. - norddjurs.dk

24/4 2013: Storken er landet - og lettet igen. - dinby.dk

24/4 2013: Storke på strejf ved Nyborg. - www.fyens.dk

24/4 2013: Tre storke tog et pit-stop i Hostrup. - www.jv.dk

25/4 2013: Storke besøgte Assedrup. - tv2oj.dk

25/4 2013: Storke "fanget" under lokalt pitstop. - hsfo.dk 

26/4 2013: Storke hyggede på kartoffelmark [Brønderslev]. - nordjyske.dk

26/4 2013: Storken er kommet [Kolding]. - www.tvsyd.dk

Danmarks Fugle og Natur, [2013]: Hvid Stork (Ciconia ciconia). - fugleog-natur.dk

DOF, [2013]: Hvid Stork (Ciconia ciconia). - dofbasen.dk

Skov, H., 2003: Storken. En natur- og kulturhistorie. - Gads Forlag.   

Tolsgaard, S., J. T. Laursen & H. Skov, 2010: En analyse af gylp fra hvid stork Ciconia ciconia i Danmark. - Naturhistorisk Museum Aarhus.

www.storkene.dk 

 

Publiceret d. 25. april 2013

Søren Tolsgaard
   

Den 20. april var jeg med familien på ekskursion nord for Mossø. På en marksti mellem Emborg og Boes spottede vi en snog, som lå midt på stien og solede sig. Vi listede forsigtigt ind på den, og den blev fotograferet fra alle sider.

Idet den stadig lå stille, besluttede jeg til almen begejstring at løfte den op ved halen. I det samme, som det var gjort, stod det dog pludselig klart, at den var stendød! Det føltes næsten som om, nogen havde holdt os for nar - og snogen så stadig meget livagtig ud..

2013 04 20 skanderborg emborg soerentolsgaard

Den omtalte snog (Natrix natrix); tv. ved Emborg, 20. april 2013; th. i sprit set fra undersiden. Foto: S. Tolsgaard.
 

Den havde bestemt ikke været været død ret længe, for den lugtede ikke; og der var så godt som ingen tegn på lemlæstelse, kun var den ligesom mast eller knækket et sted midt på kroppen, hvilket sikkert var årsag til døden; måske kørt over af en mountainbiker?

Det er sjældent, man finder et dødt og samtidig så velbevaret krybdyr, så vi overvejede, hvad der videre skulle ske med den. Skulle den efterlades som føde til ådselsædere? Eller gives til katten? Heldigvis kom vi i tanker om, hvad man traditionelt gør ved mange skællede eller tyndhudede dyr: Man lægger dem i sprit!

Farverne blegner ofte, dog ikke ret meget på en snog, og et præparat i sprit er nærmest ubegrænset holdbart. En gammel metode, men stadig anvendelig, hvis man ønsker et pænt eksemplar bevaret.

Snogen var 69 cm lang.

 

Publiceret d. 4. april 2013; opdateret d. 6. april 2013

Søren Tolsgaard
   

Vårharer, kan man vel næppe kalde de velvoksne harer, som har overlevet en streng vinter, idet de antagelig besidder en solid portion erfaringer. Et vårtegn er de dog, også for arten som sådan, idet netop deres overlevelsesevne har sikret bestanden mulighed for at klare sig i den kommende sæson.

2013 03 13 aarhus langenaes soerentolsgaard
Hare (Lepus europaeus); Langenæsparken, 13. marts 2013. Foto: S. Tolsgaard.


Og om end haren bliver stadig sjældnere i jordbrugets monokulturer, så vænner den sig i stigende grad til livet i storbyerne, hvor den ofte færdes meget diskret i periferien af parker og større plæneanlæg. Den indretter sig, bliver mindre sky - og bliver vel også fodret hist og her.

tangkrogen 2013 03 13 soerentolsgaard
En lllle havfrue er landet ved Tangkrogen, 13. marts 2013. Foto: S. Tolsgaard. 

  
Havfruer er siden Oplysningstiden blevet kategoriseret som mytologiske snarere end zoologiske fænomener. De observeres dog fortsat jævnligt, som regel på moler og bølgebrydere langs vore kyster.

I 2011 dukkede der således en havfrue op ved Skårupøre øst for Svendborg, og for nylig viste der sig en havfrue ved Tangkrogen syd for Aarhus - midt i sen-vinterens bidende østenstorm. Det bliver interessant at se, hvor længe denne lille havfrue holder stand..

2013 03 23 aarhus aarslevengsoe soerentolsgaard
Sangsvaner (Cygnus cygnus); Årslev Engsø, 23. marts 2013. Foto: S. Tols-gaard. 

  
Vinteren har været lang og streng, men synger nu sin svanesang. Dette udtryk har været anvendt siden oldtiden, om end - eller måske netop fordi - antikkens forfattere ikke kendte ret meget til disse mystiske og prægtige trækfugle fra nord.

Dog mener flere moderne forskere, at legenden faktisk kan bero på, at netop sangsvanen til tider afslutter sit livsløb med - en svanesang!

  
Tilføjelser

6/4: Philippe Provençal har meddelt om en urbaniseret hare, som længe holdt til på en ubebygget grund på Carl Blochs Gade syd for åen, hvor han også jævnligt har iagttaget harer på jernbaneterrænet omkring Godsbanegården. 

2009 05 12 aarhus carlblochsgade philippeprovencal
Den urbaniserede hare på vagt i området mellem Carl Blochs Gade og Aarhus Å, 12. maj 2009. Foto: Philippe Provençal.
   

Nu bebygges denne del af byen i stor stil, men forhåbentlig levnes der plads til grønne åndehuller, også på nordsiden af åen, hvor særlig Ceres Bryggeriernes gamle parkanlæg er særdeles bevaringsværdigt. 

ceres 2008 04 12 nilsjepsen
Et vue tværs over Aarhus Å mod Ceres Bryggerierne, 12. april 2008, indfanger en skønsom blanding af grønne områder, gamle og nye bygninger. Foto: Nils Jepsen (Wikimedia Commons). 
   

Referencer

Bresinski, W., 1983: The effect of some habitat factors on the spatial distri-bution of a hare population during the winter - rcin.org.pl

Rathje, M., 2009: Ord der gør dig gammel II - sproget.dk

Wikipedia, [2013]: Mermaid - wikipedia.org

- [2013] - Swan song - wikipedia.org

10/3 2013: Mystisk havfrue ved tangkrogen. - tv2oj.dk

14/3 2013: Hvilken skæbne venter havfrue-kopi? - jyllands-posten.dk

4/4 2013: Sydfynsk havfrue tilbage igen - fyens.dk

 

Publiceret d. 2. april 2013

Jørgen Terp Laursen
   

Undertegnede har i de senere år fulgt odderens forekomst i Aarhus Ådal – fra Ringgadebroen, via De Tre Broer, Brabrand Sø og til vestenden af Årslev Engsø. Hvert år i april bliver oddere eftersøgt på ca. 40 stationer fordelt i hele ådalen.

2011 silkeborg aqua joergenterplaursen
Odder med fisk på vej mod land; AQUA, Silkeborg, 2012. Foto: J. T. Laursen.
  

Med henblik på at få et totalbillede af odderens forekomst efterlyser jeg her alle oplysninger om arten inkl. ældre fund.

Oplysningerne kan bl.a. vedrøre følgende: Iagttagelser af odder (død/levende), sporfund, eksempelvis fodspor, ekskrementer, føderester som fisk og muslinger. Tjek af åleruser er også vigtig: Er der stopriste eller ikke stopriste monteret i ruserne? Loven foreskriver, at åleruser, der anvendes i ferskvand skal have stopriste, som forhindrer odderen i at drukne!

  
Kontakt forfatteren

Jørgen Terp Laursen
Engdalsvej 81b
8220 Brabrand
Tlf: 86 26 12 96

Email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

 

Martin Macnaughton, Jonas Thormar & Martin Kielland, 2012: Livet under over-fladen. Fra kilde til hav i Danmark. - Gyldendal, 288 sider.

Philippe Provençal
   

Denne flotte bog er en fotobog, langt overvejende med undervandsbilleder, som præsenterer dyre- og plantelivet i Danmark i kilder, bække, åer og søer samt i havet. Desuden er der mindre specialafsnit med præsentation af særlige dyr, som f. eks. vårfluelarver (afsnittet hedder "Vandets arkitekter" og hentyder til vårfluelarvernes huse), krebs (dvs. flodkrebs) og istidsrelikter, samt særlige emner som okker, kamuflage og vinter.

Bogen er disponeret, så man begynder ved kilderne og bevæger sig videre til bækken, åen, søen, vandhullet og havet. De 27 afsnit præsenterer derfor undervandslivet i og omkring Danmark på omtrent alle typer af lavere vand. De enkelte afsnit indledes med en kortere eller længere artikel, som fortæller om pågældende biotop eller emne, ofte med gode biologiske kommentarer til de enkelte billeder.

2012 halsnaes hesseloe martinkielland
Spættet sæl (Phoca vitulina) på revet nordøst for Hesselø, 2012. Foto: Martin Kielland.
   

Bogen er primært en fotobog, og derfor er billederne det væsentlige. Og ud fra egne mangeårige erfaringer med undervandsfotografering både i Danmark og i udlandet må anmelderen erklære, at der ikke er blevet sparet på udstyr eller teknik til de fotos, som præsenteres i bogen. Alle billederne er særdeles flotte, ja ofte i fantastisk kvalitet. Danmark er et af de vanskeligste områder at udføre undervandsfotografering i, da sigtbarheden under vandet ofte er ringe. I Norge og i Middelhavet, for slet ikke at tale om Det Røde Hav, plejer der at være fuldt dagslys på 17 meters dybde, mens anmelderen i Lillebælt har oplevet mørke midt på dagen på samme dybde. At man til andre tider i Lillebælt kan opleve fint dagslys helt ned til 30 meters dybde, viser hvor omskiftelige betingelserne for undervandsfotografering i Danmark er.

Langt de fleste af billederne er taget på dage og steder med god sigtbarhed, men netop fordi forholdene under vandet i Danmark ofte tvinger fotografen til at koncentrere sig om det nære, er de fleste billeder taget med makrooptik af små emner eller tæt på. Til gengæld er de af virkelig høj kvalitet. At det fototekniske spiller en stor rolle vedkender bogen sig, idet der bagest er en fortegnelse over samtlige fotos med angivelse af lokalitet, tidspunkt, fotograf, kameramodel, fokallængde, blænde, lukketid, blitz og ISO.

På minussiden kan bemærkes, at selv om man vistnok gerne vil præsentere undervandslivet generelt, så mangler der nogle af de hyppigste arter. Der er ingen fotos af havkarusser eller sort kutling, til gengæld vises der et flot portrætfoto af den særdeles almindelige toplettede kutling, der fremviser den række af smukt reflekterende turkisblå skæl, som især hannerne af denne art kan iklæde sig. Der er fotos af rødhajer, som stammer fra Danmarks Akvarium, hvilket begrundes med, at arten er gået stærkt tilbage og er blevet sjælden i Danmark. Det er vel sandt nok, og anmelderen har i igennem 22 års dykning aldrig set en rødhaj i danske farvande. Det bør dog tilføjes, at arten er nataktiv og gemmer sig om dagen. Det nævnes, at skrubben går ind i ferskvand for at yngle. Faktisk yngler den dog i salt- eller brakvand og trækker ofte mod mere saltholdigt vand i yngletiden. Endelig må det bemærkes, at nogle af de flotteste fotos ikke er taget i Danmark, men i vore nordiske nabolande, hvilket dog ærligt er anført i fortegnelsen over fotolokaliteterne.

2012 livetunderoverfladen anmeldelse

Udover disse få skønhedspletter præsenterer denne bog sig som et særdeles smukt og flot værk, der viser de naturrigdomme, vi har under vandoverfladen, fra charmerende vinker, som vi ikke har set før. En sådan bog har længe været på ønskelisten, og det er særdeles prisværdigt, at de tre forfattere har investeret den megen tid og de mange ressourcer, som denne udgivelse har krævet.

Fotos fra bogen er gengivet med tilladelse fra forfatterne. Læs nærmere om projektet og se flere af de flotte billeder på www.livetunderoverfladen.dk

 

Publiceret d. 14. marts 2013

Søren Tolsgaard (red.)

  

14 medlemmer var fremmødt til generalforsamlingen i BioX-lokalerne på Natur-historisk Museum.

Søren Brandt blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamligen var i overensstemmelse med foreningens love, idet den var indkaldt via hjemmesiden samt skriftligt via nyhedsmail. (Da vi ikke længere betaler kontingent er ØBF's mailgruppe lig med foreningens medlemmer).
   

Formandens beretning

Søren Brandt fortalte om endnu et stille år i ØBF. Efter tabet af Sølyst som mødested er vi endelig kommet godt i gang med vore aktiviteter på vores nye, centralt beliggende mødested i BioX-lokalerne – og mange tak til Naturhistorisk Museum for denne mulighed.

Der er stadig ikke arbejdskraft til at genoptage den trykte udgivelse af Gejrfuglen, men der sker til gengæld meget på hjemmesiden. Ca. 200 er tilmeldt ØBF's mailservice, som løbende anvendes til at udsende orienteringer om foreningens aktiviteter. Bestyrelsen håber, at 2013 vil bringe endnu mere aktivitet i vores forening.
   

Kassererens beretning

Da der ikke er mange udgifter og foreningen stadig har tilstrækkelige aktiver på kontoen, er der ingen grund til at opkræve kontingent. Der kom forslag om at tage en beskeden entré til vores foredrag - hvilket blev overladt til den nye bestyrelses afgørelse.
 

Forslag fra medlemmerne

Ingen forslag var indkommet.
   

Valg af medlemmer til bestyrelsen

Søren Brandt, Philippe Provencal og Søren Tolsgaard var ikke på valg og fortsætter i bestyrelsen, mens Jørgen Terp Laursen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Vi mangler fortsat medlemmer i bestyrelsen og interesserede er velkomne til at kontakte os!
   

Eventuelt

Der var løs snak om nye aktiviteter og et ønske om at fortsætte med en kontinuerlig række af foredrag resten af foråret. Et tidligere fremsat forslag om at udvide hjemmesiden med et galleri blev bragt på bane og overladt til bestyrelsen. Endvidere lød en opfordring til, at vi også blander os i debatten om ulve i Danmark.

Efter generalforsamlingen fortalte Jørgen Terp Laursen om sit besøg på den lille ø Barsø i Lillebælt, illustreret med billeder af flotte udsigter og ældgamle levende hegn.

2006 07 17 aabenraa barsoe joergenterplaursen
Engrandøje (Aphantopus hyperantus); Barsø, 17. juli 2006. Foto: J. T. Laursen.  

 

Publiceret d. 9. marts 2013

Søren Tolsgaard

  
Som det ofte er hændt, fik vi meget tiltrængt nogle relativt lune og solrige dage omkring begyndelsen af marts, hvor foråret syntes i skred: Erantis og krokus sprang ud, ihvertfald på lunere pletter, og de allertidligste insekter blev lokket frem, især honningbier og humlebier var hurtigt i aktivitet. Mange vekselvarme dyr, som også ses i det tidlige forår, forbliver dog uomgængeligt i dvale nogle uger endnu, indtil vejret er mere pålideligt.

2013 03 05 aarhus hoejbjerg soerentolsgaard
Honningbi på erantis, Højbjerg, 5. marts 2013. Foto: S. Tolsgaard.
 

For vinteren vender jo ofte tilbage med bidende kulde, som det netop i år blev tilfældet en uge inde i marts: Dagene længes og vinteren strenges, som den sønderjyske salmedigter Brorson skrev. Dog er det nu til at øjne en ende på en vinter, som har været usædvanlig lang, idet sneen jo allerede lagde sig tidligt i december.
 

Mere om vore vilde bier..

Jeg vil benytte anledningen til at anbefale det nye hæfte af Natur og Museum, der handler om vore vilde bier, skrevet af Henning Bang Madsen og Yoko Luise Dupont, som begge arbejder intensivt med den danske bifauna. Vi har knap 300 arter af vilde bier i Danmark, der omfatter et vidt spektrum af former, farver og størrelser, enlige og sociale arter, ofte med stærkt specialiseret levevis, idet nogle arter er snævert knyttet til en bestemt værtsplante, mens adskillige arter snylter hos andre bier. Vore største arter er de velkendte humlebier, som forfatterne har beskrevet mere detaljeret i et tidligere nummer af Natur og Museum, men vore vilde bier omfatter også bl.a. gravebier, vejbier, blodbier, murerbier, bladskærerbier og hvepsebier, for blot at nævne nogle af de større og mere velkendte grupper.

2010 2013 bier anmeldelse

Hæfterne giver et fint overblik over de danske bier. De er begge rigt illustreret med farvefotos af mange arter, hvilket giver god mulighed for bestemmelse til slægt eller familie. Artsbestemmelse er derimod ofte en vanskeligere sag, idet mange arter ligner hinanden, og hertil kræves et mere grundigt studium eller ekspertbistand, men i de senere år har stadig flere givet sig i kast med vore bier og hvepse, hvilket er glædeligt, da denne gruppe længe har været forsømt blandt vore hjemlige entomologer.

Bierne er vigtige bestøvere for mange blomsterplanter, men deres ofte højt specialiserede levevis har endvidere medført, at mange arter er i farezonen i kulturlandskabet, og det er derfor tiltrængt og vigtigt, at der gøres en indsats for at beskytte de truede arter.
   

Referencer 

Arndal, S., [2013]: Hans Adolf Brorson - Arkiv for Dansk Litteratur

Dupont, Y. L. & H. B. Madsen, 2010: Humlebier - Natur og Museum, 49, 1.

Madsen, H. B. & Y. L. Dupont, 2013: Vilde bier - Natur og Museum, 52, 1. 

Natur og Museum trykkes af Naturhistiorisk Museum Aarhus og kan rekvireres via museets E-butik

 

Temamøde lørdag d. 2. marts 2013 på Naturhistorisk Museum Aarhus
   

Rasmus Ejrnæs: Hvordan kan vi vide om tabet af biodiversitet er standset?

Forvaltning, pleje, beskyttelse og fredning af naturen er alle begrundet med at biodiversiteten er i tilbagegang. Men hvordan kan vi egentlig vide om biodiversiteten er i tilbagegang, og hvordan kan vi vide hvilke arter og levesteder, som klarer sig fint og hvilke som er truede? Det er umuligt at overvåge alt, så hvad skal vi vælge at overvåge? I indlægget vil jeg forsøge at besvare disse spørgsmål med udgangspunkt i erfaringerne fra det nationale overvågningsprogram NOVANA og kendskabet til eksisterende data fra såvel professionelle som amatører.

2012 05 05 norddjurs glatved soerentolsgaard
Opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris) ved Glatved Strand, 5. maj 2012. Foto: S. Tolsgaard.

  
Bjarne Søgaard: Statens naturovervågning

Med implementeringen af det Nationale program for Overvågning af Vandmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af den terrestriske natur. Specielt har internationale forpligtelser med hovedvægten på EU's direktiver, herunder Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet høj prioritet i programmet. Overvågningen blev indledningsvist gennemført i et samarbejde mellem stat og amter, men er fra 2010 udført i samarbejde mellem Miljøministeriet og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
EU´s naturdirektivers primære sigte er at sikre biologisk mangfoldighed gennem bevarelse af udvalgte arter og naturtyper. For at dokumentere tilstand og udvikling af disse skal medlemslandene hvert 6. år indrapportere bevaringsstatus baseret på et overvågningsprogram. For NOVANAs delprogram for terrestrisk natur og biodiversitet er det væsentligste formål at vurdere bevaringsstatus og udviklingen for naturtyper og arter i Danmark.
 

Lars Eg Hoppe: Kommunernes naturovervågning – hvordan har naturen det?

Kommunen fører, i henhold til naturbeskyttelsesloven, tilsyn med de beskyttede naturområder. Tilsynene har flere formål: at registrere og afgrænse naturområdernes udbredelse, at registrere naturforholdene på arealerne og at tilse overholdelse af loven. Aarhus Kommune blev i 2011 færdig med at føre første gangs tilsyn med de terrestriske naturområder, og der foreligger nu et egentligt billede af naturens tilstand i kommunen. I arbejdet med en naturkvalitetsplan for Aarhus Kommune opstiller kommunen mål for arealernes naturtilstand og prioritering i naturplejen. Indlægget fra Aarhus Kommune vil tage udgangspunkt i arbejdet med den terrestriske naturovervågning, resultatet herfra og de forventede fremtidige prioriteringer i arbejdet med at sikre biodiversiteten i kommunen. Naturregistreringerne ligger i naturdatabasen, som kan tilgås via miljøportalen www.miljoeportal.dk.

  
Per Hartvig: Flora Danica

Atlas Flora Danica er en rudenetskartering af de danske karplanter udført i perioden 1992-2010 inspireret af botaniske atlasprojekter i Storbritannien og Sverige fra 1970’erne og fremefter. Undersøgelsen er baseret på en grundig inventering af 1300 jævnt fordelte 5x5-ruder ud af de ca. 2228 ruder, landet kan opdeles i efter UTM-nettet. For hver rude udarbejdes en planteliste, hvor hvert fund registreres med en nøjagtighed på ca. 100m. Vanskeligt bestemmelige taxa dokumenteres ved belæg, og i gennemsnit er hver femte angivelse kontrolleret af specialist. Feltarbejdet udføres på frivillig basis af fritidsbotanikere. Undersøgelsen dokumenterer udbredelsen af ca. 3000 taxa med udbredelseskort for ca. 1800, hvor tilstedeværelsen angives som præsens eller absens i de 1300 referenceruder. Indlægget vil især fokusere på undersøgelsens relevans for naturovervågning i Danmark.

Thomas Secher Jensen: Pattedyr kom på banen.

Pattedyr har været en noget overset dyregruppe i henseende til folkelig interesse: De ses sjældent, er sky og overvejende nataktive. Dansk Pattedyratlas, der kørte en indsamlingsfase fra 2000-2003 og publiceredes i 2007, forsøgte ud over indsamlingen af valide data at højne befolkningens interesse for pattedyrarterne. Takket være en generøs bevilling fra Aage V. Jensens Fonde blev der ansat to fuldtidsbeskæftigede i tre år. Disse personer samt en styringsgruppe, der bl.a.  repræsenterede alle forskningsinstitutioner beskæftiget  med pattedyrforskning, havde kontakten til offentligheden. Der kunne indsendes skemaer over observationer, indtales telefon- og mailbeskeder, sendes fotos af observationer af dyrene og spor eller sportegn efter dem. Desuden blev der oprettet et korps af frivillige kvadratundersøgere, der især røgtede musefælder, men også indsendte andre observationer. Andre dyregrupper som hvaler og flagermus fik derimod overvejende fagbehandling.
  

Irina Levinsky: Moderen til de danske naturatlasser – nu i tredje generation

Det er tyve år siden, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) sidst gennemførte en atlaskortlægning af de danske fugles udbredelse. Dengang (1993-96) - såvel som ved den allerførste atlaskortlægning (1971-74) - var kortlægningen baseret på over 1000 frivillige DOFmedlemmers aktive medvirken. DOF’s første og andet danske fugleatlas var banebrydende mht. at tilvejebringe data af uvurderlig værdi for forskning, forvaltning og formidling.  Hertil kommer, at DOF’s første atlas kom til at danne skole for en lang række af efterfølgende naturhistoriske atlas vedr. bl.a. padder og krybdyr, karplanter, svirrefluer, dagsommerfugle, pattedyr, fisk og nu senest svampe. Tiden er nu inde til det tredje danske fugleatlas, som for øjeblikket er under forberedelse. Feltarbejdet vil foregå i 2014-17, og resultaterne vil blive publiceret i 2019. Alt sammen finansieret af Aage V. Jensens Naturfond. Timingen af atlasset passer ikke blot med, hvor lang tid der gik mellem det første og andet atlas, men også med bl.a. et nyt europæisk atlas. European Bird Census Council (EBCC) arbejder således på at udarbejde anden version af et europæisk atlas. Den første version fra 1997 bygger på data fra 1980’erne, og det er tiltrængt med en opdatering, der tillige søger at forbedre rapporteringen fra Østeuropa. Det forventes, at The EBCC Atlas of European Breeding Birds II vil blive publiceret i 2019. Resultaterne af det danske Atlas III vil kunne indgå direkte i dette værk.
   

Tobias Frøslev: Danmarks svampeatlas 2009-2013

Danmarks Svampeatlas har kørt siden starten af 2009 og afsluttes ved udgangen af 2013. I den periode vil svampeentusiaster i hele landet have bidraget med mere end 250.000 observationer, som har gennemgået validering af fagmykologer. Dertil kommer en pulje på mere end 150.000 af re-validerede ældre fund fra rødlister, personlige databaser, etc. Alle data er tilgængelige og søgbare for offentligheden efter indlægning i basen.
Svampe er gode indikatorer for mange typer værdifuld natur, men byder generelt på nogle udfordringer for naturforvaltere - både fordi de er svære at artsbestemme og fordi man kan ikke regne med at de er fremme, når man har afsat tid til feltundersøgelser. Derfor vil svampeatlasdata ofte være et værdifuldt supplement eller måske den primære kilde til at danne sig et overblik over et områdes mykologiske naturværdier. Jeg vil demonstrere det avancerede indlægningsinterface, samt mulighederne for at søge og få præsenteret i data.

Thomas Eske Holm: Naturbasen: Folkelig naturovervågning

Hjemmesiden www.fugleognatur.dk’s omdrejningspunkt er Naturbasen, hvor der i mere end 10 år er er indsamlet observationer af dyr, planter og svampe. Med 7-8000 daglige besøgende, og næsten 20000 registrerede brugere, er det den mest besøgte hjemmeside om natur i Danmark. Jeg vil fortælle om sidens tilblivelse og vise hvordan den integrerer artsbestemmelse med dataindsamling. Endvidere vil jeg fortælle om, hvordan vi bl.a. gennem mobile applikationer og kvalitetssikring til stadighed gør de indsamlede data mere præcise og valide, og dermed anvendelige i forskning og forvaltning af den danske natur.

Peter Søgaard: Satellitregistrering af invasive arter

Aarhus Kommune, Natur og Miljø har gennemført intensiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo siden 2006 på de kommunale arealer. Der har også været krav til bekæmpelse på private arealer, men kendskabet til udbredelsen her har været begrænset. Derfor har Natur og Miljø fået foretaget en satellitregistrering af alle bjørnekloforekomster i hele kommunen. Resultatet af  satellitregistreringen er en detaljeret GIS-baseret kortoversigt over alle matrikler, hvor der fandtes ikke-bekæmpede bjørneklobestande på tidspunktet for satellitoverflyvningen.
Foredraget vil give en kort introduktion til teknikken, og ellers koncentrere sig om de overvejelser, der er gjort forud for registreringen, fordele og ulemper ved metoden i relation til den praktiske bekæmpelse og myndighedsarbejdet samt fremtidige muligheder for anvendelse af teknikken til naturregistrering og overvågning.

   

Philip Francis Thomsen: DNA-baseret naturovervågning

Levende organismer udskiller DNA til det miljø de lever i. Dette DNA kan indsamles i miljøprøver, isoleres og analyseres. I løbet af det sidste årti, er det tværfaglige forskningsfelt Environmental DNA (eDNA) således opstået. Især revolutionen indenfor DNA-sekventeringsteknologi har gjort det muligt, for dette nye forskningsfelt, at belyse spørgsmål indenfor bl.a. økologi og evolution på en ny måde. Desuden er eDNA på vej til at blive et nyt og effektivt værktøj i praktisk naturovervågning og forvaltning.
Ferskvandsprøver på størrelse med et snapseglas kan bruges til at påvise fx truede og sjældne arter omfattet af international beskyttelse og tilmed give et billede af bestandsstørrelsen i en sø. Desuden er det muligt at afdække søers totale biodiversitet af padder og fisk. For nylig har det også, for første gang, vist sig muligt at detektere fisk og hvaler fra marine vandprøver. De nye resultater har store anvendte perspektiver indenfor overvågning og forvaltning af biodiversitet og naturressourcer. I foredraget vil jeg give et indblik i eDNA og fokusere på vores arbejde med akvatiske økosystemer.

2008 07 17 thisted vorupoer soerentolsgaard
Klokkelynghede ved Vorupør i Nationalpark Thy, 17. juli 2008. Foto: S. Tols-gaard.  


Knud Erik Nielsen:
Kvælstop og terrestrisk natur – hvad viser overvågningen af de terrestriske naturtyper?

Siden overvågningen af den terrestriske natur startede i 2004 er der for alvor skabt et fagligt grundlag for at dokumentere tilstand og udvikling hos forskellige naturtyper. Dataindsamlingen er nøje beskrevet i en række tekniske anvisninger som sikrer sammenlignelige, kvalitetssikrede og repræsentative data. Over-vågningen skal fastlægge naturtypernes tilstand samt beskrive sammenhænge mellem påvirkninger, tilstand og udvikling - sammenfattet i begrebet ”bevaringsstatus”. Ud over at kunne vurdere bevaringsstatus er der også åbnet mulighed for at undersøge helt nye forskningsspørgsmål og dermed øge vores viden om den terrestriske natur. Der bliver indsamlet data for en række generelle vegetations- og jordbundsindikatorer for de fleste naturtyper samt nogle specifikke indikatorer for enkelte andre naturtyper så som vand- og næringsstofdata for kildevæld og mosetyper. Hos klittens naturtyper samt de våde klokkelyngheder er der sket nogle markante ændringer, men generelt kan det konkluderes, at der ikke er sket store ændringer i de målte indikatorer siden 2004. Det skal dog ses på baggrund af, at naturtyperne var påvirkede af øget næringsstofbelastning, invasive arter, ændret udnyttelse, dræning samt klimaforandringer længe inden overvågningen startede i 2004. Der er dog indikationer på, at kvælstofdepositionen er faldende målt ved et faldende indhold af kvælstof i lav og mos, mens problemet med invasive arter ser ud til at være stigende.
  

Michael Leth Jess: Overvågning som et led i et dansk miljømålssystem

Naturovervågning er en forudsætning for forvaltning ikke en luksus for nørder og samlere. Med eksempler fra andre sektorer og vores nabolande vil oplægs-holderen beskrive hvordan overvågning skal integreres i tankerne om Naturplan Danmark og kommunerne som den primære varetager af naturinteresserne.

 

I ØSTJYLLAND OG DET GAMLE VEJLE AMT - 1999-2012
Publiceret d. 11. jan. 2013 

Jørgen Terp Laursen
   

Med udgangen af 2012 har jeg feltmæssigt afsluttet min undersøgelse af rørhøgbestanden i Østjylland. Herefter forestår et større arbejde med at samle, bearbejde og publicere indsamlingsresultaterne.

Men jeg vil gerne have de sidste eventuelle supplerende oplysninger, som folk måtte ligge inde med fra hele undersøgelsesperioden, som kan være gemt i notesbøger.

circus aeroginosus perhenriksen
Rørhøg (Circus aeroginosus), han med redemateriale. Foto: Per G. Henriksen.


Håber derfor på jeres hjælp:

- hvis du har kendskab til ynglepar eller han og hun set i yngletiden og evt. ungeproduktion.

- hvis du har kendskab til forladte rørhøg-lokaliteter.

- hvis du har mistanke om, at et par har opgivet ynglecyklus pga. af for høj vandstand, færdsel, konkurrence med andre fuglearter eller andre forstyrrelsesforhold.

- hvis du har kendskab til valg af føde, inkl. prædation af fuglereder, fx hættemågereder.

- hvis du kender personer, som måske ligger inde med viden om rørhøg fra Østjylland.
 

Oplysninger modtages senest d. 20. januar, men ikke oplysninger, der allerede er indtastet i DOF-basen.

Resultaterne af denne undersøgelse vil tilgå DOF Østjylland samt Østjysk Biologisk Forening, hvor rapporten forhåbentligt kan læses på hjemmesiderne. Har andre også interesse i oplysningerne, kan de kontakte mig.

Jeg vil gerne sige de mange bidragsydere gennem årene tak for deltagelse i projektet. Uden jeres hjælp havde det ikke været muligt at få et ”rimeligt billede” af rørhøgens yngleforhold i Østjylland.
   

Kontakt forfatteren

Jørgen Terp Laursen
Engdalsvej 81b
8220 Brabrand
Tlf: 86 26 12 96

Email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

 

Publiceret d. 14. dec. 2012
 

2012 canada alberta jaspernationalpark soerenhoejager
Fotos med øjne: Vestcanadisk elg (Alces alces andersoni). Jasper National Park (Alberta, Canada), 2012. Elgen finder en stor del af sin føde på bunden af søer, her er den fotograferet lige efter at have hentet en portion undervands-planter. Foto: Søren Højager.

2012 fotokoncurrence win 2
Fotos uden øjne (tv): Askebarkbillegange ("barkrose"). Foto: Jens Maarbjerg.

Sjove fotos (th): Høkasse og kat med killinger. Foto: Jørgen Terp Laursen.

   
Referencer

Ravn, H. P., 2007: Mange askebarkbiller i år. - Videntjenesten.life.ku.dk

Wikipedia, [2012]: Moose. - www.wikipedia.org
   
Kontakt fotograferne

Søren Højager:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Jørgen Terp Laursen:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it  

Jens Maarbjerg:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

 

Laursen, J. T., 2012: Aarhus Ådal til Brabrand Sø - kultur, natur, dyrelivet før og nu. Trykt på Forlaget KLIM: www.klim.dk - Bogen kan også købes via forfatteren: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it - 111 sider, 199 kr.

Søren Tolsgaard
   

Jørgen Terp Laursens langvarige engagement i naturen omkring Brabrand Sø har udmøntet sig i en ualmindelig smukt og rigt illustreret bog, der beretter om mange forskellige sider af områdets natur- og kulturhistorie.

aarslev 1880 joergenterplaursen
Årslev ca. 1880, hvor der var tre storkereder på de stråtækte gårde. 


Fortællingen strækker sig fra ådalens dannelse under og efter sidste istid, til en redegørelse for det system af søer, åer og bække, som vi kender i dag. Jagt og fiskeri var det vigtigste livsgrundlag, indtil agerbruget dukkede op for omkring 3000 år siden. Også i de senere århundreder har der været udbredt jagt og fiskeri, og først i løbet af 1900-tallet er disse erhverv efterhånden blevet en fritidsbeskæftigelse. Der er fundet talrige spor fra de forgangne tider, såsom stenaldervåben og knogler fra urokse, elg, bjørn, bæver, sæler og hvaler. Særlig vægt lægges på de sidste 150 års lokalhistorie, skrøner om de gamle fiskere, om sivskæring og pilefletning, om livet i de små landsbyer: Åby, Gjellerup, Brabrand og Årslev, som gradvis er vokset sammen med Aarhus.

brabrandsoe joergenterplaursen 2
Endnu røgter de gamle fiskere deres ruser i Brabrand Sø.


Naturen har også stået for skud i denne proces, der har medført omfattende misrøgt og forurening af naturgrundlaget og drikkevandet, og derfor handler bogen også om indsatsen for at bevare en smuk og ren natur. Forfatteren formulerer krav til borgerne, politikerne og staten, for at ådalen kan bevares som et værdifuldt naturområde.

brabrandsoe joergenterplaursen
Skægmejse (Panurus biarmicus) på hjemmevant færd i rørskoven ved Brabrand Sø.

   

Først og fremmest fortæller bogen om dyrene, særlig om fuglene og de øvrige hvirveldyr, som lever i ådalen i vore dage. Forfatteren har indsamlet et stort kildemateriale, mange tabeller og fotografier, så værket er en enestående kilde til information om ådalens naturhistorie og en praktisk guide for naturelskere, som vil lære området bedre at kende.

Illustrationer fra bogen er anvendt med forfatterens tilladelse.

 
More Articles...