Publiceret d. 22. marts 2012
Søren Tolsgaard (red.)

   

11 medlemmer var fremmødt til generalforsamlingen på Sølyst. Jørgen Terp Laursen blev valgt som dirigent. Han konstaterede at generalforsamlingen var i overensstemmelse med foreningens love og gav derpå ordet til formanden, Søren Brandt.
   

Formandens beretning

Det er nu et år siden jeg overtog posten som formand fra Lars Skipper. I hans beretning sidste år startede han ud med at sige: ”Meget er sket siden sidst”, hvis jeg skal være helt ærlig kan jeg desværre ikke sige det samme.

Efter en stormomsust generalforsamling, besluttede forsamlingen at fortsætte ØBF som en selvstændig forening. Der blev valgt 5 medlemmer til bestyrelsen, der af forskellige grunde hurtigt blev reduceret til 4 medlemmer. Som det dog fremgår af den på gejrfuglen.dk nylig udsendte orientering til medlemmerne, har bestyrelsen forsøgt at holde skruen i vandet i det sidste års tid.

Medlemmer

Jeg er faktisk i tvivl om hvor mange medlemmer foreningen har, fordi vi ikke har udsendt kontingentopkrævning i 2011, men mon ikke vi fortsat er omkring et par hundrede medlemmer.

Gejrfuglen og hjemmesiden

Som I nok har bemærket, er der ikke udkommet trykte numre af Gejrfuglen i 2011, og det skyldes den manglende arbejdskraft i bestyrelsen. Til gengæld er der sket meget på hjemmesiden, hvor der har været bragt artikler om mangt og meget lige fra oliebiller og stålorm, kirkeugler og troldflagermus, krydret med indtryk fra Tunø og Østerild. Vi mangler dog i den grad botaniske emner.

Ekskursioner

Også her nåede vi et lavpunkt med en aflyst tur til Dragsmur og en tur til Tangkrogen. Vi håber at vi med foreningens medlemmers hjælp kan gøre det bedre i år jvf. orienteringen til medlemmerne om fokus på de østjyske habitatområder.

Møder

I 2011 stod ØBF som arrangør for 3 møder, og vi kom fra Madeira over de danske småøer til det glemte Nordøstnorge. Ligesom de foregående par år deltog vi i 2011 i et fælles arrangement med de øvrige lokale grønne foreninger - en temadag om hotspots. Disse temadage er en stor succes, og derfor har valgte vi at gentage seancen i 2012 med en temadag om "Danmarks arter - arternes Danmark". Og julemødet var som altid velbesøgt og fuldstændig som i de ”gode gamle dage” - dog uden dias.

Fremtiden

Har ØBF overhovedet en fremtid? Det mener jeg, men vi skal ud at finde et nyt mødelokale, da Århus Kommune har valgt at spare Naturcentret Sølyst væk. Afslutningsvis vil jeg sige mange tak til Lone for det sidste års arbejde i bestyrelsen.
   

Kassererens beretning

Da kasseren desværre ikke kunne være til stede fremlagde ØBF's formand regnskabet for foreningen. På grund af det lave aktivitetsniveau, har der ikke været mange udgifter og da der heller ikke har været opkrævet kontingent for 2011, har der heller ikke været mange indtægter. Vi har stadig aktiver for ca. 60.000 kr. så der er plads til nye initiativer.
   

Forslag fra medlemmerne

Der var ingen forslag fra medlemmerne.
   

Valg til bestyrelsen

Foreningens kasserer Lone Melchior Hvidegaard, som har gjort et stort arbejde det forløbne år, har desværre meddelt, at hun ikke ønsker at fortsætte på posten (og som medlem af bestyrelsen?). Blandt de få fremmødte var der desværre ingen, som ønskede at indtræde i bestyrelsen. Den er nu stærkt underbemandet og har et akut problem med at gennemføre sine opgaver. Skulle der være en eller flere blandt foreningens medlemmer, som er villig til at udfylde en bestyrelsespost, må man meget gerne melde sig.
   

Kontingent

ØBF havde ikke ret store udgifter i 2011, og der bliver derfor ikke opkrævet kontingent for 2012. Såfremt Gejrfuglen ikke længere trykkes, vil udgifterne blive langs mindre, og det blev derfor foreslået at nedsætte kontingentet fremover. Bestyrelsen vil overveje, hvorledes dette kan foregå, før en endelig plan formuleres.
   

Redaktionen

Det er redaktørens vurdering, at der er gode muligheder for at videreudvikle Gejrfuglen på internettet, bl.a. fordi Klaus Mortensen fortsat yder teknisk bistand. Større interaktivitet, bl. a. mulighed for dialog via kommentarer og et galleri, er nogle af de muligheder, der kan satses på.
   

Program

Foredrag og ekskursioner vil fortsat blive annonceret på gejrfuglen.dk og via maillisten. Det er ønskeligt, at arrangementer fortsat planlægges for ½ år ad gangen, hvilket dog kan blive vanskeligt at gennemføre, og internettet gør det også muligt at arrangere med kortere varsel. Et akut problem med faciliteterne, forårsaget af lukningen af Sølyst, finder vi forhåbentlig en løsning på.
   

Eventuelt

Der var ikke fremsat yderligere programpunkter under eventuelt. 


Efter generalforsamlingen var der lysbilledforedrag: Jørgen Terp Laursen fortalte om sine ture til Białowieża og andre naturområder i det østlige Polen, bl. a. med masser af hvide og sorte storke, samt naturligvis europæisk bison.

2011 05 poland joergenterplaursen 2
Europæisk bison (Bison bonasus). Østlige Polen, maj 2011. Foto: Jørgen Terp Laursen.

 

Publiceret d. 17. febr. 2012

Søren Tolsgaard
   

Botanisk Have i Aarhus er i de senere år blevet angrebet fra flere sider. Langs vandløbet ind mod centrum er de grønne arealer reduceret pga. udvidelser af Den Gamle By, og øverst på højdedraget har det nye væksthus taget en bid, så alt i alt er havens sydlige del blevet betydeligt mindre.

botaniskhave 2011 10 11 soerentolsgaard
Stenpartiet i Botanisk Have har mange stedsegrønne vækster. Foto: S. Tolsgaard.
   

Plantesamlinger truet

På skråningen mellem Den Gamle By og væksthusene ligger Stenpartiet, som omfatter en samling af tempereret og subtropisk flora fra hele verden. Det sydvestvendte terræn giver området et lunt mikroklima, hvor en varmeelskende flora trives, og det er året rundt en oplevelse at iagttage de blomstrende planter, som desuden giver basis for et rigt insektliv. Området har næppe sin lige på vore breddegrader, og det er trist at erfare, at byrådet har planer om at nedlægge denne seværdighed, idet man ved at anlægge en plæne i stedet regner med at spare godt en halv mill. kr. om året.

2011 10 20 aarhus botaniskhave soerentolsgaard
Stenpartiet er et af de få steder i Danmark, hvor man kan se Citrus på friland; og her endda med frugter, 20. okt. 2011. Foto: S. Tolsgaard.

   

Der er også planer om at nedlægge De Danske Plantesamfund, som ligger på terrænet nord for væksthusene. Her gives en kærkommen mulighed for at stifte bekendskab med mange interessante plantearter, som for nogles vedkommende er truet i den danske natur, men det passer sikkert politikerne at nedtone kendskabet til disse forhold.

Desuden vil man nedlægge Rosenhaven nord herfor. Den erstattede for nogle år siden langt mere afvekslende blomsterbede, og at roserne nu skal væk viser mest, at kommunen skridt for skridt skærer ned på de rekreative områders naturværdi. Særlig for de mange borgere, som ikke har en privat have, er forringelserne i de offentlige anlæg et stort tab.

Til gengæld har politikerne i de senere år fået sat tusindvis af krokus og påskeliljer langs byens hovedfærdselsårer. Man kan undre sig over, hvad der ligger bag prioriteringen? Det handler tilsyneladende mere om at sende signaler, som vælgerne lægger mærke til, end om at værne de grønne områder med høj biodiversitet.

2009 2011 botaniskhave insekter
Forårsbebudere i Stenpartiet. T.v. nældens takvinge på purpurstenbræk, 29. marts 2011. T.h. havehumle på pebertræ, 18. marts 2009. Foto: S. Tolsgaard.   


Skal indad vindes?

Væksthusenes nye udbygning må dog betragtes som en gevinst. De tropiske plantesamlinger i universitetets væksthuse er en stor seværdighed, som snart i udvidede rammer genåbnes for offentligheden. Men det betyder et stort tab for helheden, hvis de subtropiske og tempererede plantesamlinger, der hidtil har prydet væksthusenes omgivelser, samtidig nedlægges, hvilket også vil være et tab for universitetet og de biologistuderende.

botaniskhave 2011 10 20 soerentolsgaard
Botanisk Haves nye væksthus er ved at tage form. Foto: S. Tolsgaard.

   

Aarhus Kommune har en påfaldende "underdrejet" grøn forvaltning. Som den eneste kommune i Danmark har Aarhus for nylig nedlagt sine naturcentre, mens Randers er ved at anlægge et nyt med stort ambitionsniveau. Nu venter de næste rekreative forringelser i Aarhus' store centrale park.

Politikerne har næppe fantasi til at forestille sig, at kommunens mange ledige hænder kunne medvirke til at vedligeholde og forbedre byens fornemt anlagte og værdifulde grønne områder. Nej, lad os i stedet plante påskeliljer langs vejene - så glider trafikken lidt lettere..
   

Referencer

Botanisk Haves Vennner. - Facebook.com

Holbech, J., 2007: Botanisk Have i Århus får væksthus og vidensformidling i topklasse. - Au.dk

Nielsen, L. D., C. Paaske & O. B. Vinther, 2009: Red Botanisk have - initiativ mod nedskæringerne. - Wordpress.com 

11/2 2012: Botanisk have får støtteforening. -  Tv2oj.dk

12/2 2012: Borgere vil redde Botanisk Have. - Stiften.dk 

  

 

Publiceret d. 8. febr. 2012

Søren Brandt

   

Der har været lidt stilhed omkring ØBF, men det søger vi nu at råde bod på med dette nyhedsbrev.

ØBF er først og fremmest til for medlemmerne. Medlemmer og bestyrelsen tegner i fællesskab foreningen udadtil, og for at videreføre foreningen har vi behov for inspiration - gode ideer til foredrag, ekskursioner og indlæg til hjemmesiden.

gejrfuglen diverse

   

Gejrfuglen og hjemmesiden

ØBF har fået meget ros for foreningens blad, Gejrfuglen. Det gælder såvel layout som indhold. Vi har dygtige forfattere og fotografer, der gerne stiller billeder til rådighed, så hvad det angår, er der ingen problemer. Til gengæld er problemet, at det kræver en stor arbejdsindsats at publicere bladet i den form, det har haft de sidste mange år - en indsats som vores lille bestyrelse ikke længere har bemanding til at løse. Udsigten tegner derfor i øjeblikket til, at Gejrfuglen overgår til udelukkende at blive publiceret digitalt, hvilket i givet fald vil medføre, at medlemskontingentet kan nedsættes betydeligt.

Naturen giver mange spændende oplevelser med dyr og planter. Men hvor er det ærgerligt, at mange oplevelser og systematisk indsamling af viden kun gemmes i hukommelsen eller måske i en notesbog. Mange flere burde delagtiggøres i denne viden. Det er derfor et højt prioriteret ønske, at medlemmer og andre naturinteresserede vil bidrage med artikler til hjemmesiden. Vi kan ofte skaffe de fotos, du måtte mangle til artiklen. Indlæg kan være korte eller lange, vi stiller ikke krav om et højt videnskabeligt niveau, men tilstræber naturligvis, at det skrevne er fagligt korrekt og læseværdigt.

Som du forhåbentlig har bemærket, har mange spændende artikler allerede i det forløbne år fundet frem til hjemmesiden: www.gejrfuglen.dk - og antallet af besøgende på hjemmesiden er heldigvis stort. Har du kommentarer eller forslag til, hvordan hjemmesiden kan gøres bedre, så kontakt redaktør Søren Tolsgaard: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

oebf ekskursion
   

Foreningens ekskursioner

Antallet af ekskursioner har desværre langtfra været på højde med tidligere tider, og det vil vi gerne råde bod på i den kommende sæson. Som du måske ved, har staten netop offentliggjort de såkaldte Natura 2000-planer, som både vurderer den aktuelle status og eventuelle trusler mod naturen i en række udvalgte habitatområder. Habitatområderne er en del af et internationalt netværk af naturområder i EU, som skal sikre udvalgte naturtyper og udvalgte arter af dyr og planter. I Østjylland er der 34 habitatområder, hvoraf de 6 dog ligger til havs.

Bestyrelsen synes, det kunne være spændende at gøre nogle af habitatområderne til mål for ekskursioner i 2012. Det kunne fx være en tur til Endelave og måske Svanegrunden (hvis flora blev beskrevet af Bernt Løjtnant i 1986), Mols Bjerge, Brabrand Sø, Vrads Sande og Ansø Enge, Vejle Fjord, Kastbjerg Ådal, Samsø, Bygholm Ådal, osv. Her savner vi i høj grad lokale turguider, så har du mod på noget sådant vil vi meget gerne høre fra dig og aftale et passende tidspunkt. Kontakt i givet fald formand Søren Brandt: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
   

Foredrag og faciliteter

Besøgstallene til ØBFs foredrag på Naturcenter Sølyst har fortsat været gode og bragt os vidt omkring, og det er glædeligt. Men vi efterlyser hele tiden nye foredrag, så hvis du kan byde ind med et emne, eller kender til potentielle foredragsholdere, hører vi gerne om det. Aarhus Kommune har desværre meddelt, at Sølyst lukker, og at det ikke er muligt at benytte lokalerne efter d. 1. april 2012. Vi skal derfor finde et nyt egnet lokale til vores foredrag - så kender du til et egnet sted, hører vi gerne nærmere derom.
 

Referencer

Løjnant, B., 1986: Svanegrunden. En ø-floraliste med noter. - DBF 

 

Temamøde lørdag d. 3. marts 2012 på Naturhistorisk Museum Aarhus:

Danmarks arter - arternes Danmark. Hvor har vi et særligt ansvar?

    

Rasmus Ejrnæs: Skarlagen vokshat findes!

Selvom de fleste danskere ikke ved det, findes skarlagen vokshat. Det samme gælder de andre 30.000 arter i Danmark. Mange af dem er opført på den danske rødliste over truede arter, fordi eksperter vurderer, at vi mister dem en dag, hvis ikke vi besinder os. 30.000 er kun et omtrentligt tal, vi kender slet ikke det rigtige tal. Hvis vi stod udenfor naturen, som fremmede, kunne vi jo beslutte at klare os uden de truede arter. Det ville være billigere og lettere og så slap vi også for at have dårlig samvittighed. Men vi er en uadskillelig del af naturen, og derfor vil det være ånds- og hjerteløst at fortrænge den. Alternativet, en fredelig sameksistens, kræver at vi giver naturen mere plads. Det kræver, at vi kan håndtere tre slags plads og to slags elefanter. Det bliver ikke let, men det bliver sjovt.

   

Peter Wind: Variationen i den danske flora.

Danmark har omkring 1.000 arter af karplanter, der er naturligt hjemmehørende, dvs. at de er indvandret af sig selv. Sammenlignet med andre lande i Europa er dette en forholdsvis artsfattig flora. Men den danske naturlige flora er bestemt ikke uinteressant, idet der på trods af landets beskedne størrelse har udviklet sig en række typer, der er specielle for de danske naturforhold. Denne udvikling er i første række foregået i kystlandet, hvor Danmark har 7.300 km kystlinje samt nogle af de største og mest velbevarede klitområder i Europa. Jeg vil vise eksempler på denne variation og påpege, at her bør vi have en national forpligtigelse til at bevare den genetiske variation, som adskillige arter har udviklet i Danmark.

coregonus oxyrhynchus allanjensen  
Allan Rydal Jensen: Snæblen - verdens dyreste fisk.

En smart journalist kaldte snæblen verdens dyreste fisk for nogle år siden, da det blev kendt, at Danmark i 2005 fik tildelt et rekordstort støttebeløb fra EU's LIFE-fond til at forbedre forholdene for den. Om journalistens udtalelse er rigtig, skal være usagt, men fakta er, at der på det tidspunkt kun var nogle få tusinde kønsmodne individer tilbage af en bestand, der tidligere har talt mange millioner. Snæblen er en laksefisk tilhørende helt-gruppen, og er med rette betragtet som en af verdens sjældneste fiskearter. Dens naturlige udbredelse er Vadehavet, hvor den gyder i vandløb og floder, der har udløb i den danske, tyske og hollandske del. Grundet dårlige miljøforhold og afspærring fra gydeområderne er den i dag uddød i Holland og Tyskland og findes kun i Danmark i nogle få sydvestjyske vandløb. I oplægget vil jeg ikke fortælle så meget om de mange forskellige restaureringsprojekter, LIFE midlerne har givet anledning til, disse oplysninger og mange andre om snæblen, kan let findes på snæbel hjemmesiden www.snaebel.dk. Jeg vil derimod fortælle lidt om snæblens på det tidspunkt forholdsvis ukendte biologi og den efterforskning, der var nødvendig for at Ribe- og Sønderjyllands Amter sammen med Skov- og Naturstyrelsen kunne ansøge EU ’s LIFE-fond om midler til målrettet at forbedre forholdene for snæblen.

    

Erik Hammer: Danske Orkidé-forekomster af international betydning.

I Danmark findes kun få endemiske planter, men måske overraskende 2 orkidéer. Desuden findes flere orkidéarter, som Danmark har et formelt ansvar for at beskytte, idet de er på EU’s Habitatdirektivs liste. Endvidere har flere arter en betydelig del af deres nordlige/nordøstlige satellit-udbredelsesområder her i landet. Og så har Danmark flere arter, hvor de danske forekomster udgør en relativ stor andel af disse taxas samlede bestande, altså globalt. Der vil blive vist billeder af alle taxa, redegjort for udbredelse, hyppighed i Danmark, og hvis tiden tillader det, så vil der også blive omtalt og vist billeder af et par sjældne Orkidéer, som i de sidste par år pludselig er dukket op i Vendsyssel.

  

Tom Nygaard Kristensen: Nogle sommerfugle som Danmark har særlig betydning for.

Foredragsholderen, der er medforfatter til den nye bog: ”Dagsommerfugle i Danmark”, viser billeder (egne) med ledsagende kommentarer af sommerfugle-taxa, som Danmark har særlig betydning for, og som der særligt må værnes om. Da vi i virkeligheden ikke rigtigt har arter, bortset fra et par internationalt fredede, som vi har særlig betydning for, vil der også blive nævnt underarter. Foruden nogle dagsommerfugle vil enkelte natsommerfugle blive omtalt.

   

Morten D. D. Hansen: Kystskrænternes sjældne natur.

En naturtype, hvis udbredelse nødvendigvis må være begrænset i udbredelse, også på europæisk plan, er dynamiske kystskrænter, hvor skred afløses af naturlig, primær succession – som igen afløses af nye skred. En lang række dyre- og plantearter har deres væsentligste danske forekomst på sydvendte kystskrænter, og med baggrund i østjyske forhold vil jeg gå lidt i dybden med, hvad skrænterne byder på ift. den nationale biodiversitet.

   

Kent Olsen: Danmarks betydning for trækfugle.

Danmark er et lille land, men med sin centrale placering mellem Skandinavien og det europæiske fastland ligger det som et strategisk knudepunkt på trækruten. Det er nemlig sådan, at i hundred tusindvis af særligt skandinaviske trækfugle, men også fugle fra Island og fra Sibirien kommer på gennemrejse som led i deres træk såvel forår som efterår. De steder, man kan opleve flest trækfugle om foråret, er naturligt nok på nordvendte landtanger og pynter, mens det omvendte gør sig gældende om efteråret, hvor de store koncentrationer ses ved de sydvendte lokaliteter. Fuglene samles her fordi mange fugle (bortset fra vandfugle) mest muligt undgår at flyve over vand. Vandfuglenes forårstræk kan opleves dels de samme steder som landfuglene, og dels ved vestvendte pynter ved og lige efter stærk vestenvind. Man har chancen for de helt store naturoplevelser, for fugletrækket foregår sjældent i faste rammer. Vejr og vind og lokale forhold afgør, om man får en fugleoplevelse ud over det sædvanlige, hvad enten det drejer sig om at se sjældne fugle, eller almindelige fugle i stort antal på træk. Mange vil sige, at man virkeligt går glip af nogle spændende oplevelser i naturen, hvis man ikke er sporet ind på at nyde synet og følge trækkets gang. Dagens oplæg vil derfor besvare, hvor man bedst ser fugletræk, hvornår man kan se trækkende fugle i Danmark, og hvad man kan se af fugletrækket.

   

Karsten Thomsen: Bøgen – en økologisk nøgleart.

De store træers naturtyper er enestående rige på nicher, ikke mindst pga. den mangfoldighed i levesteder, som træerne frembyder. Dansk skovnatur er især præget af gamle bøge. Valg af bøgeprovenienser har i nyere tid været rettet mod tømmerhensyn, men der er også naturværdi på spil i bøgens varieteter. Hvis skovnaturen skal være artsmæssigt mere mangfoldig, skal skovstrukturen udvikle sig mod langt større variation i fugtighed, struktur, alder, og træartsblanding.

2008 07 17 thisted boegstedrende soerentolsgaard    
Jan Kjærgaard: Markfirbenet - en art på grænsen af sin udbredelse.

Markfirben (Lacerta agilis) lever i Danmark nær sin nordgrænse. Det betyder, at arten sætter særlig krav til levestederne, og at den udsættes for et ekstra selektionstryk. Hermed følger også muligheden for lokal udvikling, men også risikoen for at lokale bestande uddør. I Danmark lever markfirben typisk på åbne sandede områder. Bestanden er oftest opdelt i kolonier, hvad der yderlig styrker muligheden for genetisk drift og lokal evolution. Markfirbenet kan deles op i en kystbestand, der især holder til i klitterne og en indlandsform fra overdrev og heder. Min erfaring er, at hanner fra indlandslokaliteter er græsgrønne i yngletiden medens klithanner er mere gulgrønne. Hos hunner ses også en farveforskel, men mindre. Klitbestandene har det generelt udmærket. Indlandsdyrene har derimod mistet mange levesteder. De har dog fundet nogle nye på jernbaneskråninger og især i gamle råstofgrave, når disse ikke bliver reetablerede efter afgravning. Den største trussel for indlandsbestandene er tilgroning. Vil vi på sigt sikre indlandsbestandene, må vi nok til at se lidt mere på naturbeskyttelse, og hvordan vi kan sikre magre landskabstyper. Vi bør måske se på reglerne for reetablering af planetvækst ved råstofgrave nye anlæg af veje og andre aktiviteter, hvor der rigtig rodes op i det.

   

Kaare Ebert: Skarven – en succeshistorie med store omkostninger for de vilde fisk.

Skarven er som udgangspunkt en rigtig succeshistorie. Fra at have været næsten udryddet i det meste af sit udbredelsesområde findes den i dag overalt i Nordvesteuropa i så stort antal, at arten ikke længere kan anses for at være sjælden eller truet. Men fremgangen for skarven har haft sin pris. Ekstremt sjældne eller rødlistede fiskearter som laks, stalling og ørred, der en del af livet opholder sig i vandløbene, betaler i disse år prisen. Stallingen er således blevet fredet på grund af en dramatisk nedgang på få år, og 50 % af alle udtrækkende lakseungfisk i Ringkøbing Fjord ender i skarvmaver. Ny forskning dokumenterer desuden, at skarven reelt udgør en trussel for især større individer af søernes rovfisk, så i alle typer af ferskvand, har skarvens tilstedeværelse stor, negativ indflydelse på fiskebestandene. Spørgsmålet er, om det er muligt at finde en balance, som sikrer både skarven og de sårbare fiskebestande.

   

Dorte K. Jensen: Ålegræs før og nu – årsager og sammenhænge.

Havgræsser er vidt udbredt i lavvandede kystområder kloden rundt, og ålegræs er den vigtigste havgræs herhjemme. Ålegræs og andre havgræsser spiller en nøglerolle i mange kystnære økosystemer. De er vigtige habitater og fungerer som levested, opvækstområde og spisekammer for en stor mangfoldighed af arter. De udgør også et naturligt kystværn, et filter for partikler og næringsstoffer og et kulstoflager. Udbredte havgræsenge er derfor udtryk for en god økologisk tilstand. Men havgræsserne er blandt verdens mest truede økosystemer og forsvinder med samme hast som regnskove og mangrover – men i det skjulte under havets overflade. De danske ålegræsenge er også reduceret markant i løbet af det seneste århundrede. Forringet vandkvalitet pga. udledninger af næringsstoffer og partikler fra land udgør den største trussel mod havgræsserne. Man forsøger at vende udviklingen ved bl.a. at reducere udledningen af næringsstoffer fra land, men det er vanskeligt at genskabe de tabte enge.

lushage 2009 05 02 soerentolsgaard

Michael Stoltze: Har nationalparkerne en betydning?

Danmark fik sin første nationalpark i 2008. Det var Nationalpark Thy, som blev indviet af statsminister Anders Fogh Rasmussen. I 2009 indviede Dronning Margrethe Nationalpark Mols Bjerge, og i 2010 indviede Prins Joakim Nationalpark Vadehavet. Nationalpark Skjern Å og Nationalpark Kongernes Nordsjælland er på vej (om end med besvær), og flere andre steder i landet er der initiativer i gang for at skabe nationalparker. Internationalt er nationalparker dedikeret til beskyttelse af vild natur, og det er globalt den vigtigste måde at beskytte verdens vilde naturrigdomme på. Men hvad gør vi i Danmark? Gavner de danske nationalparker overhovedet Danmarks natur og biodiversitet? Har de en betydning? Og hvis ikke: Kan de få det? Og hvordan?

     

Læs nærmere om deltagelse her.

 

Publiceret d. 12. dec. 2011
 

troglodytes_troglodytes_2011_5_brabrand_jtlaursen
Fotos med øjne: Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes). Brabrand, juni 2011. Foto: Jørgen Terp Laursen.

flammulina_elastica_2011_11_2_skanderbg_jmaarbjerg
Fotos uden øjne: Elastisk fløjlsfod (Flammulina elastica). Skanderborg Dyrehave, 2. nov. 2011. Foto: Jens Maarbjerg.

pelophylax_ridibundus_2011_5_polen_jtlaursen
Sjove fotos: Latterfrø (Pelophylax ridibundus). Østlige Polen, maj 2011. Foto: Jørgen Terp Laursen.  
 

Kontakt fotograferne

Jørgen Terp Laursen
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Jens Maarbjerg
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

 

Publiceret d. 4. okt. 2011; opdateret d. 9. okt.

Søren Tolsgaard

  

En los (Lynx sp.) undsluppet fra en privat dyrehave ved Sabro har siden d. 24/9 været på fri fod ved Vindskov mellem Mundelstrup og Borum. Lossen, en ung tæve, er siden da jævnligt blevet observeret i området, idet den ikke er særlig sky og flere gange har været tæt på besøgende i skoven.

vindskov 2011 10 04 soerentolsgaard
Kortege af vogne fra TV2 og Naturstyrelsen i Vindskov.
  

Tirsdag d. 4/10 besluttede jeg at gå en tur i Vindskov for om muligt at få et glimt af det meget presseomtalte dyr. Mens jeg vandrede omkring, ankom et hold journalister fra TV2 og skovfoged Lars Bruun Hansen fra Naturstyrelsen, som nu har sat to fælder op i håb om at fange lossen levende. Samtidig har politiet opfordret eventuelle jægere i området til at skyde den, skulle den komme på skudhold, idet man ikke kan udelukke, at den kan være farlig, særlig for børn og mindre husdyr.

Omend den tidligere har levet i Danmark og stadig er udbredt i Skandinavien, betragtes lossen ikke som velkommen i den danske natur, og især ikke et individ, som er vant til mennesker og muligvis vil opsøge bebyggelse og forgribe sig på fjærkræ eller lignende.

vindskov 2011 10 04 soerentolsgaard 2
Skovfogeden opsætter en fælde, som ikke skader evt. fangst.
   

Lossens status i Danmark synes dog en overvejelse værd: Nu skal vi jo være mere forstående i forhold til flygtninge - måske også blandt pattedyrene?
  

Lossen Fanget, d. 9. okt. 2011

Historien har fået en lykkelig afslutning, idet en hund fik jaget lossen op i et træ, hvorfra ejeren uden besvær kunne hente den ned. En udlovet dusør blev skænket til Børnecancerfonden.
   

Referencer

30/9 2011: Løs los er måske farlig for børn. - Tv2.dk

30/9 2011: Fælder skal fange løs los i Østjylland. - Information.dk

3/10 2011: Politiet: Nu skal lossen skydes. - Dr.dk

4/10 2011: Løs los bliver mere og mere farlig. - Tv2oj.dk

4/10 2011: Nu går den store losjagt. - Tv2.dk

5/10 2011: Jagten på den store kat. - Stiften.dk

9/10 2011: Lossen fanget i god behold. - Jp.dk

Wikipedia [2011]: Lynx. - Wikipedia.org

 

Publiceret d. 23. sept. 2011; opdateret d. 13. okt. 2011
 

Et flertal i Aarhus Byråd har vedtaget, at naturcentrene Sølyst og Ørnereden skal spares væk. Dermed reduceres muligheden for en guidet naturoplevelse i nærområdet, og Aarhus sløjfer som den første af Danmarks store bykommuner denne service for sine borgere.

2011 aarhus soelyst soerentolsgaard
Friluftsgrise nyder livet på Sølyst. Foto: S. Tolsgaard.
  

En uventet melding

Beslutningen gennemtrumfes umiddelbart efter, at naturvejledningen i Aarhus Kommune har fejret 25 års jubilæum. Hvad byrådet næppe erkender, er, at de referencepunkter, man således fratager mange af storbyens stressede børn og borgere, kan komme til at koste dyrt på længere sigt i form af svækket naturinteresse og miljøbevidsthed.      

Også for ØBF og andre grønne foreninger er beslutningen en dårlig nyhed, idet den mangeårige tradition for at holde offentlige foredrag og foreningsmøder på Sølyst formentlig også forsvinder. Beslutningen er et hårdt anslag mod grønne fritidsinteresser i Aarhus Kommune, og den helt uventede melding varsler ikke godt for kommunens fremtidige engagement på dette område.

2011 soelyst soerentolsgaard
Foredragsaften arrangeret af ØBF på Sølyst. Foto: S. Tolsgaard. 
  

At denne beslutning tages uden offentlig drøftelse af konsekvenserne, hen over hovedet på de involverede borgere og foreninger, midt under et regeringsskifte, hvor opmærksomheden er fokuseret andre steder, tyder på, at sagen er blevet afgjort ved en studehandel bag kulisserne, hvor byrådet helt bevidst har undgået offentlig information og debat.

Som mange andre tegn i tiden synes dette lokalpolitiske bagholdsangreb mod naturvejledningen i Aarhus Kommune at være et udtryk for de folkevalgtes fuldstændig manglende respekt for borgernes grønne engagement og et massivt demokratisk underskud i samfundet.

Vi bør i det mindste gøre krav på at vide, hvem, der har stemt for denne beslutning, på hvilket grundlag, og hvilke tiltag man har tænkt sig at sætte i stedet for naturvejledningen. 

Gejrfuglen vil løbende følge op på udviklingen i denne sag.
 

D. 13. okt. 2011: Åbent brev. 

aarhus tomnygaarkristensen
Risikobetonet adfærd. Foto: Tom Nygaard Kristensen. 
  

Kære rådmand Laura Hay!

Stor blev min forfærdelse og skuffelse, da jeg forleden under et møde i Østjysk Biologisk Forening hørte, at to naturskoler (centre), herunder Sølyst ved Brabrand Sø var i stor risiko for at blive lukket og uden at have været i høring.

Disse steder bliver brugt meget af børneinstitutioner, skoler o.a. - foruden at der lægges lokaler til rådighed for møder i forskellige naturforeninger - der ellers ikke har noget sted at være, idet lejen andre steder er for dyr til, at foreningerne kan klare det.

Jeg mener, at det har stor betydning, at de unge lærer om naturen, så de i fremtiden bedre kan bevare den, og det er da langt bedre, at de går på opdagelse (også sund motion) i stedet for at hænge på gadehjørnerne.


Med venlig hilsen

Tom Nygaard Kristensen
Speciallæge
  

Referencer

9/9 2011: Naturvejledningen i Aarhus fylder 25 år. - Aarhus.dk

22/9 2011: Aarhus Kommune vil droppe naturvejledning. - Friluftsraadet.dk

23/9 2011: Naturcentre i Aarhus sparet væk. - Dr.dk

Højager, S., 1985: "Sølyst" et naturformidlingscenter. - Gejrfuglen 21 (3): 90-91. 

- 27/9 2011: Nej til sparekniv på natur. - Jp.dk

- 11/10 2011: Her svinges sparekniven i Aarhus Kommune. - Stiften.dk

- 13/10 2011: Byrådet har vedtaget ny spareplan. - Jp.dk

Aarhus Kommune: Naturvejledning. - Aarhus.dk 

 

Publiceret d. 28. juli 2011

Søren Tolsgaard (tekst), Vera Tolsgaard (fotos)
 

Mens aktivisterne i Østerild Klitplantage afventede myndighedernes næste udspil, indløb henover weekenden d. 23.-24. juli de chokerende meldinger om terrorbomben i Oslo og den grufulde massakre på Utøya.

I det oprørte mediebillede benyttede integrationsminister Søren Pind anledningen til at sammenligne aktivisterne i Østerild med den højreradikale, norske terrorist, hvormed sagen formentlig skulle være sat i den rette sammenhæng. Ministeren måtte dog hurtigt indse, at han havde lavet et selvmål.

oesterildplantage 2011 07 25 veratolsgaard
Aktivisterne i Østerild Klitplantage forbereder sig på næste politiaktion.
  

Massiv politiindsats

Aktivisterne begyndte så småt at håbe på, at miljøministeren ville afvente retskendelserne primo august, ikke mindst fordi flere lokale politikere anbefalede det i pressen. Samtidig var man forberedt på, at en større politiaktion kunne være under opbygning og sandsynligvis ville finde sted tirsdag d. 26/7.

Meget tidligt tirsdag morgen indløb meldinger om, at mere end ti store politibiler havde forladt politigården i Thisted, og at flere skovningsmaskiner var undervejs på blokvogne fra Hanstholm. Kl. 5.30 strømmede 30-40 svært bevæbnede betjente ind i lejren og sørgede for, at de opstaldede maskiner kunne køre til skovningsområdet. Det lykkedes flere gange undervejs at forsinke kørslen, men politiets tilstedeværelse var for massiv til at udrette mirakler.

oesterildplantage 2011 07 26 veratolsgaard 1
Svært bevæbnet politi beordrer lejren ryddet med kort varsel.
  

Skovningen går i gang

I den centrale del af plantagen markerede et tilsvarende politiopbud samtidig det første skovningsområde, hvor maskinerne straks gik i gang med fældningen, bl.a. af en hel del store skovfyr. Publikum blev advaret om, at overtrædelse af markeringslinjen ville medføre arrestation, og dette blev yderligere understreget af betjente med politihunde.

Omkring middagstid vendte et hold betjente tilbage til lejren og kommanderede alle personer og telte væk fra området indenfor en time. Aktivisterne ryddede hurtigt op og flyttede til andre kvarterer, hvorfra man forsøgte at samle op på situationen.

Enkelte aktivisters fortsatte "stunts" i skovrydningsområdet resulterede i arrestationer og bøder i størrelsesordenen 4000-6000 kr. Naturstyrelsen erklærede sig yderst tilfreds med politiets indsats og kunne meddele, at man med forstærket skovningsmandskab ville have indhentet det forsømte inden d. 1. august.

oesterildplantage 2011 07 26 veratolsgaard 2
Mens der blev flaget på halv, blev den "kringsatte" lejr hurtigt ryddet.
  

Fremskridtet leve!

Formanden for socialdemokraterne i Thisted, Asger Sylvest Pedersen, benyttede anledningen til at meddele i pressen, at aktionen mod vindmøllecentret har været helt ude af proportion, og at "tålmodigheden blandt os, som bor i kommunen, er ved at ebbe ud". Den triumferende formand løftede samtidig sløret for, at flere fremsynede byggeprojekter er undervejs i klitplantagen og sluttede med følgende ord:

"Vi har snart folketingsvalg igen. Jeg håber mange vil vågne op og være med til igen at fremme den udvikling, som kan give håb om, at verden bliver mere bæredygtig. Det kræver bl.a. lidt mindre lokalegoisme og lidt større tro på fællesskabet! Tænk over det på valgdagen!"

2011 07 25 thisted oesterildplantage veratolsgaard 1
Perlemorsommerfugl (Argynnis sp.) i lejren, 25. juli 2011.
  

2011 07 25 thisted oesterildplantage veratolsgaard 2
Østerilds traner (Grus grus) går på vingerne ved Stensig, 25. juli 2011.
 

På miljøets bekostning?

Denne bombastiske udmelding vil dog næppe komme til at stå uimodsagt, og lignende - ofte langvarige - konflikter påvirker i disse år stemningen i tyndt befolkede lokalsamfund og blandt miljøbevidste borgere mange steder i vore nabolande.

Politikerne vil nok gøre klogt i - fremfor at gennemtrumfe et "fællesskab" hen over hovedet på befolkningen - at forholde sig ansvarligt til de betænkeligheder, som med god grund opstår i forbindelse med sådanne anlæg.

Det har jo af og til vist sig, at fremskridtet var en irreversibel fejltagelse.
 

Referencer

15/2 2011: Wind turbines to invade Netherlands. - Offshorewind.biz

20/5 2011: UK Government Orders You Tube To Censor Protest Videos. - Windmillseverywhere.wordpress.com

25/7 2011: Våbenhvile i Østerild. - Tv2nord.dk

25/7 2011: Aktivister forventer poiltiaktion. - Nyhederne.tv2.dk

25/7 2011: Pind sammenligner terrorangreb med aktionen i Østerild. - Information.dk

26/7 2011: Klitplantage ryddes for aktivister. - Nyhederne.tv2.dk

26/7 2011: Demonstranter fjernet. - Tv2nord.dk

26/7 2011: Aktionen i Østerild ude af proportioner! - Information.dk

26/7 2011: Gave til industrien? - Dr.dk 

27/7 2011: Aktion i Østerild koster kassen. - Dr.dk

27/7 2011: Aktivister overvejer sikkerhed. - Tv2nord.dk

27/7 2011: Pind har tidligere forsvaret lovbrud. - Information.dk

 

Publiceret d. 22. juli 2011

Søren Tolsgaard
 

ØBF's udsendte har opholdt sig i Østerild Klitplantage siden mandag d. 18/7, hvor Naturstyrelsens andet forsøg på at begynde træfældningen blev forhindret af aktivister, som gik i vejen for skovrydningsmaskinerne.

Det syntes klart, at der snart ville følge endnu et forsøg på at få træfældningen i gang. DTU har tilkendegivet, at det er af afgørende betydning for tidsplanen, at rydning af 12 ha klitplantage er sket inden d. 1. august, og Naturstyrelsen understregede i en pressemeddelelse vigtigheden af, at der kom gang i arbejdet i ugens løb: "Hvis projektet udskydes yderligere, vil Miljøministeriet hverken leve op til sine kontraktlige forpligtelser med vindmølleindustrien eller handle i over-ensstemmelse med lovgrundlaget."

oesterildplantage 2011 07 18 soerentolsgaard
Tipi og telte ved Stensig i Østerild Klitplantage, 18. juli 2011.
  

Situationen tilspidses  

Politiet ryddede plantagen for telte i løbet af tirsdagen og bommene blev låst. Aktivisterne var derfor indstillet på, at Naturstyrelsen sikkert ville slå til med politiforstærkning hen imod ugens slutning, hvor alle sympatisører var beredt på at møde op fra morgenstunden.

Man samlede sig efterhånden omkring den ubeboede ejendom midt i plantagen, hvor maskinerne er opstaldet, og mange sympatisører fandt dagligt vej hertil, omend trafikken foregår i en labyrint af knoldede markveje. Unge NGOer, heraf en del fra vore nabolande, veteraner fra Frøstruplejren, borgere fra Thy og andre landsdele bidrog alle til at gøre aktionen stærkere.

oesterildplantage 2011 07 19 soerentolsgaard 01
Bommene er spærret og alle køretøjer beordret ud af plantagen.
  

Forsøg på dialog

Som et led i forsøget på dialog med aktivisterne, foranstaltede Naturstyrelsen onsdag en besigtigelse af plantagen ved projektleder Claus Rasmussen og klitplantør Henrik Schjødt Kristensen. Der blev især lagt vægt på at belyse de naturforbedringer, som er sammenkoblet med vindmølleprojektet.

Og omend aktivisterne godt kunne se det fornuftige i nogle af disse tiltag, stod dog stadig tilbage, at ingen kunne se det rimelige i, at den relevante naturpleje betinges af et krav om at opføre kæmpevindmøller i netop det område, hvor naturen skal tilgodeses. Dette punkt var dog ifølge mødets tilrettelæggere ikke til diskussion, og man nåede derfor ikke frem til nogen afklaring.

oesterildplantage 2011 07 19 soerentolsgaard 02
Politibetjente og spraglede aktivister øver sig i fredelig dialog.
   

oesterildplantage 2011 07 19 soerentolsgaard 03
Også mange thyboer benyttede anledningen til en god snak.
   

Tredje omgang

Tidligt torsdag morgen stillede politiet med 8-9 betjente, som skulle sikre, at træfældningsarbejdet kunne påbegyndes. Som en opfordring til dialog oplæste næstformanden for Landsforeningen for Bedre Miljø, Henrik Svanholm, et åbent brev til miljøministeren, hvori der redegøres for den juridisk uholdbare baggrund for det omstridte projekt. Herefter erklærede politimesteren dog uden at ryste på hånden, at arbejdet skulle i gang.

Maskinerne blev kørt ud gennem en alternativ åbning i indhegningen, men nåede dog kun ganske få meter ud i den omkringliggende kornmark, før aktivister og sympatisører stillede sig i vejen for deres videre kørsel. Politiet bar de forreste aktivister væk i god afstand fra maskinerne, men blev hurtigt kørt træt i forhold til antallet af tilstrømmende aktører. Efter knap ti minutter blev aktionen afblæst og under stor jubel blev maskinerne kørt tilbage i indhegningen.

oesterildplantage 2011 07 19 soerentolsgaard 04
De omstridte skovrydningsmaskiner står stadig stille - men hvor længe?
  

Aktivisterne er indstillet på, at Naturstyrelsen vil gøre endnu et forsøg, og at en endnu større politistyrke vil blive mobiliseret, for at få arbejdet hurtigst muligt i gang. Hvis det lykkes at få maskinerne kørt ud i arbejdsområdet, vil det dog fortsat være vanskeligt at sikre arbejdsgangen, idet aktivisterne er indstillet på at slå til, når som helst de øjner en mulighed for at gøre det.
  

Referencer

9/6 2011: Vindmøller vs. naturværdier. - Gejrfuglen.dk  

15/7 2011: Tilfredse demonstranter- Tv2nord.dk

18/7 2011: Endnu ingen træer fældet. - Tv2nord.dk 

18/7 2011: Skal naturen vige for klimaet? - Dr.dk

19/7 2011: Politiet advarer demonstranter. - Tv2nord.dk

20/7 2010: Politi skal sikre tidsplan. - Nyhederne.tv2.dk

21/7 2011: Åbent brev til miljøminister Karin Ellemann - Nationalttestcenter.dk

21/7 2011: Politiet på umulig opgave i Østerild. - Nyhederne.tv2.dk

21/7 2011: Skovmaskine stoppet af aktivister. - Nyhederne.tv2.dk

21/7 2011: Politiet har trukket sig tilbage. - Dr.dk

21/7 2011: Demonstranter vandt igen. - Tv2nord.dk

21/7 2011: Vindmøller, arbejdspladser og/eller natur i Østerild? - Danarige.dk

22/7 2911: Billeder og video fra "3-0". - Nationalttestcenter.dk

22/7 2011: Aktivister klar til ny konfrontation. - Dr.dk

 

Publiceret d. 18. juli 2011

Jørgen Terp Laursen
 

Kære rørhøge-venner -

Så er ynglesæsonen for rørhøg godt i gang og flere par har nu unger..

circus aeroginosus perhenriksen
Rørhøg (Circus aeroginosus), han med redemateriale. Foto: Per G. Henriksen.
  

Jeg kortlægger i disse år rørhøgebestanden i Østjylland, og frem til medio august er det optimalt at registrere rørhøg, hvor ungefodringen finder sted. Hvis du har oplysninger om rørhøg i Østjylland, hører jeg meget gerne fra dig. Informationer, du evt. allerede har indtastet i DOF-basen, skal du ikke sende til mig, men derimod meget gerne supplerende oplysninger også gerne fra tidligere år.

De foregående år har antallet af ynglepar/territoriehævdende par været ret konstant i Østjylland. Når et projekt som nærværende forløber over en årrække, er det bl.a. med henblik på at kunne kortlægge hvilke fysiske faktorer, der har indvirkning på antallet af ynglepar. Det er vigtigt at bestandsudviklingen følges over en årrække, så vi opnår et solidt sammenligningsgrundlag.
  

Lad mig høre:

- hvis du har kendskab til ynglepar og evt. ungeproduktion.

- hvis du mener, at en ”gammel” rørhøge-lokalitet ikke har været beboet i år.

- hvis du har mistanke om, at et par har opgivet ynglecyklus pga. af for høj vandstand, færdsel, o.a.

- hvis du har gjort adfærdsmæssige iagttagelser - byttedyr, konkurrence med andre arter, forstyrrelsesforhold etc.

- hvis du kender personer, som måske kunne ligge inde med viden om rørhøg og som måske kunne have interesse i at deltage i projektet.
  

Kontakt forfatteren

Jørgen Terp Laursen
Tlf: 86 26 12 96
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

 

Øgaard, L., 2010/2011: Krybdyrenes verden. - NHF, Nordisk Herpetologisk Forening 53 (6). Særnummer, 80 sider.

Philippe Provençal
 

Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift har udsendt et særnummer om krybdyr (klasse: Reptilia). Det er på  80 sider, så det nærmer sig bogformat. Arbejdet fremstår som en gennemgang, der tilstræber at give en opdateret generel fremstilling af krybdyrene. Efter et forord omtales krybdyrenes udviklingshistorie ret udførligt i indledningen. De fem nulevende hovedgrupper af krybdyr, dvs. skildpadder, næbhoveder (Tuatara), øgler, slanger og krokodiller, beskrives herefter i den nævnte rækkefølge. Dernæst er der et index, dog kun over de latinske navne, og til slut en litteraturliste.

Beskrivelserne er generelle forstået på den måde, at de enkelte arter ikke har særskilte artikler med artsnavet som overskrift, men omtales løbende i teksten. Øglerne og slangerne står ret udførligt omtalt, mens  beskrivelserne af skildpadderne og krokodillerne er noget kortere; skildpadder får 8 sider, øgler 26 sider, slanger 20 sider og krokodiller 5 sider. Arterne omtales i rækkefølge efter den seneste udvikling indenfor systematikken. Især de grupper, fx snogene i underfamilien Colubrinae og gekkogruppen (infraorden Gekkota), der omfatter mange fine terrariedyr, bliver ret udførligt omtalt.

Publikationens allerstørste værdi ligger i de mange fortrinlige farveillustrationer. Alle fotos er i farver og knivskarpe, og rigtig mange arter er illustreret, ikke mindst fordi der er seks sider i alt, tre hos øglerne og tre hos slangerne, der står som rene fototavler og benævnes bonusbilleder. Til disse fotos skal lægges udførlige diagrammer over krybdyrenes systematik og kendetegn; samt gode stregtegninger, fx til forklaring af slangernes fire hovedgrupper på grundlag af tandsæt, dvs. de aglyphe, opistoglyphe, proteroglyphe og solenoglyphe slanger.

Man kunne ønske, at der var blevet brugt et par sider mere på skildpadder og krokodiller. Ganske vist er disse ordener ret artsfattige i forhold til øgler og slanger, hvilket gør det naturligt at give dem mindre plads, men netop skildpadder og krokodiller har nogle berømte arter som galapagosskildpadden, læderskildpadden, havskildpadder og nilkrokodillen, der slet ikke egner sig som terrariedyr, men som har fascinerende træk og fortjener en lidt mere udførlig omtale end nogle få linjer. Fx læderskildpaddens dyk til over 1200 m dybde, som man først fik kendskab til, da man anvendte telemetri. En enkelt fejl har sneget sig ind blandt krokodillerne, idet sumpkrokodillen Crocodylus palustris omtales som en afrikansk art. Den findes faktisk kun i Asien!

Som konklusion vil jeg sige, at særnummeret gennemgående fremstår som en fin opdatering af krybdyrenes overordnede systematik og ajourføring af deres udviklingshistorie. De mange illustrationer gør læsningen til en fornøjelse. Hvis man vil skaffe sig et hurtigt overblik over, hvor ens terrariedyr kommer fra, eller hører til rent systematisk, er særnummeret et godt redskab.

forsider nhf et
Forsiderne på de anmeldte særnumre af NHF og Entomologisk Tidskrift.
 

Lindhe, A., T. Jeppsson & B. Ehnström, 2010: Longhorn beetles in Sweden - changes in distribution and abundance over the last two hundred years. - Entomologisk Tidskrift 131 (4). Særnummer, 278 sider.

Søren Tolsgaard
 

Sveriges Entomologiska Förening har udgivet en gennemgang af Sveriges træbukke (Cerambycidae) som et indbundet nummer af foreningens tidsskrift, godt hjulpet på vej af WWF og svenske skovdriftsvirksomheder, der har sponsoreret trykomkostningerne. Det er ikke ret længe siden, at Nationalnycklen gennemgik træbukkene, og nu kommer et uddybende supplement!

Arbejdet omfatter en traditionel gennemgang af de 118 træbukkearter, som hidtil er fundet på naturlige habitater i Sverige. For de hyppigere arter er der udbredelseskort for fire forskellige tidsperioder, en kompleks graf over indsamlingsniveauet siden 1910 samt en fænologisk oversigt, og for alle arter en habitustegning, beskrivelse af biologi, litteratur og forekomst - både i og udenfor Sverige. Disse nøgne fakta er i sig selv en guldgrube til forståelse af træbukkenes forekomst i hele Nordeuropa. 

Kapitler om skovdrift, dataanalyser og foreløbige konklusioner bidrager med uddybende aspekter. Ikke mindre end 44 arter er rødlistede, men forfatterne anfægter de gældende IUCN-kriterierers anvendelighed, både for træbukkene og for insekter i almindelighed. Det tiårige interval, som kriterierne er baseret på, er længe om at reagere på en fremgang, som flere arter har fremvist i de senere år, måske især som følge af den globale opvarmning, idet der typisk er tale om arter, som ekspanderer fra sydøst. Omvendt skønner forfatterne kriterierne for kortsigtede til at reagere på en langsom tilbagegang, hvor forekomsten bliver gradvis fragmenteret, det gælder især nogle af de boreale arter knyttet til gammel skov, som er blevet meget sjældnere eller er forsvundet i løbet af en meget langstrakt periode.

Sponsoreringen kunne friste til at tro, at trusselbeskrivelsen nedtones, men det synes ikke at være tilfældet. Der advares i klare toner mod ensretningen i skovbruget, hvor især hurtigtvoksende energiafgrøder, som høstes i en ung alder og gerne rub og stub, idet selv stubbe og rødder i stigende grad finder anvendelse, tegner et skræmmebillede. Forfatterne runder af med konkrete forslag til forbedring af levevilkårene; det har stor betydning at efterlade både fældet og vindfældet materiale; det kan gavne meget at skabe soleksponeret rum omkring aldrende træer, hvis døde grene ikke bør fjernes; også brændte vedmasser har betydning for højt specialiserede arter. Differentierede hensyn foreslås implementeret på lokalt niveau med udgangspunkt i områdets særlige flora og fauna.

Arbejdet fremhæver på den måde betydningen af to århundreders kontinuert opmærksomhed (57.000 registreringer udført af 1.400 indsamlere), analysen finjusterer de fundne tendenser, man opererer bl.a med de enkelte arters "charisma", dvs. deres skiftende status som samlingsobjekter, hvilket giver de fremsatte konklusioner vægt.

At værket er skrevet på engelsk vil lette dets anvendelse udenfor Skandinavien, og svenskerne har hermed endnu engang markeret, at de sætter en meget høj standard for faunistiske undersøgelser med henblik på beskyttelse af naturværdierne.

 

Publiceret d. 17. juni 2011
 

Enhedslisten har netop fremsat et udspil, som angriber den ensidige fokusering på økonomisk vækst:

"For to år siden talte alle om klima. Men det er, som om det er glemt i diskussionen om de økonomiske 2020-planer. Både regeringen, S og SF opererer med høj økonomisk vækst fremover. Men det er svært at se, hvordan det kan ske uden en voldsom belastning af miljø og mennesker. Det bekymrer os. En ny regering er nødt til at integrere hensynet til bæredygtighed i den økonomiske politik.

Konklusionen i den engelske kommissionsrapport Prosperity without growth? the transition to a sustainable economy var, at uendelig økonomisk vækst ikke kun er økologisk ubæredygtig, men også i stigende grad økonomisk ustabil. Desuden pegede den på, at rigdom ikke kun er økonomisk, og at økonomisk vækst og forbrugerisme ikke nødvendigvis gør os mere glade og frie.

Det er vanskeligt, men ikke umuligt, at skabe en bæredygtig fremtid. Det kan lykkes ved at spille på alle tangenter ikke kun de økonomiske og teknologiske."
  

Opdatering d. 25. juni 2011

Mogens Lykketoft stiller nu også spørgsmålstegn ved økonomernes forbrugs- og vækstteorier:

"Væksten kan ikke forenes med begrænsede naturressourcer og klima-udfordringerne. Økonomer og politikere er tvunget til at komme med andre bud på samfundsudviklingen. Bud der ikke baserer sig på, at alting bliver ved med at stige.

Er det fornuftigt at prøve at inspirere til en løsning af vores økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer ved at appellere til den menneskelige grådighed og tro, at det eneste der kan inspirere folk til at gøre noget fornuftigt, det er, at vi sænker skatten ellers gider folk ikke arbejde?" - spørger Mogens Lykketoft.

Han mener, at vi i højere grad skal erkende, at noget af det vi skal leve af i fremtiden er, at vi uddanner os bedre, og at vi sørger for at passe ordentligt på vores børn i stedet for at tro, at vi løser noget ved en uhæmmet vækst i det private forbrug. Vi bliver nødt til alle sammen - i Kina, i Danmark, i Vesten - at indstille os på, at der er nogle konsekvenser her, som vi ikke bare kan overlade til markedet at løse. Det handler om at formulere en strategi, hvor der som alternativ til fortsat materiel vækst skabes mulighed for vækst i livskvalitet i kombination med økonomisering med ressourcerne.
 

Referencer

Aaen, F. & P. Clausen, 2011: Enhedslisten vil gøre op med vækstdogmet. - Information.dk

Nielsen, J. S., 2011: Den kendte vækst er ikke mulig på lang sigt. - Information.dk

P1 Formiddag, 23/6 2011: Væksten har en grænse. - Dr.dk

Sustainable Development Commision, 2009: Prosperity without growth? - The transition to a sustainable economy. - Sd-commission.org.uk

 

Publiceret d. 9. juni 2011; senest opdateret d. 18. juli
  

Miljøminister Karen Ellemann vil påbegynde vindmølletestcenteret i Østerild Plantage ved at fælde 260 ha skov, selvom Danmarks Naturfredningsforening har indberettet sagen for EU-kommissionen under henvisning til, at projektet griber forstyrrende ind i nogle af Danmarks største, beskyttede naturområder.

”Forestil dig en planlægningskommission, der skal tage stilling til en anmodning om at tillade [et projekt] i et givent naturområde. Den offentlige værdi for de skove og enge, som vil blive ødelagt ved gennemførelse af projektet, prissættes til 10 millioner kr. om året, mens indtægterne ved at [gennemføre projektet] anslås at være 100 millioner kr. om året. [Projektets advokat], som forelægger kommissionen sådanne tal, har en skudsikker sag, for alle offentlige indsigelser er allerede blevet fejet af bordet ved selve prissætningsøvelsen. Der er ikke mere at diskutere.” (Monbiot, 2011)

2011 vindmoeller soerentolsgaard
Skal kæmpevindmøller placeres på bekostning af beskyttede naturområder?
  

Protestmøde i Østerild Klitplantage, d. 15. juli 2011

Flere hundrede mennesker demonstrerede d. 15. juli ved Østerild mod det planlagte vindmøllecenter og mod beslutningen om at påbegynde fældningen af 260 ha fredsskov på trods af, at Danmarks Naturfredningsforening har fremsendt en klagesag til EU-Kommisionen.  

"Byggeriet er endnu et skammeligt monument over, at naturen stadig skal vige, også selvom den i det konkrete område er beskyttet. Hver gang vi anlægger motorveje eller industrianlæg i beskyttet natur, så fjernes endnu en lille del af vores stadigt mere sparsomme fælles ressourcer, og det er både tankeløst og unødvendig dyrt." (Poul Hald-Mortensen; Danmarks Natur-fredningsforening, 14/7 2011). 

Træfældningen indstillet, d. 16. juli 2011

Naturstyrelsen har kørt maskinerne tilbage i garagerne, idet man ikke ønsker en konfrontation med de aktionerende demonstranter i området. "Nu ser vi tiden an og går i gang med vores opgave på et senere tidspunkt", siger skovrider Ditte Svendsen ifølge Ritzau (16/7 2011).  

Mandag morgen, d. 18. juli 2011

Trods miljøministrer Karen Ellemans insisteren på, at arbejdet ikke må forsinkes, forhindrede aktivister mandag morgen endnu engang Naturstyrelsen i at på-begynde træfældningen.  
  

Referencer

Danmarks Naturfredningsforening, 2010: Mega-vindmøller placeres i Østerild. - Dn.dk

- 14/7 2011: Stort dansk naturområde ødelægges nu af vindmøller. - Dn.dk 

Larsen, R. E., 18/7 2011: Topmålet af magtfuldkommenhed at jævne skov i Østerild. - Politiken.dk

Monbiot, G., 2011: Kærligheden falder hastigt i værdi. - Information.dk

Nielsen, R., 2011: Miljøministeren fastholder Østerildplan. - Dr.dk

Ritzau, 15/7 2011: Protest mod vindmøller samlede flere hundrede. - Dr.dk

- 16/7 2011: Aktivister stopper træfældning i Østerild. - Information.dk 

- 18/7 2011: Aktivister stopper igen skovarbejdere. - Information.dk

 

Publiceret d. 5. juni 2011
  

Miljøministeriet oplyser, at skal der bruges 31 millioner kr. fra EU på et sikre nyt vand til Lille Vildmose. Flere søer, færre grøfter og hævning af vandstanden er nogle af de tiltag, som skal give nyt vand til mosen.

"Det er ikke mindst mangel på vand, der i dag truer de spagnum-mosser, høj-mosen består af. Hermed er der risiko for at denne særprægede naturtype forsvinder og dermed også levestedet for sjældne sommerfugle, traner og kongeørn."

En komité fra EU's Life program har netop indstillet Danmarks ansøgning til projektet, og alt tyder på, at Miljøministeriet, Aage V. Jensen Naturfond, Lille Vildmose Naturfond og Aalborg Kommune om kort tid vil få endeligt tilsagn om 31 millioner kroner til genopretning af højmosen. Vandstanden skal hæves på 760 ha, hvoraf 200 ha bliver til søer. Næsten 100 grøfter lukkes, 7½ km af mose-kanten bliver beskyttet mod dræning af vand, og så sættes der krondyr ud i et hegnet område på 2000 ha.

"Alle har sukket efter en samlet løsning for Lille Vildmose, og nu er den her. Nu kan vi heldigvis sikre højmosen og de sjældne dyrearter, som lever her til glæde for biodiversiteten", siger miljøminister Karen Ellemann.


Referencer

Miljøministeriet: 31 EU-millioner sikrer Danmarks største højmose.

 

Publiceret d. 28. maj 2011; opdateret d. 15. juni

   

planche40aarg

Årgangene siden 1998 foreligger som hidtil i et søgbart PDF-format, mens de tidligere årgange er scannet ind som grafiske PDF-filer, hvor teksten desværre ikke er søgbar. Man kan dog stadigvæk orientere sig i Gejrfuglens forskellige artikelindeks, og de nye links til PDF-filerne omfatter herudover indholds-fortegnelser for de enkelte numre. De allertidligste (stencilerede) årgange fra 1960'erne - samt de seneste tre numre - er endnu ikke færdigbehandlet, men vil snart blive tilføjet.

Opdatering d. 15. juni 2011: De seneste tre numre (2009-2, 2010-1, 2010-2) er nu tilføjet takket være en indsats fra tidligere redaktør Per G. Henriksen.

planche60ere

Opdatering d. 8. juli 2011: De tidligste årgange (1965-1969) er nu tilføjet, idet Jørgen Terp Laursen har stillet de tidligste numre til rådighed. De første fire årgange er i A4-format, i stencileret tryk af meget varierende kvalitet; årgang 1966 omfatter kun ét nummer, i øvrigt er der 3-4 numre om året. I 1969 overgik Gejrfuglen til offset-tryk i A5 format, som er opretholdt siden da.

 

Publiceret d. 21. marts 2011

Søren Tolsgaard (red.)

         

22 medlemmer var mødt op til ØBF's generalforsamling på Sølyst. Jørgen Terp Laursen blev valgt som dirigent. Han konstaterede at generalforsamlingen var i overensstemmelse med foreningens love og gav herefter ordet til den afgående formand, Lars Skipper.
  

Formandens beretning: Status

Endnu et år er gået, siden jeg sidst stod med formandens beretning mellem hænderne.

Meget er sket siden sidst, men hvad der egentlig er sket er ikke nemt at blive klog på. Det forløbne år har været præget af vægelsind, skiftende udmeldinger m.v. Selv i dagene op til generalforsamlingen har meget været uvist. Hvad der kommer til at ske, såvel på den korte som den lange bane er heller ikke nemt at gennemskue.

Som nævnt i formandsberetningen for tre år siden, var vi i den daværende bestyrelse uhyre tæt på at foreslå at lukke og slukke foreningen - og følte alle en lettelse ved tanken. Vha. nogle sidste krampetrækninger lykkedes det dog at få samlet en ny bestyrelse. Og selv om det til tider har været hårdt, kunne vi fortsat præsentere medlemmerne for et afvekslende udvalg af arrangementer og artikler og det har klart været det hele værd.

Læs mere

 

Temadag lørdag d. 19. marts 2011 på Naturhistorisk Museum Aarhus:


Peter Wind: Danmarks bedste botaniske lokaliteter

Fra begyndelsen af 1970'erne og 20 år frem blev Det botaniske Lokalitets-register opbygget. Det resulterede i 10 bind med oplysninger om de botaniske lokaliteter baseret primært på den botaniske litteratur og på upublicerede bidrag fra frivillige. Hertil kom et 11. bind, der rummer en status over de 10 bind og udpeger en række unikke botaniske lokaliteter i Danmark. Der blev udviklet et system til vurdering af de botaniske lokaliteter baseret på deres artsindhold, antallet af forskellige arter og deres rødlistestatus. En vægtning af sårbare plantesamfund indgik endvidere i systemet samt en vurdering af lokaliteternes undersøgelsesgrad. Vurderingssystemet vil blive præsenteret sammen med nogle af de mest sårbare plantesamfund. Endvidere vil der blive givet eksempler på nogle af de botanisk set guldrandede lokaliteter i Danmark.
   

Jan Gruwier Larsen: Forstenet adfærd

Min geologiske yndlingslokalitet ligger ved Djurslands Nordkyst. Det er Hejmbæk mellem Sangstrup og Karlby klinter. Der er smukt, der kan dyrkes whale watching, i visse perioder er det en meget fin ørredlokalitet, hvor man kan fiske med flue uden at overanstrenge kastearmen - og hvis man vender blikket består stranden af noget så særligt som forstenet adfærd.

Jan Kjærgaard: I skovens dybe stille ro 

Med udgangspunkt i min barndoms vemodige skov, der væltede i stormen i '89. Ene, taks og lige præcis skovfyr er de eneste naturligt hjemmehørende nåletræer i Danmark. Heraf er det kun skovfyrren der nogen sinde har dannet en skov-natur. Det vil sige, at nåleskov i Danmark er menneskeskabt (ligesom så mange andre naturtyper). Det herlige ved naturen er dens fantastiske evne til at svare på de forandringer vi laver. Næppe har vi indført og plantet gran og andre træer før den nye naturtype lokker et væld af nye arter til, der beriger både vores natur og mulighed for oplevelse. Der er ca. 200 arter ynglefugle i Danmark heraf er ca. 10 arter udelukkende fordi vi har nåleskov og mange andre arter fore-trækker nåletræer. Sådan kunne vi tage den ene organismegruppe efter den anden, mange er her fordi vi har nåleskov. Lad os glæde os over naturens evne til at udnytte de rammer vi giver og lad os glæde os over vores granskove, der bliver bedre og bedre.

Rasmus Ejrnæs: Naturen i Danmarks bjerge

Der ligger bjerge mange steder i Danmark, altså efter dansk målestok. Bjergene i Odsherred mellem Lammefjorden og Kattegat og Mols Bjerge på Djursland er blot to af de mest markante danske "bjerglandskaber". Her er jeg kommet regel-mæssigt gennem de sidste 15-20 år, fra tidligt forår til sent efterår. Jeg har både talt og målt planterne i arbejdstiden og er gået på opdagelse efter sjældne arter i min fritid. I dette foredrag vil jeg fortælle jer om spændende steder og de tanker jeg har gjort mig om naturens mangfoldighed. Fælles for de danske bjerge er at det er den sidste istid som har skubbet grus og sand og ler op i store bunker langs isranden. I agerbrugets spæde begyndelse var disse bjerge typisk lette at rydde for skov og opdyrke, og der har sikkert også været en dejlig udsigt. I hvert fald toppes mange af bjergene af bronzealderhøje, som man ser det på Trehøje i Mols Bjerge. Siden blev plovene bedre, og bjergene blev marginale græsningslandskaber for landsbyfællesskaberne, såkaldte overdrev. I dag valfarter besøgende til bjergene for at opleve bronzealder- eller guldalder-romantikken eller den rige natur. Mols Bjerge er sågar blevet nationalpark. Historien har efterladt sig tydelige spor i bjergenes natur. Både nyere spor fra opdyrkningen i 1950'erne og ældre spor fra svundne tider som 1700-tallets højryggede agre. Ganske få steder har der aldrig været en plov i jorden, og her finder man noget af landets rigeste græslandsnatur hvor planter, insekter og svampe har deres sidste levesteder. Hvis man ikke har råd til at tage flyet til uopdagede tropiske regnskovsområder, kan man i stedet gå på opdagelse i de danske bjerge. I foredraget vil jeg tage jer med til Elbjerg-skrænten, Fandens Hul, Orhøje, Rævebjerg og Røvballerne og fortælle om planter og plantesamfund og årsagerne til at man finder arterne nogle steder og ikke andre. Jeg vil også fortælle lidt om nogle af de insektarter som er knyttet til planterne og de tørre overdrev. Endelig vil jeg fortælle om stedernes enestående og oversete svampeliv.

Frank Jensen: Gudenåen mellem Vilholt Mølle og Højlund Bro

Jeg har valgt denne lokalitet fordi der her er et stykke originalt åløb som aldrig har været reguleret eller uddybet. Der er her flere steder et delt leje med små-øer og der er generelt kraftigt fald på hele strækningen og en smuk afvekling mellem høl og stryg. Gudenå dalen er her domineret af et sæt terrasser fra tidligere tiders højere vandstand og den er også derfor interessant i geologisk henseende. På strækningen er der et meget rigt og varieret liv både af vand-planter og smådyr samt en god bestand af odder og isfugl og det er et af de meget få steder hvor der kontinueret har været en odderbestand. Strækningen er levested for en del meget sjældne ferskvandsinsekter som jeg har haft fornøjelsen at at studere gennem en årrække.

Bjarne Moeslund: Landets bedste sø

Når man gennem mere end 25 år har haft det privilegium at undersøge en stor del af de bedste danske søer, er det en vanskelig opgave at skulle pege på en enkelt som "the hot spot". Er det Danmarks dybeste sø med dens bemærkelses-værdige genkomst efter mange års dårlig tilstand? Den vestjyske sø, hvor man gjorde fundet af en for Danmark ny kransnålalge. Den store vestjyske sø med den længste artsliste over vandplanter? Den store kalkrige sø, hvor man var med til at gøre fundet af landets pt. eneste kendte forekomst af liden najade. Vandhullet med den sjældne vejbred- vandaks, midt i dyrkede marker. Valget falder på en lille vestjysk sø, der trods kraftig påvirkning med næringsstoffer og okker stadig for få år siden husede både mange og sjældne arter.

Mette Risager: Herlige Højmoser

Højmoser kan rigtig meget, og jeg vil fortælle om lidt af det. Højmoser er naturligt artsfattige, til gengæld har de en helt unik økosystem biodiversitet. Højmoser har fingeraftryk, danner sig selv, dokumenterer sig selv og forsøger at være selv-helende. Højmoser påvirker klimaet og bliver påvirket tilbage. Det er gået kraftigt tilbage med højmose ur-naturen i Danmark. Der er stadig nogle meget fine perler tilbage - og gode tegn på ny højmosedannelse. Jeg vil fortælle lidt om min yndlingsnatur og forsøge at sætte "mosen" i et nyt og bedre lys.

Irina Goldberg: Mosser i dansk natur

I Danmark findes der ca. 670 mosser (Bryopsida, Andreaeopsida, Sphagnopsida og Marchantiopsida), hvilket antalsmæssigt svarer til omkring halvdelen af de danske blomsterplanter. De udgør et vigtigt element i skove, moser og kær, og nogle af dem er pionerarter, der sætter gang i succession i grusgrave, kalkbrud og på de stejle skrænter og klinter. Gennem de sidste 30-50 år har den danske mosflora og arternes udbredelsesmønstre forandret sig, en række mosarter er blevet meget sjældne, og nogle er helt forsvundet fra Danmark. Den vigtigste årsag er for-ringelsen af mossernes habitater som følge af ændringer i drift af landbrugs- og skovarealer. Men der er heldigvis nogle fine skove, moser og kær tilbage - dem vil jeg fortælle kort om.

Søren Højager: Et dansk fuglefjeld

Hvad er en god ynglefuglelokalitet? Først og fremmest er det en vigtig forud-sætning for et svar, at der er tale om et veldefineret og velafgrænset område. Dernæst er der nogle objektive kriterier, der skal være opfyldt samt - i hvert fald for mit vedkommende - nogle mere subjektive kriterier. I dette tilfælde er de to hold af kriterier ikke sammenfaldende. Som ynglefuglelokalitet er valgt et fugle-fjeld dog med den modificering, at der ikke er tale om et fuglefjeld i traditionel forstand. Vi er på en ø, og det er ikke en af Færøerne!

Morten D.D. Hansen: Landinsekternes hotspot

Det sydlige Djursland, Molslandet, er et entomologisk hotspot med enormt mange sjældne arter. Det er der flere årsager til. For det første er hovedparten af området sandet, hvilket vil sige, at man som udgangspunkt har en mere artsrig flora end på den fede jord. For det andet er det kuperet, hvilket giver mange forskellige og ofte soleksponerede levesteder. For det tredje er det ekstensivt udnyttet, fx med græsning på store arealer, og det giver både en unik flora og en rig fauna knyttet til dyregødning. Og for det fjerde giver de mange kystskrænter en stadig dynamik, hvor jomfruelige partier med sand og kalk bliver blottet og er åbne for ny succession. Sammenlagt gør det, at man i Molslandet stadig finder arter, som ellers er forsvundet fra vores kulturlandskab.

2000 skanderborg jensmaarberg
Oksetunge vokser på flere af de gamle egetræer, bl.a. Christian IV's eg.

      

Jens Mårbjerg: Svampene i Skanderborg Dyrehave

Efter nogle år med spisesvampe, fotografering af svampe og deltagelse i Århus-gruppens forskellige aktiviteter, fik jeg lyst til at målrette indsatsen. Det kan gøres på mange måder. Nogle kaster sig f. eks. over en eller flere slægter og fordyber sig i disse. Jeg valgte at undersøge svampelivet i en lokalitet i bekvem nærhed af min bopæl, Skanderborg Dyrehave. De fleste mykologer udviser interesse for lokaliteter, der på en eller anden måde adskiller sig fra det "normale". Der er mange eksempler på artslister og grundige undersøgelser fra sådanne steder: Jægersborg Dyrehave, Høstemark, Vorsø, de kystnære østjyske skove, Klinteskoven på Møn osv. Formålet med undersøgelsen af Skanderborg Dyrehave var bl. a. at se, hvad en ganske almindelig østjysk skov kunne kaste af sig, om der var sjældenheder og om der var særligt værdifulde biotoper i skoven, der krævede hensyntagen fra forstfolk og skovgæster. Med hjælp fra Jan Vesterholt og andre undersøgte jeg i 10 år svampelivet i Dyrehaven og registrerede ca. 1000 arter, hvoraf en del var ganske interessante.

Erik Hammer: Helt oppe i det nordvestlige Vendsyssel

Vi skal helt op i det nordvestlige Vendsyssel, der hvor "der blæser en vældig vind fra vest", hvor sandflugt og bølgernes pres på kysten gennem tiderne har givet store problemer. Så sent som i begyndelsen af 1900'tallet opgav man Rubjerg Kirke, pillede den ned og genopførte den længere inde i landet. I nyere tid har det betydet nedlæggelse af Rubjerg Knude Fyr. Det kunne ikke længere ses fra havet pga. de sandmasser, der var blæst op foran det. I 2009 har man nedtaget det meste af Mårup Kirke, da kysterosion har skabt fare for, at den vil styrte i havet. Elementerne raser deroppe. Midt i dette "Havtornens Rige", som området markedsføres under, ligger Rubjerg Knude Plantage. Den er plantet som led i et arbejdsløshedsprojekt i 1927, som netop havde til formål at dæmpe sandflugten. Specielt i den del, der består at Alm. Ædelgran er floraen meget spændende. Ikke meget lys når bunden, som derfor er artsfattig, men floraen består meget overraskende næsten udelukkende af adskillige sjældne Orkidéarter. En af disse ville man slet ikke forvente at finde på en tør skrænt i en nåletræsplantage. Hvilken? Lidt nordligere mellem klitterne og den gamle stenalderkystskrænt (Lien) ligger Nørlev Kær og Vandplasken kun adskilt af en lille grøft, Hølsgård Rende. De udgør et sammenhængende meget smukt, småkuperet areal med helt lysåbne kærpartier og små, tørre indsander. Her findes en meget artsrig flora med bl.a. 9 arter af Orkidéer. Mange andre spændende planter har også hjemme der. Jeg vil tage jer med til disse 2 naturperler og fortælle om områderne og vise billeder af både Orkidéerne og nogle af de øvrige planter.

 

Per G. Henriksen

Gejrfuglen 2010-2 blev afleveret på posthuset d. 22-12 og har allerede nået mange af vores medlemmer - hvis du ikke har modtaget bladet senest d. 3-1, så kontakt os!

 

Klaus Mortensen & Per G. Henriksen

Efter generalforsamlingen d. 18. februar 2010 siger vi velkommen til 2 nye med-lemmer af bestyrelsen: Søren Tolsgaard og Jørgen Mørup Jørgensen.

Samtidig vil vi bringe en stor tak til Bent Vestergaard Petersen for mange års indsats. Selvom Bent ikke længere er medlem af bestyrelsen, vil han stadig bidrage med naturnyt og lede spændende botaniske ekskursioner.

 

Klaus Mortensen & Per G. Henriksen

Velkommen til vores nye layout. Som ofte nævnt ønsker bestyrelsen at en større del af foreningens aktivitet sker via Internettet. Det har imidlertid ikke været let, så længe vi hang fast i vores gamle design. Vi håber du kan lide vores layout og vil være med til at gøre Gejrfuglen.dk til et levende website! Som altid er kommentarer og ønsker velkomne!

Vores gamle hjemmeside kan stadig findes på adressen her:

http://gejrfuglen.dk/gejrfuglen/oldweb

 
More Articles...