Publiceret d. 19. febr. 2019


Formanden har fremsat et forslag til moderniserede love for ØBF, der indebærer ændringer i en del paragraffer. Forslaget, der blev modtaget af bestyrelsen d. 6. febr. 2019, lyder som følger:


§1

Foreningens formål er at udbrede interessen for og kendskabet til naturen, samt at skabe kontakt mellem naturinteresserede.

Dette sker gennem tilrettelæggelse af foredragsaftener, ekskursioner, og lokalitetsundersøgelser, samt elektronisk og uperiodisk ved udgivelse af tidsskriftet "GEJRFUGLEN".

§2
Medlemskab af ØBF er gratis. Ved indmeldelse opgives navn og mailadresse (evt. anden adresseform).

§3
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

Ordinær generalforsamling skal afholdes hvert år inden udgangen af februar, og indkaldelse til denne skal ske skriftligt med mindst 2 ugers varsel. Vedtagelser på generalforsamlingen sker ved almindeligt stemmeflertal.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske, såfremt 20 medlemmer kræver det. Bestyrelsen kan selv indkalde til ekstraordinær generalforsamling, såfremt det skønnes nødvendigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes skriftligt med mindst 8 dages varsel og er beslutningsdygtig ved almindeligt stemmeflertal.

Lovændringer kan foretages ved en lovlig indvarslet generalforsamling, når forslag til ændring er bestyrelsen skriftligt i hænde senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse, eller skriftligt har været forelagt medlemmerne inden samme tidsfrist. Vedtagne lovændringer træder straks i kraft.

Der kan stemmes personligt eller ved skriftlig fuldmagt, hvis fuldmagten er anmeldt til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingen.

§4
For den ordinære generalforsamling gælder følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Formanden aflægger beretning for det foregående kalenderår.
3. Kasseren aflægger beretning for det foregående kalenderår.
4. Forslag fra medlemmer.
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen (af bestyrelsens op til 5 medlemmer afgår 3 og 2 efter tur på 2 hinanden følgende generalforsamlinger; første år 3, næste år 2).
6. Eventuelt.

§5
Medlemmer af bestyrelsen skal være fyldt 15 år.

Bestyrelsen består af:

FORMANDEN, der repræsenterer foreningen ved møderne. Denne skal endvidere modtage henvendelser til foreningen, samt holde den øvrige bestyrelse orienteret om disse.

NÆSTFORMANDEN, der skal varetage foreningens pligter i formandens fravær, samt føre foreningens forhandlingsprotokol (heri indføres referater fra samtlige møder inkl. bestyrelsesmøderne).

KASSEREREN, der skal varetage foreningens økonomi.

SEKRETÆREN, der på opfordring skal varetage foreningens skriftlige kontakter.

MØDE- og EKSKURSIONSUDVALGET, der består af 2 medlemmer, som skal undersøge mulighederne for møder og ekskursioner og eventuelt arrangere disse i samråd med den øvrige bestyrelse.

REDAKTØREN (Webmaster), der står som ansvarshavende i redaktionskomiteen herunder bl.a. vedr. udgivelse af ”Gejrfuglen”.

Bestyrelsen er selvkonstituerende.

§6
Foreningens opløsning kan kun ske, såfremt et flertal af foreningens medlemmer kræver det på generalforsamlingen. Forslaget skal være alle medlemmer i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Foreningens aktiver overgår, efter dækning af gæld, til Jydsk Naturhistorisk Forening.

Disse love er gældende fra d. 28. februar 2019.

 

Temadag lørdag d. 19. marts 2011 på Naturhistorisk Museum Aarhus:


Peter Wind: Danmarks bedste botaniske lokaliteter

Fra begyndelsen af 1970'erne og 20 år frem blev Det botaniske Lokalitets-register opbygget. Det resulterede i 10 bind med oplysninger om de botaniske lokaliteter baseret primært på den botaniske litteratur og på upublicerede bidrag fra frivillige. Hertil kom et 11. bind, der rummer en status over de 10 bind og udpeger en række unikke botaniske lokaliteter i Danmark. Der blev udviklet et system til vurdering af de botaniske lokaliteter baseret på deres artsindhold, antallet af forskellige arter og deres rødlistestatus. En vægtning af sårbare plantesamfund indgik endvidere i systemet samt en vurdering af lokaliteternes undersøgelsesgrad. Vurderingssystemet vil blive præsenteret sammen med nogle af de mest sårbare plantesamfund. Endvidere vil der blive givet eksempler på nogle af de botanisk set guldrandede lokaliteter i Danmark.
   

Jan Gruwier Larsen: Forstenet adfærd

Min geologiske yndlingslokalitet ligger ved Djurslands Nordkyst. Det er Hejmbæk mellem Sangstrup og Karlby klinter. Der er smukt, der kan dyrkes whale watching, i visse perioder er det en meget fin ørredlokalitet, hvor man kan fiske med flue uden at overanstrenge kastearmen - og hvis man vender blikket består stranden af noget så særligt som forstenet adfærd.

Jan Kjærgaard: I skovens dybe stille ro 

Med udgangspunkt i min barndoms vemodige skov, der væltede i stormen i '89. Ene, taks og lige præcis skovfyr er de eneste naturligt hjemmehørende nåletræer i Danmark. Heraf er det kun skovfyrren der nogen sinde har dannet en skov-natur. Det vil sige, at nåleskov i Danmark er menneskeskabt (ligesom så mange andre naturtyper). Det herlige ved naturen er dens fantastiske evne til at svare på de forandringer vi laver. Næppe har vi indført og plantet gran og andre træer før den nye naturtype lokker et væld af nye arter til, der beriger både vores natur og mulighed for oplevelse. Der er ca. 200 arter ynglefugle i Danmark heraf er ca. 10 arter udelukkende fordi vi har nåleskov og mange andre arter fore-trækker nåletræer. Sådan kunne vi tage den ene organismegruppe efter den anden, mange er her fordi vi har nåleskov. Lad os glæde os over naturens evne til at udnytte de rammer vi giver og lad os glæde os over vores granskove, der bliver bedre og bedre.

Rasmus Ejrnæs: Naturen i Danmarks bjerge

Der ligger bjerge mange steder i Danmark, altså efter dansk målestok. Bjergene i Odsherred mellem Lammefjorden og Kattegat og Mols Bjerge på Djursland er blot to af de mest markante danske "bjerglandskaber". Her er jeg kommet regel-mæssigt gennem de sidste 15-20 år, fra tidligt forår til sent efterår. Jeg har både talt og målt planterne i arbejdstiden og er gået på opdagelse efter sjældne arter i min fritid. I dette foredrag vil jeg fortælle jer om spændende steder og de tanker jeg har gjort mig om naturens mangfoldighed. Fælles for de danske bjerge er at det er den sidste istid som har skubbet grus og sand og ler op i store bunker langs isranden. I agerbrugets spæde begyndelse var disse bjerge typisk lette at rydde for skov og opdyrke, og der har sikkert også været en dejlig udsigt. I hvert fald toppes mange af bjergene af bronzealderhøje, som man ser det på Trehøje i Mols Bjerge. Siden blev plovene bedre, og bjergene blev marginale græsningslandskaber for landsbyfællesskaberne, såkaldte overdrev. I dag valfarter besøgende til bjergene for at opleve bronzealder- eller guldalder-romantikken eller den rige natur. Mols Bjerge er sågar blevet nationalpark. Historien har efterladt sig tydelige spor i bjergenes natur. Både nyere spor fra opdyrkningen i 1950'erne og ældre spor fra svundne tider som 1700-tallets højryggede agre. Ganske få steder har der aldrig været en plov i jorden, og her finder man noget af landets rigeste græslandsnatur hvor planter, insekter og svampe har deres sidste levesteder. Hvis man ikke har råd til at tage flyet til uopdagede tropiske regnskovsområder, kan man i stedet gå på opdagelse i de danske bjerge. I foredraget vil jeg tage jer med til Elbjerg-skrænten, Fandens Hul, Orhøje, Rævebjerg og Røvballerne og fortælle om planter og plantesamfund og årsagerne til at man finder arterne nogle steder og ikke andre. Jeg vil også fortælle lidt om nogle af de insektarter som er knyttet til planterne og de tørre overdrev. Endelig vil jeg fortælle om stedernes enestående og oversete svampeliv.

Frank Jensen: Gudenåen mellem Vilholt Mølle og Højlund Bro

Jeg har valgt denne lokalitet fordi der her er et stykke originalt åløb som aldrig har været reguleret eller uddybet. Der er her flere steder et delt leje med små-øer og der er generelt kraftigt fald på hele strækningen og en smuk afvekling mellem høl og stryg. Gudenå dalen er her domineret af et sæt terrasser fra tidligere tiders højere vandstand og den er også derfor interessant i geologisk henseende. På strækningen er der et meget rigt og varieret liv både af vand-planter og smådyr samt en god bestand af odder og isfugl og det er et af de meget få steder hvor der kontinueret har været en odderbestand. Strækningen er levested for en del meget sjældne ferskvandsinsekter som jeg har haft fornøjelsen at at studere gennem en årrække.

Bjarne Moeslund: Landets bedste sø

Når man gennem mere end 25 år har haft det privilegium at undersøge en stor del af de bedste danske søer, er det en vanskelig opgave at skulle pege på en enkelt som "the hot spot". Er det Danmarks dybeste sø med dens bemærkelses-værdige genkomst efter mange års dårlig tilstand? Den vestjyske sø, hvor man gjorde fundet af en for Danmark ny kransnålalge. Den store vestjyske sø med den længste artsliste over vandplanter? Den store kalkrige sø, hvor man var med til at gøre fundet af landets pt. eneste kendte forekomst af liden najade. Vandhullet med den sjældne vejbred- vandaks, midt i dyrkede marker. Valget falder på en lille vestjysk sø, der trods kraftig påvirkning med næringsstoffer og okker stadig for få år siden husede både mange og sjældne arter.

Mette Risager: Herlige Højmoser

Højmoser kan rigtig meget, og jeg vil fortælle om lidt af det. Højmoser er naturligt artsfattige, til gengæld har de en helt unik økosystem biodiversitet. Højmoser har fingeraftryk, danner sig selv, dokumenterer sig selv og forsøger at være selv-helende. Højmoser påvirker klimaet og bliver påvirket tilbage. Det er gået kraftigt tilbage med højmose ur-naturen i Danmark. Der er stadig nogle meget fine perler tilbage - og gode tegn på ny højmosedannelse. Jeg vil fortælle lidt om min yndlingsnatur og forsøge at sætte "mosen" i et nyt og bedre lys.

Irina Goldberg: Mosser i dansk natur

I Danmark findes der ca. 670 mosser (Bryopsida, Andreaeopsida, Sphagnopsida og Marchantiopsida), hvilket antalsmæssigt svarer til omkring halvdelen af de danske blomsterplanter. De udgør et vigtigt element i skove, moser og kær, og nogle af dem er pionerarter, der sætter gang i succession i grusgrave, kalkbrud og på de stejle skrænter og klinter. Gennem de sidste 30-50 år har den danske mosflora og arternes udbredelsesmønstre forandret sig, en række mosarter er blevet meget sjældne, og nogle er helt forsvundet fra Danmark. Den vigtigste årsag er for-ringelsen af mossernes habitater som følge af ændringer i drift af landbrugs- og skovarealer. Men der er heldigvis nogle fine skove, moser og kær tilbage - dem vil jeg fortælle kort om.

Søren Højager: Et dansk fuglefjeld

Hvad er en god ynglefuglelokalitet? Først og fremmest er det en vigtig forud-sætning for et svar, at der er tale om et veldefineret og velafgrænset område. Dernæst er der nogle objektive kriterier, der skal være opfyldt samt - i hvert fald for mit vedkommende - nogle mere subjektive kriterier. I dette tilfælde er de to hold af kriterier ikke sammenfaldende. Som ynglefuglelokalitet er valgt et fugle-fjeld dog med den modificering, at der ikke er tale om et fuglefjeld i traditionel forstand. Vi er på en ø, og det er ikke en af Færøerne!

Morten D.D. Hansen: Landinsekternes hotspot

Det sydlige Djursland, Molslandet, er et entomologisk hotspot med enormt mange sjældne arter. Det er der flere årsager til. For det første er hovedparten af området sandet, hvilket vil sige, at man som udgangspunkt har en mere artsrig flora end på den fede jord. For det andet er det kuperet, hvilket giver mange forskellige og ofte soleksponerede levesteder. For det tredje er det ekstensivt udnyttet, fx med græsning på store arealer, og det giver både en unik flora og en rig fauna knyttet til dyregødning. Og for det fjerde giver de mange kystskrænter en stadig dynamik, hvor jomfruelige partier med sand og kalk bliver blottet og er åbne for ny succession. Sammenlagt gør det, at man i Molslandet stadig finder arter, som ellers er forsvundet fra vores kulturlandskab.

2000 skanderborg jensmaarberg
Oksetunge vokser på flere af de gamle egetræer, bl.a. Christian IV's eg.

      

Jens Mårbjerg: Svampene i Skanderborg Dyrehave

Efter nogle år med spisesvampe, fotografering af svampe og deltagelse i Århus-gruppens forskellige aktiviteter, fik jeg lyst til at målrette indsatsen. Det kan gøres på mange måder. Nogle kaster sig f. eks. over en eller flere slægter og fordyber sig i disse. Jeg valgte at undersøge svampelivet i en lokalitet i bekvem nærhed af min bopæl, Skanderborg Dyrehave. De fleste mykologer udviser interesse for lokaliteter, der på en eller anden måde adskiller sig fra det "normale". Der er mange eksempler på artslister og grundige undersøgelser fra sådanne steder: Jægersborg Dyrehave, Høstemark, Vorsø, de kystnære østjyske skove, Klinteskoven på Møn osv. Formålet med undersøgelsen af Skanderborg Dyrehave var bl. a. at se, hvad en ganske almindelig østjysk skov kunne kaste af sig, om der var sjældenheder og om der var særligt værdifulde biotoper i skoven, der krævede hensyntagen fra forstfolk og skovgæster. Med hjælp fra Jan Vesterholt og andre undersøgte jeg i 10 år svampelivet i Dyrehaven og registrerede ca. 1000 arter, hvoraf en del var ganske interessante.

Erik Hammer: Helt oppe i det nordvestlige Vendsyssel

Vi skal helt op i det nordvestlige Vendsyssel, der hvor "der blæser en vældig vind fra vest", hvor sandflugt og bølgernes pres på kysten gennem tiderne har givet store problemer. Så sent som i begyndelsen af 1900'tallet opgav man Rubjerg Kirke, pillede den ned og genopførte den længere inde i landet. I nyere tid har det betydet nedlæggelse af Rubjerg Knude Fyr. Det kunne ikke længere ses fra havet pga. de sandmasser, der var blæst op foran det. I 2009 har man nedtaget det meste af Mårup Kirke, da kysterosion har skabt fare for, at den vil styrte i havet. Elementerne raser deroppe. Midt i dette "Havtornens Rige", som området markedsføres under, ligger Rubjerg Knude Plantage. Den er plantet som led i et arbejdsløshedsprojekt i 1927, som netop havde til formål at dæmpe sandflugten. Specielt i den del, der består at Alm. Ædelgran er floraen meget spændende. Ikke meget lys når bunden, som derfor er artsfattig, men floraen består meget overraskende næsten udelukkende af adskillige sjældne Orkidéarter. En af disse ville man slet ikke forvente at finde på en tør skrænt i en nåletræsplantage. Hvilken? Lidt nordligere mellem klitterne og den gamle stenalderkystskrænt (Lien) ligger Nørlev Kær og Vandplasken kun adskilt af en lille grøft, Hølsgård Rende. De udgør et sammenhængende meget smukt, småkuperet areal med helt lysåbne kærpartier og små, tørre indsander. Her findes en meget artsrig flora med bl.a. 9 arter af Orkidéer. Mange andre spændende planter har også hjemme der. Jeg vil tage jer med til disse 2 naturperler og fortælle om områderne og vise billeder af både Orkidéerne og nogle af de øvrige planter.

 

Per G. Henriksen

Gejrfuglen 2010-2 blev afleveret på posthuset d. 22-12 og har allerede nået mange af vores medlemmer - hvis du ikke har modtaget bladet senest d. 3-1, så kontakt os!

 

Klaus Mortensen & Per G. Henriksen

Efter generalforsamlingen d. 18. februar 2010 siger vi velkommen til 2 nye med-lemmer af bestyrelsen: Søren Tolsgaard og Jørgen Mørup Jørgensen.

Samtidig vil vi bringe en stor tak til Bent Vestergaard Petersen for mange års indsats. Selvom Bent ikke længere er medlem af bestyrelsen, vil han stadig bidrage med naturnyt og lede spændende botaniske ekskursioner.

 

Klaus Mortensen & Per G. Henriksen

Velkommen til vores nye layout. Som ofte nævnt ønsker bestyrelsen at en større del af foreningens aktivitet sker via Internettet. Det har imidlertid ikke været let, så længe vi hang fast i vores gamle design. Vi håber du kan lide vores layout og vil være med til at gøre Gejrfuglen.dk til et levende website! Som altid er kommentarer og ønsker velkomne!

Vores gamle hjemmeside kan stadig findes på adressen her:

http://gejrfuglen.dk/gejrfuglen/oldweb

 

Erik Ehmsen, Mogens Hansen & Helge Sørensen: Havørnens Danmark. Gyldendals Forlag, 208 sider.

Benny Kristensen


Som der står i forordet; ”Denne bog er en hyldest til Havørnen og en hyldest til Danmark". Og lad mig allerede her hylde folkene bag denne bog, for de har lavet et sandt mesterværk! 

Da jeg kort før udgivelsen hørte om denne bog, samt hørte hvem der stod bag den besluttede jeg mig for at indkøbe den hurtigst muligt. Dels ønskede jeg at erhverve mig mere viden om Havørnen mhp. formidling – for hvilken turguide fremhæver ikke denne, ja undskyld udtrykket ”lokum af en ørn” eller ”flyvende dør” - hvis den spottes på en tur rundt i det danske land? Men ikke mindst var mine forventninger til billederne tårnhøje, da et par af landets vel dygtigste rovfuglefotografer står bag denne udgivelse.

havornens danmark

Bogen er simpelthen et fotografisk mesterværk, hvor det ene pletskud afløser det andet. Der ligger uhyggelig mange timer i felten bag denne bog, og man kan næsten kun blive misundelig over, at man ikke selv lægger navn til flere af disse smukke billeder. Værket fuldendes med et utal af værdifulde oplysninger om havørnes liv, vilkår, bestandsudvikling m.m. Endvidere rummer bogen levende historier fra felten, samt en kort gennemgang af arter, man også kan nyde i Danmark: Fiskeørn, Rød glente, Kongeørn, Vandrefalk og Trane. Uanset hvilken indgangsvinkel man har til naturen, inspirerer denne bog os alle til at tage derud i felten hvor fuglene og naturen skal opleves!

Bogen får hermed ØBF's varmeste anbefalinger.

Bogen kan fx købes her: Naturbutikken

Links til fotografernes hjemmesider: Mogens H. og Helge S.