Gejrfuglen

Østjysk Biologisk Forening

Artikler

PDF-filer

Gejrfuglen 2010-2012

fp1976-1

Nyheder

Referat af ØBF's generalforsamling 2012

Publiceret d. 22. marts 2012
Søren Tolsgaard (red.)

11 medlemmer var fremmødt til generalforsamlingen på Sølyst. Jørgen Terp Laursen blev valgt som dirigent. Han konstaterede at generalforsamlingen var i overensstemmelse med foreningens love og gav derpå ordet til formanden, Søren Brandt.

Formandens beretning

Det er nu et år siden jeg overtog posten som formand fra Lars Skipper. I hans beretning sidste år startede han ud med at sige: ”Meget er sket siden sidst”, hvis jeg skal være helt ærlig kan jeg desværre ikke sige det samme.

Efter en stormomsust generalforsamling, besluttede forsamlingen at fortsætte ØBF som en selvstændig forening. Der blev valgt 5 medlemmer til bestyrelsen, der af forskellige grunde hurtigt blev reduceret til 4 medlemmer. Som det dog fremgår af den på gejrfuglen.dk nylig udsendte orientering til medlemmerne, har bestyrelsen forsøgt at holde skruen i vandet i det sidste års tid.

Medlemmer

Jeg er faktisk i tvivl om hvor mange medlemmer foreningen har, fordi vi ikke har udsendt kontingentopkrævning i 2011, men mon ikke vi fortsat er omkring et par hundrede medlemmer.

Gejrfuglen og hjemmesiden

Som I nok har bemærket, er der ikke udkommet trykte numre af Gejrfuglen i 2011, og det skyldes den manglende arbejdskraft i bestyrelsen. Til gengæld er der sket meget på hjemmesiden, hvor der har været bragt artikler om mangt og meget lige fra oliebiller og stålorm, kirkeugler og troldflagermus, krydret med indtryk fra Tunø og Østerild. Vi mangler dog i den grad botaniske emner.

Ekskursioner

Også her nåede vi et lavpunkt med en aflyst tur til Dragsmur og en tur til Tangkrogen. Vi håber at vi med foreningens medlemmers hjælp kan gøre det bedre i år jvf. orienteringen til medlemmerne om fokus på de østjyske habitatområder.

Møder

I 2011 stod ØBF som arrangør for 3 møder, og vi kom fra Madeira over de danske småøer til det glemte Nordøstnorge. Ligesom de foregående par år deltog vi i 2011 i et fælles arrangement med de øvrige lokale grønne foreninger - en temadag om hotspots. Disse temadage er en stor succes, og derfor har valgte vi at gentage seancen i 2012 med en temadag om "Danmarks arter - arternes Danmark". Og julemødet var som altid velbesøgt og fuldstændig som i de ”gode gamle dage” - dog uden dias.

Fremtiden

Har ØBF overhovedet en fremtid? Det mener jeg, men vi skal ud at finde et nyt mødelokale, da Århus Kommune har valgt at spare Naturcentret Sølyst væk. Afslutningsvis vil jeg sige mange tak til Lone for det sidste års arbejde i bestyrelsen.

Kassererens beretning

Da kasseren desværre ikke kunne være til stede fremlagde ØBF's formand regnskabet for foreningen. På grund af det lave aktivitetsniveau, har der ikke været mange udgifter og da der heller ikke har været opkrævet kontingent for 2011, har der heller ikke været mange indtægter. Vi har stadig aktiver for ca. 60.000 kr. så der er plads til nye initiativer.

Forslag fra medlemmerne

Der var ingen forslag fra medlemmerne.

Valg til bestyrelsen

Foreningens kasserer Lone Melchior Hvidegaard, som har gjort et stort arbejde det forløbne år, har desværre meddelt, at hun ikke ønsker at fortsætte på posten (og som medlem af bestyrelsen?). Blandt de få fremmødte var der desværre ingen, som ønskede at indtræde i bestyrelsen. Den er nu stærkt underbemandet og har et akut problem med at gennemføre sine opgaver. Skulle der være en eller flere blandt foreningens medlemmer, som er villig til at udfylde en bestyrelsespost, må man meget gerne melde sig.

Kontingent

ØBF havde ikke ret store udgifter i 2011, og der bliver derfor ikke opkrævet kontingent for 2012. Såfremt Gejrfuglen ikke længere trykkes, vil udgifterne blive langs mindre, og det blev derfor foreslået at nedsætte kontingentet fremover. Bestyrelsen vil overveje, hvorledes dette kan foregå, før en endelig plan formuleres.

Redaktionen

Det er redaktørens vurdering, at der er gode muligheder for at videreudvikle Gejrfuglen på internettet, bl.a. fordi Klaus Mortensen fortsat yder teknisk bistand. Større interaktivitet, bl. a. mulighed for dialog via kommentarer og et galleri, er nogle af de muligheder, der kan satses på.

Program

Foredrag og ekskursioner vil fortsat blive annonceret på gejrfuglen.dk og via maillisten. Det er ønskeligt, at arrangementer fortsat planlægges for ½ år ad gangen, hvilket dog kan blive vanskeligt at gennemføre, og internettet gør det også muligt at arrangere med kortere varsel. Et akut problem med faciliteterne, forårsaget af lukningen af Sølyst, finder vi forhåbentlig en løsning på.

Eventuelt

Der var ikke fremsat yderligere programpunkter under eventuelt.

Efter generalforsamlingen var der lysbilledforedrag: Jørgen Terp Laursen fortalte om sine ture til Białowieża og andre naturområder i det østlige Polen, bl. a. med masser af hvide og sorte storke, samt naturligvis europæisk bison.

2011 05 poland joergenterplaursen 2
Europæisk bison (Bison bonasus). Østlige Polen, maj 2011. Foto: Jørgen Terp Laursen.

Hvad udad tabes - i Botanisk have

Publiceret d. 17. febr. 2012

Søren Tolsgaard

Botanisk Have i Aarhus er i de senere år blevet angrebet fra flere sider. Langs vandløbet ind mod centrum er de grønne arealer reduceret pga. udvidelser af Den Gamle By, og øverst på højdedraget har det nye væksthus taget en bid, så alt i alt er havens sydlige del blevet betydeligt mindre.

botaniskhave 2011 10 11 soerentolsgaard
Stenpartiet i Botanisk Have har mange stedsegrønne vækster. Foto: S. Tolsgaard.

Plantesamlinger truet

På skråningen mellem Den Gamle By og væksthusene ligger Stenpartiet, som omfatter en samling af tempereret og subtropisk flora fra hele verden. Det sydvestvendte terræn giver området et lunt mikroklima, hvor en varmeelskende flora trives, og det er året rundt en oplevelse at iagttage de blomstrende planter, som desuden giver basis for et rigt insektliv. Området har næppe sin lige på vore breddegrader, og det er trist at erfare, at byrådet har planer om at nedlægge denne seværdighed, idet man ved at anlægge en plæne i stedet regner med at spare godt en halv mill. kr. om året.

2011 10 20 aarhus botaniskhave soerentolsgaard
Stenpartiet er et af de få steder i Danmark, hvor man kan se Citrus på friland; og her endda med frugter, 20. okt. 2011. Foto: S. Tolsgaard.

Der er også planer om at nedlægge De Danske Plantesamfund, som ligger på terrænet nord for væksthusene. Her gives en kærkommen mulighed for at stifte bekendskab med mange interessante plantearter, som for nogles vedkommende er truet i den danske natur, men det passer sikkert politikerne at nedtone kendskabet til disse forhold.

Desuden vil man nedlægge Rosenhaven nord herfor. Den erstattede for nogle år siden langt mere afvekslende blomsterbede, og at roserne nu skal væk viser mest, at kommunen skridt for skridt skærer ned på de rekreative områders naturværdi. Særlig for de mange borgere, som ikke har en privat have, er forringelserne i de offentlige anlæg et stort tab.

Til gengæld har politikerne i de senere år fået sat tusindvis af krokus og påskeliljer langs byens hovedfærdselsårer. Man kan undre sig over, hvad der ligger bag prioriteringen? Det handler tilsyneladende mere om at sende signaler, som vælgerne lægger mærke til, end om at værne de grønne områder med høj biodiversitet.

2009 2011 botaniskhave insekter
Forårsbebudere i Stenpartiet. T.v. nældens takvinge på purpurstenbræk, 29. marts 2011. T.h. havehumle på pebertræ, 18. marts 2009. Foto: S. Tolsgaard.

Skal indad vindes?

Væksthusenes nye udbygning må dog betragtes som en gevinst. De tropiske plantesamlinger i universitetets væksthuse er en stor seværdighed, som snart i udvidede rammer genåbnes for offentligheden. Men det betyder et stort tab for helheden, hvis de subtropiske og tempererede plantesamlinger, der hidtil har prydet væksthusenes omgivelser, samtidig nedlægges, hvilket også vil være et tab for universitetet og de biologistuderende.

botaniskhave 2011 10 20 soerentolsgaard
Botanisk Haves nye væksthus er ved at tage form. Foto: S. Tolsgaard.

Aarhus Kommune har en påfaldende "underdrejet" grøn forvaltning. Som den eneste kommune i Danmark har Aarhus for nylig nedlagt sine naturcentre, mens Randers er ved at anlægge et nyt med stort ambitionsniveau. Nu venter de næste rekreative forringelser i Aarhus' store centrale park.

Politikerne har næppe fantasi til at forestille sig, at kommunens mange ledige hænder kunne medvirke til at vedligeholde og forbedre byens fornemt anlagte og værdifulde grønne områder. Nej, lad os i stedet plante påskeliljer langs vejene - så glider trafikken lidt lettere..

Referencer

Botanisk Haves Vennner. - Facebook.com

Holbech, J., 2007: Botanisk Have i Århus får væksthus og vidensformidling i topklasse. - Au.dk

Nielsen, L. D., C. Paaske & O. B. Vinther, 2009: Red Botanisk have - initiativ mod nedskæringerne. - Wordpress.com

11/2 2012: Botanisk have får støtteforening. - Tv2oj.dk

12/2 2012: Borgere vil redde Botanisk Have. - Stiften.dk

Orientering til medlemmerne

Publiceret d. 8. febr. 2012

Søren Brandt

Der har været lidt stilhed omkring ØBF, men det søger vi nu at råde bod på med dette nyhedsbrev.

ØBF er først og fremmest til for medlemmerne. Medlemmer og bestyrelsen tegner i fællesskab foreningen udadtil, og for at videreføre foreningen har vi behov for inspiration - gode ideer til foredrag, ekskursioner og indlæg til hjemmesiden.

gejrfuglen diverse

Gejrfuglen og hjemmesiden

ØBF har fået meget ros for foreningens blad, Gejrfuglen. Det gælder såvel layout som indhold. Vi har dygtige forfattere og fotografer, der gerne stiller billeder til rådighed, så hvad det angår, er der ingen problemer. Til gengæld er problemet, at det kræver en stor arbejdsindsats at publicere bladet i den form, det har haft de sidste mange år - en indsats som vores lille bestyrelse ikke længere har bemanding til at løse. Udsigten tegner derfor i øjeblikket til, at Gejrfuglen overgår til udelukkende at blive publiceret digitalt, hvilket i givet fald vil medføre, at medlemskontingentet kan nedsættes betydeligt.

Naturen giver mange spændende oplevelser med dyr og planter. Men hvor er det ærgerligt, at mange oplevelser og systematisk indsamling af viden kun gemmes i hukommelsen eller måske i en notesbog. Mange flere burde delagtiggøres i denne viden. Det er derfor et højt prioriteret ønske, at medlemmer og andre naturinteresserede vil bidrage med artikler til hjemmesiden. Vi kan ofte skaffe de fotos, du måtte mangle til artiklen. Indlæg kan være korte eller lange, vi stiller ikke krav om et højt videnskabeligt niveau, men tilstræber naturligvis, at det skrevne er fagligt korrekt og læseværdigt.

Som du forhåbentlig har bemærket, har mange spændende artikler allerede i det forløbne år fundet frem til hjemmesiden: www.gejrfuglen.dk - og antallet af besøgende på hjemmesiden er heldigvis stort. Har du kommentarer eller forslag til, hvordan hjemmesiden kan gøres bedre, så kontakt redaktør Søren Tolsgaard: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Foreningens ekskursioner

Antallet af ekskursioner har desværre langtfra været på højde med tidligere tider, og det vil vi gerne råde bod på i den kommende sæson. Som du måske ved, har staten netop offentliggjort de såkaldte Natura 2000-planer, som både vurderer den aktuelle status og eventuelle trusler mod naturen i en række udvalgte habitatområder. Habitatområderne er en del af et internationalt netværk af naturområder i EU, som skal sikre udvalgte naturtyper og udvalgte arter af dyr og planter. I Østjylland er der 34 habitatområder, hvoraf de 6 dog ligger til havs.

Bestyrelsen synes, det kunne være spændende at gøre nogle af habitatområderne til mål for ekskursioner i 2012. Det kunne fx være en tur til Endelave og måske Svanegrunden (hvis flora blev beskrevet af Bernt Løjtnant i 1986), Mols Bjerge, Brabrand Sø, Vrads Sande og Ansø Enge, Vejle Fjord, Kastbjerg Ådal, Samsø, Bygholm Ådal, osv. Her savner vi i høj grad lokale turguider, så har du mod på noget sådant vil vi meget gerne høre fra dig og aftale et passende tidspunkt. Kontakt i givet fald formand Søren Brandt: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Foredrag og faciliteter

Besøgstallene til ØBFs foredrag på Naturcenter Sølyst har fortsat været gode og bragt os vidt omkring, og det er glædeligt. Men vi efterlyser hele tiden nye foredrag, så hvis du kan byde ind med et emne, eller kender til potentielle foredragsholdere, hører vi gerne om det. Aarhus Kommune har desværre meddelt, at Sølyst lukker, og at det ikke er muligt at benytte lokalerne efter d. 1. april 2012. Vi skal derfor finde et nyt egnet lokale til vores foredrag - så kender du til et egnet sted, hører vi gerne nærmere derom.

Referencer

Løjnant, B., 1986: Svanegrunden. En ø-floraliste med noter. - DBF

Danmarks arter - arternes Danmark (oversigt)

Temamøde lørdag d. 3. marts 2012 på Naturhistorisk Museum Aarhus:

Danmarks arter - arternes Danmark. Hvor har vi et særligt ansvar?

Rasmus Ejrnæs: Skarlagen vokshat findes!

Selvom de fleste danskere ikke ved det, findes skarlagen vokshat. Det samme gælder de andre 30.000 arter i Danmark. Mange af dem er opført på den danske rødliste over truede arter, fordi eksperter vurderer, at vi mister dem en dag, hvis ikke vi besinder os. 30.000 er kun et omtrentligt tal, vi kender slet ikke det rigtige tal. Hvis vi stod udenfor naturen, som fremmede, kunne vi jo beslutte at klare os uden de truede arter. Det ville være billigere og lettere og så slap vi også for at have dårlig samvittighed. Men vi er en uadskillelig del af naturen, og derfor vil det være ånds- og hjerteløst at fortrænge den. Alternativet, en fredelig sameksistens, kræver at vi giver naturen mere plads. Det kræver, at vi kan håndtere tre slags plads og to slags elefanter. Det bliver ikke let, men det bliver sjovt.

Peter Wind: Variationen i den danske flora.

Danmark har omkring 1.000 arter af karplanter, der er naturligt hjemmehørende, dvs. at de er indvandret af sig selv. Sammenlignet med andre lande i Europa er dette en forholdsvis artsfattig flora. Men den danske naturlige flora er bestemt ikke uinteressant, idet der på trods af landets beskedne størrelse har udviklet sig en række typer, der er specielle for de danske naturforhold. Denne udvikling er i første række foregået i kystlandet, hvor Danmark har 7.300 km kystlinje samt nogle af de største og mest velbevarede klitområder i Europa. Jeg vil vise eksempler på denne variation og påpege, at her bør vi have en national forpligtigelse til at bevare den genetiske variation, som adskillige arter har udviklet i Danmark.

coregonus oxyrhynchus allanjensen
Allan Rydal Jensen: Snæblen - verdens dyreste fisk.

En smart journalist kaldte snæblen verdens dyreste fisk for nogle år siden, da det blev kendt, at Danmark i 2005 fik tildelt et rekordstort støttebeløb fra EU's LIFE-fond til at forbedre forholdene for den. Om journalistens udtalelse er rigtig, skal være usagt, men fakta er, at der på det tidspunkt kun var nogle få tusinde kønsmodne individer tilbage af en bestand, der tidligere har talt mange millioner. Snæblen er en laksefisk tilhørende helt-gruppen, og er med rette betragtet som en af verdens sjældneste fiskearter. Dens naturlige udbredelse er Vadehavet, hvor den gyder i vandløb og floder, der har udløb i den danske, tyske og hollandske del. Grundet dårlige miljøforhold og afspærring fra gydeområderne er den i dag uddød i Holland og Tyskland og findes kun i Danmark i nogle få sydvestjyske vandløb. I oplægget vil jeg ikke fortælle så meget om de mange forskellige restaureringsprojekter, LIFE midlerne har givet anledning til, disse oplysninger og mange andre om snæblen, kan let findes på snæbel hjemmesiden www.snaebel.dk. Jeg vil derimod fortælle lidt om snæblens på det tidspunkt forholdsvis ukendte biologi og den efterforskning, der var nødvendig for at Ribe- og Sønderjyllands Amter sammen med Skov- og Naturstyrelsen kunne ansøge EU ’s LIFE-fond om midler til målrettet at forbedre forholdene for snæblen.

Erik Hammer: Danske Orkidé-forekomster af international betydning.

I Danmark findes kun få endemiske planter, men måske overraskende 2 orkidéer. Desuden findes flere orkidéarter, som Danmark har et formelt ansvar for at beskytte, idet de er på EU’s Habitatdirektivs liste. Endvidere har flere arter en betydelig del af deres nordlige/nordøstlige satellit-udbredelsesområder her i landet. Og så har Danmark flere arter, hvor de danske forekomster udgør en relativ stor andel af disse taxas samlede bestande, altså globalt. Der vil blive vist billeder af alle taxa, redegjort for udbredelse, hyppighed i Danmark, og hvis tiden tillader det, så vil der også blive omtalt og vist billeder af et par sjældne Orkidéer, som i de sidste par år pludselig er dukket op i Vendsyssel.

Tom Nygaard Kristensen: Nogle sommerfugle som Danmark har særlig betydning for.

Foredragsholderen, der er medforfatter til den nye bog: ”Dagsommerfugle i Danmark”, viser billeder (egne) med ledsagende kommentarer af sommerfugle-taxa, som Danmark har særlig betydning for, og som der særligt må værnes om. Da vi i virkeligheden ikke rigtigt har arter, bortset fra et par internationalt fredede, som vi har særlig betydning for, vil der også blive nævnt underarter. Foruden nogle dagsommerfugle vil enkelte natsommerfugle blive omtalt.

Morten D. D. Hansen: Kystskrænternes sjældne natur.

En naturtype, hvis udbredelse nødvendigvis må være begrænset i udbredelse, også på europæisk plan, er dynamiske kystskrænter, hvor skred afløses af naturlig, primær succession – som igen afløses af nye skred. En lang række dyre- og plantearter har deres væsentligste danske forekomst på sydvendte kystskrænter, og med baggrund i østjyske forhold vil jeg gå lidt i dybden med, hvad skrænterne byder på ift. den nationale biodiversitet.

Kent Olsen: Danmarks betydning for trækfugle.

Danmark er et lille land, men med sin centrale placering mellem Skandinavien og det europæiske fastland ligger det som et strategisk knudepunkt på trækruten. Det er nemlig sådan, at i hundred tusindvis af særligt skandinaviske trækfugle, men også fugle fra Island og fra Sibirien kommer på gennemrejse som led i deres træk såvel forår som efterår. De steder, man kan opleve flest trækfugle om foråret, er naturligt nok på nordvendte landtanger og pynter, mens det omvendte gør sig gældende om efteråret, hvor de store koncentrationer ses ved de sydvendte lokaliteter. Fuglene samles her fordi mange fugle (bortset fra vandfugle) mest muligt undgår at flyve over vand. Vandfuglenes forårstræk kan opleves dels de samme steder som landfuglene, og dels ved vestvendte pynter ved og lige efter stærk vestenvind. Man har chancen for de helt store naturoplevelser, for fugletrækket foregår sjældent i faste rammer. Vejr og vind og lokale forhold afgør, om man får en fugleoplevelse ud over det sædvanlige, hvad enten det drejer sig om at se sjældne fugle, eller almindelige fugle i stort antal på træk. Mange vil sige, at man virkeligt går glip af nogle spændende oplevelser i naturen, hvis man ikke er sporet ind på at nyde synet og følge trækkets gang. Dagens oplæg vil derfor besvare, hvor man bedst ser fugletræk, hvornår man kan se trækkende fugle i Danmark, og hvad man kan se af fugletrækket.

Karsten Thomsen: Bøgen – en økologisk nøgleart.

De store træers naturtyper er enestående rige på nicher, ikke mindst pga. den mangfoldighed i levesteder, som træerne frembyder. Dansk skovnatur er især præget af gamle bøge. Valg af bøgeprovenienser har i nyere tid været rettet mod tømmerhensyn, men der er også naturværdi på spil i bøgens varieteter. Hvis skovnaturen skal være artsmæssigt mere mangfoldig, skal skovstrukturen udvikle sig mod langt større variation i fugtighed, struktur, alder, og træartsblanding.

2008 07 17 thisted boegstedrende soerentolsgaard
Jan Kjærgaard: Markfirbenet - en art på grænsen af sin udbredelse.

Markfirben (Lacerta agilis) lever i Danmark nær sin nordgrænse. Det betyder, at arten sætter særlig krav til levestederne, og at den udsættes for et ekstra selektionstryk. Hermed følger også muligheden for lokal udvikling, men også risikoen for at lokale bestande uddør. I Danmark lever markfirben typisk på åbne sandede områder. Bestanden er oftest opdelt i kolonier, hvad der yderlig styrker muligheden for genetisk drift og lokal evolution. Markfirbenet kan deles op i en kystbestand, der især holder til i klitterne og en indlandsform fra overdrev og heder. Min erfaring er, at hanner fra indlandslokaliteter er græsgrønne i yngletiden medens klithanner er mere gulgrønne. Hos hunner ses også en farveforskel, men mindre. Klitbestandene har det generelt udmærket. Indlandsdyrene har derimod mistet mange levesteder. De har dog fundet nogle nye på jernbaneskråninger og især i gamle råstofgrave, når disse ikke bliver reetablerede efter afgravning. Den største trussel for indlandsbestandene er tilgroning. Vil vi på sigt sikre indlandsbestandene, må vi nok til at se lidt mere på naturbeskyttelse, og hvordan vi kan sikre magre landskabstyper. Vi bør måske se på reglerne for reetablering af planetvækst ved råstofgrave nye anlæg af veje og andre aktiviteter, hvor der rigtig rodes op i det.

Kaare Ebert: Skarven – en succeshistorie med store omkostninger for de vilde fisk.

Skarven er som udgangspunkt en rigtig succeshistorie. Fra at have været næsten udryddet i det meste af sit udbredelsesområde findes den i dag overalt i Nordvesteuropa i så stort antal, at arten ikke længere kan anses for at være sjælden eller truet. Men fremgangen for skarven har haft sin pris. Ekstremt sjældne eller rødlistede fiskearter som laks, stalling og ørred, der en del af livet opholder sig i vandløbene, betaler i disse år prisen. Stallingen er således blevet fredet på grund af en dramatisk nedgang på få år, og 50 % af alle udtrækkende lakseungfisk i Ringkøbing Fjord ender i skarvmaver. Ny forskning dokumenterer desuden, at skarven reelt udgør en trussel for især større individer af søernes rovfisk, så i alle typer af ferskvand, har skarvens tilstedeværelse stor, negativ indflydelse på fiskebestandene. Spørgsmålet er, om det er muligt at finde en balance, som sikrer både skarven og de sårbare fiskebestande.

Dorte K. Jensen: Ålegræs før og nu – årsager og sammenhænge.

Havgræsser er vidt udbredt i lavvandede kystområder kloden rundt, og ålegræs er den vigtigste havgræs herhjemme. Ålegræs og andre havgræsser spiller en nøglerolle i mange kystnære økosystemer. De er vigtige habitater og fungerer som levested, opvækstområde og spisekammer for en stor mangfoldighed af arter. De udgør også et naturligt kystværn, et filter for partikler og næringsstoffer og et kulstoflager. Udbredte havgræsenge er derfor udtryk for en god økologisk tilstand. Men havgræsserne er blandt verdens mest truede økosystemer og forsvinder med samme hast som regnskove og mangrover – men i det skjulte under havets overflade. De danske ålegræsenge er også reduceret markant i løbet af det seneste århundrede. Forringet vandkvalitet pga. udledninger af næringsstoffer og partikler fra land udgør den største trussel mod havgræsserne. Man forsøger at vende udviklingen ved bl.a. at reducere udledningen af næringsstoffer fra land, men det er vanskeligt at genskabe de tabte enge.

lushage 2009 05 02 soerentolsgaard

Michael Stoltze: Har nationalparkerne en betydning?

Danmark fik sin første nationalpark i 2008. Det var Nationalpark Thy, som blev indviet af statsminister Anders Fogh Rasmussen. I 2009 indviede Dronning Margrethe Nationalpark Mols Bjerge, og i 2010 indviede Prins Joakim Nationalpark Vadehavet. Nationalpark Skjern Å og Nationalpark Kongernes Nordsjælland er på vej (om end med besvær), og flere andre steder i landet er der initiativer i gang for at skabe nationalparker. Internationalt er nationalparker dedikeret til beskyttelse af vild natur, og det er globalt den vigtigste måde at beskytte verdens vilde naturrigdomme på. Men hvad gør vi i Danmark? Gavner de danske nationalparker overhovedet Danmarks natur og biodiversitet? Har de en betydning? Og hvis ikke: Kan de få det? Og hvordan?

Læs nærmere om deltagelse her.

Vinderbilleder i fotokonkurrencen 2011

Publiceret d. 12. dec. 2011

troglodytes_troglodytes_2011_5_brabrand_jtlaursen
Fotos med øjne: Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes). Brabrand, juni 2011. Foto: Jørgen Terp Laursen.

flammulina_elastica_2011_11_2_skanderbg_jmaarbjerg
Fotos uden øjne: Elastisk fløjlsfod (Flammulina elastica). Skanderborg Dyrehave, 2. nov. 2011. Foto: Jens Maarbjerg.

pelophylax_ridibundus_2011_5_polen_jtlaursen
Sjove fotos: Latterfrø (Pelophylax ridibundus). Østlige Polen, maj 2011. Foto: Jørgen Terp Laursen.

Kontakt fotograferne

Jørgen Terp Laursen
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Jens Maarbjerg
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

More Articles...

Nyheder

Feltture

Møder

Online

Hvem er vi?

hvem er oebf2

Læs mere om ØBF her