Gejrfuglen

Publiceret d. 26. okt. 2011

Jørgen Terp Laursen / Danmarks Kirkeuglegruppe
  

Denne vejledning, med råd og konkrete anvisninger til at redde kirkeuglen fra at uddød i Danmark, vil bl.a. tilgå Miljøministeren, Naturstyrelsen og alle relevante kommuner, der inden for de senere år har huset kirkeugle, samt Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Østjysk Biologisk Forening. Den kan desuden rekvireres af interesserede hos forfatteren og vil kunne ses på www.kirkeugle.dk

Kirkeugle med natsværmer, på vej til ungerne i redekasse finansieret af Aage V. Jensens Fonde.
  

Forudsætninger

Forfatteren har fulgt kirkeuglen på tætteste hold i Danmark i ca. 50 år og har i denne forbindelse besøgt omkring 1800 landbrug i Jylland og opsat mere end 180 kirkeuglekasser blandt andet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Der ligger således et indgående kendskab til kirkeuglens levevilkår og bestandsudvikling over en meget lang årrække bag følgende råd og konkrete anvisninger.

Angående kirkeuglens ynglebiologi, status og trusler set i et historisk perspektiv henvises til bogen: Danmarks Ugler (Laursen 2006). Danmarks Kirkeuglegruppe skønner, at det er risikabelt at afvente resultaterne af ny forskning i kirkeuglens levevis eller afvente nye forvaltningsplaner - for vi har allerede en betydelige baggrundsviden. Der er behov for at handle allerede nu!
  

Tiltag uden større værdi

Ud over en række konkrete forslag til hvad vi kan gøre for kirkeuglen, skal der her i korthed redegøres for, hvad der i de senere år er gjort af tiltag omkring kirkeuglen. Desværre er ikke alt optimistisk læsning. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, for at forstå, hvor vi står i dag mht. at redde kirkeuglen fra at uddø i Danmark, og vi ikke forledes til at tro, at nu er kirkeuglens fremtid sikret.
  

Samarbejde med landbruget

Danmarks Kirkeuglegruppe og andre "kirkeuglevenner" har gennem årene haft et godt samarbejde med de mange landmænd, der er besøgt i relation til eftersøgning af kirkeugler og opsætning af redekasser m.m. Trods en travl arbejdsdag har langt de fleste landmænd vist interesse og hjælpsomhed omkring projektet og blandt andet åbnet bygninger og givet tilladelse til opsætning af redekasser. Det siger vi dem tak for. I dag lever mange landmænd desværre i en særdeles presset økonomisk situation. Det er derfor forståeligt, at de ikke har overskud til at gøre mere, end de har gjort. MEN det er ikke nok, hvis vi skal redde kirkeuglen.
  

Sådan ligger landet

1. Kirkeuglen har levet i Danmark i måske 2000 år - men nu er den i overhængende fare for at uddø.

2. Det er udviklingen i landbruget, der bærer hovedansvaret for kirkeuglens tilbagegang, men også landbruget, der kan vende artens kritiske bestandsudvikling.

3. Et hurtigt koordineret, målrettet samarbejde vil med stor sandsynlighed kunne hjælpe kirkeuglen til fremgang.

4. Hvis kirkeuglen uddør i Danmark, indikerer artens stationære adfærd og nuværende udbredelsesforhold i Europa, at det er usandsynligt, at den genindvandrer til landet. Tværtimod, har vi da formentlig mistet kirkeuglen for altid.

5. Det er et ønske, at Miljøministeren, Naturstyrelsen og de relevante kommuner må inddrage disse gode råd og konkrete anvisninger i arbejdet for at redde kirkeuglen.

Følgende råd og anvisninger bygger på viden om kirkeuglens levevis indsamlet i Danmark siden slutningen af 1960'erne. På baggrund af denne viden anvises her en række konkrete tiltag, som hurtigt vl kunne få en positiv indvirkning på kirkeuglens situation, såfremt de realiseres.
  

Gammel dansk ynglefugl i krise

Kirkeuglen, der er en standfugl, har levet her i landet i et par tusinde år, men det kan snart være slut. Kirkeuglen har tidligere været den mest almindelige ugle i Jylland, hvor bestanden har talt flere tusinde par i 1960'erne. Så godt som enhver landsby havde tidligere sit kirkeuglepar. Siden er arten forsvundet fra de danske øer, hvor den tidligere har ynglet og fra mange lokaliteter i Jylland. Kirkeuglen har ynglet i over 240 kirker i Jylland, i dag er arten forsvundet fra alle kirkerne.

Den danske kirkeuglebestand tæller nu under 50 par og alle par yngler i Jylland. Artens situation er så kritisk, at hvis ikke der meget hurtigt handles, vil det næppe være muligt at redde den fra at uddø i Danmark. Tilbagegangen fortsætter, og det skyldes ikke kun de sidste to kolde og snerige vintre.
  

Mange faktorer imod kirkeuglen

Indtil for ca. 40 år siden har kirkeuglen kunnet leve på mange mindre ejendomme og gårde, hvor landbrugt endnu ikke var intensivt drevet. Her var gode muligheder for at finde rigeligt med føde året rundt samt gode rede- og opholdssteder. Konkurrencen med andre dyr var begrænset. Men sådan er det ikke længere, for siden da har udviklingen været imod kirkeuglen, når vi ser bort fra fremgang i de økologiske landbrug. Artens livsbetingelser er nu så forringede, at det er stærkt påkrævet, at der handles hurtigt og målrettet, hvis ikke vi vil miste kirkeuglen. De stærkt intensivt drevne konventionelle danske landbrug levner ikke længere kirkeuglen gode livsbetingelser.

Forholdene har blandt andet medført ringe ungeproduktion og flere ægkuld end tidligere forlades - ofte i begyndelsen af rugeperioden. Fødemangel er givetvis en væsentlig årsag til denne udvikling. Modernisering er også skyld i, at kirkeuglerne ikke kan finde egnede og sikre redesteder. Mange kirkeuglepar er forsvundet, fordi deres redested ikke længere eksisterer. Mangel på gode redesteder har også betydet, at kirkeuglerne får færre unger, fordi unger falder ud af reden i utide eller bliver taget af rovdyr.
  

Storken og kirkeuglen sulter i Danmark

Storkens tilbagegang i Danmark, hvorfra den nu er forsvundet som ynglefugl, må i høj grad tillægges mangel på gode fødekilder. I den nylig offentliggjorte rapport om storkens fødevalg i Danmark (Tolsgaard & al., 2010) kan vi læse, at artens hovedføde her i landet har været mus, padder, insekter og regnorme - dvs. samme fødevalg som kirkeuglen! Begge arter er afhængige af varieret natur i det åbne land, enge, vådområder og afgræssede arealer. Men det er der ikke plads til med den intensive landbrugsdrift, som vi i dag praktiserer i Danmark. Så sult tvinger de to arter væk. Hvor slemt det står til, så vi i 2011, hvor et par vilde storke ynglede ved Skærbæk, og hvor ungerne døde af sult. Dansk Ornitologisk Forening har tidligere udarbejdet en god forvaltningsplan for hvid stork i Danmark (Grell 2000).

Desværre har vi ikke i Danmark levet op til de ellers relevante tiltag som forvaltningsplanen anviser, og som kunne bane vejen for bedre levevilkår for storken. Havde vi hjulpet storken, var det også kommet en lang række andre fuglearter, herunder kirkeuglen, til gode. Vi efterlyser nu politisk vilje og initiativer fra landbruget, så vi undgår, at kirkeuglen skal lide samme skæbne som storken.

Kirkeuglen vil med stor sandsynlighed lide samme skæbne som storken, hvis ikke der hurtigt ydes arten den rigtige hjælp.
  

Fødeundersøgelser er vigtige

For at forstå nogle af årsagerne til kirkeuglens tilbagegang, dårlig ynglesucces m.m. er kendskab til artens fødesammensætning helt central. Det er således forudsætning for, hvilke tiltag, der biotopmæssigt bør opprioriteres, og er realistiske at etablere (beplantning, træer, buske, læhegn, giftfri områder, græsningsarealer, vandhuller etc.), idet der tages udgangspunkt i byttedyrenes biotopkrav.

Kirkeuglefjer og gylp. Kirkeuglens gylp er meget variable med hensyn til struktur og farve og kan forveksles med gylp fra tårnfalk.
  

Undertegnede har derfor over en årrække indsamlet, undersøgt og bearbejdet et meget omfattende materiale omkring kirkeuglens fødevalg fra ca. 25 ynglelokaliteter. Dette materiale har jeg undersøgt på Naturhistorisk Museum i Århus. Fødeundersøgelserne bygger især på undersøgelse af indsamlet gylp, men også på overvågning af fire par kirkeugler, der bragte bytte til ungerne. Hos et andet par, hvor der i redekassen var monteret kamera, såvel inde i som udenfor kassen, blev føden kortlagt i en hel yngleperiode - det er så vidt vides aldrig tidligere gjort.

I store træk viste resultaterne, at regnorme, insekter (over 70 arter), bl.a. løbebiller, skarnbasser, larver og mus udgjorde en væsentlig del af føden. Dværgmus var forholdsvis talrige i materialet. "Store insekter" som skarnbasse og løbebiller har over en årrække været i klar aftagen som fødeemner. Meget overraskende viste det sig, at padder (butsnudet frø og lille vandsalamander) udgjorde en betydelig del af føden hos alle nævnte fire kirkeuglepar. Det er en hel ny viden i Danmark. Når padder hidtil har været overset i gylp, skyldes det formentligt, at kirkeuglens mavesyre hurtigt nedbryder de bruskagtige paddeknogler, så de ikke viser sig i gylpene.

Det har da også - set over en lang årrække - været karakteristisk, at mange kirkeugler ynglede, hvor der var våde enge, damme og småsøer. Entomolog Søren Tolsgaard, Naturhistorisk Museum, Århus siger til resultaterne, at netop insekterne og især de store løbebiller, der er så vigtige for kirkeuglen, er meget sårbare over for brugen af pesticider. Det viser, at kirkeuglen er særdeles sårbar over for brugen af miljøgifte, og at disse sandsynligvis er medvirkende til den ringe ungeproduktion og artens tilbagegang. Fødeundersøgelsen viste også, at det stærkt reducerede antal vandhuller i Danmark sandsynligvis har ramt kirkeuglen - og måske meget mere end vi tidligere har formodet.

Mange kirkeugler mister livet i trafikken, når de eksempelvis efter en regnbyge er på jagt efter regnorme, der ligger på vejen.
  

Husmusens tilbagegang forværrer situationen

Husmusen har tidligere - især i vinterhalvåret - været et vigtigt byttedyr for kirkeuglen. Men som følge af primært modernisering, færre husdyrbrug og et stigende, massivt forbrug af muse- og rottegifte er husmusen gået voldsomt tilbage i Danmark (Laursen, 2005).

Det rammer kirkeuglen særligt hårdt, når et så vigtigt byttedyr som husmusen er i stor tilbagegang, og der samtidigt ude og inde er færre gråspurve, insekter, biller, ørentviste, m.m. En god husmusbestand kan i mange tilfælde redde kirkeuglen igennem en streng vinter og være en vigtig fødekilde mht. at oparbejde en god ynglekondition. Husmusens voldsomme tilbagegang kan også illustreres ved, at arten udgjorde ca. 33 pct. af sløruglens føde i Danmark i 1930érne mod blot 2-3 pct. i dag. Af større byttedyr på gårdene finder vi i dag stort set kun halsbåndmus og brun rotte.

Kirkeuglens unger er fascinerende. Man forstår godt, hvorfor mange gerne vil hjælpe arten.
  

Redekasser er stærkt påkrævet

I dag yngler de fleste kirkeugler i redekasser, og dette antal er i stigning. Opsætning af redekasser er vigtig, men også ressourcekrævende, når kasserne skal være af god kvalitet, mårsikrede - og dertil lægges transportomkostninger. Opsætning af en kirkeuglekasse koster typisk 175 kr. Se mere herom på www.kirkeugle.dk

Kirkeuglekasse med metaltag, der er mårsikret såvel uden for som inde i kassen. Indflyvningshul placeret på siden af kassen har flere fordele, fremfor placeret i enden af kassen. Det gør redekasserummet mørkere, og uglen kan ikke se direkte ud af kassen, når den ligger på reden. Det betyder større tryg-hed. Det betyder også mindre træk i kassen og måske kan man derved holde ungerne lidt længere tid i kassen. Endelig er en kirkeuglekasse med hul på siden lettere at placere mht. at undgå besøg af mår og kat.
  

Det anbefales kun at opsætte kirkeuglekasser inden døre på lofter, i lader o.lign. steder. Kassen bør være dobbelt mårsikret. Ugler bygger ikke selv rede. Derforlægges i bunden af kassen et 4-5 cm tykt lag af fint barkflis eller findelt halm eller hø - aldrig savspåner. Ny forskning lavet af Danmarks Kirkeuglegruppe (vha. kameraovervågning) viser, at det er vigtigt med det tykke lag redemateriale - et tyndere lag kan resultere i, at æggene ligger på den bare kassebund med risiko for at gå i stykker, når hunnen lægger sig på dem. Et andet forhold er, at hunnen kan have vanskeligere ved at holde æggene samlet på et tyndt lag redemateriale.
  

Redekasser i det åbne land bør forsøges

I udlandet yngler kirkeugler i redekasser opsat i spredtstående træsamlinger i det åbne land, gerne hvor der er ældre træer. I Danmark har vi kun få - og desværre dårlige - erfaringer med redekasser opsat i det åbne land.

Med en bedre planlægning og koordinering end hidtil kan vi måske få de danske kirkeugler til at yngle uden for gårdene. Men valget af ophængningssted skal i så fald planlægges nøje. Det gælder mht. valg af redekasse-model og geografisk placering af redekasse i relation til gård, hvor uglerne kan finde egnede levemuligheder. Endvidere er det vigtigt at se på redekassens placering over jorden, at tage hensyn til vind og vejr, trusler, muligheder for skjul for ungerne m.m. En oplagt fordel for kirkeuglen ved at yngle i det åbne land er, at der her er langt færre katte, end på gårde.
  

Gode råd og konkrete anvisninger

Det er helt afgørende for kirkeuglen, at levevilkårene er optimale inden for en radius af mindst 300 meter fra redestedet, og der ikke her anvendes pesticider. Det er her, man med effekt kan skabe gode livsbetingelser. Tiltag længere væk, der kunne gavne kirkeuglen, vil kun have en begrænset virkning her og nu. Det er derimod værdifuldt i relation til forbedring af kirkeuglens generelle levevilkår og dermed ekspansions-muligheder.

Kirkeuglens unger kan ikke flyve den første uge efter, de har forladt reden. Det er derfor en meget kritisk periode, der er afgørende for, om parret får ynglesucces eller ej. Der bør derfor være en særlig skærpet overvågning af kirkeuglerne i netop denne fase af yngleperioden.

I følgende idékatalog kan man finde inspiration til, hvad der kan gøres, for at optimere kirkeuglens levevilkår:

1. Sikre god information om kirkeuglernes tilstedeværelse til relevante landmænd og andre lodsejere.

2. Der bør skabes en sprøjtefri zone med radius på mindst 300 meter omkring ynglelokaliteten.

3. Økologiske landbrug giver kirkeuglerne bedre overlevelse.

4. Bygningerne bør have åbninger, der giver plads til redekasse og kirkeuglen året rundt.

5. Efterlad spildkorn og halm i bygninger til glæde for mus og kirkeugle.

6. Kirkeuglekasser bør opsættes på en sådan måde, at de ikke-flyvefærdige unger ikke kommer til skade, når de forlader kassen. Under og nær redekassen skal der være mulighed for, at ungerne hurtigt kan søge i skjul.

7. Minimer farer for kirkeuglerne - fx omkring opbevaring af materialer, væsker i beholdere, der ikke er tildækkede, henlagt kyllingetråd, pigtråd, etc.

8. Undgå at ungerne falder ned i en beholder, kar, rum eller andet, som de ikke kan komme væk fra, fordi de i den første uges tid i det fri ikke kan flyve.

9. Tjek levendefangende rottefælder dagligt i kirkeuglens yngletid. (I 2009 fik jeg oplyst, at to kirkeugleunger var gået i en rottefælde - de overlevede, fordi de kom ud i tide).

10. Undgå at kirkeugler drukner i vandingstrug til kreaturer. Læg store sten i den ene ende af truget så kirkeugler (ofte unger) kan komme op igen.

11. Begræns antallet af hunde og især fritgående katte.

12. En varieret natur lige omkring ynglelokaliteten er af meget stor betydning.

13. Vigtigt med spredt træ- og buskvegetation. Plantning af poppel, ask, bøg, elm, hassel, frugttræer og diverse buske. Det er til fordel for orme, insekter og mus.

14. Plant forskellige blomsterrige stauder, sommerfugleblomster, der tiltrækker mange natsværmere.

15. Plant ikke egentlig skov nær kirkeuglens ynglested.

16. Plant levende hegn med bærbærende buske og træer - gerne med vild æble, mirabel og kirsebær - de tiltrækker bl.a. mus.

17. Plant levende hegn, der helst skal være placeret i retningen øst-vest, som bl.a. tiltrækker et rigt insektliv.

18. Anlæg ledelinjer i landskabet

19. Lad rådne træer stå. De er bl.a. gode for de store arter af løbebiller.

20. Kortklippede græsplæner er gode fourageringsområder.

21. Græsbræmmer langs bygninger, i landskabet og langs vandløb bør etableres og vedligeholdes.

22. Anlæg eller oprens vandhuller, havedamme etc. Lad et stykke jord stå urørt ved vandhullet, så mus, spidsmus og padder kan finde skjul og føde. Et fugtigt område optimerer kirkeuglens muligheder for bl.a. at fange regnorme.

23. Kreaturafgræssede arealer bør findes nær ynglestedet.

24. Lad evt. også andre husdyr græsse nær ved lokaliteten, hvor kirkeuglen lever.

25. Lav permanente dyrkningsfrie "striber", som befordrer bl.a. markmus, dværgmus og insekter.

26. Det er vigtigt med flere dyrkningsfrie arealer (gerne små arealer).

27. Jord- og insektvolde er til fordel for kirkeuglen

28. Brakarealer er ligeledes gavnlige.

29. Bevar gerne åben mødding, komposter have- og køkkenaffald.

30. Tjek om der sidder kirkeugleunger under fx arbejdsmaskiner, før de tages i brug.

I korthed drejer det sig om at skabe en varieret natur uden brug af miljøgifte på kirkeuglens levesteder.
  

Økologiske landbrug kan være en redning

Der er veldokumenteret, at de økologiske landbrug byder på en mangedobling af fødemuligheder for kirkeuglen sammenlignet med de traditionelle landbrug. De økologiske landbrug rummer ofte mere end 10 gange så mange regnorme og insekter pr. arealenhed som på de konventionelt dyrkede jorde. Større bestandstæthed fnder man også her af spurve, mus og spidsmus.

På baggrund af den lille kirkeuglebestand, artens ringe spredningsevne, og at der endnu kun er relativt få økologiske landbrug i Himmerland, der huser kernebestanden af kirkeugler i landet, har kirkeuglen svært ved at finde og etablere sig på de økologiske landbrug. Så der må gøres noget!

I 2008 og 2009 opsatte Danmarks Kirkeuglegruppe kirkeuglekasser på 36 økologiske landbrug i Jylland, der leverer mælk til Thise Mejeri. Desværre ligger langt flertallet af disse landbrug i områder, hvor der er meget få eller ingen kirkeugler. Den største tæthed af økologiske landbrug ligger i Sydvestjylland. Med kirkeuglens som nævnt ringe spredningsevne har arten problemer med at finde de økologiske landbrug, som ellers har gode levemuligheder. De økologiske landbrug drives i dag på en sådan måde - bl.a. uden brug af pesticider - at opsætning af redekasser og konsulentbistand vil skabe gode muligheder for at arten kan overleve i Danmark.

De økologiske landbrug opfylder ofte kirkeuglens fundamentale krav til levested:

1. Her er generelt mere varieret natur (læhegn, brakjord, eng, vandhuller, grøfter, gamle træer, kompost, etc.).
2. Et levested uden intensiv brug af pesticider og kunstgødning.
3. Permanent adgang til bygninger året rundt.
4. Landbrug med husdyrhold.
5. Husdyr på friland.
6. Føde året rundt - såvel inde i bygninger som ud i det åbne land.
7. Afgræssede arealer nær levestedet, der er af meget stor betydning og især i yngletiden.
8. Økologiske landmænd er generelt i langt højere grad forstående over for beskyttelse og bevarelse af naturen, herunder artsdiversiteten og kirkeuglen, end man finder hos landmænd, der driver konventionelle landbrug!
  

Flytning af kirkeugler

Det er velkendt, at man mange steder i verden har været nødsaget til at flytte truede dyr til mere gunstige levesteder, for at de kan overleve. Det er bl.a. set i Afrika.

Det er derfor anbefalelsesværdigt, at flytning af individer til egnede, men for kirkeugler ubeboede levesteder, overvejes som en realistisk mulighed, hvis kirkeuglen skal overleve i Danmark. Himmerland huser i dag den eneste største sammenhængende kirkeugle-bestand i landet, og derfor burde der herfra overvejes indfangning af kirkeugler til flytning. Danmarks Kirkeuglegruppe vil foreslå, at der indsamles mindst 10-12 flyvefærdige unger fra 3-5 ynglepar i Himmerland. Da kirkeuglen er særdeles stationær, må det frarådes at flytte gamle fugle.

Plejestation

Ungerne flyttes derefter til ophold på en plejestation eller lignende, hvor de overvåges, kønsbestemmes og sundhedstilstanden tjekkes af en dyrlæge, før de fordeles i deres nye leveområder. Det kan diskuteres, om man skal udsætte ungerne på de nye levesteder i september-oktober i det år, de er født, eller først gøre det i februar-marts bestemt af vintervejret. Vi foretrækker nok det sidste.

Økologiske gårde

De forhåbentlig 5-6 par fordeles på velvalgte økologiske gårde, og målsætningen er at oparbejde én population, hvor der på sigt kan ske udveksling mellem individerne. Det vil betyde, at der skal være en kort afstand - gerne under 2 km - mellem de udsatte par. Kirkeugler kan høre hinanden på denne afstand, og er en han ikke tilfreds med det "sammenbragte ægteskab", har han mulighed for at tilkalde en ny hun. Det modsatte kan naturligvis også være løsningen.

Flytning til Sydvestjylland

Da Danmarks Kirkeuglegruppe opsatte mårsikrede kirkeuglekasser på Thises økologiske landbrug i Sydvestjylland, blev der her konstateret flere gode levesteder for kirkeugle. Flere steder var der endda en relativt kort afstand mellem de økologiske gårde, så der var basis for en kirkeuglebestand. Sydvestjylland huser i dag en meget lille kirkeuglebestand.

Valg af gårde

I udvælgelsen af gårde til at huse et kirkeuglepar må der indgå en lang række overvejelser. Biotopen må vurderes, farer, der kan true kirkeuglen (katte), sikring af ind- og udflyvning til et loft - se også afsnit "idékatalog" og gode muligheder for redesteder. Det er vigtigt, at der opsættes 2-3 kirkeuglekasser på lofter på lokaliteten - gerne fordelt i flere bygninger.

Overvågning

Det er naturligvis vigtigt, at flytningsforsøgene overvåges i en årrække, så effekten kan måles. Det er vigtigt at vide, om kirkeuglerne forbliver, hvor de er udsat, og om der eventuelt sker en spredning af bestanden. Danmarks Kirkeuglegruppe vil imidlertid stærkt appellere til, at man tager størst mulig hensyn til kirkeuglerne, og ikke (igen) udstyrer dem med radiosendere o.a., der kan genere fuglene. Det er vgtigt, at der på forhånd etableres et godt forhold til gårdejerne.

Samarbejde

Forfatteren vil gerne stille sin ekspertise til rådighed og indgå i et bredt samarbejde, for at kunne få virkeliggjort denne forvaltningsplan. Da vi er af den overbevisning, at der ikke er et bedre alternativ til denne handlingsplan, håber vi på at få etableret et hurtigt samarbejde, for at få planen implementeret. Her er Naturstyrelsen (der bl. a. skal give evt. tilladelse til indfangning og flytning af kirkeugler), Dansk Ornitologisk Forening og kommunerne de vigtigste samarbejdspartnere.
  

Tvivlsomme landbrugsinitiativer

I de sidste par år er organisationen AGRI NORD (en rådgivningsvirksomhed indenfor landbrugserhvervet) gået ind i kampen for at hjælpe kirkeuglen. Umiddelbart vil man se positivt på, at landbruget nu vil hjælpe kirkeuglen, der netop primært yngler ved landbrug.

AGRI NORD har især taget vare om at fodre kirkeuglerne, så de ikke dør af sult, hvilket isoleret set kan være et prisværdigt initiativ i hårde vintre. Det er dog en kortsigtet "løsning", som ikke på sigt hjælper kirkeuglen. Og landbrugsarealerne bliver mere og mere ørkenlandskaber, hvor hverken kirkeuglen, eller en lang række andre fuglearter i det åbne land, kan trives.

AGRI NORD har over for mig givet udtryk for, at intet tyder på, at de konventionelle landbrug er dårligere end de økologiske landbrug for kirkeuglen, og påstanden underbyggges med, at de fleste kirkeuglepar jo yngler på konventionelle landbrug. Organisationen har også givet udtryk for, at kirkeuglerne jo bare ville søge til de økologiske jordbrug, hvis de er så velegnede for arten. (Kommentarer hertil - se under afsnit om økologisk jordbrug).

AGRI NORD undlader at nævne, at brugen af pesticider og andre miljøgifte er en af de største trusler mod kirkeuglen. AGRI NORD har nu sendt et antal mennesker i felten for med playback at registrere kirkeugler. Det er et forehavende, som bestemt ikke er uproblematisk og i værste fald kan fordrive kirkeugler fra ynglepladser, hvis ikke det håndteres rigtigt. Men heller ikke dette initiativ hjælper kirkeuglen, for arten fortsætter sin tilbagegang. Det virker i mine øjne grotesk, at man på den ene side fodrer kirkeuglerne med daggamle kyllinger og samtidig sprøjter med pesticider, så artens naturlige levegrundlag forsvinder. Det er der ingen fremtid i for kirkeuglen.
  

En trist konklusion

For 150 år siden var der omkring 10.000 par storke i Danmark, nu kan vi ikke engang brødføde ét par storke. For 50 år siden var der over 2000 par kirkeugler, nu er der under 50 par tilbage. Storken blev ikke hjulpet i tide, så den forsvandt fra landet. Dette må ikke ske for kirkeuglen!
 

Efterlysning

Danmarks Kirkeuglegruppe v. Jørgen Terp Laursen modtager med stor tak alle oplysninger om kirkeugle. Vi modtager ligeledes gerne oplysninger om de andre danske uglearter, herunder slørugle.
  

Tak

En meget stor tak rettes til Aage V. Jensens Fonde for økonomisk støtte til kirkeugleprojektet og tak til de mange hjælpsomme lodsejere og kirkeuglevenner.

  

Referencer

Grell, M. B., 2000: Forvaltningsplan for Hvid Stork Ciconia ciconia i Danmark. - Rapport, Dansk Ornitologisk Forening.

Laursen, J. T., 2005: Er husmusen (Mus musculus) i stærk tilbagegang? - Bestandsudvikling i Danmark 1896-2004 på grundlag af forekomst i uglegylp. - Flora og Fauna 111 (2): 39-48.

- 2006: Danmarks Ugler. - Danmarks Dyreliv, Bd. 10. - Apollo Books.

Tolsgaard, S., J. T. Laursen & H. Skov, 2010: En analyse af gylp fra Hvid stork (Ciconia ciconia) i Danmark. - Rapport, Naturhistorisk Museum Aarhus.
  

Fotos: Jørgen Terp Laursen.
  

Kontakt

Miljøkonsulent
Jørgen Terp Laursen
Engdalsvej 81b, 8220 Brabrand
Tlf. 86 26 12 96
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

www.danmarksugler.dk
www.danmarksrovfugle.dk
www.kirkeugle.dk