Gejrfuglen

Publiceret d. 25. april 2013

Søren Tolsgaard
   

Den 20. april var jeg med familien på ekskursion nord for Mossø. På en marksti mellem Emborg og Boes spottede vi en snog, som lå midt på stien og solede sig. Vi listede forsigtigt ind på den, og den blev fotograferet fra alle sider.

Idet den stadig lå stille, besluttede jeg til almen begejstring at løfte den op ved halen. I det samme, som det var gjort, stod det dog pludselig klart, at den var stendød! Det føltes næsten som om, nogen havde holdt os for nar - og snogen så stadig meget livagtig ud..

Den omtalte snog (Natrix natrix); tv. ved Emborg, 20. april 2013; th. i sprit set fra undersiden. Foto: S. Tolsgaard.
 

Den havde bestemt ikke været været død ret længe, for den lugtede ikke; og der var så godt som ingen tegn på lemlæstelse, kun var den ligesom mast eller knækket et sted midt på kroppen, hvilket sikkert var årsag til døden; måske kørt over af en mountainbiker?

Det er sjældent, man finder et dødt og samtidig så velbevaret krybdyr, så vi overvejede, hvad der videre skulle ske med den. Skulle den efterlades som føde til ådselsædere? Eller gives til katten? Heldigvis kom vi i tanker om, hvad man traditionelt gør ved mange skællede eller tyndhudede dyr: Man lægger dem i sprit!

Farverne blegner ofte, dog ikke ret meget på en snog, og et præparat i sprit er nærmest ubegrænset holdbart. En gammel metode, men stadig anvendelig, hvis man ønsker et pænt eksemplar bevaret.

Snogen var 69 cm lang.