Publiceret d. 30. april 2013

Søren Tolsgaard & Kjeld Brem


De kølige vejr til trods har foråret budt på et godt tægefund: Klitsandtægen er fundet syd for Grenå - hvilket er den første østjyske registrering af denne lille skjoldtæge.

Det første eks. blev fundet d. 21. april af Kjeld Brem (2013) på Fuglsang Hede, og de følgende dage fulgte flere fund, som viser, at klitsandtægen er etableret i området, om end arten kun kan trives på relativt nøgne og solbeskinnede sand-flader, hvor værtsplanten sandstar (Carex arenaria) er dominerende. Ifølge Coulianos (2012) kan klitsandtægen også suge på andre græsser, bl.a. svingel, men æglægning og udvikling foregår formentlig udelukkende på sandstar.

phimodera humeralis dk
Klitsandtæge (Phimodera humeralis). Tv. typisk imago, Fuglsang Hede, 21. april 2013. Foto: Kjeld Brem. Th. nymfe, Råbjerg Mile, 19. juli 2010. Foto: Viktor Lyby Tolsgaard.
 

Skjult levevis

Klitsandtægen er den sjældneste af vore tre sandtæger, som alle udmærker sig ved, at de - til forskel fra mange andre tæger - lever en ret skjult tilværelse, idet de suger på værtsplanternes rødder og derfor graver sig ned i rodnettet en stor del af tiden. Især i forbindelse med parringen kommer de dog oftere frem og begiver sig på vandring eller flyver endog, og de kan også antræffes - især i meget varmt vejr, og især nymferne - i værtsplantens top, hvor de suger på blomsterstand og frø.
Mens vore to øvrige sandtæger (Odontoscelis fuliginosa og O. lineola) over-vintrer som nymfer og kun optræder som kønsmodne individer (imagines) midt på sommeren, forholder det sig modsat hos klitsandtægen. Den overvintrer som imago, parrer sig og lægger æg i forsommeren, hvorefter nymfen udvikler sig hen over højsommeren. I løbet af juli eller august er den udvokset, forvandler sig til imago og er dermed til klar til at overvintre.
   

Sporadisk udbredelse

Klitsandtægen synes overalt at være en sjældenhed. I Nordeuropa er den kun kendt fra et antal sydlige lokaliteter, især i kystnære klitter, og om end den også kan forekomme i indlandsklitter, er der kun ret få, sådanne fundsteder. I det nordlige Skandinavien erstattes arten af den nærtstående arktiske sandtæge (Phimodera lapponica), en af de nordligst forekommende tæger overhovedet, hvis værtsplante er hede-melbærris (Arctostaphylos uva-ursi).

I Danmark er klitsandtægen kun kendt fra ganske få lokaliteter, på hvilke den dog givetvis er meget stedfast, om end der kan gå meget lange tidsrum mellem observationerne.

2013 04 norddjurs fuglsanghede kjeldbrem
Klitsandtægen er meget variabel i farvetegning; her et ret mørkt eks. med rødlige pletter, Fuglsang Hede, 27. april 2013. Foto: Kjeld Brem.

 
FUNDOVERSIGT

Nordsjælland: Et fund dateret "Tisvilde 1905" i Robert Schlicks samling, nu på Zoologisk Museum i København (ZMUC), er det eneste kendte herfra. Sjællands nordkyst rummer dog flere egnede biotoper, og fundet indikerer, at den i hvert fald har haft en bestand her, som muligvis kan genfindes ved grundig efter-søgning, om end det vel også er muligt, at området nu er for tilgroet.

Nordvestjylland: Det ældste kendte danske fund synes at være fra Thy. 1800-tallets ledende danske entomolog, Jørgen Chr. Schiødte, havde i sin samling et eks. dateret "1839 Klitmøller", nu på ZMUC, som formentlig var leveret af en lokal samler, idet Schiødte vistnok aldrig selv var i Thy. I nyere tid har Søren Tolsgaard flere gange siden år 2000 fundet den i Lodbjerg Klit, især i de mindst tilgroede klitter, som har karakter af miledanelse.

Nordøstjylland: Et ikke nærmere dateret fund fra Skagen (ca. 1900) i Robert Schlicks samling (ZMUC) er det ældste herfra. Siden 1990'erne, hvor der i kraft af et atlasprojekt var fokus på bredtægerne - omkring Skagen især gennem Rune Bygebjergs initiativ - har det nu vist sig, at den er ret udbredt på Grenen, bl.a. ved Skiveren, Sandmilen og Skagen Nordstrand, idet der dog mestendels er tale om små og spredte populationer, som er sårbare over for tilgroning eller - som i Sandmilens tilfælde - biotopens udslettelse gennem vandring ud i Kattegat. Den største og mest stabile danske population synes at være omkring Råbjerg Mile, hvor den især forekommer på noget fugtig bund i randzonerne.

Østjylland: De nye fund fra Fuglsang Hede lægger sig fint i forlængelse af den hidtil kendte udbredelse på landsplan, og det kan ikke udelukkes, at der evt. kan være flere steder på Djursland, hvor den kan træffes, vel nok især langs nord-kysten, såsom Gjerrild Nordstrand og Hevring Hede.

Fuglsang Hede udmærker sig i øvrigt ved flere andre forekomster af insekter, som ellers i Danmark begrænser sig til den jyske vestkyst og evt. ganske få andre lokaliteter, og fundet af klitsandtæge bekræfter, at der er tale om et af de mest velbevarede østjyske hede- og klitområder.

2009 04 06 norddjurs fuglsanghede soerentolsgaard
Udsigt over Fuglsang Hede, 6. april 2009, hvor der kort forinden var skabt nye sandområder og vandhuller. Sådanne næsten vegetationsfrie zoner er essen-tielle for klitsandtægen - og for mange andre insekter. Foto: S. Tolsgaard.


Referencer

Brem, K., 21/4-2013: Hvilken tæge i sandet? - Fugleognatur.dk
- 27/4-2013: Er dette "Fru Klitsandtæge"? - Fugleognatur.dk
Coulianos, C.-C., 2012: Bärfisar i Sverige - en fälthandbok. - Entomologiska Föreningen i Stockholm.
Tolsgaard, S., 2001: Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger. - Entomologiske Meddelelser 69: 3-46. - Naturhistoriskmuseum.dk
- 2007: Klitsandtæge (Phimodera humeralis). - Fugleognatur.dk
- 2010: Tæger. - I: Gro-Nielsen, L., (red.): Naturen på Skagens Odde: 45-47. - Nationalparkskagensodde.dk