Gejrfuglen

Publiceret d. 1. nov. 2013

Søren Tolsgaard

   
Idet tusindvis af ledige lønmodtagere nu mister deres dagpengeret, har kom-munerne fået den opgave, at stadig flere af disse ledige skal aktiveres.

En del ældre ledige har fastholdt deres stærkt forringede efterlønsret og har ret til et seniorjob, som ifølge reglerne skal oprettes i kommunalt regi. Kommunerne har dog efterhånden vanskeligt ved at finde plads til de mange seniorjobbere, og KL har derfor henstillet til, at der fra politisk hold åbnes op for, at seniorerne også kan aktiveres andre steder end i de kommunale institutioner, men denne appel er hidtil blevet ignoreret på Christiansborg.

Mange andre, som nu mister dagpengeretten, er erfarne lønmodtagere, som i bedre tider ikke mente, de havde behov for efterlønnen, men nu på meget kort tid, som følge af dagpengereform, nedskæringer, fyringsrunder og evt. sygdom, kan havne på kontanthjælp. De må realisere deres værdier, såsom ejerbolig, køretøj og private forsikringer, før de overhovedet har ret til et minimalt forsørgelsesbeløb. Skønnes de i stand til at arbejde - og mange vil fortvivlende gerne have et "ordentligt" arbejde - sendes de ud i kortvarig aktivering, kursus i jobsøgning, arbejdspraktik eller såkaldte nyttejobs, hvor disse erfarne borgere skal bevise, at de kan passe et arbejde, idet de dog hverken får overens-komstmæssig løn, kan optjene dagpengeret eller arbejdsmarkedspension.

City-pedellerne er synlige i gadebilledet; her ved deres standplads i Valdemars-gade.
   

Nyttejobs og løntrykkeri

Som seniorjobber er jeg nu aktiveret i Natur og Vej Service som såkaldt city-pedel. Projektet er en forsøgsordning, fostret af rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), der skal indsluse nogle af de mange ledige, som Aarhus Kommune ikke lige ved, hvad den skal stille op med. Målsætningen er, at ca. 10 pct. af afdelingens personale skal bestå af borgere i aktivering, idet disse dog ikke må overtage fastansat personales arbejde. En stor del af afdelingens opgaver er allerede udliciteret til private udbydere som LK-Gruppen, og dette arbejde må de aktiverede naturligvis heller ikke udføre, så den første problem-stilling, man som ansat i denne ordning oplever, er: Hvad må vi så overhovedet foretage os?

Jobbeskrivelsen omfatter, at vi skal holde øje med fejl og mangler på bl.a. bænke, vejskilte og statuer og indrapportere forholdene, samt udføre mindre reparationer, afvaskning og oprydning. Holdet består foreløbig af 2 seniorjobbere i etårige ansættelser, samt 3-4 nyttejobbere, som udskiftes efter fire ugers "praktik". Vi er alle stort set uden baggrund indenfor dette særlige fagområde, men kontakten med vore overordnede er sparsom, og man har vanskeligt ved at redegøre for, hvad vi må og ikke må. Går vi i gang med en opgave, hænder det af og til, at nogle fastansatte dukker op og meddeler, at dette arbejde faktisk allerede er inde i en aftalt turnus.

Vores arbejde består i realiteten i at finde de upåagtede opgaver rundt omkring i krogene, som ingen er opmærksom på. Vi har det indtryk, at de fastansatte ser skævt til os, omend de har ordre til at hjælpe os i gang, idet vi er fortrop for de stadig flere rettighedsløse og underbetalte, som gradvis kan omdanne hele dette arbejdsområde, hvor man hidtil har kunnet oppebære en anstændig løn, til et uorganiseret løsarbejde, hvor ledige ansættes på ringere vilkår med forringet arbejdsglæde og effektivitet som resultat. Vi beklager naturligvis også denne situation, som vi er tvunget ud i for overhovedet at overleve. For nyttejobbere er et par nye sko til 2000 kr. en utilgængelig luksus.

Den politiske dagsorden er, at seniorjobbere skal fungere som teamledere for nyttejobbere, og byrådet regner med at aktivere 30-40 ledige på den måde indenfor Natur og Vej Service i Aarhus Kommune, sidenhen muligvis flere. Vi har dog allerede på første hold haft vanskeligt ved at finde arbejdsopgaver, idet det meste varetages i forvejen. Dog har vi visse steder kunnet gå mere i dybden med indsamling af affald, end det almindeligvis gøres. En del steder har hegn og hække nemlig udviklet sig til utilgængeligt krat, hvor der usynligt for offentlig-heden og vejvæsenet ophober sig veritable lossepladser bestående af plastik-poser, emballage, dåser, flasker og andet vanskeligt nedbrydeligt affald.
   

Byens dårlige samvittighed

Som en foreløbig konklusion på vore iagttagelser kan vi i hvert fald påpege, at de omfattende beplantninger, som kommunen ofte foretager langs veje, i parker og omkring P-pladser, ofte ikke blot er spild af penge, men medfører et enormt svineri. Offentlig færdsel og tæt krat er en dårlig kombination, og offentligheden kunne med fordel spare en del beplantningsudgifter, hvis man i stedet lader områderne fremstå som græsplæner, evt. med smalle levende hegn, overskuelige hække og fritstående træer, som det er muligt at renholde, i stedet for brede og tæt beplantede hegn og hække, som udvikler sig til utilgængeligt krat. Større synlighed vil kunne forebygge, at affaldet ophober sig, mens tæt krat opfordrer uansvarlige borgere til at svine, så beplantningerne bliver til sundhedsfarlige lossepladser.

På P-pladsen ved Kalkværksvej ophobes både løst henkastet affald (tv) og storskrald (th).
   

Mens vi stort set har fundet, at de fleste områder holdes overfladisk rene, bortset fra som omtalt de tættere krat, har vi fundet et enkelt område, som synes fuldstændig overset eller forsømt. Det er den store P-plads på havne-terrænet omkring Kalkværksvej. Området er en veritabel svinesti af affald og skrammel, og folk kører endda hele affaldslæs hertil. De brede grønne hække i området er tæt beplantet med sort aroniabær (Aronia melanocarpa), der sammen med hunderose og brombær udgør et ufremkommeligt krat, hvorunder der ligger bortkastet affald i store mængder. Vi har foreløbig ladet en linje langs Sydhavnsgade, hvor der også ligger en del storskrald, liggende urørt til skræk og advarsel.

Medvirkende til forfaldet er, at der ikke er opstillet én eneste skraldspand på dette store og meget benyttede parkeringsområde. Desuden holder midtbyens junkier til i området, hvor særlig ét bestemt hjørne flyder med kanyler, afføring og toiletpapir. Vi fik faktisk at vide, at netop dette centrale parkeringsområde er forsømt, og at vi derfor kunne gå i gang her. Foreløbig har vi dog indstillet aktiviteten i det hjørne, hvor junkierne holder til, idet opgaven må kategoriseres som risikabel og bør varetages af sikkerhedsuddannet personale, hvad vi ikke kan betragtes som - eller kan det virkelig være meningen, at kommunen med denne forsøgsordning vil tørre de farligste opgaver af på uerfarne og lavt-lønnede løsarbejdere?

Efter grundig oprydning tager P-pladsen sig ganske nydelig ud - men hvor længe? 
 
Der er således udfordringer nok med at få denne aktivering på skinner, og samtidig forlyder det, at seniorjobordningen, som allerede er en skuffelse for de seniorer, der ikke lige har personlige forbindelser hos kommunen, muligvis snart vil blive afskaffet helt. Selv om man har bidraget 30-40 år på arbejdsmarkedet, og arbejdsgiverne ikke har nogen interesse for det grå segment, skal der nemlig ikke længere være noget sikkerhedsnet under de 58-67 årige. Hvis de ældre ikke kan skaffe sig et "rigtigt" arbejde i konkurrence med de unge og østarbejderne, hedder det fremover bistandshjælp og nyttejob til godt 80 kr. i timen - uden at oppebære hverken dagpengeret eller pension.

Vi forbinder ofte grov udnyttelse af arbejdskraften med private entreprenørers beskæftigelse af østarbejdere, men vore folkevalgte er efterhånden også godt med, når det gælder den mere "kreative" omgang med de svagest stillede løn-modtageres rettigheder.

Modne Aronia-bær og en fuglerede vidner om, at naturen trods alt er ukuelig.

  
Også positive takter

I den lysere ende af spektret vil jeg nævne, at vi også har tilset en del parker og skovområder i den sydlige del af Aarhus, hvor der stort set ser pænt ud. Ved Ørnereden fik vi tilfældigvis en improviseret snak med skovfoged Leif Sodemann, og da jeg gav udtryk for et vist kendskab til nogle botaniske og entomologiske hotspots langs Skelbæk, som fortjener opmærksomhed og naturpleje, var der tilsyneladende god respons. Jeg håber således, at der også kan komme et mere kvalitativt aspekt af egentlig naturpleje ind i projektet.

Ved Ørnereden var vi også vidne til, at et par børnehaver holdt udflugt, og at der i forbindelse med sådanne arrangementer kan opnås adgang til den forladte bygning, hvor Naturvejledningen holdt til indtil 2011. Der er stadig opstillet plancher og biologiske præparater, som børnene kan forholde sig til, mens de spiser deres madpakker, og den overvejelse er nærliggende, at en kvalificeret naturvejleder kunne berige en sådan udflugt!

Det ville være ærgeligt, hvis kommunen afhænder den tomme ejendom, idet den jo fortsat udgør det naturlige centrum for naturvejledning i dette storslåede naturområde. Man får vel næppe politikerne til at indrømme det, men det er aldeles absurd, at kommunen har nedlagt den bemandede naturvejledning, men nu står med et antal ledige, der gerne vil gøre noget nyttigt for naturen, mens lokalpolitikerne har vanskeligt ved at finde ud af, hvad man egentlig skal stille op med disse ledige borgere.

Der er basis for sunde, grønne og pædagogiske initiativer, hvis man fra byrådets side overvejer situationen grundigt. Fremfor at aktivere de mange ledige efter salamimetoden, kunne man lytte til borgernes ideer og forslag, søsætte nogle fremadrettede projekter og satse på mere konstruktiv og kvalificeret anvendelse af de vidt forskellige ressourcer, som mange af de i øjeblikket vanskeligt stillede ledige faktisk er i besiddelse af.
 

Referencer

Avisen.dk, 11/6 2013: Kommuner: Seniorjobbere truer rigtige job. - www.avisen.dk

Tolsgaard, S., 2011: Miljøpolitik og efterlønsdebat. - www.gejrfuglen.dk

www.naturogvejservice.dk 

www.lk-gruppen.com