Gejrfuglen

Publiceret d. 28. juni 2011

Jørgen Terp Laursen
 

I forbindelse med den nationale atlasundersøgelse af padder og krybdyr i 1970'erne og 1980'erne var der stor bevågenhed og interesse for at hjælpe især padderne med nye vandhuller. Også krybdyr som hugorm og markfirben var der fokus på, fordi deres levesteder som heder, overdrev og udyrkede arealer var decimeret. Atlasundersøgelsen, der primært havde til formål at kortlægge udbredelsesforholdene for danske padder og krybdyr, dannede basis for at kunne iværksætte handleplaner med henblik på at hjælpe disse arter. Mange initiativer blev søsat, projekter for grøn frø, løvfrø og klokkefrø for at nævne nogle, og mange nye vandhuller kom til, men denne positive udvikling fortsatte desværre ikke.

Interessen for vore padder og krybdyr har således været for nedadgående i de seneste årtier. Det kan man undre sig over, særlig i betragtning af, at disse dyregrupper mere end nogensinde er i en tilbagegang, som især må tillægges biotopforringelse. Naturen, herunder brakmarker, enge og vandhuller, opdyrkes nu i stigende omfang og ofte ulovligt, uden at nogen drages til ansvar! Hvorfor? Der mangler politisk vilje til at ændre denne udvikling.

En art, der ikke har haft megen bevågenhed, er stålormen (Anguis fragilis), der er udbredt i det meste af landet og af flere regnes som vores talrigeste krybdyr. Stålormen lever mere skjult end andre krybdyr, den er knyttet til lysåben skov-kratvegetation, og som regel finder man den liggende på skovveje, endvidere i kompostbeholdere, under brædder, grene og plader o.a., men den solbader kun sjældent.

Blåplettet stålorm, Białowieża (Polen), maj 2007. Foto: J. T. Laursen.
  

Den blåplettede variant

I forbindelse med atlasprojektet var der også større fokus på stålormen og dens varianter, og i forbindelse med den regionale atlasundersøgelse af padder og krybdyr i Århus amt (1977-1983) noterede denne artikels forfatter (Laursen 1983) vedrørende forekomsten af blåplettet stålorm:

"Den blåplettede variant er fundet på følgende fire lokaliteter/områder i Århus amt: Mols, Samsø, Hjelm og nær Funder vest for Silkeborg. Forekomsten på de 3 førstnævnte lokaliteter er måske ikke en tilfældighed. Ifølge Voipio´s under-søgelser (Lamberg 1976) er varianten tydeligvis mest udbredt i de kontinentale områder i Europa. Netop disse 3 steder er blandt de mest kontinentalprægede her. Den blåplettede stålorm blev først så sent som i 1973 opdaget i Danmark, nemlig på Hjelm (Hansen 1974). Hvor hyppig den forekommer i amtet er vanskeligt at sige, men i 1978-79 blev den fundet i 4 eksemplarer blandt 120-130 stålorme på Mols (Kjærgaard pers. medd.). På Samsø blev der fundet 3 stk. i 1974 og 8 stk. i 1975 (Lamberg 1976)".

Der skulle nu gå næsten 30 år før der igen blev publiceret fund af blåplettet stålorm i Danmark, idet Løvholt (2010) har iagttaget eksemplarer ved Gudhjem på Bornholm, og Munkholm (2010) har meddelt iagttagelser på en ikke nærmere angivet lokalitet.

Blåplettet stålorm, Białowieża (Polen), maj 2011. Foto: J. T. Laursen. 
  

Identifikation er let

Flere personer har gennem årene stillet mig følgende spørgsmål: "Er det let at bestemme de blåplettede stålorme, er pletterne tydelige og hvor almindelig er den i Danmark?". Jeg har været dem svar skyldig mht. feltkendetegn, indtil jeg for første gang så den i Białowieża i den østlige del ad Polen i 2007. I maj 2011 besøgte jeg området igen, og som de ovenstående billeder viser, er det let at konstatere pletternes tilstedeværelse.

Svar til de ovenfor stillede spørgsmål: De blå pletter på stålorm ses tydeligt, selv i en afstand af 2-3 m, og det er i øvrigt især hanner, som har blå pletter, men blåplettede hunner er dog konstateret (Arnold & Burton 1978; Kjærgaard 1982a). I Danmark udgør den blåplettede stålorm vistnok kun omkring 2 pct. af bestanden og er således ret sjælden.

For ikke at skabe forvirring skal det straks være sagt, at blåplettet stålorm ikke er en selvstændig art, men derimod en farvevariant af almindelig stålorm. Kåre Fog & al. (1997) skriver, at visse forskere endda betragter den blå form som en selvstændig race med det latinske navn Anguis fragilis colchius. Samme kilde nævner, at den blåplettede form generelt er mere talrig i Østeuropa, og i Finland udgør den ca. 13 pct. af bestanden.

Yderligere oplysninger om blåplettet stålorm i Danmark modtages meget gerne af forfatteren.
 

Referencer

Arnold, E. N. & J. A. Burton 1978: Krybdyr og padder i Europa. - Gads Forlag.

Fog, K., A. Schmedes & D. R. de Lasson, 1997: Nordens padder og krybdyr. - Gads Forlag.

Hansen, K., 1974: Blåplettet stålorm fra Hjelm. - Flora og Fauna 80: 21-22.

Kjærgaard, J., 1982a: Observationer af blåplettede stålorme. - Flora og Fauna 88: 85-86.

- 1982b: Farvevariationer hos danske krybdyr. - Gejrfuglen 18: 110-115.

Lamberg, K., 1976: Blåplettet stålorm på Samsø. - Flora og Fauna 82: 50.

Laursen, J. T. 1983: Padder og krybdyr i Århus Amt. - Eget forlag.

Løvholt, M., 2010: Ekstem stålormepopulation. - nhf.dk

Munkholm, K., 2010: Sær bleg stålorm, variable hugorme, snogeparring idag. - nhf.dk
  

Kontakt forfatteren

This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it