Gejrfuglen

Publiceret d. 14. okt. 2023

Jørgen Terp Laursen

D. 15. sept. 2023 fandt jeg en sumpgræshoppe (Stetophyma grossum) på en fugtig, vegetationsrig eng ved Salten Å i Midtjylland, hvor jeg også tidligere har set den et par gange.

Sumpgræshppe (Stetophyma grossum); Gl. Rye v. Salten Å, 25. sept. 2023. Foto: J. T. Laursen. 

   
Sumpgræshoppen er Danmarks største markgræshoppe - betydeligt større end vore øvrige arter og let kendelig ved højrød underside på baglårene. Fundet er verificeret af Jan Fischer Rasmussen, Entomologisk Forening, der har givet denne meget informative og spændende beskrivelse af sumpgræshoppens levevis og status:

”Den er ikke egentligt sjælden, men oftest i natur af en vis kvalitet på fugtige steder. Den er ligeglad med pH: Jeg har set den i stort tal både på Sphagnum-hængesæk under udvikling mod højmose, og i ekstremrigkær med Rust-Skæne, Butblomstret Siv og Melet Kodriver, den trives dog også fint i mere almindelige natur-enge, jeg har endda set den på noget der mere lignede våd brakmark, men det er ikke det normale, og der var bedre natur i nærheden, hvor den sikkert har spredt sig fra. Det er en af mine yndlingsgræshopper, da det er den eneste, der stadig synger: I mine unge dage lavede næsten alle græshoppearter lyd, men alle andre er holdt op, det skyldes sikkert noget med chem-trails eller jordstråler ...”

Tak til Jan Fischer Rasmussen.

  
Referencer

Naturbasen [2023]: Sumpgræshoppe - naturbasen.dk

Publiceret d. 1. juni 2023

Jørgen Terp Laursen

Den 31. maj blev tre grupper af skælrod (Lathraea squamaria) på henholdsvis 10, 12 og 14 individer, omkring 10-18 cm høje, optalt i Brabrand Skov. De står i et 3 m² stort område ca. 6 m fra det sydlige skovbryn og lidt vest for sydlig indgang til skoven.

Skælrod (Lathraea squamaria); Brabrand Skov, maj 2023. Foto: J. T. Laursen.
    

Omkring dette fundsted står der tre mere end 100 år gamle træer (eg, bøg, kastanje). Samme sted to næsten udgåede ædelgraner og flere mindre ahorn, alm. elm og navr. Vedbend blev set på det store kastanjetræ og i skovbunden. Skovbunden er domineret af hvid anemone og især af vorterod. Som helhed et skyggefuldt sted i en gammel løvskov.

I dag fandt jeg som ”nye” arter i skoven: kost-fuglemælk, feber-nellikerod og smalbladet mangeløv. Og min "gode ven" rødstjerten sang igen for mig, da jeg ankom til skoven.

Rødstjert (Phoenicus phoenicus); Brabrand Skov, maj 2023. Foto: J. T. Laursen. 

 
Jeg er for tiden i færd med at lave en undersøgelse af flora og fauna - primært bestandsundersøgelse af ynglefugle - i Brabrand Skov. Alle oplysninger fra skoven modtages derfor med stor tak.

Kontakt forfatteren
Jørgen Terp Laursen
Mail: jtl(2)kirkeugle.dk
Tlf: 61 51 64 64