Home

Publiceret d. 1. maj 2026

Jørgen Terp Laursen

Undertegnede har siden 2016 fulgt fugleinfluenzaens udvikling hos musvåger i Danmark. Hvordan er så den aktuelle status? Det vurderes her, om end der naturligvis må tages forbehold for det relative beskedne materiale, når resultaterne tolkes.  

Musvåge, lys form; Hørret Skov, 2019. Foto: J. T. Laursen.
  

Musvågen (Buteo buteo) er ubetinget den art blandt Danmarks ugler og rovfugle, der oftest er ramt, og det har været tilfældet over en længere årrække. Vi ved ikke, hvordan de inficerede musvåger er fordelt på træk- og ynglefugle, og derfor heller ikke, hvor meget fugleinfluenzaen har påvirket den danske ynglebestand.

Musvågen er især hårdt ramt efter 2020. I perioden 2020-2026 blev 465 dødfundne musvåger undersøgt, 44 pct. af disse var døde af fugleinfluenza. Til sammenligning blev der i perioden 2016-2023 undersøgt 417 musvåger, hvor 38 pct. var døde af fugleinfluenza.

Fugleinfluenza observeret hos dødfundne musvåger i Danmark i perioden 1/1 2020 - 21/4 2026. Antal = undersøgte individer. Pos. = fugleinfluenza konstateret. Pct. = procent inficerede.
   

Udover musvåger er der i 2026 blandt rovfugle i Danmark indtil videre kun registreret 1 fjeldvåge og 1 duehøg som er døde af fugleinfluenza. Ifølge Fødevarestyrelsen er nogle fuglearter mere disponeret for fugleinfluenza end andre. Musvågen hører nok til denne gruppe.    

Musvågens fødevalg og fourageringsstrategi kender vi ret godt, og der er ikke noget, som indikerer, at disse faktorer er årsagen til den store dødelighed.

Status for fugleinfluenza hos danske ugler og rovfugle kan følges på hjemmesiden: www.vandrefalke.dk.

Referencer

Fødevarestyrelsen.dk [2026]: Fugleinfluenza - fødevarestyrelsen.dk 

Publiceret d. 27. april 2026

Søren Tolsgaard

Brabrand Langdal er et naturskønt omåde, som for en stor del afgræsses af heste.

Forleden gik jeg på stien, som fører gennem området. Det kraftigt skrånende terræn langs stiens nordside er delvis dækket af gammel skov, bl.a. flotte bøgetræer, samt tæt krat, ikke mindst slåen, brombær og nælder.

Der er fristende frodigt på den anden side af hegnet. Foto: S. Tolsgaard.

På en stor del af skråningen blev krattet grundigt ryddet for et par år siden. Her har man nu sat hegn op, og nogle geder græsser bag hegnet. Der er dog ikke meget at komme efter: Nælderne trives, dem går gederne udenom, men den øvrige opvækst er yderst sparsom. Tør halm får de som supplement, de skal jo ikke blive for kræsne! Og må leve med at glo på det friske græs på den anden side af hegnet. Det minder mig om manden på risten, som måtte lade sig nøje med duften fra de velbeslåedes rigelige taffel.

Forklaringen er vistnok, hvad man på moderne dansk betegner som rewilding: Græsædere anvendes som middel til at holde opvækst i skak, idet de tvinges til at leve på et eksistensminimum.

Mæh - så fik vi da lidt godt at æde i dag! - Foto: S. Tolsgaard.

Heldigvis var der (endnu?) ikke opsat skiltning om fodringsforbud, så gederne fik en ordentilg omgang frisk græs og mælkebøtter indover hegnet, og det gjorde overmåde lykke blandt de sultne dyr.

Referencer

Alstrup, Carl (1936): Manden På Risten - youtube.com

Vores Brabrand (2019): Brabrand i børnehøjde: Langdalen - voresbrabrand.dk

Jeg er langt fremme med at skrive bogen: ”Den sorte stork i Danmark”. Skulle du ligge inde med spændende og relevante iagttagelser og oplevelser med sort stork i Danmark, men også fotos, ældre litteraturhenvisninger o.a., hører jeg meget gerne fra dig.

Mvh: Jørgen Terp Laursen - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sort stork; Bulgarien. Foto: Jørgen Terp Laursen.