Gejrfuglen

Publiceret d. 5. sept. 2011

Søren Tolsgaard
  

Gulrandet fladløber (Nebria livida) er en ret stor løbebille (længde: 14-16 mm), som næppe kan forveksles med andre danske biller. Antenner og ben er lange, og kombineret med udbredt gulbrun farvetegning minder den om en kakerlak, når den piler af sted, hvis man finder den under en sten eller lignende.

Gulrandet fladøber (Nebria livida). Søby Brunkulslejer, 3. sept. 2011. Foto: S. Tolsgaard.
  

Forekomst i Danmark

Artens levested er nøgen, fugtig og solåben bund, især på havskrænter og langs større vandløb og søer. Sådanne biotoper har vi ikke mange af, og de trues i nogen grad af tilgroning. Gulrandet fladløber er således en ret sjælden art, også i vore nabolande, og arten kategoriseres på DMU’s danske rødliste som ”næsten truet” (NT).

Gulrandet fladløber er yderligere fundet i råstofgrave, hvor den især er kendt fra de midtjyske brunkulslejer. Jeg stiftede således bekendtskab med den ved Søby i 1970’erne, hvor arten også blev fundet flere andre steder i det midtjyske. Den regnfulde sommer i 2011 synes at have bevirket, at den netop i år er særlig talrig i brunkulslejerne ved Søby.

Den er også kendt fra mere naturlige biotoper i Midtjylland, bl.a. ved Sandfeld og Hald Sø, ligesom den er kendt fra havskrænter langs Vesterhavet og på Fur, ved Marselisborg, Halk og Trelde Næs. På øerne er der ældre fund fra Fyn, Ærø og Langeland, langs kysten i Nordsjælland og ved Fure Sø. De fleste nyere fund er fra Møn, Falster og Bornholm, bl.a. ved Klintholm og Sose Odde.

Søby Brunkulslejer. Her en artsfattig og endnu ikke tilgroet søbred, lokalitet for gulrandet fladløber. Foto: S. Tolsgaard.
  

Udvikling og levevis

Larveudviklingen foregår i løbet af vinterhalvåret, og den voksne bille kommer frem i løbet af sommeren. Ifølge Sven Gisle Larsson (Hansen, 1968) går der endnu et år, før den lægger æg, dette synes dog ikke helt klarlagt. Arten er udelukkende nataktiv og skjuler sig om dagen under sten og træstykker, eller i fugtige revner og sprækker. Man kan undre sig over, hvad så stor en løbebille kan leve af i det næsten fuldstændig øde terræn, hvor den forekommer, men den tager vistnok især meget små organismer, som springhaler, mider og små fluelarver.

Lille larve af Nebria livida. Søby Brunkulslejer, 3. sept. 2011. Foto: S. Tolsgaard.
  

Stor larve af Nebria livida. Sose Odde, 31. marts 2011. Foto: Ruth Ahlburg.
  

Behov for overvågning

Den gradvise tilgroning af sandområder og havskrænter synes alt i alt at have medført, at arten er blevet sjældnere (Jørum, 2006, 2010; Tolsgaard, 2009). Hvor den i 1970’erne kunne findes mange steder i de vidtstrakte sandområder ved Søby, er der kun ganske få nøgne områder tilbage, og noget lignende gør sig gældende på andre lokaliteter, hvor den tidligere fandtes.

I England betragtes Nebria livida som en nøgleart i forbindelse med overvågning og beskyttelse af kystklinter (Twelfer, 2006), og også i Danmark bør man være opmærksom på denne stærkt specialiserede løbebille.
  

Referencer

Bangsholt, F., 1983: Sandspringernes og løbebillernes udbredelse og forekomst i Danmark ca. 1830-1981. - Dansk Faunistisk Bibliotek bd. 4.

Fugle og Natur, [2011]: Gulrandet fladløber Nebria livida. - Fugleognatur.dk

Hansen, V., 1968: Sandspringere og Løbebiller. - Danmarks Fauna Bd. 76.

Jørum, P., 2006: Gulrandet fladløber Nebria livida (Linnaeus, 1758). - Dmu.dk

- 2010: Naturovervågning i Tarup-Davinde. Overvågning og registrering af biller i 2010. - Tarup-Davinde I/S.

Lindroth, C., 1985: The Caribidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica Vol. 15 (1).

Tolsgaard, S., 2009: Overvågning af det fredede areal Lundmose og Grønmose ved Sandfeld i 2009 med særlig henblik på billefaunaen. - Naturhistorisk Museum Aarhus.

Twelfer, M. G., 2006: Invertebrate survey of the softrock cliffs of Norfolk. - The Invertebrate Conservation Trust.

Wikipedia, [2011]: Gelbrandiger Dammläufer. - Wikipedia.org