Gejrfuglen

Publiceret d. 30. nov. 2015

Jørgen Terp Laursen

Under et besøg i Thy blev min kone Kirsten og jeg d. 16. aug. 2015 ringet op af Flemming Hørsted, som kunne berette, at en sortbrynet albatros nu igen var at se på Agger Tange. Efter 20 minutter var vi på pletten.

Og hvilket syn: En stor sort-hvid fugl, som på lange, smalle og svagt sænkede vinger kommer flyvende elegant ind over klitterne ved Agger Tange. Den havde formentligt fourageret nogle hundrede kilometer ude i Nordsøen og lagde nu an til landing som en anden jumbojet. Ud med landingshjulene - og så en kaskade af vand omkring fødderne, som selv de rastende knopsvaner ikke kunne gøre bedre.

Sortbrynet albatros (Thalassarche melanophris); Agger Tange, 16. aug. 2015. Foto: J. T. Laursen. 

Nu kunne man tro, at albatrossen ville holde sig for sig selv, men den havde andre planer. Det skal lige siges, at denne albatros er ret gammel i gårde: Den har således boet i mere end 10 år på Shetlandsøerne, siden flyttede den til Helgoland og er i de senere år også set flere steder langs Vestkysten, og det forlyder, at den nu er forsvundet fra Helgoland, hvor den boede i en sulekoloni. Når sulerne trækker til havs, mangler albatrossen tilsyneladende selskab, og det har den så tilsyneladende ment at kunne finde blandt knopsvanerne i den store sø på Agger Tange. Men den skulle blive klogere!

Man kunne jo ellers tro, at albatrossen med sin sort-hvide habit, lange gule kraftige næb og en smuk sort streg gennem øjet kunne vække interesse hos knopsvanerne. Den viser sig nemlig at være en pågående herre, der åbenlyst søger kvindeligt bekendtskab, og hvad er bedre end en smuk knopsvane, når nu ens artsfæller er tusindvis af kilometer borte? Men det er ikke så ligetil at finde sig en mage, og hvad skal der komme ud af et sådant parforhold? Albatrossens kurtisering havde den virkning, at svanerne svømmede væk, når den blev for nærgående. Dette sås flere gange helt indtil mørket faldt på - et fascinerende og kosteligt syn. Til sidst lå albatrossen ret alene og følte sig vel som den grimme ælling. Det er bestemt ikke sjovt at være albatros i Danmark, for her kan man hverken finde sig en partner eller gode venner, tværtimod kan man risikere at miste livet.

Tidligt mandag morgen blev albatrossen således mobbet af to havørne. Så tog den forståeligt nok benene på nakken og fløj væk ud over havet. Tiden må vise, om det er frygten eller kærligheden, der sejrer.

Referencer

Liebermann, A. H. et al., [2015]: Sortbrynet albatros (Thalassarche melano-phris) - fugleognatur.dk