Torsdag d. 5. maj 2016, kl. 10.00. Mødested: Svinsbjergvej 1, Katrinedal, Bryrup


Turleder: Jan Kjærgaard

Langkær er et gammelt højmoseområde i Velling Skov, som er delvis drænet, men nu under genopretning. Området er godt, både botanisk og zoologisk, så der er noget at opleve for alle. Her findes bl.a. hedelærke samt nogle år rødrygget tornskade, desuden stor rovedderkop (Dolomedes fimbriatus), sumpgræshoppe, rundbladet soldug, tranebær, benbræk, langbladet vandaks, og i den tilstødende lille dam finder man butsnudet og spidssnudet frø, stor og lille vandsalamander, vandedderkop, stavtæge og flodkrebs.

Gummistøvler anbefales, da turen foregår i meget fugtigt terræn. 

(Evt. samkørsel fra Aarhus i privatbiler kan aftales med Jørgen Terp Laursen senest 1. maj - og sig gerne til, hvis du har ledige bilpladser).

2014 06 26 langkaer hbjerregd
Udsigt over Langkær; 24. juni 2014. Foto: Henriette Bjerregaard.