Publiceret d. 16. juli 2018

Søren Tolsgaard


Efter fire dages intensiv bi-workshop på Samsø, hvor en afstikker til Vejrø indgik i planen, men hele tiden blev udsat pga. hård vind fra NV, var der endelig udsigt til roligere vindforhold mandag d. 25. juni, og fra Samsøs charmerende småbyer og landskaber gik rejsen nu mod en noget barskere verden.   

2018 06 24 nordbybakker stolsgaard
Vejrø set fra Nordby Bakker, 24. juni 2018; aftensol på nordklinten (21 m.o.h.), de mørke pletter i havet er net fra havbrug.

Tidligt om morgenen mødte jeg op i Langør Havn, hvor Vejrø og Bossernes opsynsmand, Jørgen Klejs, gjorde klar til afgang. Vejret var desværre overskyet og køligt, men det forlød fra DMI, at en opklaring kunne forventes.

Den lille motorbåd skød en god fart; vi passerede hurtigt Kyholm, så Lindholm, og i løbet af en lille halv time havde vi passeret Lindholm Dyb og lagde ind på Vejrøs vestlige odde.

2018 06 25 vejroe landing stolsgaard
Jørgen Klejs satte motorbådens stævn ind på stranden, og jeg kunne springe tørskoet i land på Vejrøs vestlige odde.


Ankomst på vestodden

Landingen følges af skrigende sølvmåger, hvis flyvefærdige unger løber rundt på stranden, men heldigvis ikke ret mange, idet mågerne vistnok kun har en lille koloni på vestodden, hvorimod det højere beliggende plateau, som omfatter størstedelen af øens areal, synes uden interesse for ynglende havfugle.

Ovenfor stranden knejser en lille ruin fra en svunden tid, hvor græssende kvæg holdtes under opsyn af en hyrde, som måtte udholde ensomheden måneder ad gangen. Det har næppe været en ønske-tjans, men ruinen står der altså endnu, som Vejrøs vel nok mest karakteristiske vartegn.

2018 06 25 vejroe ruinen stolsgaard
Udsigt fra ruinen mod Vejrøs vestlige odde; en begyndende opklaring fra NV er et opmuntrende varsel.


Viden om Vejrø og øens dyreliv

Med et areal på ca. 50 ha og stadig svindende, da særlig nordklinten eroderes med betydelig hastighed, har Vejrø altid været for lille og afsides beliggende til at have interesse ifm. menneskelig beboelse. Øen er dog ikke blot en sandbanke, men et leret morænelandskab og et af de mest isolerede vi har, idet havet udgør en barriere, som mange arter ikke har kunnet forcére.

Vejrø har således vistnok ingen spontant etablerede krybdyr eller landpattedyr (strejfende individer af brun rotte, husmår og ræv er dog ifølge Jørgen Terp Laursen registreret herfra), mens tre paddearter har eller har haft bestande her: strandtudse, grøn frø og lille vandsalamander. På plateauet findes adskillige vandhuller, og paddernes æg kan evt. være spredt hertil med vadefugle, men menneskelig aktivitet kan også have spillet en rolle.

Også adskillige ynglende fuglearter forekommer, bl.a. tejst og digesvale, og Achton Friis (1926-1928) har i sit klassiske værk De danskes øer givet en fin beskrivelse af Vejrøs fugleliv. Udsatte kaniner satte allerede dengang et markant præg på øen, sammen med kvæg og får, hvoraf her nu kun findes hårdføre, korsikanske bjergfår, mufloner.

2018 06 25 vejroe admiral stolsgaard
Der er ikke de store forventninger til diversiteten i Vejrøs insektfauna, men i læ af ruinen sidder en admiral (Vanessa atalanta) i en hyldebusk.


Insektfaunaen er hidtil kun sporadisk kendt, bl.a. har Viggo Mahler og Jane Anderson indsamlet biller og svirrefluer, mens forfatteren sammen med Otto Buhl og Thorkild Munk har indsamlet tæger, på kortvarige besøg for mange år siden. Havets effekt som spredningsbarriere fornemmes dog klart, diversiteten er beskeden, så det er værd at notere, hvilke i øvrigt udbredte arter, der ikke er registreret på Vejrø.

NB: Desværre foreligger endnu langtfra udførlige databaser over vore offentlige institutioners materiale, hvortil bl.a. de ovennævnte indsamlinger er tilgået. Vore miljømyndigheder har i mange år været fodslæbende, mens vore nabolande er længere fremme, hvad angår nationale artsportaler.

2018 06 25 vejroe mumier stolsgaard
Mere eller mindre indtørrede ådsler sås flere steder; t.v. muflon (Ovis musimon), t.h. kanin (Oryctolagus cuniculus).


En makaber konstatering

Som noget af det første konstaterer jeg, at mere eller mindre indtørrede mumier af havfugle, mufloner og især kaniner ligger rundt omkring i landskabet, hvor omsætningen af større ådsler åbenbart foregår meget langsommere, end vi er vant til. Det skyldes bl.a. fraværet af rovdyr, mens måger og havørn, som ifølge Jørgen Kleis af og til træffes her, langtfra kan holde trit med de højproduktive planteædere, der er udsat i nyere tid.

Heller ingen ådselgravere kan jeg finde, kun rovbiller og en enkelt møgbille på ådslerne, mens den ellers ret sjældne strandskyggebille (Phaleria cadaverina), som ernærer sig på indtørrede ådsler, er meldt herfra af Viggo Mahler. Men der observeres spyfluer og guldfluer alle vegne, hvilket må ses i sammenhæng med den langsomme nedbrydning af ådsler på jordoverfladen.

2018 06 25 vejroe guldflue stolsgaard
Guldfluer (Lucilia sp.) sås alle vegne, idet de lever højt på de mange ådsler, som kun langsomt bliver nedbrudt.


Insekterne vågner op

Mens vejret nu gradvis klarer op, begiver jeg mig langs sydkysten mod Vejrøs østside, hvor læ mod de fremherskende vinde fra NV bevirker, at man finder områdets mest frodige og artsrige biotoper. SØ-kystens nøgne skrænter har en oplagt beliggenhed for eventuelle kolonier af gravende bier og hvepse, men er dog til dels så høje og stejle, at muligheden for besigtigelse på nært hold er yderst begrænset.

I stedet gennemsøger jeg terrænet både neden- og ovenfor skrænterne mod SØ, hvor vegetationen i hvert fald synes velegnet. Tjørne- og slåenkrat dækker store områder og er yndede trækplanter for mange insekter i blomstringstiden, som dog er forbi for i år. Til gengæld blomstrer nu brombær, korbær, potentil, rynket rose og enorme mængder af agertidsel, som bør give gevinst, hvis der ellers er noget at komme efter.

2018 06 25 vejroe insekter stolsgaard
Øverst t.v. agerhumle (Bombus pascuorum), t.h. trebåndet sumpsvirreflue (Helophilus trivittatus); nederst t.v. buskgræshoppe (Polidopthera griseoaptera), t.h. okkergul randøje (Coenonympha pamphilus).


Det varer dog endnu nogen tid før solen for alvor bryder frem, og jeg finder de første humlebier i aktivitet, men deres antal forbliver nu påfaldende beskedent i dagens løb, hyppigst ses agerhumle, mens kun ret få stenhumle og jordhumle observeres; hertil kommer nogle mindre bi-arter (som pt. identificeres af Claus Rasmussen) og enkelte hvepse. Af dagsommerfugle iagttages også kun få arter, især lille kålsommerfugl, mens admiral og nældens takvinge er fåtallige, desuden enkelte okkergul randøje.

Ifølge Danmarks Fugle og Natur er også tidselsommerfugl, almindelig blåfugl, lille ildfugl og vejrandøje fundet på Vejrø. Flere af de nævnte dagsommerfugle er dog udprægede migranter, som ikke nødvendigvis yngler her. På samme site figurerer en melding om ca. 100 hunner af rødpelset jordbi (Andrena fulva) på gule blomster på klintekanten, som foreløbig må tages med et gran salt, idet der hverken foreligger foto eller belæg.

Visse insektarter er almindelige i Vejrøs i øvrigt artsfattige landskab. Migrerende svirrefluer er tidligt på færde i år, og de optræder allerede i stort antal, også på Vejrø. Buskgræshoppe og markgræshopper er ret almindelige, skumcikader og båndfluer stortrives på de mange agertidsler, mens ørentviste vrimler under sten. Gammaugle optræder i pænt antal, og krattet er flere steder meget hårdt angrebet af spindemøl (Yponomeuta sp.), hvilket er tiltrængt, hvis plateuet ikke skal domineres aldeles af tjørn og slåen.

2018 06 25 vejroe sommerfugle stolsgaard
T.v. lille kålsommerfugl (Pieris rapae) var talrig, antagelig pga. migration; t.h. spindemøl (Yponomeuta sp.), hvis larver flere steder havde afløvet krattet.


Tørken og dens følger

Tørken har nu hærget usædvanlig længe, og de vandhuller jeg finder frem til er alle udtørrede. Vegetationen på plateauet er dog stadig grøn og frodig, idet de dominerende planter givetvis er dybt rodfæstede i den lerede undergrund. Værre ser det ud på strandengen, hvor mange planter er solsvedne. 

Situationen er muligvis fatal for adskillige af Vejrøs dyrearter. Guldsmede synes fraværende, migrerende arter er muligvis fløjet bort, mens andre kan være gået til. For padder er en sæson uden ynglesucces ikke så afgørende, men langvarig tørke kan også være en udfordring for de voksne individer.

2018 06 25 vejroe vandhul stolsgaard
Et af flere udtørrede, små vandhuller på plateauet, som dog stadig var omgivet af frodig vegetation.

    
Natur versus civilisation

Østligst på plateauet findes - udover dyreveksler - flere nedklippede stier, som gør adgangen lettere, og et skur, en traktor og adskillige bænke gør klart, at der stadig er menneskelig aktivitet på Vejrø i form af jagt. Desværre finder jeg også en bunke skrald i form af plasticposer, engangsbleer og toiletpapir, formentlig efterladt af lystsejlere uden ærbødighed for naturen: Øv!

Hen på eftermiddagen går jeg ned på stranden for at bade i det klare havvand, mens en flok marsvin leger på revlerne, og sælerne på Bosserne skimtes i det fjerne. Provianten består af et stykke wienerbrød og en liter appelsinsaft, da jeg ikke som sludrehovederne "Nak og Æd" har fokus på et kulinarisk klimaks. Min fascination ved Vejrø består snarere i oplevelsen af at være på maximal afstand af civilisationen og fuldstændig omgivet af indtryk fra naturen.

2018 06 25 vejroe oestkyst stolsgaard
Strandeng med rynket rose på SØ-kysten; før tilbagetoget indledes, må Vejrøs enlige besøgende naturligvis også tage en selfie.

     
Flashback til mytologien

Mens jeg hviler lidt ud i eftermiddagens intense solskin, falder det mig ind, at mine nærmeste slægtninge på den øde ø er muflonerne, der rumsterer i krattet, men undgår nærmere kontakt. Tankerne driver videre til myten om Odysseus' mænd, som blev forvandlet til svin af troldkvinden Kirke, med stærkt forlænget ø-ophold og Odysseus' nedstigning i underverdenen til følge.

Jeg erkender, at muflonen er min nærmeste frænde på den afsides ø, og at svin eller får ofte har spillet en afgørende rolle i myterne om øde øer, fra Odysséen til Robinson Crusoe og Fluernes Herre, og ofte en ambivalent rolle, som inkluderer trolddom, ritualer, afsky og tilbedelse. Jeg er glad for, at mit ophold næppe bliver så langvarigt, at det bliver en kamp om overlevelse.

2018 06 25 vejroe sydskraent stolsgaard
Vejrøs sydklint er stejl og præget af hyppige skred, om end ikke nær så høj og farlig som nordklinten.

      
En ambivalent afsked

Til gengæld gør jeg nogle sidste anstrengelser for at indfange en lavtflyvende og listig humleflue-art (Villa sp.), af hvilken nogle stykker er i vedvarende aktivitet på strandengen. Det lykkes dog ikke, hvilket efterlader endnu en anledning til at vende tilbage til Vejrø, for det synes på mange måder langtfra tilstrækkeligt, hvad jeg har nået i løbet af denne sommerdag.

Men ude på havet ser jeg Jørgen Klejs' motorbåd nærme sig fra Bosserne og må haste langs sydkysten for at mødes på den vestlige odde til aftalt tid. Et enkelt sted ved foden af klinten bemærker jeg i farten, at en lille smule ferskvand pibler frem, som et løfte om livsmuligheder trods de barske vilkår.

2018 06 25 kyholm stolsgaard
På tilbageturen passeres Kyholm; også den er en oplagt destination for et kapitel i Kattegat-odysséen.

Motorbåden sejler stærkt, snart står jeg igen på Samsø, hvor der er et par timer til at rekapitulere begivenhederne, før færgen afgår til Hov.

På kajen spankulerer en flot, iriserende og tillidsfuld brevdue omkring, mens folk venter på færgen, men idet jeg kører ombord, ser jeg til min sorg, at duen er blevet kørt over, og fra dækket iagttager jeg lidt senere, at den allerede er blevet fjernet. Nogle gange iværksættes oprydning ekstremt hurtigt.

Jeg bør nok afslutningsvis tilføje, at det tog mig adskillige dage at komme helt til hægterne efter den forlængede workshops mange strabadser.

Tak til Brattingsborg Gods og til Jørgen Kleis for stor imødekommenhed. Fotos er, hvor intet andet er anført, taget af forfatteren, 25. juni 2018.


Referencer

Danmarks Fugle og Natur, [2018]: Vejrø (Samsø Kommune, Midtjylland) - www.fugleognatur.dk

Friis, Achton, [1926-1928]: Vejrø. I: De danskes øer, bd. II - www.google.dk

Gyldendal, [2013]: Vejrø (Kattegat) - denstoredanske.dk

Laursen, Jørgen Terp, 1983: Padder og krybdyr i Århus Amt - Silkeborg Bogtrykkeri

- 1984: Pattedyr i Århus Amt - Gern Bogtrykkeri

Nak og Æd, [2018]: En muflon på Vejrø - www.dr.dk

Nørgaard, Irene, [2013]: Ubeboet ø i brand - www.tv2.ostjylland.dk

Wikipedia, [2018]: Circe - en.wikipedia.org

- [2018]: Vejrø (Kattegat) - da.wikipedia.org