Publiceret d. 24. april 2019
Søren Tolsgaard
But what is the use of this history, what the use of all this minute research?
I well know that it will not produce a fall in the price of pepper, a rise in that of crates of rotten cabbages, or other serious events of this kind, which cause fleets to be manned and set people face to face intent upon one another's extermination. The insect does not aim at so much glory. It confines itself to showing us life in the inexhaustible variety of its manifestations; it helps us to decipher in some small measure the obscurest book of all, the book of ourselves. (Fabre: Minotaurus Typhoeus)
En ganske særlig bille
Det er et stort anliggende, men synes velfortjent, at den trehornede skarnbasse i rigt mål er forsynet med mytologiske navne. Linné navngav den efter giganten Typhoeus, mens artens trivialnavn mange steder i Europa refererer til Kretas sagnomspundne, hornede uhyre: Minotaurus.
Theseus angriber Minotaurus; oldgræsk vægmaleri. Foto: theartstack.com
Guldalderens store franske entomolog, Jean-Henri Fabre, dyrkede med særlig forkærlighed at studere insekter med yngelpleje. Han omfattede den trehornede skarnbasse med stor interesse og konkluderede, at yngelplejen hos denne slægt synes at være den mest avancerede blandt de europæiske gødningbiller.
Bemærk: Den trehornede skarnbasse har faktisk ingen fysisk kontakt med sit afkom (æg/larver/pupper) og er derfor i ordets snævreste forstand ikke egentlig yngelplejende, men forældrene forbereder larvernes opvækst gennem avanceret udgravning og nedlægning af fødedepoter, hvilket i mangel af mere specifikke begreber må betegnes som yngelpleje i bredere forstand.
Fra naturhistoriens glemmebog
Da Lars Dyhrberg Bruun og jeg i foråret 1999 opdagede en trehornet skarnbasse i Ry Sønderskov, hvorfra den ikke var meldt siden 1960'erne, besluttede jeg så vidt muligt at sammenfatte de danske fund af denne art ved at gennemgå litteraturen samt offentlige og private samlinger. Det blev et vidt forgrenet arbejde, de fleste referencer var ældgamle meddelelser, nyere fund blev afsøgt i de talrige tillæg til den danske billefortegnelse, museernes rodekasser blev gennemgået og vel omkring en snes aktive billefolk taget i ed.
En hel del interessante oplysninger så dagens lys, særlig kunne Mogens Frost Christensen dokumentere et nyligt fund fra Rold Skov med et ganske udmærket farvefoto; i Himmerland var arten herudover kun fundet for lang tid siden ved Ranum. Redaktionen på Flora og Fauna, som netop da havde givet sig i kast med at publicere enkelte farvefotos, fandt dog ikke skarnbassen værdig til en sådan luksus, så den måtte nøjes med en gengivelse i sort/hvid.
De mange muligheder, som internettet og digital fotografering nu byder på, var på dette tidpunkt endnu kun i støbeskeen. Og idet mit fokus lå på artens udbredelse i Danmark, gjorde jeg ikke meget ud af at afsøge international litteratur, men holdt mig mht. artens adfærd til Fabres legendariske studium af Minotaurus, som på visse punkter er blevet korrigeret af nyere forskning, bl.a. omfattende hollandske undersøgelser foretaget af Brussaard (1983).
Jean-Henri Fabre (1823-1915). Foto: public domain, wikipedia.org
Fabre vs. Brussaard: En verden til forskel
Dette gælder ikke mindst spørgsmålet om, hvilke formål hannernes mere eller mindre veludviklede trehorn anvendes til? Brussaard gør gældende, at det prominente udstyr anvendes i stridigheder mellem rivaler, mens han betvivler Fabres oplysninger om, at udstyret anvendes som redskab ifm. transport af gødningspiller: Sometimes he holds the pellet between his mandibles, but I have never observed the pellet being carried on the horns as described by Fabre. (Brussaard, 1983)
Ifølge Brussaard trækker hannen gødningspillen efter sig, idet han begiver sig baglæns afsted. Fabre synes enig så langt, at hannen tager fat i gødningpillen med sine mandibler, men beskriver dernæst to vidt forskellige muligheder for transporten: He conveys it to his mouth, either backwards, by dragging it with his forefeet, or straight ahead, by rolling it along with little strokes of his shield. (Fabre, 1910)
Da pilletransporten i reglen foregår om natten og/eller i fugtigt vejr, er det vel de færreste, som har iagttaget denne adfærd. Har den fantasifulde Fabre mon lagt overdreven vægt på et forlæns, skubbende forløb, beroende på en undtagelse eller en tilfældig situation? Eller har mon Brussaard i det flade hollandske landskab samt i sterile laboratorier budt skarnbasserne på mindre omfattende udfordringer, end Fabre har kendt i de mere kuperede franske bjergegne? Kan geografisk betingede adfærdsvariationer mon gøre sig gældende hér?
Min indsigt rækker ikke til at besvare disse spørgsmål, men divergensen går et skridt videre: Fabre gør gældende, at hannen slæber gødningspillen ned i yngleskakten, hvor han fæstner den til trehornet, hvorpå han smuldrer den til mindre stykker, som drysser dybere ned til hunnen. Men ifølge Brussaard overlades smuldringen til hunnen, så hannens trehorn finder ingen anvendelse i dette scenario.
Kan hannens opgave mon variere ift. mængden af tilgængelig gødning? Der synes at være enighed om, at skarnbasserne fortrinsvis anlægger yngleskakten i nærheden af rigelige mængder gødning, og i bedste fald kommer den da til at rumme op til 20 kamre med hver sit æg. Hvis gødningsforsyningen i nærområdet derimod svigter, forlænges hannens strejftog i omgivelserne og det kan komme så vidt, at han beslutter sig for at tage ophold ved en ny gødningskilde.
Hunnen vil i så fald i nogen tid arbejde videre i den gamle yngleskakt, idet hun synes tilbøjelig til at færdiggøre de påbegyndte opgaver, men når gødningen slipper op, følger hun i hannens fodspor, og parret kan om nødvendigt anlægge flere yngleskakter, indtil hunnen har lagt sine max. ca. 20 æg.
For at teste parrenes sammenhold agerede Fabre djævelens advokat, idet han lod nogle mærkede par arbejde i nogen tid, hvorpå han ødelagde det hele, så alle måtte begynde forfra. Det viste sig, at parrenes sammenhold som regel blev opretholdt på trods af sådanne forstyrrelser, men gentoges forstyrrelsen ofte nok med de samme par, opstod der uregelmæssigheder, både i pardannelsen og i arbejdet.
Helt i sin samtids ånd konkluderer Fabre: My daily shufflings have demoralized the borrowers; a crumbling home, always requiring to begun afresh, has put an end to lawful associations. Respectable married life becomes impossible from the moment when the house falls in from day to day.
I Felthåndbogen på fugleognatur.dk drøner Morten DD Hansen begejstret ud ad en tangent, idet han brygger videre på Vilhelms Bergsøes samtidige beskrivelse af skarnbasseparrets samliv, men jeg vil ikke dy mig for at insinuere, at Bergsøe vist har planket det meste af sin fortælling fra Fabre!
Man øjner i Fabres frodige beskrivelser, som langtfra ydes retfærdighed i disse korte uddrag, guldalderens romantiske og moralske livssyn, parret med fransk galanteri. Og i modsætning hertil fremstår Brussaard som et tørt og rationelt talerør for det neodarwinistiske perspektiv, der grundlæggende betragter enhver livsytring som udtryk for selviske geners uophørlige virksomhed.
Trehornet skarnbasse; Rebild Bakker, 8. okt. 2006. Foto: Vera Lyby Tolsgaard.
De sociale medier griber om sig
I efteråret 2006 var jeg på udflugt med familien i Rebild Bakker, og her traf vi igen den trehornede skarnbasse. Børnenes mobiltelefoner kunne nu fotografere digitalt, om end opløsningen var moderat, og et lidt uskarpt foto blev lagt på det spirende fugleognatur.dk, hvor motivet vakte nogen opsigt, da arten ikke var oploadet før.
Kort efter blev jeg for en tid ansat på fugleognatur.dk, idet jeg skulle medvirke til at opgradere dette medies funktioner udadtil. Det var i den optimistiske periode, hvor bl.a. også Myspace, Facebook og Youtube begyndte at vinde frem. Overalt øjnedes nye muligheder på mediefronten og mange blev spontant revet med af den kollektive begejstring.
Fugleognatur ejes af Thomas Eske Holm, der også har været ansvarlig for den digitale opbygning af den officielle danske rødliste, som gik stadig længere ned i kadance i nullerne, hvor Anders Fogh Rasmussen styrede dansk miljøpolitik med flosklen om fugle og frøer, der aldrig havde haft det bedre. Rødlistearbejdet blev nedprioriteret til frustration for mange naturinteresserede.
Fodfolk i rødlistearbejdet afventede dengang (og afventer stadig) politisk vilje til at etablere en national artsportal, nu forlængst en realitet i flere nabolande, men her måtte vi indtil videre nøjes med et privatejet medium, som ganske vist virkede temmelig lovende: Der blev gjort plads til flere og større billeder, udbredelseskort og andre funktioner kom til, men ejerens private rettigheder blev samtidig udvidet skridt for skridt, ligesom på de internationale sociale medier.
Umiddelbart før muligheden for at fjerne egne billeder blev afmonteret, og mens det kommercielle islæt i form af reklamer blev forstærket, gik jeg derfor som gammel aktivist i gang med at slette mine billeder. Det første foto, jeg havde oploadet, den trehornede skarnbasse, blev også det første, jeg slettede; inden jeg blev færdig med den omfattende proces, blev min profil dog spærret; og mere passionerede brugere har tilsyneladende ikke noget imod den førte politik, om end essensen af de i fællesskab indberettede informationer efterhånden kun er tilgængelig mod betaling.
Så langt er vor tid kommet fra den frie udveksling af informationer, som mange drømte om, da digitaliseringens muligheder endnu lå vidt åbne. Mængden af informationer er steget støt, dygtige forretningsfolk har taget ejerskab over det meste, og selv kommuner og offentlige institutioner har meldt sig bag private faner. Udlicitering er tidens mantra, og hvad skal man som græsrod stille op, når miljøpolitikken varetages af institutioner, hvis selvstændige initiativ er skudt i sænk?
Rebild Bakker, 17. april 2019; en unik nordøstjysk naturperle, hvis insektfauna endnu kun er sporadisk dokumenteret. Foto : S. Tolsgaard.
Mens naturhistorien eroderes
Som et eksempel på, hvorledes det står til, vender jeg tilbage til den trehornede skarnbasse. Foranlediget af et stigende antal indberetninger af arten skrev Inge Nagstrup i 2015 en artikel, der zoomer ind på situationen. Et udbredelseskort, rekvireret fra Naturbasen ApS - et derivat af fugleognatur.dk - har følgende tekst: Forekomst af trehornet skarnbasse 1899-2014.
Problemet er, at kortet kun inkluderer fem fund, der er ældre end årtusindskiftet, mens langt de fleste ældre fund (bl.a. Bornholm, Blokhus, Falster, Fanø, Kolding, Livø, Mors, Ranum, Skagen) ikke er med på kortet. Naturbasen ApS har endnu ikke lagt eller kunnet lægge disse fund i sin database, og derfor virker det langt ude i hampen, at kortet publiceres med den citerede tekst.
Det detaljerede kort bekræfter helt overfladisk den antagelse, at den trehornede skarnbasse er blevet mere almindelig. Nagstrup er ganske vist opmærksom på, at de mange nyere fund i høj grad skyldes øget feltaktivitet, men er hun - og læserne - mon fuldtud klar over de meget omfattende mangler på kortet fra Naturbasen ApS?
Min tidligere artikel om emnet (Tolsgaard, 2000) citeres af Nagstrup for, at trehornet skarnbasse dengang kun var kendt fra 10 lokaliteter, idet der hermed antagelig hentydes til de nyere fund, hvormed jeg i artiklen betegnede fund siden 1975. Trehornet skarnbase var dog ifølge min artikel inklusive ældre fund kendt fra i alt ca. 40 lokaliteter og langt mere spredt end de fund, som er gjort i de senere år.
Faktisk er de offentlige institutioner og grønne foreninger nu i fuld gang med at ditigalisere sådanne oplysninger, og Naturbasen ApS står givetvis på spring for at erhverve og distribuere alle sådanne oplysninger mod betaling, hvilket i givet fald vil medføre yderligere obstruktioner i græsrøddernes samarbejde med det offentlige.
Også tvist om fødepræferencer
Som en vigtig årsag til mange af de nyere fund anfører Nagstrup også massiv fremgang for kronhjort, en af trehornet skarnbasses foretrukne leverandører af gødning. Denne antagelse synes meget plausibel, og artiklens feltundersøgelser i det sydlige Jylland bekræfter en sådan sammenhæng, ligesom rydning og pleje af tilgroede heder kan være af stor betydning.
Gødningen blev hos Fabre overvejende leveret af får, hos Brussaard af kaniner; også i England, Tyskland og Polen anses kaninen som en vigtig leverandør. I det sydlige Baltikum (Kaliningrad), hvorfra skarnbassen tidligere har været meldt, anses sådanne fund nu for en fejlmelding, fordi der næppe har været kaniner i området (Alekseev, 2018), hvilket måske er lidt af en overfortolkning, idet den trehornede skarnbasse trives på gødning fra får og hjorte flere andre steder i Nordeuropa, traditionelt bl.a. i Danmark.
Når enkelte fund af den trehornede skarnbasse ifm. kogødning afslutningsvis af Nagstrup anvendes til at advokere for øget kvæghold fremfor fårehold på kendte og potentielle lokaliteter, forekommer det mig dog igen, at der skydes langt over målet. Artiklen skærer sit budskab helt ud i pap: Det er observeret på heder i Vestjylland, at Trehornet Skarnbasse ikke findes på lokaliteter, hvor der har været afgræsning med får i en årrække. Fåregræsning over en længere årrække har en tendens til at skabe en lukket vegetation (pers. comm. Henning Fjord Aaser, 2013). (Nagstrup, 2015)
Jeg kender ikke bemeldte kommentator, men konklusionen lyder som et ekko af visse ornitologers og botanikeres aversion mod fåregræsning. Og er det i orden at drible udenom århundreders naturhistorie med så tendensiøse argumenter? Kvæghold kan muligvis med succes mixes ind i plejen af visse hedeområder for som ønsket at åbne vegetationen, men optimalt for trehornet skarnbasse er det vel næppe, så man bør fremfor alt gå forsigtigt til værks, hvis den trehornede skarnbasse skal tilgodeses.
Uanset om der satses på kvæg eller får er det dog i alle tilfælde nødvendigt, at der fra tid til anden iværksættes en manuel naturpleje. Endvidere er det vigtigt, at dyrene har en lang sæson på lokaliteten. Trehornet skarnbasse er gerne aktiv fra september til december og igen fra februar til hen på foråret, og finder den kun udtørret gødning, vil den antagelig søge bort fra området.
Trehornet skarnbasse; t.v. han med gødningspille, t.h. hun; Rebild Bakker, april 2019. Fotos: Birk Fogde Ørnskov.
Det er i denne sammenhæng relevant at tilføje, at bestanden af trehornet skarnbasse i Rebild Bakker for nylig har vist sig mere omfattende end man hidtil har været klar over (pers. comm. Birk Fogde Ørnskov), og i dette vældige hedeområde synes kontinuert fårehold igennem årtier at have haft en ganske positiv betydning for den trehornede skarnbasses trivsel.
Afsluttende bemærkninger
Hvor langt den trehornede skarnbasse kan sprede sig via flyvning, er uklart. Nogle har tillagt arten ringe flyveevne, men enkeltfund fra Skåne og Bornholm tyder på, at den i visse tilfælde endog kan krydse Østersøen. Jeg har adskillige gange modtaget trehornede skarnbasser fra lysfælder opstillet ved Blåvand (Svend Bagger Larsen leg.); og Brussaard gør opmærksom på, at hunnen, om end med nedsat succes, godt kan gennemføre yngelplejen alene, hvilket gør kolonisation over større afstande mere sandsynlig.
De nordøstjyske populationer af trehornet skarnbasse befinder sig ved artens nordgrænse og må antages at være meget følsomme ift. klimasvingninger. De senere årtiers mildere klima kan derfor antagelig have en positiv effekt på disse bestande og øge muligheden for spredning til nye lokaliteter.
Tak til Birk Fogde Ørnskov for oplysninger om nye fund af trehornet skarnbasse i Rebild Bakker og for tilladelse til at anvende to af hans fotos til denne artikel; samt til Palle Jørum for at formidle denne kontakt.
Referencer
Alekseev; V., 2018: Scarabaeoidea (Insecta: Coleoptera) of the Kaliningrad Region (Russia): the commented actual checklist, assessment of rarity and notes to regional protection - researchgate.net
Brussaard; L., 1983: Reproductive behaviour and development of the dung beetle Typhaeus typhoeus (Coleoptera, Geotrupidae) - edepot.wur.nl
Fabre; J.-H., (1910): The life & love of the insect. Chapter X: Minotaurus Typhoeus - books.google.dk
Hansen, M.D.D. & al., [2007-2019]: Trehornet Skarnbasse, Typhaeus typhoeus - fugleognatur.dk
Jørum, P., 2003: Trehornet skarnbasse Typhaeus typhoeus (Linnaeus, 1758) - roedliste.au.dk
Nagstrup, I., 2015: Fremgang for Trehornet Skarnbasse (Typhaeus typhoeus) i Danmark i forhold til krondyrbestand og hedepleje - jydsknaturhistorisk.dk
Tolsgaard, S., 2000: Danske fund af den trehornede skarnbasse, Typhaeus typhoeus (L. 1758) (Coleoptera: Geotrupidae) - jydsknaturhistorisk.dk
UK Beetle Recording, [2019]: Typhaeus typhoeus (Linnaeus 1758) - coleoptera.org.uk