Publiceret d. 20. okt. 2019
Søren Tolsgaard
I den forløbne uge holdt jeg en lille efterårsferie i Thy, vejret var dog temmelig vådt og træls det meste af tiden. Så ikke meget at skrive hjem om, fjernsynet kørte til gengæld flittigt..
Endelig torsdag var der en opklaring, og dagens ekskursion gik til Bulbjerg. En detalje, som stødte mig her, var en turist, som førte sig frem helt ude på forbjergets kant trods tydelige forbud.
Letsindig turist yderst på Bulbjerg; 17. okt. 2019. Øverst t.h. nærbillede. Fotos: S. Tolsgaard.
Fredag aften læste jeg i de lokale medier, at der i nattens løb havde været et stort skred på Bulbjerg, givetvis forårsaget af den rigelige nedbør. Når den slags finder sted på Jyllands ryg, når efteretningerne dog næppe de landsdækkende medier!
Referencer
TV2 Nord, [2019]: Advarsel: Skred ved Bulbjerg Knude - tv2nord.dk