Gejrfuglen

Publiceret d. 17. febr. 2023

Jan Kjærgaard Jensen & Jane Gilby  
   

Mange har i tidens løb besøgt Skagens Gren, om ikke for andet, så for at opleve mødestedet for de to have. De fleste kører nok til P-pladsen ved Grenen Kunstmuseum, som er startstedet for Sandormen. Hvis man vælger at vandre til Grenen herfra, vil man normalt gå langs Kattegat-kysten. Men faktisk ligger der et fint naturområde mellem P-pladsen og Grenen, hvis man vælger en alternativ rute.

Luftfoto af Grenen. Man ser tydeligt det stribede landskab med klitrækker og mellemliggende lavere partier. Foto: Wikiwand (public domain). 
   

Området nordvest for P-pladsen består af et stort antal klitrækker med lavninger imellem. Klitterne er bevokset med typisk klitvegetation domineret af hjælme og havtorn. Lavningerne mellem klitterne har generelt mere fugtig jordbund, mange steder med fladvandede søer, ofte tilgroet med tagrør, men i læ af klitbankerne og med let fugtig jordbund opstår også gode vækstforhold for andre planter, og her har Danmarks nordligste skov etableret sig.
   

Registrering af plantearter

Vi besøgte området den 6. dec. 2022 og noterede de træer og buske, vi så. Da optællingen var lidt tilfældig, fandt vi givetvis ikke alle arter, men mønsteret er antagelig repræsentativt. Skoven bærer præg af at være selvgroet med minimal menneskelig påvirkning. Enkelte steder er der fældet træer, bl.a. gran, nok for at undgå spredning, men ingen andre indgreb blev noteret.

Tagrørs-huesvamp på årgammelt tagrør: En spøjs lille svamp.
   

Årstiden var ikke den bedste til at se på urtevegetationen, men vi noterede dog, at der også var en ret spændende urtevækst, bl.a. fandt vi vintergrøn, maj-gøgeurt, engelsød, gul iris og mjødurt. Svampe blev der kun set enkelte af, og årstiden var heller ikke dertil. Udover poresvampe og judasøre på dødt træ fandt vi kun tagrørs-huesvamp ude i rørskoven. Men givetvis vil der på den rette årstid også kunne findes hatsvampe.

De dominerende træer er dunbirk og gråpil, ingen er store, men en del ser dog ud til at være gamle. Ingen af træerne står systematisk, og tætte bevoksninger veksler med mere lysåbne. Under birk og pil vokser forbavsende mange arter af bærbærende træer og buske. Nogle, som havtorn, gråris, mosebølle, sortbær og ene, er hjemmehørende i klitterne, mens andre snarere er spredt hertil fra haver m.v. Det gælder bl.a. røn, solbær, berberis, dværgmispel og kristtorn.

Tabel: Træer og buske noteret på Skagen Gren, 6. dec. 2022.
     

Diskussion

Hele området ud til Grenen bærer præg af, at det er dannet gradvis med stadig nye strandvolde mod nord. Der opbygges en ny strandvold, hvorved en lavning evt. med fladvand afskæres. På strandvolden opbygges derpå en ny klitrække med en flade bagved - netop som den, hvor skoven vokser.

En sandsynlig proces for skovens dannelse er da: Der opbygges en ny strandvold mod kysten og her dannes en ny klitrække med hjælme og havtorn. Bag denne ligger en lavning med fugtig bund eller en lagune. Her fanges vindspredte frø af pil og birk, og træer vokser frem. Den noget fugtige bund er et perfekt voksested netop for de to dominerende arter. På samme vis som birk og pil ankommer også bævreasp, som, når den er etableret, kan sprede sig med rodskud. Disse første pionertræer danner efterhånden skov.

T.v.: Krager fouragerer i havtornkrattet. T.h.: Skoven når en betydelig højde i lavningerne.
   

I denne skov spirer derpå en lang række frø af bærbærende buske, som danner et supplement til de første træer og en egentlig underskov. Mon ikke vi kan forestille os, at drosler som solsort og sjaggere fouragerer i Skagen i løbet af dagen? Her æder de bl.a. bær i haverne, for senere at ”tabe” frøene netop i skoven på Grenen. Årsager til, at de flyver herud, kan bl.a. være:

- Det er kendt, at en del fugle (bl.a. solsort) udenfor yngletiden ofte har bestemte overnatningssteder, som de vender tilbage til hver aften, og herfra flyver ud til fourageringsområder om morgenen. Især aftentrækket kan være ganske markant, medens returtrækket om morgenen er mere diffust. Mon skoven på Grenen er et tiltrækkende overnatningssted?

- En supplerende mulighed er, at også havtornkrattet omkring skoven kan være et attraktivt fødesøgningssted, så fuglene søger herud netop på grund af bærrene, men undervejs mellemlander i skovens træer og ”taber” frø fra bær, som de har ædt i byen.

Vi bemærkede, mens vi gik her, at især krager sad i havtornen. Ofte sad én eller to højt, som på udkig, mens andre sad lidt nervøse i buskene og åd bær. Krager er dog ikke typisk fouragerende i villahaver, så de er næppe havernes frøspredere, men mon ikke drosler kan have tilsvarende adfærd? Vi så både sjaggere og solsorte herude.

Uanset hvilke fugle, der fungerer som spredningsvektorer, må det primært foregå i sensommer og efterår. Dværgmispel og kristtorn har nok en længere spredningstid, mens den bærplante, vi oftest så, var solbær, der kun har en kort spredningstid i sensommeren.

Modellen kan fint redegøre for skovens sammensætning. Frø fra gran kan dog også spredes med vinden, evt. med fygende sne, såkaldt slædespredning, idet de typisk spredes sent på vinteren eller tidligt om foråret.

I nordsiden fandt vi også enkelte små bøge. De er næppe spredt af småfugle, og afstanden er for stor til musespredning. De udgør lidt af et problem: Kan man fx forstille sig, at bog er deponeret her af krage eller skovskade?

Skagens Gren er især kendt for sit fugletræk, men måske skulle man også se lidt nærmere på plantevæksten i skoven herude. Der kunne godt gemme sig flere overraskelser.

Artiklens fotos er, hvor intet andet er anført, taget af Jane Gilby, 6. dec. 2022.