Publiceret d. 7. april 2024
Jørgen Terp Laursen
  

Den 31. marts 2024 fandt Søren Tolsgaard en lille flagermus, forulykket og mumificeret i en vase i et gammelt bindingsværkshus i Udby, ca. 12 km nord for Allingåbro. Jeg fik overdraget flagermusen til bestemmelse.

Der er fundet i alt 17 arter af flagermus i Danmark, og artsbestemmelsen er ofte en udfordring. Erfaring er som regel afgørende. Ved første øjekast er det helt fint at betegne en lille flagermus som en dværgflagermus, så er man i det mindste på rette vej. Men den går ikke, hvis man ønsker en nærmere bestemmelse, for i Danmark har vi flere små arter af flagermus, der ligner hinanden i det ydre.

2024.03.31 udby nordjurs stolsgaard
Dværgflagermus (Pipistrellus sp.), mumificeret eksemplar fundet i Udby, 31. marts 2024. Foto: J. T. Laursen.


Metode og et par råd

Flagermusen er undersøgt ved hjælp af faglitteratur ("Pattedyr i Norden” kan anbefales) og et avanceret elektronisk mikroskop. Til fjernelse af skind fra kraniet er anvendt 10 pct. brintoverilte fortyndet med vand (1:1).

Hvordan måler man størrelsen (kropslængde + hale) af en flagermus? Man bør søge råd i litteraturen for at se, hvorfra og hvortil man skal måle. Måltagning med fx en tommestok er i første omgang i orden, men en digital skydelære er meget bedre. Man kan også lægge en mønt ved flagermusen og tage et digitalt foto. Det er meget vigtigt at fotografere hoved og ører.

Dværgflagermus

Dværgflagermus, en af de mest almindelige flagermus i Danmark, blev indtil i 1980'erne betragtet som én art, men er i dag splittet op i to nært beslægtede arter: dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) og pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) (Møller et al. 2013). De to arter kan med sikkerhed kun adskilles på stemmen. Der er dog små morfologiske forskelle, som ikke skal omtales nærmere her.

Størrelse

Ved første øjekast ses tydeligt, at der er tale om en relativt lille art, det fortæller især kropslængden og de meget små fødder. Men kan vi mon komme lidt tættere på en artsbestemmelse?

Underarmsknogle

Underarmsknoglen er et vigtigt pejlemærke til bestemmelse af flagermus. Længden af underarmsknoglen hos flagermusen fra Udby er 32,15 mm. Det indikerer (Møller et al. 2013; Jensen 1993), at der kun kan være tale om en af følgende arter (min. og max. længde af underarmsknoglen er angivet i mm):

Skægflagermus (Myotis mystacinus) = 32,0-36,5 mm
Brandts flagermus (Myotis brandtii) = 33,0-38,2 mm
Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) = 28,0-34,5 mm

Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) = 27,7-32,7 mm

Myotis-arterne kan ikke skelnes fra hinanden på udseendet, men kan adskilles fra Pipistrellus-arterne på tandsættet (Baagøe 2012).

2024.03 udby norddjurs stolsgaard
Nærbillede af dværgflagermusens præparerede hoved. Foto: J. T. Laursen.


Tænder og kranie

Kendskab til tandformel i over- og underkæbe er vigtig til bestemmelse af flagermus. Udby-flagermusens tænder er her vist i 17 x forstørrelse. For at få adgang til tænder og se hele tandstillingen, fjernes hovedet fra kroppen og kraniet lægges i kogende vand i en halv time, hvorefter det tørres. Derefter er det som regel muligt at fjerne skindet med en pincet. Men er det ikke nok bruges fx brintoverilte. Og så er vi kommet til det spændende øjeblik: Hvad viser tandstillingen (tandformlen) i over- og underkæbe? Er det en af de to arter dværgflagermus?

Beskrivelse af Udby-flagermusen

Kropslængde minus halelængde: ca. 4,15 cm (er vanskelig at måle nøjagtigt). Pelsen er glat, rødbrunlig og har omtrent samme farve på over- og underside. Længde af underarmsknogle: 32,10 mm. Ører, snude og flyvehud er sortbrun. Halespids: ca. 1 mm. Ører noget trekantede og afrundede i spidsen. Ørelåg (tragus) aflangt og afrundet i enden. Sporelap (hudlap ved foden) tilstede. Fødder meget små.

Konklusion

På grundlag af især tandstilling i over- og underkæbe er der tale om dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) eller pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus).

Referencer

Bibrich M., (1964): Keys to vertebrates of Poland: Mammals

Baagøe H., (2012): Dansk Pattedyratlas (Afsnit: flagermus 1973-2004) - Gyldendal

Jensen B., (1993): Nordens Pattedyr - G.E.C. Gads Forlag

Jensen J. K. & O. F. Jørgensen, (2017): Pattedyr i Norden - Gyldendal

Møller J.D., H. J. Baagøe & H. J. Degn, (2013): Forvaltningsplan for flagermus - Miljøministeriet

Naturstyrelsen, (2013): Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermusarter og deres levesteder - Miljøministeriet

Staalsen, E. V., (2020): NOVANA 2020 - Aarhus Universitet

Tak

Tak til Eddie Fritze for gode råd om håndtering af flagermuskranie.

Opfordring

Jeg vil hermed opfordre alle til at sende mig døde flagermus: Læg den tørrede flagermus i en plastpose med klemlukning og derpå i en kuvert. Alle får svar. Før fremsendelse af flagermus bør du sende mig en mail: jtl(2)kirkeugle.dk

De undersøgte flagermus vil indgå i kortlægning af flagermusenes udbredelse i Danmark. Det er en vigtig opgave, som du kan medvirke til!