Publiceret d. 9. marts 2021

      

2021 02 13 langaa stolsgd
Sangsvaner (Cygnus cygnus) nær sammenløbet af Gudenå og Lilleå ved Langå, hvor de rastede godt en uges tid midt i febr., inden de fortsatte nordpå. Fotos: S. Tolsgaard.

   

2021 02 ostergdsk stolsgd
Tv. honningbier (Apis mellifera), 19. febr. Th. is-slørvinge (Capnia bifrons), 21. febr. Østergård Skov ved Malling. Fotos: S. Tolsgaard.

       

2021 02 27 aarhushavn jtl
Vandrefalk (Falco peregrinus), hun i redekassen på Aarhus Havn, 27. febr. Foto: J. T. Laursen.

          

2021 aarhushavn jtl
Øverst tv. sortgrå ryle (Calidris maritima). Nederst tv. snespurv (Plectrophenax nivalis). Th. bjergirisk (Linaria flavirostris). Alle arter på Aarhus Havn i nærheden af færgelejet, febr.-marts. Fotos: J. T. Laursen.

 

2021 aarhusunihospital shojager
Hvidvinget måge (Larus glaucoides), Skejby Universitetshospital, er også set på Aarhus Havn. Foto: S. Højager.

  

2021 aarhusforsthave shojager
Rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla), Aarhus Forsthave, hvor 2 eks. i nogen tid har opholdt sig. Foto: S. Højager.

    

2021 03 02 hadstenkirke stolsgd
Tv. jordhumle (Bombus terrestris) på forårslyng (Erica carnea). Th. nældens takvinge (Aglais urticae). Hadsten Kirke, 2. marts. Foto: S. Tolsgaard. 
          

 

Publiceret d. 28. nov. 2020

2020 jul oebf

Følgende forbløffende historie foregik i Polen for et par år siden: 

Ved Guds Moder, hvilken skabning er det? .. Adam Siebert kneb sig i armen og troede ikke sine egne øjne. Han havde set meget i sin levetid, men endnu aldrig set en rød bison. Måske så han galt på så lang afstand? Han vendte sin kraftige kikkert mod bisonflokken, der græssede i udkanten af Biełoweiza-skoven og blev endnu mere overrasket ..


Referencer

Wonders of the World, 2020: Photographer saw something strange in a Bison herd! - www.youtube.com

2020 11 24 mariendal stolsgaard
Græssende kvier ved Mariendal, 24. nov. 2020. Foto: S. Tolsgaard.

 

*24/3 1946 i Aarhus 4/10 2018 i São Paulo

Jens Gregersen, Kaj Halberg & Jørgen Terp Laursen
    

ØBF blev i august 2020 kontaktet af en forsker på AU, der har haft Mogens Glass som studievejleder. Han oplyste, at Mogens døde i Brasilien i 2018.

Mogens var en af pionererne omkring det grønne foreningsliv i Østjylland i 1960erne og -70erne. Med sit store intellekt, sin fantastiske hukommelse og enestående faglige viden var han et lysende eksempel for mange af os andre i foreningslivet.

Men det var ikke mange år, vi fik glæde af Mogens' venlighed, underfundige personlighed og faglige viden, som han villigt delte med os. Da han havde uddannet sig som biolog, og forskningsmulighederne ikke var gode i Danmark, var det ham naturligt - men i øvrigt usædvanligt dengang - at søge arbejde udenlands. Det blev i Brasilien, hvor han koncentrerede sin karriere om at forske i sit speciale: krybdyrenes åndedræt.

Jens Gregersen har mange gode erindringer: Mogens medvirkede til, at ØBF - oprindeligt Natur og Ungdom eller Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening - fik styrke, originalitet og engagement. Han var en stor personlighed og rummede stor hengivenhed - også overfor mere skæve typer. Samtidig var han fagligt meget overbevisende og ofte helt i front. Han var også meget kunstinteresseret og malede selv.

I årene 1968-1973 var jeg ofte på tur med Mogens, hovedsageligt til Brabrand Sø, men også til Kysing Fjord, Alrø og Tåstrup Sø. Det var altid fantastisk at møde Mogens eller være på tur med ham. Der var en andægtig ro over ham - en næsten meditativ ro, som forplantede sig til os andre. 

I vinteren 1968-69 afholdt ØBF en lejr i Skåne. Vi tog natfærgen fra Århus til København og herfra med færgen til Malmö, hvorfra vi cyklede de ca. 30 km til en 'stuga' ved bredden af Fjällfotasjön, som vi delte med Natur og Ungdoms afdeling i København. Det var fantastiske vinterdage med sne og frost, islagte søer og mange ørne, hvilket vi ikke var forvænte med. Nytårsaften var der lidt festivitas, og iført sin grønne regnjakke, kikkerthylster, gummistøvler og med en øl i hånden opførte Mogens en imponerende kosakdans foran stuens kakkelovn - et festligt syn!

Under et ophold i Danmark i 1989 besøgte Mogens os på Vorsø, og jeg havde senest kontakt med ham i 1991.  

1965 fjand knudpedersen
Fjand Camping v. Nissum Fjord, 1965: Mogens Glass, Kaj Halberg, Torben Hviid Nielsen. Foto: Knud Pedersen.  

   
Kaj Halberg
har følgende erindringer: 
I sommeren 1965 havde Torben Hviid Nielsen, Knud Pedersen og jeg fornøjelsen af at tilbringe 14 dage sammen med Mogens omkring Nissum Fjord. Fra campingpladsen i Fjand cyklede vi ud til forskellige lokaliteter omkring fjorden, bl.a. Fjandø, Bøvling Klit og Felsted Kog. Det førte bl.a. til en artikel om ynglefuglene på Fjandø i Natur og Ungdoms foreningsblad. 

I sommeren 1969 tilbragte Finn Lund, min bror Leif og jeg 14 dage sammen med Mogens på Færøerne. Mogens havde lovet Boy Overgaard Nielsen på AU at indsamle myg og stankelben. Men ak, hans medbragte syltetøjsglas var kun let fyldt med sprit, så ved hjemkomten var dyrenes ben faldet af og sad klistret til glassets sider.

1969 nordsoen leifhalberg
På færgen til Færøerne, 1969. Kaj Halberg, Mogens Glass (m. pibe i hånden), Finn Lund. Foto: Leif Halberg.   

    
Og så var der skovhornuglerne i Søskoven ved Brabrand Sø i vintertiden. 
Når møderne var forbi, rejste Mogens sig, klappede på kikkerthylsteret, der sad på skrå fra skulderen til hoften, og sagde: Hmm, er der nogen, der vil med ud at se på ugler i morgen aften? Så var vi mange, der meldte os. Det var jo altid en fornøjelse at være på tur med Mogens og suge af hans viden.

Med sit organisatoriske overblik anbragte han os på diverse poster rundt om Søskoven, hvor vi skulle notere, hvornår uglerne fløj ud og i hvilken retning, mens han selv stod midt på en mark og rakte sin lysmåler op i luften. Det var stemningsfulde skumringer, hvor man aldrig vidste med sikkerhed, hvordan uglerne ville opføre sig. Og vores arbejde var ikke forgæves, for i DOFT skrev Mogens senere en artikel om skovhornuglens udflyvning fra vinterstadet i relation til lysmængden.

soeskoven brabrand jensgregersen
Mogens rækker sin lysmåler op i luften under skovhornuglernes udflyvning fra Søskoven v. Brabrand Sø. Tegning: Jens Gregersen.     

  
Vi var også nogle stykker, der besøgte Mogens i hans hjem på Hellerupvej. Her åbenbaredes hans særegne musiksmag, bl.a. fik vi en prøve på Karlheinz Stockhausen - lidt af en konstrast til den musik, der i mit hjem normalt blev hørt søndag morgen på Giro 413.

Da Mogens besøgte Vorsø i 1989, fortalte han om sit arbejde med krybdyrenes åndedræt. Mogens og hans kolleger i Brasilien tog ud i det store sumpområde Pantanal for at fange kaimaner, som de transporterede hjem til laboratoriet. Jeg spurgte ham, om de ikke var vanskelige at fange, men han svarede: Nej, de er stjernedumme, om natten lyser man dem i øjnene med en lommelygte, og så kaster man sig over dem!

kaiman mogensglass jensgregersen
Mogens kaster sig komplet frygtløs over en kaiman. Tegning: Jens Gregersen, inspireret af Mogens' besøg på Vorsø i 1989.  

   
Jørgen Terp Laursen
erindrer: Jeg husker især en særlig ekskursion med Mogens. 
Vi cyklede til Norsminde og gik langs sydsiden af fjorden. Pludselig blev vi vidner til, hvordan en sølvmåge flere gange fløj højt op med en blåmusling, som den slap over nogle store strandsten i håb om, at den ville gå itu. Mogens mente, at det sjældent var set og beskrevet, at fugle bruger værktøj ifm. fødesøgning. Det ville han efterforske og publicere - og det gjorde han!

2005 mogensglass brasilia
Festli
gt møde med kollegaer i 2005: Ted Taylor, Jim Hicks, Mogens Glass, Augusto Abe, Tobias Wang, Tadeu Rantin. Foto: Physiology News.

  
Som forsker var Mogens meget respekteret og produktiv, specielt omkring åndedrættets udvikling hos de vekselvarme hvirveldyr. Siden 1989 var han tilknyttet universitetet i Säo Paulo, og han efterlader sig hustru og en voksen søn i Brasilien. I de senere år havde Mogens desværre helbredsproblemer og måtte indstille sit arbejde.

Vi håber, at Mogens i en stille stund har haft tid til at tænke tilbage på sine gamle venner i Aarhus, som siden da har udgjort grundstammen i ØBF.
   

Referencer

Prabook, [2020]: Mogens Lesner Glass - prabook.com

Ramage, A., Taylor, T. & T. Lovick, 2006: Physiology in Brazil - Physiology News 62: 7-10

 

Publiceret d. 12. sept. 2020

Jørgen Terp Laursen
   

Efter fire års ventetid lykkedes det i 2020 at få vandrefalk (Peregrine falcon) til at yngle i en redekasse på Århus Havn. Det er en særdeles stor glæde, at projektet nu har båret frugt. Parret fik tre unger, som blev ringmærket. Radio og TV Østjylland var på pletten og kunne berette om, at vandrefalken nu for første gang i 200 år har ynglet i Østjylland.

2020 aarhus jtlaursen1
Vandrefalke-hunnen har fanget en due, men angribes af en sølvmåge. Foto: J. T. Laursen.

Der er anvendt mange timer på overvågning af parret. Det kan du læse mere om i dagbogen på hjemmesiden om vandrefalk i Danmark. Det har været en stor oplevelse og ikke mindst for de ca. 25 personer, der deltog på ØBFs ekskursion til falkeopvisning på havnen.

2020 aarhus jtlaursen2
Vejning af vandrefalke-unge, som heldigvis er helt rolig. Foto: J. T. Laursen.
    
 

ØBFs vandrefalkekasse-projektet er nu markant udbygget, så der er opsat i alt syv vandrefalkekasser i Østjylland. De fordeler sig med Nørresundby, Ålborg, Randers Havn, Randers SV, Aarhus (2 kasser) og Skovby. Alle redekasser vil blive overvåget. Jeg takker de ØBFere, der har deltaget i opsætning og tjek af kasserne. Mere herom senere.


Referencer

East Jutland Biological Society, [2020]: Vandrefalk, Peregrine falcon in Denmark - www.vandrefalke.dk 

Laursen, J. T., (2020): Første kendte ynglefund af vandrefalk i Østjylland - www.gejrfuglen.dk   

 

Publiceret d. 24. maj 2020; senest redigeret d. 1. juni 2020

Jørgen Terp Laursen
 

Så skete det!

Den 15. maj 2020 kunne det dokumenteres, at vandrefalke-parret på Aarhus Havn har fået mindst én unge. På et vildtkamera-foto ses den lille fyr og en voksen vandrefalk sidde nok så smukt og kikke ud mod Aarhus og den verden, ungen om nogle måneder skal opleve. Siden er yderligere to unger observeret. Det er for mig en stor personlig oplevelse, fordi jeg i efterhånden i en del år har fulgt falkeparret på tæt hold på Aarhus Havn. Tiden er brugt på spændende adfærdsstudier og et håb om, at arten ville yngle - og nu skete det så!

2020 aarhushavn jtlaursen
Vandrefalk (Falco peregrinus), han på Aarhus Havn. Foto: J. T. Laursen.

  
Etablering af par

I februar 2016 opsatte jeg to redekasser på Aalborg Portlands siloer i det lukkede havneområde. Et halvt år senere dukkede den nuværende han op på havnen. Han sås af og til i 'Vestkassen' (redekassen, der vender mod DLG) og sjældent i 'Østkassen' (der vender mod Mols).

I 2018 sås en hun på havnen, men kemien passede tilsyneladende ikke, for efter ca. 3 uger forsvandt hun igen. I juni 2019 sås for første gang den nuværende hun, og siden da har de to falke holdt sammen. Hunnen er betydelig større end hannen og har lidt mørkere fjerdragt. Meget tydede på, de ville vælge Vestkassen som ynglested, fordi de oftest sås dér. Men sådan skulle det ikke gå. Den 15. marts 2020 sås meget overraskende to æg i Østkassen, som de dog desværre forlod, sikkert pga. forstyrrende færdsel.

Dermed syntes alt håb ude for succes på Aarhus Havn i 2020, men falkeparret havde andre planer. Efter ca. 34 dages rugning fik parret opfyldt deres ønske i Vestkassen. Jeg var ikke bekendt med, at vandrefalk kan lægge et nyt kuld æg samme år og så endda på et nyt redested.

2020 03 28 aarhushavn jtlaursen
Vandrefalk i Vestkassen på Aarhus Havn. Foto: J. T. Laursen.
   

Om nogle dage vil man med teleskop kunne se ungerne i kassen fra DLG-bygningen. Jeg vil gerne sige de ØBF-medlemmer, der har været hjælpsomme omkring vandrefalkekasseprojektet, en meget stor tak!

Referencer

Projekt Vandrefalk Aarhus Havn, Danmark - www.vandrefalke.dk

 

Sendt på DR 1, d. 12. april 2020

Jørgen Terp Laursen


Som mange andre naturinteresserede så jeg frem til at se Danmarks smukkeste, autentiske naturfilm, som serien var blevet omtalt. Superlativerne har været mange...

2020 jtl 

Jeg satte mig i sofaen med kaffe og i dagens anledning et stykke lagkage. Med den optakt og omtale naturfilmen havde fået, kunne det næsten ikke gå galt. Men, men... Vi var ikke kommet langt ind i filmen, før jeg og min kone gentagne gange udbrød: Nej! Nej!

I begyndelsen af filmen ses en lang frekvens af halsbåndmus, en velvalgt art, når man vil filme skovens dyreliv. Men hvorfor har man ikke også filmet rødmus? Netop de to musearter er typiske skovarter i Danmark, hvor rødmusen endda delvist er dagaktiv. Alt for mange optagelser af halsbåndmus var uskarpe og tyder på optagelser i fangenskab. Det er pinligt. Man kunne lave fine optagelser af de to arter i min have!

Generelt fremstod landskaberne ofte i overnaturlige farver. Musikvalg var til tider også diskutabelt og ofte så højlydt, at Mads Mikkelsens bløde, behagelige stemme blev overdøvet. Det var rammerne for filmen. Scenerne med rådyr, ræv og grævling var smukke, informative og velkomponerede og beskriver godt deres levevis. Men det var desværre ikke standarden for naturfilmen.

Flere af filmoptagelserne var meget skuffende med tydelig brug af tamme fugle. ”Stor hornugle” og en gabende kongeørn, jo tak. Scenerne med kongeørn og musvåge var nærmest pinlige og helt unaturlige. En tam skov-/husmår på ægrøveri, optaget nærmest i jordhøjde, var helt urealistisk.

Jagtscenen med ugle og mus kunne jeg godt tænke mig at se igen, for jeg tror, jeg så syner. Uglen var ikke en stor hornugle, men formentlig den hos os ikke-hjemmehørende art, Great horned owl (Bubo virginianus), sikkert lånt hos en falkonér. Hvis ikke jeg tager fejl, havde man her anvendt natuglens tuden for at skabe den rette stemning hos hornuglen. Klippet med uglens musejagt i skovbunden var også dårligt og totalt forvirrende. Sidst på jagtscenen sås en større, meget mørk og ret nøgenhalet mus i skovbunden, som til forveksling lignede en sort rotte (en laboratorie-rotte), som var sluppet ud på skovbunden. Sådan laver man naturfilm i Danmark. Ak!

Filmholdet, tilrettelæggerne, klippefolk og den faglige bistand har generelt ikke været gode nok. Hvorfor har man ikke benyttet vildtkamera noget mere? Alt for mange optagelser virkede unaturlige. Med de krav publikum kræver af naturfilm i dag, må man af ressourcehensyn lave mange, ikke naturlige optagelser. Det er også OK. Kunsten er så, at få det til at fremstå naturligt. Det har man ikke formået i denne film. Næppe mange udenlandske TV-stationer vil købe dette afsnit af den danske naturserie.

NB. Under tilrettelæggelsen af naturfilmene, fik jeg en forespørgsel fra filmselskabet om hjælp med optagelser af kirkeugle, men sagde pænt nej tak. Det har jeg ikke fortrudt. Lad os nu passe på de sidste danske kirkeugler.

Næste afsnit skal blive bedre!

 

Publiceret d. 11. april 2020

Jørgen Terp Laursen

I 2016 oprettede Østjysk Biologisk Forening (ØBF) Projekt Rød glente i Østjylland. Projektet fortsætter frem til oktober 2020 med fokus på ynglebestand og ungeproduktion.

milvus milvus jensjandersen
Rød glente (Milvus milvus). Foto: Jens Jørgen Andersen.


Rød glente ankommer som regel til ynglepladserne omkring 1. april og afslutter normalt yngleperioden i første halvdel af august. 

Projektet omfatter: Observationer af ynglepar eller formodede ynglepar, to fugle set sammen, skrig, parringsflugt, redetræ, ynglested, rugende fugle, antal unger, trusler, dødfund etc. – også ældre ynglefund/oplysninger har interesse.

Kontakt mig gerne for at tilmelde dig glente-projektet og opfordr gerne andre til også at deltage. Det er naturligvis op til alle, hvor meget man vil deltage i det spændende projekt. Redefund og ynglelokalitet ydes fuld diskretion. Ingen ynglelokaliteter publiceres med navn – så du kan trygt deltage i projektet.

Ynglesæsonen 2020 er sidste år for Projekt Rød glente i Østjylland. Jeg håber derfor, du vil gøre en særlig indsats for at indsamle oplysninger om arten. Deltag i et spændende projekt!


Kontakt

Jørgen Terp Laursen (Formand, ØBF)
Tlf: 61 51 64 64
Email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Facebook: Rød glente i Østjylland

Du kan læse mere om projektet/resultaterne på www.vandrefalke.dk.

 

Publiceret d. 26. febr. 2020

Jørgen Terp Laursen


Ser vi lige bort fra ulven er mårhund og ræv de største toprovdyr i Danmark, som ofte skaber konflikter med menneskelige interesser. Nu er det så især mårhunden, der har fået ørerne i maskinen og ulven har fået lov at passe sig selv - i hvert fald for et stykke tid. 

Der er tilsyneladende delte meninger om mårhundens negative påvirkning af dyrelivet i Danmark, men den generelle holdning er klar: Mårhunden hører ikke hjemme i den danske natur, og bestanden er helt ude af kontrol! Det er en foruroligende udvikling som forståeligt bekymrer bl.a. danske jægere, DOF, ØBF og tusindvis af naturelskere. Det store arbejde, som bl.a. DOF og Fugleværnsfonden har ydet for at fremme især fuglelivet i Danmark, har med mårhunden indvandring lidt et alvorligt knæk. Og vi må bestemt ikke glemme, at mange jægere også har ydet deres for at fremme især fuglelivet.

I mårhundedebatten er jeg af den mening, at der skal flere beviser på bordet, før vi kan lave en målrettet bekæmpelsesplan. Vi fokuserer i denne tid meget på mårhunden, men glemmer helt rævens rolle i det økologiske system. Den spiser givet det samme som mårhunden og er heller ikke nogen kostforagter. I hvor høj grad er der konkurrence om føden hos de to arter? Kan det tænkes, at den voldsomme stigning i mårhundebestanden, har reduceret rævebestanden? Hvilke tiltag har man gjort i udlandet for at bekæmpe mårhund? Disse og flere spørgsmål er det påtrængende at få svar på. Her kommer så forskerne ind i billedet, som jeg tidligere har nævnt. Vi kan ikke blive ved med at tale og skrive om mårhunden – nu må der handles!!

2020 jtlaursen
Ræven kan træffes næsten overalt i det danske landskab og som her inde i byen på en legeplads. Foto: J. T. Laursen.

 

Publiceret d. 8. dec. 2019

  

Hermed offentliggøres årets vinderbilleder i ØBF's fotokonkurrence 2019. I kategorien "billeder med øjne" måtte der pga. dødt løb mellem fire billeder hele tre afstemninger til, før den endelige vinder blev fundet: Stort tillykke! 

2019 11 21 costarica shoejager
Billeder med øjne: Rødøjet løvfrø (Agalychnis callidryas); Costa Rica, 21. nov. 2019. Foto: Søren Højager.

2019 04 23 ulbjergklint mskovsen
Billeder uden øjne:
Opret kobjælde (Anemone pulsatilla); Ulbjerg Klint, 21. april 2019. Foto: Margaret Skovsen.

2019 09 15 gudenaa shoejager
Sjove billeder:
Ingen tvivl om den sag! Klar skiltning ved Gudenåen, 15. sept. 2019. Foto: Søren Højager.    

 

Publiceret d. 27. okt. 2019

Jørgen Terp Laursen
    

D. 16. okt. 2019 var jeg, som så ofte før, en tur på Århus Havn for at se efter vandrefalk. I år er der set både han og hun; vi ser derfor frem til ynglesæsonen 2020, hvor vi måske får det første kendte ynglefund af vandrefalk i Østjylland nogensinde. Nu er det ikke sådan, at man bare tager ned på havnen og ser vandrefalk. Man må være tålmodig og vente.

2019 10 16 aarhushavn jtlaursen2
Tv. to voksne marsvin (Phocaena phocaena); th. hvid vipstjert (Motacilla alba); 16. okt. 2019.

   
I ventetiden kan man se sig lidt omkring. Den dag havde jeg lejlighed til at se 2-3 voksne og en unge af marsvin i bassinet ud for DLG, hvorfra man også kan se over på ØBFs vandrefalkekasse. Hun og unge svømmede tæt sammen, frem og tilbage. Samme sted var der også en alk og i et andet bassin var en spættet sæl på jagt, sikkert efter makreller. Men den fortrak tilsyneladende fra området, fordi den blev generet af en lodsbåd. En hvid vipstjert tog sig et soppebad, og samtidig fløj tamduerne nervøst omkring fordi en vandrefalk viste sig over nogle havnebygninger.

2019 10 16 aarhushavn jtlaursen
Vandrefalk (Falco peregrinus), han i ØBF's vandrefalkekasse, 4. okt. 2019.

    
Alle artiklens fotos er taget på Aarhus Havn af forfatteren.

 

Publiceret d. 25. okt. 2019

Søren Tolsgaard
   

Siden søndag er der fundet stadig flere døde vildsvin på Ærøs strande.

De menes at stamme fra Polen eller Tyskland, druknet og drevet med strømmen pga. de seneste ugers kraftige nedbør. De danske myndigheder nægter at teste, hvorvidt vildsvinene er smittet med svinepest. Hvis der konstateres svinepest på dansk jord, vil det medføre et alvorligt tilbageslag for dansk svineeksport, som i øjeblikket tjener tykt på svinepestens hærgen mange andre steder.

   
Referencer

Fyens Stiftstidende, 25/10 2019: Vildsvin nummer otte driver i land på Ærø - fyens.dk

JydskeVestkysten, 24/10 2019: Døde vildsvin ved Ærø testes ikke for frygtet svinesygdom - jv.dk

Jyllands-Posten, 25/10 2019: Syv døde vildsvin på Ærø har skabt debat om test for afrikansk svinepest - jyllands-posen.dk  

Landbrugsavisen, 23/10 2019: Endnu et dødt vildsvin fundet på Ærø - landbrugsavisen.dk

 

Publiceret d. 21. okt. 2019

Jørgen Terp Laursen
    

Ynglesæsonen for rød glente er slut for i år, men du har endnu mulighed for at indsende oplysninger til Projekt Rød glente i Østjylland 2018-2020.

2019 orting mose jtlaursen
Rød glente (Milvus milvus); Ørting Mose, 2019. Foto: Jørgen Terp Laursen.
    

Ønsker du ynglelokaliteter eller mulige ynglelokaliteter hemmeligholdt kan du trygt sende dem til mig via min mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it . Jeg er også meget interesseret i oplysninger om ungekuld og ældre ynglefund fra Østjylland.

   
Referencer

Laursen, J. T., 2019: Projekt rød glente i Østjylland 2019-2020 - gejrfuglen.dk

www.vandrefalke.dk

 

Publiceret d. 20. okt. 2019

Søren Tolsgaard
   

I den forløbne uge holdt jeg en lille efterårsferie i Thy, vejret var dog temmelig vådt og træls det meste af tiden. Så ikke meget at skrive hjem om, fjernsynet kørte til gengæld flittigt..

Endelig torsdag var der en opklaring, og dagens ekskursion gik til Bulbjerg. En detalje, som stødte mig her, var en turist, som førte sig frem helt ude på forbjergets kant trods tydelige forbud.

2019 10 17 bulbjerg stolsgaard1
Letsindig turist yderst på Bulbjerg; 17. okt. 2019. Øverst t.h. nærbillede. Fotos: S. Tolsgaard.
   

Fredag aften læste jeg i de lokale medier, at der i nattens løb havde været et stort skred på Bulbjerg, givetvis forårsaget af den rigelige nedbør. Når den slags finder sted på Jyllands ryg, når efteretningerne dog næppe de landsdækkende medier!


Referencer

TV2 Nord, [2019]: Advarsel: Skred ved Bulbjerg Knude - tv2nord.dk

 

Publiceret d. 6. maj 2019

Jørgen Terp Laursen


Hjælp søges: Deltag i et spændende projekt! 

I 2016 oprettede Østjysk Biologisk Forening ”Projekt Rød glente i Østjylland”. Projektet fortsætter i 2019 og afsluttes i okt. 2020. Hovedformål er kortlægning af ynglebestanden. Rød glente ankommer som regel til ynglepladserne omkring 1. april og afslutter normalt yngleperioden i første halvdel af august.

2019 djursland joernskovgaard
Rød glente (Milvus milvus), Djursland 2019. Foto: Jørn Skovgaard.


Projektet omfatter: Observationer af ynglepar eller formodede ynglepar, to fugle set sammen, skrig, parringsflugt, redetræ, ynglested, rugende fugle, antal unger, trusler, dødfund etc. – også ældre ynglefund har interesse.

Kontakt mig gerne for at tilmelde dig glente-projektet og opfordr gerne andre til at deltage. Det er naturligvis op til enhver, hvor meget man vil deltage i det spændende projekt. Redefund og ynglelokalitet ydes fuld diskretion!

Projektets resultater fremlægges på Dansk Ornitologisk Forenings årlige rovfuglemøde.

Du kan læse meget mere om projektet på: www.vandrefalke.dk


Kontakt forfatteren:

Jørgen Terp Laursen
Facebook: "Rød glente i Østjylland"
Tlf: 61 51 64 64

 

Publiceret d. 15. febr. 2019

Jørgen Terp Laursen

 
I denne tid kan man se op til ca. 170 snespurve på Århus Østhavn, men inden længe returnerer de mod Grønland, eller hvor de nu vil tilbringe sommeren og yngle i 2019.

2019 02 aarhushavn jtlaursen
Snespurv (Plectrophenax nivalis); Aarhus Østhavn, 14. febr. 2019. Foto: Jørgen Terp Laursen.


Referencer

Wikipedia, [2016]: Snespurv - da.wikipedia.org

 

Publiceret d. 11. febr. 2019; senest opdateret d. 30. marts 2019

Søren Tolsgaard


Vinteren har været mild, og i dag var der sol fra en skyfri himmel. Vintergæk, eranthis og krokus myldrer frem og hassel står med udsprungne rakler. Februar er "det nye marts", hvor man stadig oftere må ud på gode dage, hvis man vil følge med i forårets komme.

2019 02 11 krekaer stolsgaard
Honningbier (Apis mellifera) og vintergækker (Galanthus nivalis) i Østergård Skov; 11. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard. 

Godt i læ i Østergård Skov ved Malling står nogle gammeldags bistader, hvor bierne kan flyve ud, når de har lyst, og det gør de gerne, når solen skinner i februar. I dag var talrige bier fremme, og flere fløj langt omkring, idet der ikke er fødekilder lige i nærheden. Nogle går til, hvis vejret pludselig slår om, jeg har et par gange tidligere set dem ligge døde på skovstiens sne, men i bedste fald kan de allerede være godt i gang med at indsamle pollen og nektar.

Det milde vejr fortsætter ifølge DMI de kommende dage, og så vil der blive flere blomster og insekter at se og fotografere.

2019 02 15 soelyst stolsgaard
Honningbi på rød hestehov (Petasites hyridus) og dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus) på eranthis; Sølyst, 15. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.

2019 02 16 aabyhoj stolsgaard
Mørk jordhumle-dronning (Bombus terrestris) nyder solen; Åbyhøj, 16. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.

2019 02 24 stolsgaard
Ø.tv. droneflue (Eristalis tenax), Åbyhøj; th. skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), Frijsendal. N.tv. hvidbrystet jordbi (Andrena vaga), Frijsendal; th. storplettet mariehøne (Coccinella magnifica), Frijsendal. Alle fotos: 24. febr. 2019, S. Tolsgaard.

2019 02 26 lojstrupskov stolsgaard
Citronsommerfugle (Gonepteryx rhami) i parring; Løjstrup Skov, 26. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.   


Mens februar således overraskede positivt, blev marts langt hen ad vejen en våd og kølig affære, hvor foråret gik i stå, indtil den sidste uge i marts endelig bød på høj sol og masser af forårstegn.

2019 03 30 hestehaven vtolsgaard
Blå anemone (Hepatica nobilis) og det hvide c (Polygonia c-album); Kalø Hestehave, 30. marts 2019. Fotos: Viktor Lyby Tolsgaard. 

 

Publiceret d. 11. dec. 2018

 
Hermed offentliggøres vinderbillederne i ØBFs fotokonkurrence 2018. Efter en del forvirring, idet billeder, som ikke overholdt reglerne, var landet i vinderfeltet og måtte diskvalificeres, blev resultatet, at Margaret Skovsen vandt i alle tre kategorier. Stort tillykke! 

2018 08 09 hammel mskovsen
Billeder med øjne: Duehale (Macroglossum stellatarum) søger nektar; Hammel, 9. aug. 2018. Foto: Margaret Skovsen.

2018 10 25 vorupor mskovsen
Billeder uden øjne: Bølgebryderen tager af for stormen; Nr. Vorupør, 25. okt. 2018. Foto: Margaret Skovsen.

2018 03 10 ristinge mskovsen
Sjove billeder: Reglerne skal overholdes, forstås; Ristinge *Nationalpark*, 10. marts 2018. Foto: Margaret Skovsen.

 

Publiceret d. 20. nov. 2018

Søren Tolsgaard


Femten "natursteder" (tre i hver af Danmarks fem regioner) blev i dag, efter en lang proces, hvor 1.670 forslag er blevet vurderet af en bredt sammensat jury, udvalgt som flagskibe i en ny dansk naturkanon. De femten "natursteder", hvoraf en del dækker over mindst to særskilte lokaliteter, omfatter følgende områder:

Nordjylland:

Lille Vildmose
Skagen og Råbjerg Mile
Fosdalen og Svinkøv

Midtjylland:

Vind Hede og Stråsø Plantage
Jernhatten og Mols Bjerge
Gudenåens og Skjernåens Kilder

Syddanmark:

Svanninge Bakker og Bjerge
Trelde Næs og Trelde Skov
Mandø og Vadehavet

Sjælland:

Suserup Skov
Røsnæs
Mandemarke Bakker og Møns Klint

Hovedstaden og Bornholm:

Ertholmene
Melby Overdrev og Tisvilde Hegn
Vestamager og Øresund

2018 10 10 jernhatten stolsgaard
Løvfaldsommer på Jernhatten, 10. okt. 2018. Foto: S. Tolsgaard. 


Udvalget omfatter således både meget små og i forvejen rigeligt velbesøgte lokaliteter, som Ertholmene; og meget store og mere diffust definerede områder, som Øresund. Her i Jylland kan vi - alt efter temperament - undre eller glæde os over, at adskillige kandidater af oplagt kvalitet er fløjet under radaren, som Bulbjerg og Hanstholm, Søhøjlandet, Hald Sø og Dollerup Bakker, Nordby Bakker og Stavns Fjord.

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen og medlemmer af juryen offentliggjorde naturkanonen i isnende østenstorm på Jernhatten.             


Referencer

Miljøstyrelsen, [2018]: Danmark får ny naturkanon - mst.dk   

Tolsgaard, S., [2015]: Mild november - igen på Jernhatten - www.gejrfuglen.dk

TV2 Østjylland, [2018]: Ny naturkanon: To østjyske perler er med på listen - www.tv2ostjylland.dk

Århus Stiftstidende, [2018]: Østjysk naturperle: Jernhatten er på naturens top-15 i Danmark - stiften.dk 

 

Publiceret d. 12. maj 2018

Søren Tolsgaard


Årets første tidselsommerfugle og admiraler er ankommet, befordret af vind fra SØ og en langvarig varmebølge. Ofte slår de sig ned for en stund på landskabets højeste bakker, og jeg traf begge arter d. 9. maj på Jelshøj. De virker på denne årstid overordentlig sky og flyver hurtigt op, hvis de forstyrres. Sidst på dagen, dvs. efter kl. 19-20, falder de dog mere til ro og og nyder dagens sidste sol, hvorved det lykkedes mig at komme tæt nok på til at få et nærbillede af en noget slidt tidselsommerfugl.

2018 05 09 jelshoj stolsgaard
Tidselsommerfugl (Vanessa cardui); Jelshøj, 9. maj 2018. Foto: S. Tolsgaard.  

   

 

Publiceret d. 12. april 2018

Jørgen Terp Laursen


Den almindeligste brune frø i Danmark er butsnudet frø. Den kan netop nu ses i stort antal i Gl. Rye Engkær. Her syder og bobler vandet og konstant høres artens karakteristiske snurrende stemme. Det er tid til at stifte familie, æg er allerede lagt, og om kort tid kan vi også se de små haletudser.

2018 04 glrye jtlaursen
Forsamling af butsnudet frø (Rana temporaria); Gl. Rye Engkær, april 2018. Foto: Jørgen Terp Laursen.


Gedden leger i april måned. I engkærets lavere vandområder kan man nu også se de store hunner blive jagtet af de ofte betydelig mindre hanner. Store plask kan ses og høres. Ryg og rygfinner fra de legesyge gedder kan ses lige i vandoverfladen. Mosens "krokodiller" har også travlt med familieforøgelse.

 
More Articles...