Øgaard, L., 2010/2011: Krybdyrenes verden. - NHF, Nordisk Herpetologisk Forening 53 (6). Særnummer, 80 sider. Philippe Provençal Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift har udsendt et særnummer om krybdyr (klasse: Reptilia). Det er på 80 sider, så det nærmer sig bogformat. Arbejdet fremstår som en gennemgang, der tilstræber at give en opdateret generel fremstilling af krybdyrene. Efter et forord omtales krybdyrenes udviklingshistorie ret udførligt i indledningen. De fem nulevende hovedgrupper af krybdyr, dvs. skildpadder, næbhoveder (Tuatara), øgler, slanger og krokodiller, beskrives herefter i den nævnte rækkefølge. Dernæst er der et index, dog kun over de latinske navne, og til slut en litteraturliste. Beskrivelserne er generelle forstået på den måde, at de enkelte arter ikke har særskilte artikler med artsnavet som overskrift, men omtales løbende i teksten. Øglerne og slangerne står ret udførligt omtalt, mens beskrivelserne af skildpadderne og krokodillerne er noget kortere; skildpadder får 8 sider, øgler 26 sider, slanger 20 sider og krokodiller 5 sider. Arterne omtales i rækkefølge efter den seneste udvikling indenfor systematikken. Især de grupper, fx snogene i underfamilien Colubrinae og gekkogruppen (infraorden Gekkota), der omfatter mange fine terrariedyr, bliver ret udførligt omtalt. Publikationens allerstørste værdi ligger i de mange fortrinlige farveillustrationer. Alle fotos er i farver og knivskarpe, og rigtig mange arter er illustreret, ikke mindst fordi der er seks sider i alt, tre hos øglerne og tre hos slangerne, der står som rene fototavler og benævnes bonusbilleder. Til disse fotos skal lægges udførlige diagrammer over krybdyrenes systematik og kendetegn; samt gode stregtegninger, fx til forklaring af slangernes fire hovedgrupper på grundlag af tandsæt, dvs. de aglyphe, opistoglyphe, proteroglyphe og solenoglyphe slanger. Man kunne ønske, at der var blevet brugt et par sider mere på skildpadder og krokodiller. Ganske vist er disse ordener ret artsfattige i forhold til øgler og slanger, hvilket gør det naturligt at give dem mindre plads, men netop skildpadder og krokodiller har nogle berømte arter som galapagosskildpadden, læderskildpadden, havskildpadder og nilkrokodillen, der slet ikke egner sig som terrariedyr, men som har fascinerende træk og fortjener en lidt mere udførlig omtale end nogle få linjer. Fx læderskildpaddens dyk til over 1200 m dybde, som man først fik kendskab til, da man anvendte telemetri. En enkelt fejl har sneget sig ind blandt krokodillerne, idet sumpkrokodillen Crocodylus palustris omtales som en afrikansk art. Den findes faktisk kun i Asien! Som konklusion vil jeg sige, at særnummeret gennemgående fremstår som en fin opdatering af krybdyrenes overordnede systematik og ajourføring af deres udviklingshistorie. De mange illustrationer gør læsningen til en fornøjelse. Hvis man vil skaffe sig et hurtigt overblik over, hvor ens terrariedyr kommer fra, eller hører til rent systematisk, er særnummeret et godt redskab.
Lindhe, A., T. Jeppsson & B. Ehnström, 2010: Longhorn beetles in Sweden - changes in distribution and abundance over the last two hundred years. - Entomologisk Tidskrift 131 (4). Særnummer, 278 sider. Søren Tolsgaard Sveriges Entomologiska Förening har udgivet en gennemgang af Sveriges træbukke (Cerambycidae) som et indbundet nummer af foreningens tidsskrift, godt hjulpet på vej af WWF og svenske skovdriftsvirksomheder, der har sponsoreret trykomkostningerne. Det er ikke ret længe siden, at Nationalnycklen gennemgik træbukkene, og nu kommer et uddybende supplement! Arbejdet omfatter en traditionel gennemgang af de 118 træbukkearter, som hidtil er fundet på naturlige habitater i Sverige. For de hyppigere arter er der udbredelseskort for fire forskellige tidsperioder, en kompleks graf over indsamlingsniveauet siden 1910 samt en fænologisk oversigt, og for alle arter en habitustegning, beskrivelse af biologi, litteratur og forekomst - både i og udenfor Sverige. Disse nøgne fakta er i sig selv en guldgrube til forståelse af træbukkenes forekomst i hele Nordeuropa. Kapitler om skovdrift, dataanalyser og foreløbige konklusioner bidrager med uddybende aspekter. Ikke mindre end 44 arter er rødlistede, men forfatterne anfægter de gældende IUCN-kriterierers anvendelighed, både for træbukkene og for insekter i almindelighed. Det tiårige interval, som kriterierne er baseret på, er længe om at reagere på en fremgang, som flere arter har fremvist i de senere år, måske især som følge af den globale opvarmning, idet der typisk er tale om arter, som ekspanderer fra sydøst. Omvendt skønner forfatterne kriterierne for kortsigtede til at reagere på en langsom tilbagegang, hvor forekomsten bliver gradvis fragmenteret, det gælder især nogle af de boreale arter knyttet til gammel skov, som er blevet meget sjældnere eller er forsvundet i løbet af en meget langstrakt periode. Sponsoreringen kunne friste til at tro, at trusselbeskrivelsen nedtones, men det synes ikke at være tilfældet. Der advares i klare toner mod ensretningen i skovbruget, hvor især hurtigtvoksende energiafgrøder, som høstes i en ung alder og gerne rub og stub, idet selv stubbe og rødder i stigende grad finder anvendelse, tegner et skræmmebillede. Forfatterne runder af med konkrete forslag til forbedring af levevilkårene; det har stor betydning at efterlade både fældet og vindfældet materiale; det kan gavne meget at skabe soleksponeret rum omkring aldrende træer, hvis døde grene ikke bør fjernes; også brændte vedmasser har betydning for højt specialiserede arter. Differentierede hensyn foreslås implementeret på lokalt niveau med udgangspunkt i områdets særlige flora og fauna. Arbejdet fremhæver på den måde betydningen af to århundreders kontinuert opmærksomhed (57.000 registreringer udført af 1.400 indsamlere), analysen finjusterer de fundne tendenser, man opererer bl.a med de enkelte arters "charisma", dvs. deres skiftende status som samlingsobjekter, hvilket giver de fremsatte konklusioner vægt. At værket er skrevet på engelsk vil lette dets anvendelse udenfor Skandinavien, og svenskerne har hermed endnu engang markeret, at de sætter en meget høj standard for faunistiske undersøgelser med henblik på beskyttelse af naturværdierne. Publiceret d. 17. juni 2011 Enhedslisten har netop fremsat et udspil, som angriber den ensidige fokusering på økonomisk vækst: "For to år siden talte alle om klima. Men det er, som om det er glemt i diskussionen om de økonomiske 2020-planer. Både regeringen, S og SF opererer med høj økonomisk vækst fremover. Men det er svært at se, hvordan det kan ske uden en voldsom belastning af miljø og mennesker. Det bekymrer os. En ny regering er nødt til at integrere hensynet til bæredygtighed i den økonomiske politik. Konklusionen i den engelske kommissionsrapport Prosperity without growth? the transition to a sustainable economy var, at uendelig økonomisk vækst ikke kun er økologisk ubæredygtig, men også i stigende grad økonomisk ustabil. Desuden pegede den på, at rigdom ikke kun er økonomisk, og at økonomisk vækst og forbrugerisme ikke nødvendigvis gør os mere glade og frie. Det er vanskeligt, men ikke umuligt, at skabe en bæredygtig fremtid. Det kan lykkes ved at spille på alle tangenter ikke kun de økonomiske og teknologiske." Opdatering d. 25. juni 2011 Mogens Lykketoft stiller nu også spørgsmålstegn ved økonomernes forbrugs- og vækstteorier: "Væksten kan ikke forenes med begrænsede naturressourcer og klima-udfordringerne. Økonomer og politikere er tvunget til at komme med andre bud på samfundsudviklingen. Bud der ikke baserer sig på, at alting bliver ved med at stige. Er det fornuftigt at prøve at inspirere til en løsning af vores økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer ved at appellere til den menneskelige grådighed og tro, at det eneste der kan inspirere folk til at gøre noget fornuftigt, det er, at vi sænker skatten ellers gider folk ikke arbejde?" - spørger Mogens Lykketoft. Han mener, at vi i højere grad skal erkende, at noget af det vi skal leve af i fremtiden er, at vi uddanner os bedre, og at vi sørger for at passe ordentligt på vores børn i stedet for at tro, at vi løser noget ved en uhæmmet vækst i det private forbrug. Vi bliver nødt til alle sammen - i Kina, i Danmark, i Vesten - at indstille os på, at der er nogle konsekvenser her, som vi ikke bare kan overlade til markedet at løse. Det handler om at formulere en strategi, hvor der som alternativ til fortsat materiel vækst skabes mulighed for vækst i livskvalitet i kombination med økonomisering med ressourcerne. Referencer Aaen, F. & P. Clausen, 2011: Enhedslisten vil gøre op med vækstdogmet. - Information.dk Nielsen, J. S., 2011: Den kendte vækst er ikke mulig på lang sigt. - Information.dk P1 Formiddag, 23/6 2011: Væksten har en grænse. - Dr.dk Sustainable Development Commision, 2009: Prosperity without growth? - The transition to a sustainable economy. - Sd-commission.org.uk Publiceret d. 9. juni 2011; senest opdateret d. 18. juli Miljøminister Karen Ellemann vil påbegynde vindmølletestcenteret i Østerild Plantage ved at fælde 260 ha skov, selvom Danmarks Naturfredningsforening har indberettet sagen for EU-kommissionen under henvisning til, at projektet griber forstyrrende ind i nogle af Danmarks største, beskyttede naturområder. ”Forestil dig en planlægningskommission, der skal tage stilling til en anmodning om at tillade [et projekt] i et givent naturområde. Den offentlige værdi for de skove og enge, som vil blive ødelagt ved gennemførelse af projektet, prissættes til 10 millioner kr. om året, mens indtægterne ved at [gennemføre projektet] anslås at være 100 millioner kr. om året. [Projektets advokat], som forelægger kommissionen sådanne tal, har en skudsikker sag, for alle offentlige indsigelser er allerede blevet fejet af bordet ved selve prissætningsøvelsen. Der er ikke mere at diskutere.” (Monbiot, 2011)
Protestmøde i Østerild Klitplantage, d. 15. juli 2011 Flere hundrede mennesker demonstrerede d. 15. juli ved Østerild mod det planlagte vindmøllecenter og mod beslutningen om at påbegynde fældningen af 260 ha fredsskov på trods af, at Danmarks Naturfredningsforening har fremsendt en klagesag til EU-Kommisionen. "Byggeriet er endnu et skammeligt monument over, at naturen stadig skal vige, også selvom den i det konkrete område er beskyttet. Hver gang vi anlægger motorveje eller industrianlæg i beskyttet natur, så fjernes endnu en lille del af vores stadigt mere sparsomme fælles ressourcer, og det er både tankeløst og unødvendig dyrt." (Poul Hald-Mortensen; Danmarks Natur-fredningsforening, 14/7 2011). Træfældningen indstillet, d. 16. juli 2011 Naturstyrelsen har kørt maskinerne tilbage i garagerne, idet man ikke ønsker en konfrontation med de aktionerende demonstranter i området. "Nu ser vi tiden an og går i gang med vores opgave på et senere tidspunkt", siger skovrider Ditte Svendsen ifølge Ritzau (16/7 2011). Mandag morgen, d. 18. juli 2011 Trods miljøministrer Karen Ellemans insisteren på, at arbejdet ikke må forsinkes, forhindrede aktivister mandag morgen endnu engang Naturstyrelsen i at på-begynde træfældningen. Referencer Danmarks Naturfredningsforening, 2010: Mega-vindmøller placeres i Østerild. - Dn.dk - 14/7 2011: Stort dansk naturområde ødelægges nu af vindmøller. - Dn.dk Larsen, R. E., 18/7 2011: Topmålet af magtfuldkommenhed at jævne skov i Østerild. - Politiken.dk Monbiot, G., 2011: Kærligheden falder hastigt i værdi. - Information.dk Nielsen, R., 2011: Miljøministeren fastholder Østerildplan. - Dr.dk Ritzau, 15/7 2011: Protest mod vindmøller samlede flere hundrede. - Dr.dk - 16/7 2011: Aktivister stopper træfældning i Østerild. - Information.dk - 18/7 2011: Aktivister stopper igen skovarbejdere. - Information.dk Publiceret d. 5. juni 2011 Miljøministeriet oplyser, at skal der bruges 31 millioner kr. fra EU på et sikre nyt vand til Lille Vildmose. Flere søer, færre grøfter og hævning af vandstanden er nogle af de tiltag, som skal give nyt vand til mosen. "Det er ikke mindst mangel på vand, der i dag truer de spagnum-mosser, høj-mosen består af. Hermed er der risiko for at denne særprægede naturtype forsvinder og dermed også levestedet for sjældne sommerfugle, traner og kongeørn." En komité fra EU's Life program har netop indstillet Danmarks ansøgning til projektet, og alt tyder på, at Miljøministeriet, Aage V. Jensen Naturfond, Lille Vildmose Naturfond og Aalborg Kommune om kort tid vil få endeligt tilsagn om 31 millioner kroner til genopretning af højmosen. Vandstanden skal hæves på 760 ha, hvoraf 200 ha bliver til søer. Næsten 100 grøfter lukkes, 7½ km af mose-kanten bliver beskyttet mod dræning af vand, og så sættes der krondyr ud i et hegnet område på 2000 ha. "Alle har sukket efter en samlet løsning for Lille Vildmose, og nu er den her. Nu kan vi heldigvis sikre højmosen og de sjældne dyrearter, som lever her til glæde for biodiversiteten", siger miljøminister Karen Ellemann.
Miljøministeriet: 31 EU-millioner sikrer Danmarks største højmose. Publiceret d. 28. maj 2011; opdateret d. 15. juni
Årgangene siden 1998 foreligger som hidtil i et søgbart PDF-format, mens de tidligere årgange er scannet ind som grafiske PDF-filer, hvor teksten desværre ikke er søgbar. Man kan dog stadigvæk orientere sig i Gejrfuglens forskellige artikelindeks, og de nye links til PDF-filerne omfatter herudover indholds-fortegnelser for de enkelte numre. De allertidligste (stencilerede) årgange fra 1960'erne - samt de seneste tre numre - er endnu ikke færdigbehandlet, men vil snart blive tilføjet. Opdatering d. 15. juni 2011: De seneste tre numre (2009-2, 2010-1, 2010-2) er nu tilføjet takket være en indsats fra tidligere redaktør Per G. Henriksen. Opdatering d. 8. juli 2011: De tidligste årgange (1965-1969) er nu tilføjet, idet Jørgen Terp Laursen har stillet de tidligste numre til rådighed. De første fire årgange er i A4-format, i stencileret tryk af meget varierende kvalitet; årgang 1966 omfatter kun ét nummer, i øvrigt er der 3-4 numre om året. I 1969 overgik Gejrfuglen til offset-tryk i A5 format, som er opretholdt siden da. Publiceret d. 21. marts 2011 Søren Tolsgaard (red.)
22 medlemmer var mødt op til ØBF's generalforsamling på Sølyst. Jørgen Terp Laursen blev valgt som dirigent. Han konstaterede at generalforsamlingen var i overensstemmelse med foreningens love og gav herefter ordet til den afgående formand, Lars Skipper. Formandens beretning: Status Endnu et år er gået, siden jeg sidst stod med formandens beretning mellem hænderne. Meget er sket siden sidst, men hvad der egentlig er sket er ikke nemt at blive klog på. Det forløbne år har været præget af vægelsind, skiftende udmeldinger m.v. Selv i dagene op til generalforsamlingen har meget været uvist. Hvad der kommer til at ske, såvel på den korte som den lange bane er heller ikke nemt at gennemskue. Som nævnt i formandsberetningen for tre år siden, var vi i den daværende bestyrelse uhyre tæt på at foreslå at lukke og slukke foreningen - og følte alle en lettelse ved tanken. Vha. nogle sidste krampetrækninger lykkedes det dog at få samlet en ny bestyrelse. Og selv om det til tider har været hårdt, kunne vi fortsat præsentere medlemmerne for et afvekslende udvalg af arrangementer og artikler og det har klart været det hele værd.
Publiceret d. 19. febr. 2019
Foreningens formål er at udbrede interessen for og kendskabet til naturen, samt at skabe kontakt mellem naturinteresserede. Dette sker gennem tilrettelæggelse af foredragsaftener, ekskursioner, og lokalitetsundersøgelser, samt elektronisk og uperiodisk ved udgivelse af tidsskriftet "GEJRFUGLEN". §2 §3 Ordinær generalforsamling skal afholdes hvert år inden udgangen af februar, og indkaldelse til denne skal ske skriftligt med mindst 2 ugers varsel. Vedtagelser på generalforsamlingen sker ved almindeligt stemmeflertal. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske, såfremt 20 medlemmer kræver det. Bestyrelsen kan selv indkalde til ekstraordinær generalforsamling, såfremt det skønnes nødvendigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes skriftligt med mindst 8 dages varsel og er beslutningsdygtig ved almindeligt stemmeflertal. Lovændringer kan foretages ved en lovlig indvarslet generalforsamling, når forslag til ændring er bestyrelsen skriftligt i hænde senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse, eller skriftligt har været forelagt medlemmerne inden samme tidsfrist. Vedtagne lovændringer træder straks i kraft. Der kan stemmes personligt eller ved skriftlig fuldmagt, hvis fuldmagten er anmeldt til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingen. §4 1. Valg af dirigent. §5 Bestyrelsen består af: FORMANDEN, der repræsenterer foreningen ved møderne. Denne skal endvidere modtage henvendelser til foreningen, samt holde den øvrige bestyrelse orienteret om disse. NÆSTFORMANDEN, der skal varetage foreningens pligter i formandens fravær, samt føre foreningens forhandlingsprotokol (heri indføres referater fra samtlige møder inkl. bestyrelsesmøderne). KASSEREREN, der skal varetage foreningens økonomi. SEKRETÆREN, der på opfordring skal varetage foreningens skriftlige kontakter. MØDE- og EKSKURSIONSUDVALGET, der består af 2 medlemmer, som skal undersøge mulighederne for møder og ekskursioner og eventuelt arrangere disse i samråd med den øvrige bestyrelse. REDAKTØREN (Webmaster), der står som ansvarshavende i redaktionskomiteen herunder bl.a. vedr. udgivelse af ”Gejrfuglen”. Bestyrelsen er selvkonstituerende. §6 Foreningens aktiver overgår, efter dækning af gæld, til Jydsk Naturhistorisk Forening. Disse love er gældende fra d. 28. februar 2019. Temadag lørdag d. 19. marts 2011 på Naturhistorisk Museum Aarhus: Peter Wind: Danmarks bedste botaniske lokaliteter Fra begyndelsen af 1970'erne og 20 år frem blev Det botaniske Lokalitets-register opbygget. Det resulterede i 10 bind med oplysninger om de botaniske lokaliteter baseret primært på den botaniske litteratur og på upublicerede bidrag fra frivillige. Hertil kom et 11. bind, der rummer en status over de 10 bind og udpeger en række unikke botaniske lokaliteter i Danmark. Der blev udviklet et system til vurdering af de botaniske lokaliteter baseret på deres artsindhold, antallet af forskellige arter og deres rødlistestatus. En vægtning af sårbare plantesamfund indgik endvidere i systemet samt en vurdering af lokaliteternes undersøgelsesgrad. Vurderingssystemet vil blive præsenteret sammen med nogle af de mest sårbare plantesamfund. Endvidere vil der blive givet eksempler på nogle af de botanisk set guldrandede lokaliteter i Danmark. Jan Gruwier Larsen: Forstenet adfærd Min geologiske yndlingslokalitet ligger ved Djurslands Nordkyst. Det er Hejmbæk mellem Sangstrup og Karlby klinter. Der er smukt, der kan dyrkes whale watching, i visse perioder er det en meget fin ørredlokalitet, hvor man kan fiske med flue uden at overanstrenge kastearmen - og hvis man vender blikket består stranden af noget så særligt som forstenet adfærd. Med udgangspunkt i min barndoms vemodige skov, der væltede i stormen i '89. Ene, taks og lige præcis skovfyr er de eneste naturligt hjemmehørende nåletræer i Danmark. Heraf er det kun skovfyrren der nogen sinde har dannet en skov-natur. Det vil sige, at nåleskov i Danmark er menneskeskabt (ligesom så mange andre naturtyper). Det herlige ved naturen er dens fantastiske evne til at svare på de forandringer vi laver. Næppe har vi indført og plantet gran og andre træer før den nye naturtype lokker et væld af nye arter til, der beriger både vores natur og mulighed for oplevelse. Der er ca. 200 arter ynglefugle i Danmark heraf er ca. 10 arter udelukkende fordi vi har nåleskov og mange andre arter fore-trækker nåletræer. Sådan kunne vi tage den ene organismegruppe efter den anden, mange er her fordi vi har nåleskov. Lad os glæde os over naturens evne til at udnytte de rammer vi giver og lad os glæde os over vores granskove, der bliver bedre og bedre. Der ligger bjerge mange steder i Danmark, altså efter dansk målestok. Bjergene i Odsherred mellem Lammefjorden og Kattegat og Mols Bjerge på Djursland er blot to af de mest markante danske "bjerglandskaber". Her er jeg kommet regel-mæssigt gennem de sidste 15-20 år, fra tidligt forår til sent efterår. Jeg har både talt og målt planterne i arbejdstiden og er gået på opdagelse efter sjældne arter i min fritid. I dette foredrag vil jeg fortælle jer om spændende steder og de tanker jeg har gjort mig om naturens mangfoldighed. Fælles for de danske bjerge er at det er den sidste istid som har skubbet grus og sand og ler op i store bunker langs isranden. I agerbrugets spæde begyndelse var disse bjerge typisk lette at rydde for skov og opdyrke, og der har sikkert også været en dejlig udsigt. I hvert fald toppes mange af bjergene af bronzealderhøje, som man ser det på Trehøje i Mols Bjerge. Siden blev plovene bedre, og bjergene blev marginale græsningslandskaber for landsbyfællesskaberne, såkaldte overdrev. I dag valfarter besøgende til bjergene for at opleve bronzealder- eller guldalder-romantikken eller den rige natur. Mols Bjerge er sågar blevet nationalpark. Historien har efterladt sig tydelige spor i bjergenes natur. Både nyere spor fra opdyrkningen i 1950'erne og ældre spor fra svundne tider som 1700-tallets højryggede agre. Ganske få steder har der aldrig været en plov i jorden, og her finder man noget af landets rigeste græslandsnatur hvor planter, insekter og svampe har deres sidste levesteder. Hvis man ikke har råd til at tage flyet til uopdagede tropiske regnskovsområder, kan man i stedet gå på opdagelse i de danske bjerge. I foredraget vil jeg tage jer med til Elbjerg-skrænten, Fandens Hul, Orhøje, Rævebjerg og Røvballerne og fortælle om planter og plantesamfund og årsagerne til at man finder arterne nogle steder og ikke andre. Jeg vil også fortælle lidt om nogle af de insektarter som er knyttet til planterne og de tørre overdrev. Endelig vil jeg fortælle om stedernes enestående og oversete svampeliv. Jeg har valgt denne lokalitet fordi der her er et stykke originalt åløb som aldrig har været reguleret eller uddybet. Der er her flere steder et delt leje med små-øer og der er generelt kraftigt fald på hele strækningen og en smuk afvekling mellem høl og stryg. Gudenå dalen er her domineret af et sæt terrasser fra tidligere tiders højere vandstand og den er også derfor interessant i geologisk henseende. På strækningen er der et meget rigt og varieret liv både af vand-planter og smådyr samt en god bestand af odder og isfugl og det er et af de meget få steder hvor der kontinueret har været en odderbestand. Strækningen er levested for en del meget sjældne ferskvandsinsekter som jeg har haft fornøjelsen at at studere gennem en årrække. Når man gennem mere end 25 år har haft det privilegium at undersøge en stor del af de bedste danske søer, er det en vanskelig opgave at skulle pege på en enkelt som "the hot spot". Er det Danmarks dybeste sø med dens bemærkelses-værdige genkomst efter mange års dårlig tilstand? Den vestjyske sø, hvor man gjorde fundet af en for Danmark ny kransnålalge. Den store vestjyske sø med den længste artsliste over vandplanter? Den store kalkrige sø, hvor man var med til at gøre fundet af landets pt. eneste kendte forekomst af liden najade. Vandhullet med den sjældne vejbred- vandaks, midt i dyrkede marker. Valget falder på en lille vestjysk sø, der trods kraftig påvirkning med næringsstoffer og okker stadig for få år siden husede både mange og sjældne arter. Højmoser kan rigtig meget, og jeg vil fortælle om lidt af det. Højmoser er naturligt artsfattige, til gengæld har de en helt unik økosystem biodiversitet. Højmoser har fingeraftryk, danner sig selv, dokumenterer sig selv og forsøger at være selv-helende. Højmoser påvirker klimaet og bliver påvirket tilbage. Det er gået kraftigt tilbage med højmose ur-naturen i Danmark. Der er stadig nogle meget fine perler tilbage - og gode tegn på ny højmosedannelse. Jeg vil fortælle lidt om min yndlingsnatur og forsøge at sætte "mosen" i et nyt og bedre lys. I Danmark findes der ca. 670 mosser (Bryopsida, Andreaeopsida, Sphagnopsida og Marchantiopsida), hvilket antalsmæssigt svarer til omkring halvdelen af de danske blomsterplanter. De udgør et vigtigt element i skove, moser og kær, og nogle af dem er pionerarter, der sætter gang i succession i grusgrave, kalkbrud og på de stejle skrænter og klinter. Gennem de sidste 30-50 år har den danske mosflora og arternes udbredelsesmønstre forandret sig, en række mosarter er blevet meget sjældne, og nogle er helt forsvundet fra Danmark. Den vigtigste årsag er for-ringelsen af mossernes habitater som følge af ændringer i drift af landbrugs- og skovarealer. Men der er heldigvis nogle fine skove, moser og kær tilbage - dem vil jeg fortælle kort om. Hvad er en god ynglefuglelokalitet? Først og fremmest er det en vigtig forud-sætning for et svar, at der er tale om et veldefineret og velafgrænset område. Dernæst er der nogle objektive kriterier, der skal være opfyldt samt - i hvert fald for mit vedkommende - nogle mere subjektive kriterier. I dette tilfælde er de to hold af kriterier ikke sammenfaldende. Som ynglefuglelokalitet er valgt et fugle-fjeld dog med den modificering, at der ikke er tale om et fuglefjeld i traditionel forstand. Vi er på en ø, og det er ikke en af Færøerne! Det sydlige Djursland, Molslandet, er et entomologisk hotspot med enormt mange sjældne arter. Det er der flere årsager til. For det første er hovedparten af området sandet, hvilket vil sige, at man som udgangspunkt har en mere artsrig flora end på den fede jord. For det andet er det kuperet, hvilket giver mange forskellige og ofte soleksponerede levesteder. For det tredje er det ekstensivt udnyttet, fx med græsning på store arealer, og det giver både en unik flora og en rig fauna knyttet til dyregødning. Og for det fjerde giver de mange kystskrænter en stadig dynamik, hvor jomfruelige partier med sand og kalk bliver blottet og er åbne for ny succession. Sammenlagt gør det, at man i Molslandet stadig finder arter, som ellers er forsvundet fra vores kulturlandskab.
Jens Mårbjerg: Svampene i Skanderborg Dyrehave Efter nogle år med spisesvampe, fotografering af svampe og deltagelse i Århus-gruppens forskellige aktiviteter, fik jeg lyst til at målrette indsatsen. Det kan gøres på mange måder. Nogle kaster sig f. eks. over en eller flere slægter og fordyber sig i disse. Jeg valgte at undersøge svampelivet i en lokalitet i bekvem nærhed af min bopæl, Skanderborg Dyrehave. De fleste mykologer udviser interesse for lokaliteter, der på en eller anden måde adskiller sig fra det "normale". Der er mange eksempler på artslister og grundige undersøgelser fra sådanne steder: Jægersborg Dyrehave, Høstemark, Vorsø, de kystnære østjyske skove, Klinteskoven på Møn osv. Formålet med undersøgelsen af Skanderborg Dyrehave var bl. a. at se, hvad en ganske almindelig østjysk skov kunne kaste af sig, om der var sjældenheder og om der var særligt værdifulde biotoper i skoven, der krævede hensyntagen fra forstfolk og skovgæster. Med hjælp fra Jan Vesterholt og andre undersøgte jeg i 10 år svampelivet i Dyrehaven og registrerede ca. 1000 arter, hvoraf en del var ganske interessante. Vi skal helt op i det nordvestlige Vendsyssel, der hvor "der blæser en vældig vind fra vest", hvor sandflugt og bølgernes pres på kysten gennem tiderne har givet store problemer. Så sent som i begyndelsen af 1900'tallet opgav man Rubjerg Kirke, pillede den ned og genopførte den længere inde i landet. I nyere tid har det betydet nedlæggelse af Rubjerg Knude Fyr. Det kunne ikke længere ses fra havet pga. de sandmasser, der var blæst op foran det. I 2009 har man nedtaget det meste af Mårup Kirke, da kysterosion har skabt fare for, at den vil styrte i havet. Elementerne raser deroppe. Midt i dette "Havtornens Rige", som området markedsføres under, ligger Rubjerg Knude Plantage. Den er plantet som led i et arbejdsløshedsprojekt i 1927, som netop havde til formål at dæmpe sandflugten. Specielt i den del, der består at Alm. Ædelgran er floraen meget spændende. Ikke meget lys når bunden, som derfor er artsfattig, men floraen består meget overraskende næsten udelukkende af adskillige sjældne Orkidéarter. En af disse ville man slet ikke forvente at finde på en tør skrænt i en nåletræsplantage. Hvilken? Lidt nordligere mellem klitterne og den gamle stenalderkystskrænt (Lien) ligger Nørlev Kær og Vandplasken kun adskilt af en lille grøft, Hølsgård Rende. De udgør et sammenhængende meget smukt, småkuperet areal med helt lysåbne kærpartier og små, tørre indsander. Her findes en meget artsrig flora med bl.a. 9 arter af Orkidéer. Mange andre spændende planter har også hjemme der. Jeg vil tage jer med til disse 2 naturperler og fortælle om områderne og vise billeder af både Orkidéerne og nogle af de øvrige planter. Per G. Henriksen Gejrfuglen 2010-2 blev afleveret på posthuset d. 22-12 og har allerede nået mange af vores medlemmer - hvis du ikke har modtaget bladet senest d. 3-1, så kontakt os! Klaus Mortensen & Per G. Henriksen Efter generalforsamlingen d. 18. februar 2010 siger vi velkommen til 2 nye med-lemmer af bestyrelsen: Søren Tolsgaard og Jørgen Mørup Jørgensen. Samtidig vil vi bringe en stor tak til Bent Vestergaard Petersen for mange års indsats. Selvom Bent ikke længere er medlem af bestyrelsen, vil han stadig bidrage med naturnyt og lede spændende botaniske ekskursioner. |
|
|