Publiceret d. 16. marts 2015
Søren Tolsgaard
Siden d. 10 marts har en sølvhejre holdt til ved Årslev Engsø, og også ved Mossø kan man i øjeblikket træffe en sølvhejre. Den prægtige fugl, hvis hvide farvedragt skiller den markant ud fra den almindelige fiskehejre, forekommer stadig hyppigere i Nordeuropa og har gjort tilløb til at yngle her i landet.
Sølvhejren (Ardea alba) og fiskehejrer (A. cinerea) letter i aftenskumringen; Årslev Engsø, 14. marts 2015. Foto: Vera Lyby Tolsgaard.
Referencer
DOFbasen: Sølvhejre (Ardea alba) - www.dofbasen.dk
Fugle og Natur: Sølvhejre (Ardea alba) - www.fugleognatur.dk
Publiceret d. 15. marts 2015
Søren Brandt & Søren Tolsgaard (red.)
12 medlemmer var mødt frem til generalforsamlingen i BioX-lokalerne på Natur-historisk Museum
Søren Brandt blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen via hjemmesiden og nyhedsmail var indkaldt i overensstemmelse med foreningens love.
Formandens beretning
Søren Brandt fortalte om endnu et år med mange fine møder med mange -flere gange omkring 50 - deltagere. Tak til de mange, der har optrådt og gæstet vores lille forening. Hjemmesiden bliver besøgt af mange og også tak for de mange fine indlæg. Der er ca. 200 medlemmer tilmeldt vores mailservice, som bliver brugt til at udsende løbende orientering om foreningen.
Kassererens beretning
Vi har i årets løb investeret i både PC og kanon - nu mangler vi bare et nyt lærred, så er vi selvkørende. Og ØBF har stadig en solid formue på både bank-konti og aktier i Danske Bank.
Forslag fra medlemmerne
Der var ikke indkommet forslag.
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Søren Brandt, Jørgen Terp Laursen, Philippe Provençal og Søren Tolsgaard fortsætter i bestyrelsen.
Jan Kjærgaard blev valgt til nyt medlem af bestyrelsen - et såvel friskt som erfarent supplement - men der er plads til flere, så giv endelig lyd, hvis du vil være med i bestyrelsen eller bare har tid og lyst til at give en hånd i forbindelse med vore arrangementer!
Eventuelt
Der var en løs snak om mulige nye aktiviteter.
Efter generalforsamlingen gav Søren Højager en meget flot gennemgang af året der gik med billeder og historier fra mange spændende lokaliteter i Danmark og nærmeste omegn.
Mørkbuget knortegås (Branta bernicla bernicla); Hallig Hooge, Nordfriesland, 19. april 2014. Foto: Søren Højager.
Publiceret d. 15. marts 2015
Jørgen Terp Laursen
I samarbejde med naturvejleder Jan Kjærgaard indsamler undertegnede lækat-observationer fra hele landet. Formålet er at kortlægge, hvornår arten skifter mellem de tre dragttyper: vinterdragt, overgangsdragt og sommerdragt.
Lækat i vinterdragt; Egå Engsø, 7. marts 2015. Foto: Henning Larsen.
Lækatten er det eneste danske mårdyr, der skifter fra sommerpels (brun) til vinterpels (hvid). Arten har altid sort halespids. Vi tilstræber at undersøge, om der er sket ændringer mht. hvornår lækatten fælder - både nu og tidligere - i relation klimaændringer. Det er derfor vigtigt for projektet, at vi kan få oplyst observationsdato så præcist som muligt.
ALLE – også ældre oplysninger – har stor interesse. Har du oplysninger om lækatte og måske fotos, som vi må anvende til vort PR-arbejde, modtages de med tak. Bemærk: Vi registrerer og indtaster løbende alle lækat-observationer fra DOFbasen.
Projektet er frivilligt og ulønnet, den forventede deadline er primo sept. 2015, og resultatet publiceres bl.a. her på gejrfuglen.dk
Kontakt
Jan Kjærgaard
Tlf: 29613149 ell. 75757628
Email:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Jørgen Terp Laursen
Tlf: 61516464 ell. 86261296
Adr: Engdalsvej 81b 8220 Brabrand
Emal:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Publiceret d. 16. febr. 2015
Jørgen Terp Laursen
Vandrefalk på Århus Østhavn
I disse dage kan man være heldig at se 1-2 Vandrefalke på Århus Østhavn. De opholder sig gerne nær "spisekammeret", så man stiller sig bare op og venter, hvor der er flest tamduer. Ofte raster falkene på toppen af en af kranerne. Kig ikke efter falkene i første omgang, men fokusér derimod på duernes adfærd: Flyver de pludselig op og samler sig i mindre tætte grupper, så er der vandrefalk i farvandet! DOF har opsat en redekasse til vandrefalk på DLG-bygningen på havnen - samme sted kan man i øvrigt også se tårnfalk.
Gammel vandrefalk over Århus Havn, 1. febr. 2015. Foto: J. T. Laursen.
Fiskeørn i fremgang
Fiskeørnen er nyindvandret som ynglefugl i Danmark, om end der kun yngler 1-3 par, og vistnok ingen succesrige par i 2014. Det er lidt af en gåde, at vi har så få par her i landet, når der i Sverige yngler over 4000 par.
Men måske er der håb om en bestandsforøgelse, for fiskeørnen er nu i fremgang flere steder i Nordeuropa. I 2014 ynglede det første par i 100 år i Slesvig-Holsten, i Naturpark Lauenburgische Sean. Parret ynglede på en redeplatform opsat i et fyrretræ i 12 m's højde. Allerede i 2013 var de ved reden uden ynglesucces, men da de omkringliggende skovveje blev lukket for færdsel i 2014, fik de 3 unger.
Fiskeørn ynglede i 2004 for første gang i 100 år i Wales, og i 2014 fik 4 par i alt 10 unger. Ringmærkning i bl.a. Wales viser, at ungerne kommer tilbage til det område, hvor de er født. Fiskeørn yngler nu også i Midtengland, og i Skotland har arten ynglet i en længere årrække.
Giftforbrug ude af kontrol
I begyndelsen af februar 2015 kunne man læse i medierne, at stort set alle danske rovfugle og rovpattedyr, der lever af gnavere, har muse- og rottegift i kroppen, i følge en ny rapport fra Miljøministeriet. Rapporten konkluderer, at den udbredte forgiftning skyldes, at giftforbruget stiger voldsomt. I periden fra 2007 til 2013 steg det samlede salg af muse- og rottegift således fra 280 ton til 400 ton om året.
Over mange år har jeg besøgt over 1000 gårde ifm. eftersøgning af ugler. Her har det ofte undret mig, at man ofte har opsat mængder af fælder, uden at der har været større problemer; man har måske kontaktet rottefængeren, fordi der er set en enkelt rotte. Det er nærliggende, at rottebekæmpelses-firmaer har et stort medansvar for denne udvikling i brugen af muse- og rottegift. De har ofte rådgivet landmænd m.fl. til at opstille giftfælder i unødvendigt stort antal, fordi det er godt at forebygge, hvis der evt. skulle komme rotter. Men der kan jo komme rotter alle vegne i vort land, så med denne argumentation kan disse firmaer se frem til kronede dage. I øvrigt er det en bekostelig affære at have et giftfirma på besøg.
Hvad kan vi gøre? Det er vigtigt, at Miljøministeriet udarbejder informations-materiale, bl.a. til gavn for mange landmænd. Det er sikkert de færreste, der er bevidste om de miljøproblemer, et stort giftforbrug kan påføre vort samfund og landets dyreliv.
NB: At muse- og rottegiften desuden finder vej til husdyr som katte og hunde, vil måske gøre problemstillingen så meget desto mere nærværende for mange almindelige borgere [red.].
Referencer:
Evans, E., 2014: Ospreys in Wales, The First Ten Years. - www.ospreys-inwales.com
Ingeniøren, 6/2 2015: Rottegift fundet i 99 procent af danske gnaverædende rovdyr - ing.dk
Temadag d. 21. marts 2015 på Naturhistorisk Museum Aarhus
Finn Borchsenius: Nye teknologier giver nye vinkler på artsbegrebet
Gennem de sidste årtier er mængden af information om dyrs og planters arveanlæg i form af DNA-sekvenser og andre molekylære markører steget voldsomt. Samtidig har vi set en udvikling, hvor molekylære studier er blevet anvendt på stadigt lavere taxonomisk niveau, fra familier til arter eller populationer. Mange havde håbet, at de nye teknikker ville hjælpe med at afklare artsbegrebet og afgøre den gamle "splitter-lumper" strid. Nye data har ganske rigtigt givet helt ny indsigt i arternes natur - men billedet er langtfra blevet simplere af den grund. I en tid hvor nye arter med stigende hast dukker op i vores lille land pga. vi menneskers mangeartede aktiviteter, og "environmental DNA" analyser truer med at gøre feltbiologer helt overflødige, kan det være nyttigt at give artsbegrebet et serviceeftersyn. Holder det over-hovedet som tælleenhed? Og hvordan holder vi styr på al den ekstra information, som DNA-analyserne forsyner os med?
Bent Odgaard: Nye arter - i dyb tid
Vi er som mennesker fanget i en osteklokke af en tidslomme, hvor vi nemt luller os ind i bevidstheden om, at noget i vores tid er mere betydningsfuldt eller helt anderledes end før. Det er det måske, men også kun måske! Indvandringsbølger af nye arter er i alt fald ikke usædvanlige, når vi betragter udviklingen på lang tidsskala. Forsøger vi at lege med tanken om, at arters fortidige ekspansioner skete i nutiden, ville vi uden tvivl se nogle af dem som veritable katastrofer. I det lys ville bøgen fx være den mest succesrige invasive art, vi kender. Og vi ville være dybt skeptiske over, at tvepibet lobelie invaderede vore nærings-fattige søer. Nu er den i stedet et ikon for samme søtype. Så vi kan spørge os selv, om nye arter er OK, bare de kom for længe nok siden - også med menneskets hjælp? Og er nye arter i dag OK, bare fordi de har været her før - med eller uden menneskets hjælp?
Tvepibet Lobelia spredte sig invasivt i danske næringsfatige søer for ca. 4.000 år siden.
Signe Normand: Nye plantearter i Danmark - nu og i fremtiden
Et ændret klima giver nye plantearter mulighed for at vokse i Danmark. Hvilke arter er for nylig indvandret til Danmark? Hvor kommer de fra? Kan deres ankomst forklares med et varmere klima? Og hvilke arter kan vi forvente kommer i fremtiden? Vi tager et europæisk perspektiv og ser på hvilke plantearter, der spreder sig i vores sydligere nabolande, samt diskuterer hvilke nye plantearter, der har mulighed for at gro i Danmark under varmere klimaforhold.
Tobias Frøslev: Nye svampearter i Danmark
Svampe er en af de artsrigeste organismegrupper, og der findes hvert år nye svampearter for Danmark. Her tager vi et kig på, hvordan de seneste års svampe-kortlægninger under Danmarks Svampeatlas og det nye biodiversitets-projekt Biowide, samt anvendelse af DNA teknologier, har fundet nye svampe for landet.
Peter Wind: Nytilkomne karplanter i Danmark
I 2000 opgjorde jeg antallet af naturligt hjemmehørende karplantearter til 1.007. De seneste 15 år har vist, at dette antal er langt fra er konstant. Der findes til stadighed nye arter i Danmark, der må anses for at være kommet af sig selv. Jeg vil præsentere nogle af de nye arter og om omstændighederne for, at de er blevet erkendt fra Danmark samt give bud på deres mulige spredningsveje til Danmark, ligesom deres aktuelle udbredelse og status i Danmarks nabolande vil blive inddraget. Jeg vil også give eksempler på markante arter, som har været anset for forsvundet fra landet, men er registreret igen, og arter, der er dukket op i andre landsdele end dem, de hidtil har været kendt fra.
Kent Olsen: Nye insekter i Danmark siden ca. år 2000
Hvert år dokumenteres nye insekter i Danmark. For hovedparten synes ankomsten utvetydigt at hænge sammen med et generelt mildere klima, og de kan derfor karakteriseres som klimabårne arter. Flere har været ventet som følge af forekomst i vores nabolande, men de inkluderer også meget overraskende fund, som enten skyldes spredning over meget store afstande, utilsigtet ind-førelse eller introduktion. Hovedparten af de klimabårne arter betragtes som generalister, der ikke stiller specielt høje krav til levestedet - i modsætning til specialister, der udgør en anden gruppe af nye arter. Disse omhandler bl.a. arter med relikte bestande, der har været overset og derfor ikke registreret. En tredje gruppe er de arter, vi simpelthen ikke har været opmærksomme på, til trods for de nemt lader sig bestemme, og som har levet omkring os længe, før de for første gang er blevet registreret, mens en fjerde gruppe omhandler såkaldte kryptiske arter, der ligeledes har været overset, men som er vanskelige at adskille ved morfologiske træk. De kan i stedet alene bestemmes vha. molekylær teknik eller lyd.
Registrering af arter, der ikke tidligere har været kendt fra Danmark, synes stigende. Det hænger bl.a. sammen med, at flere projekter aktuelt har registrering af biodiversitet i fokus, men også øget opmærksomhed på dansk naturhistorie, samt at vidensdeling er blevet nemmere ved brugen af sociale medier og hjemmesider. Mange nye arter er således blevet efterbestemt ud fra billeder offentliggjort på sociale medier og online fora. Under præsentationen gives en generel introduktion til de mønstre, vi ser over tid, og der gives en række eksempler på nye arter under de forskellige fundkategorier.
Tom Nygaard Kristensen: Nye sommerfuglearter
Der redegøres for de nye dagsommerfuglearter for den danske fauna siden årtusindskiftet, herunder nyetablerede, ynglende, tidligere sjældne strejfere, samt lidt om årsagssammenhængen mht. deres optræden.
Alice iagttager en nyindvandret dagsommerfugleart på Falsterdiget.
Henrik Carl: Nye fisk i Danmark siden årtusindskiftet
Med Fiskeatlasset, som har eksisteret siden 2006, har Danmark fået et helt nyt redskab til at overvåge ændringer i fiskefaunaen. Undersøgelserne viser, at udviklingen går lynhurtigt. I ferskvand sker de fleste ændringer, fordi fremmede arter i et stigende tempo udsættes/undslipper i vores natur. I havet følger udbredelsen bl.a. klimaet, og også her spiller mennesket en afgørende rolle. Ikke mindst har vi ansvaret for tilstedeværelsen af den sortmundede kutling - en art fra Sortehavet, der spreder sig ukontrollabelt i både salt- og ferskvand. Atlasundersøgelsen har også vist, at en del arter, der tidligere har været regnet som danske, slet ikke er fanget her alligevel.
Thorkild Lund: Nye fuglearter i Lille Vildmose
Lille Vildmose omfatter her et naturområde fredet iht. naturbeskyttelsesloven og Natura 2000. Desuden udnævnt til Ramsar område og genstand for et LIFE projekt ang. genopretning af tabt natur. I nord og syd finder vi gamle, uforstyrrede naturskove og den store, relativt uberørte Tofte Mose, den største højmose i det nordvesteuropæiske lavland. Hertil kommer et stort område, der siden 1930'erne har været genstand for en gennemgribende, såkaldt kultivering, der stort set har udslettet, hvad der var engang. Så sent som i 2004 lå 1200 ha hen som et stort, mørkebrunt gravefelt, ganske tømt for alt naturindhold.
I løbet af 10 år har naturens iboende dynamik og vandstandsreguleringer forvandlet dette område til ukendelighed med en overvældende rigdom af arter, ikke mindst fugle. Vi har således på den ene side naturskove med en for Danmark enestående kontinuitet af flora og fauna, og på den anden side et ganske nyt landskab parat til at tage imod de organismer, der måtte indfinde sig. Således udgør mosen et fremragende referenceområde til det, som er dagens hovedtema, "De nye arter i Danmark".
I Lille Vildmose har der indfundet sig mange nye arter, der er dog også forvundet nogle. Blandt fuglene kan nogle formodentlig henføres til klima-ændringer, såsom sydlig blåhals, stylteløber, lærkefalk, pirol, m.fl. Nogle arter har her fundet en høj grad af uforstyrrethed, såsom kongeørn og havørn. Men især er det fremkomsten af en natur som resultat af den såkaldte naturgenopretning, som har givet rum til vadefugle, ænder, gæs, rørdrum og trane - og for at være mere præsis: en kombination af de nævnte parametre.
Ligesom i andre fuglebeskyttelsesområder, er der udpeget en række arter, som er særligt hensynskrævende, bl.a. nogle arter, som nu er forsvundet og næppe vil indfinde sig igen, såsom sort stork, blå kærhøg og tinksmed. En ny, oplagt kandidat som plettet rørvagtel skal stå på venteliste nogle år, inden den kan blive indlemmet i det fine selskab. Vi forvalter således ud fra et noget konservativt natursyn, der ikke tager hensyn til den dynamik, der hersker i naturen, og som er så iøjnefaldende i Lille Vildmose. En debat herom mangler vi i dagens Danmark.
Morten D. D. Hansen: Nye fuglearter i Danmark
I betragtning af, at fugle flyver vidt omkring, og således ikke på samme måde som planter er begrænsede i deres spredning, er det bemærkelsesværdigt, hvor langsomt ændringer i den danske fuglefauna slår igennem. Sølvhejre og stylteløber er nye ynglefugle fra syd, men man skal ikke meget syd for grænsen, før flere kandidater står på spring. Morten DD tager den feltornitologiske og biologiske kikkert for øjnene og spejder efter hits.
Thomas Secher: Nye pattedyrarter
Pattedyrene hører med undtagelse af flagermusene og hvalerne ikke til de mest mobile arter, og alt andet lige kan man ikke forvente et stort antal nye arter. Men siden årtusindskiftet er der alligevel konstateret flere nye arter af pattedyr i Danmark. Nogle af disse har slået sig ned med ynglende bestande, andre er blot passeret forbi, bl.a. flere hvalarter. Desuden har nogle introducerede, ikke hjemmehørende pattedyrarter bredt sig meget. Af de naturligt hjemmehørende, rent terrestriske arter, dvs. arter, der tidligere har levet i Danmark eller er hjemmehørende i det nordeuropæiske lavland, er kun tilføjet et fåtal.
Mest opmærksomhed har ulven fået, siden dens forekomst i november 2012 blev dokumenteret ved hjælp af DNA-analyser. Desuden har vildsvinet været meget omtalt, da dets genindvandring er blevet bremset af en forordning som "fredløs" pga. landbrugets frygt for smitte af tamsvin med svinepest. Blandt de flyvende pattedyr, flagermusene, er der sket en regulær forøgelse af artsantallet, idet ikke blot tilfældige observationer af nye arter, men også ynglende bestande, er konstateret.
Publiseret d. 5. jan. 2015
Fotokonkurrencens billeder blev fremvist med ØBF's nye, forbedrede udstyr.
Billeder med øjne: Biulv (Philantus triangulum), flyvende med en honningbi. Gl. Rye, 2. juli 2013. Foto: Jens Maarbjerg.
Billeder uden øjne: Rød fluesvamp (Amanita muscaria). Sillerud (Värmland), Sverige, 29. aug. 2013. Foto: Jens Maarbjerg.
Sjove billeder: Rødmus (Myodes glareolus). Brabrand, domesticeret eks., 2013. Foto: Jørgen Terp Laursen.
Referencer
Maarbjerg, J., 2014: Uventet møde med biulven (Philantus triangulum) - www.gejrfuglen.dk
Publiceret d. 6. dec. 2014
Søren Tolsgaard
De første dage i november var usædvanlig lune for årstiden med sydlig vind og op til 16,6˚C (DMI).
I det nordlige Aarhus fandt Egon Krogsgaard et eksemplar af kobbersmykket metalugle, som hos os er en meget sjælden migrant fra middehavsområdet. Den kan ikke overvintre i vores kølige klima, men idet arten anses for skadelig på mange afgrøder og er kendt for at etablere sig i væksthuse, er den nok værd at lægge mærke til. Den har endog spredt sig til Nordamerika, hvor den i de senere år bl.a. er rapporteret fra væksthuse i Canada.
Den er på størrelse med den langt mere almindelige migrantugle, gammauglen, og især karakteristisk ved de ret store, kobberskinnende felter, samt to hvide pletter på forvingerne, som dog - ret usædvanligt - på det nylig fundne eksemplar er smeltet sammen til én plet.
Kobbersmykket metalugle (Chrysodeixis chalcites), Aarhus N, 6. nov. 2014. Foto: E. Krogsgaard.
Også blandt vore mere velkendte sommerfugle findes arter, som migrerer over meget lange afstande. Bedst kendt er admiralen og tidselfuglen, som i foråret flyver højt mod nord fra deres vinterkvarterer i Sydeuropa og Nordafrika. At sensommer-generationen flyver mod syd er mindre kendt, og det er formentlig kun få migranter fra vore breddegrader, der har held med denne rejse. For tidselfuglen bliver vejret allerede i oktober for køligt til, at den kan klare sig hos os, mens admiralen er mere hårdfør og i lune perioder kan fortsætte sin sydgående flugt langt hen på efteråret.
Admiral (Vanessa atalanta), Aarhus C, 21. nov. 2014. Foto: S. Tolsgaard.
Der blev i år observeret mange trækkende admiraler i november, og får vi en mild vinter, vil der blandt de, som ikke nåede afsted, formentlig være nogle, som overlever vinteren og atter flyver i marts-april. Mens det tidligere blev anset for umuligt eller uhyre sjældent, at admiralen kunne overvintre hos os, sker det nu stadig hyppigere i takt med det mildere klima. Det er dog stadig så få admiraler, der overvintrer, at artens stærkt skiftende hyppighed fra år til år i langt højere grad er afhængig af, hvor stort et træk vi modtager sydfra.
Referencer
DMI, 2014: Danmark tangerede sin 3. varmeste november - www.dmi.dk
Krogsgaard, E. (2014): ID til ugle - www.fugleognatur.dk
Plantwise Knowledge Bank, [2014]: Golden twin-spot moth (Chrysodeixis chalcites) - www-plantwise.org
Schlütter, P., 2014: Overvintrende admiral! - www-fugleognatur.dk
Publiceret d. 1. juni 2014
Søren Tolsgaard
D. 27. maj kørte jeg til Norsminde Strand, hvor bølgerne var ved at falde til ro efter et par dage med ret kraftig blæst fra nordøst. Langs stranden lå nylig opskyllet tang, og da ugen tillige havde budt på lunt og solrigt vejr, undersøgte jeg opskylszonen, idet sværmende insekter ofte forulykker ude over havet - og efterfølgende skylles op på stranden.
Norsminde Strand N. f. havnen, 27. maj 2014; opskyllet tang t.h. i forgrunden.
Af og til kan man her finde talrige insekter, naturligvis især almindelige arter, som syvplettet mariehøne, ligesom der i reglen optræder en del løbebiller og bladbiller.
Endvidere finder man ofte en del tæger, især de mere robuste arter flyver ofte langt omkring; her fandt jeg især alm. løvtæge (Elasmostethus interstinctus), men også stor løvtæge (Acanthosoma haemorrhoidale), skovbredtæge (Troilus luridus), krogtæge (Podops inuncta) samt glat randtæge (Ceraleptus lividus); desuden en skorpiontæge (Nepa cinerea), hvilket indicerer, at også denne store og meget klodsede vandtæge kan sprede sig ved flyvning, ligesom stavtægen (Ranatra linearis), der ligeledes blev fundet i opskyl ved Norsminde Strand for nogle år siden (Tolsgaard, 2004).
1) Omophron limbatum. 2) Elaphrus uliginosus. 3) Agonum sexpunctatum. 4) Panageus cruxmajor. S. Tolsgaard leg. Norsminde Strand, 27. maj 2014.
Usædvanlige løbebiller
Udover de almindeligere insektarter kan man af og til i opskyllet gøre mere usædvanlige fund. Mest interessant i opskyllet på Norsminde Strand var nogle sjældnere løbebiller:
1) Kugleløber (Omophron limbatum) er hidtil kun fundet ganske få gange i Jylland og kan muligvis være fløjet over Kattegat, idet den er hyppigere på Øerne. Denne vandkalvelignende løber lever nedgravet på sandbund nær søer eller brakvand, så det kan ikke udelukkes, at fundet evt. stammer fra en lokal bestand.
2) Sortbenet øjenløber (Elaphrus uliginosus) er langt den sjældneste af vore tre øjenløbere. Den er lettest at identificere ved helt sorte ben, mens vore to andre arter i denne slægt har rødbrunlige skinneben. Den løber omkring på fugtig bund, ofte nær saltvand, og er meget sjælden i Danmark.
3) Sekspunktet kvikløber (Agonum sexpunctatum) er knap så sjælden, som de tre andre viste arter. Flere farvestrålende Agonum-arter er kendt for at flyve vidt omkring og bliver jævnligt fundet i opskyl, ofte sprællevende efter opholdet i saltvand. Især gulrandet kvikløber (A. marginatum) findes hyppigt i opskyl, mens broncekvikløber (A. gracilipes) er en sjældenhed, som jeg tidligere har fundet i 1 eks. ved Moesgård Strand.
4) Stor korsløber (Panageus cruxmajor) er en meget specielt udseende løber, der tilhører en slægt af overvejende afrikanske arter. Den lever på fugtig bund og anses for temmelig sjælden, jeg har dog flere gange fundet den i opskyl. 2 eks. blev fundet ved Norsminde Strand, og d. 30. maj fandt jeg yderligere 1 eks. i opskyl på Grenå Strand.
I de senere år er der endvidere flere gange fundet kornløbebille (Zabrus tenebrioides) i opskyl på strandene syd for Aarhus. Denne store og kluntede løbebille er en strejfer fra sydøst, som kun periodisk synes i stand til at etablere sig enkelte steder i Danmark. Det samme gælder for stor kamløber (Dolichus halensis), en endnu større løbebille, som jeg for nogle år siden fandt i 1 eks. ved Saksild Strand.
Opskylsfund kan således give væsentlige bidrag til vores viden om insekternes udbredelse. Når forholdene er dertil, særlig når en varm periode efterfølges af pålandsvind, er det således værd at undersøge opskylszonerne langs havet og større søer. Ligger opskyllet højt oppe på strandbredden, kan man længe finde indtørrede insekter deri, som endnu kan opblødes i alkohol og præpareres, det er faktisk muligt at grundlægge en meget omfattende insektsamling på sådanne indsamlinger. Insekter kan sværme i varmt vejr fra april til oktober - og som tillægsgevinst finder man af og til et stykke rav..
Referencer
Bangsholt, F., 1983: Sandspringernes og løbebillernes udbredelse og forekomst i Danmark ca. 1830-1981. - Dansk Faunistisk Bibliotek Bd. 4
Fugleognatur, [2014]: Løbebiller (Carabidae). - www.fugleognatur.dk
Hansen, V., 1968: Sandspringere og løbebiller. - Danmarks Fauna bd. 76
Tolsgaard, S., 2004: Nye fund af stavtæge Ranatra linearis (L.) og andre vand-tæger - Flora og Fauna 110: 11
Publiceret d. 15. marts 2014
Søren Tolsgaard (red.)
11 medlemmer var fremmødt til generalforsamlingen i BioX-lokalerne på Natur-historisk Museum.
Søren Brandt blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamligen var i overensstemmelse med foreningens love.
Formandens beretning
Søren Brandt fortalte om et godt år med fin aktivitet på hjemmesiden og mange gode foredrag, der flere gange fyldte vores mødested i BioX-lokalerne - og mange tak til Naturhistorisk Museum for denne mulighed. Det er lykkedes Jørgen Terp Laursen at få aftaler om foredrag i hus - stor tak til ham og de mange foredragsholdere.
Der er mange besøgende på vores hjemmeside, hvor der tit er et to-cifret antal online - tak for indsatsen til Søren Tolsgaard. Der er ca. 200 tilmeldt ØBF's mailservice, som løbende anvendes til at udsende orienteringer om foreningens aktiviteter. Bestyrelsen håber, at 2014 vil bringe endnu mere aktivitet i vores forening. Derfor opfordres alle til at komme med forslag til både ekskursioner og foredrag!
Kassererens beretning
Da vores bankforbindelse holder meget hårdt på vores konti, er det først for nylig lykkedes Søren Brandt at få adgang. Årets udgifter er derfor dækket ved at bestyrelsen har lagt ud - det skulle gerne være overstået nu. Foreningen har både aktier og penge på kistebunden, så der er foreløbig ingen grund til at opkræve kontingent.
Forslag fra medlemmerne
Fra Jørgen Terp Laursen forelå følgende forslag til regler for deltagelse i ØBF’s årlige fotokonkurrence:
1) Man kan kun deltage med digitale billeder.
2) Kun billeder taget i det år, konkurrencen afvikles, kan deltage. Det gælder også for billeder taget i udlandet.
3) Kun medlemmer kan deltage og maksimalt med tre billeder i hver kategori.
4) Kategorierne er: ”billeder med øjne”, ”billeder uden øjne” og ”sjove billeder”.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Søren Brandt, Philippe Provencal og Søren Tolsgaard blev alle genvalgt til bestyrelsen og fortsætter arbejdet sammen med Jørgen Terp Laursen, der ikke var på valg. ØBF mangler fortsat medlemmer i bestyrelsen og interesserede er velkomne til at kontakte os!
Eventuelt
Der var løs snak om forskellige emner.
Efter generalforsamlingen fortalte Jørgen Terp Laursen noget om langørede flagermus, interessante fugle på Aarhus Havn, ismågen i Hanstholm og andre naturindtryk fra årets løb.
Ismåge, Hanstholm Havn, 22. dec. 2013. Foto: J. T. Laursen.
- Og så blev det forår: Gjern, 9. marts 2014. Foto: S. Tolsgaard.
Publiceret d. 5. marts 2014
Søren Tolsgaard
Øst for Ørsted (tidligere i Rougsø, nu i Norddjurs Kommune) ligger et lille skov-område, som på nyopsat skiltning fra HedeDanmark betegnes Ørsted Plantage. På GI's kort betegnes lokaliteten blot som "Bakkerne", og også betegnelsen Ørsted Bakker anvendes. Området hæver sig nemlig som et langstrakt bakkedrag N f. Ørsted Kær, som er det enorme engdrag, hvor den nu næsten inddæmmede Grund Fjord tidligere strakte sig ud til Kattegat, idet Rougsø dengang var en stor ø beliggende i Gudenåens delta.
Nordøstlige del af hedeområdet i Ørsted Bakker m. intermistisk mountainbike-sti, 26. febr. 2014. Foto: S. Tolsgaard.
Ørsted Bakker er for størstedelens vedkommende beplantet, især med nåletræer, men også med til dels selvsåede løvtræer, hvor vel især eg og birk tidligere har været fremherskende. Omtrent usynligt udefra befinder der sig dog umiddelbart bag det sydlige skovbryn et ret velbevaret hedeområde på ca. 100 x 300 m, som pga. sin sydvendte beliggenhed er lunt og soleksponeret.
Da jeg først stiftede bekendtskab med Ørsted Bakker midt i 1980'erne, var der herudover flere af områdets stier, som endnu bar præg af den tidligere mere udbredte hedevegetation, idet de var omkranset af hedelyng, tyttebær, gråris, revling og flere steder opret kobjælde. År for år gror området dog tættere og mørkere, nu er der højest nogle enkelte kobjælder tilbage, og også de øvrige hedeplanter er stærkt på retur.
Det bevarede hedeområde, som endnu omkring årtusindskiftet havde store åbne flader, hvor kun lav og sandskæg kunne finde næring, mens resten var bevokset med ydmyge dværgbuske, er ligeledes gradvis groet til i de senere år. Særlig den vestlige del, hvor vestenvinden år for år hvirvler stadig flere henfaldende blade ud over heden, er nu næsten tilgroet med græsser og gyvel. Den østlige del syner endnu relativt velbevaret, men det er formentlig kun et spørgsmål om ganske få år, før hedevegetationen også må vige her.
Hertil kommer, at der i skoven udenom hedeområdet nu er blevet anlagt et tæt netværk af mountainbike-stier. Hvor man tidligere kun sjældent mødte andre end højest en hundelufter i dette afsides naturområde, vrimler det nu med prustende ryttere på stålgangere. Og selv om de anlagte mountainbike-ruter går - meget tæt - udenom hedeområdet, så vælger en del af rytterne selvfølgelig af lægge kørslen omkring hedens udfordrende sandstier og -skråninger. Resultatet er naturligvis forstyrrelser af vegetationen og dyrelivet, som omfatter gravende hvepse, edderkopper, biller og andre stærkt specialiserede arter, der nok til en vis grad trives med, at terrænet forstyrres og dermed holdes fri for vegetation, men på den anden side går til grunde, hvis forstyrrelsen bliver for hyppig og omfattende.
Klitplasterbille (Apalus bimaculaus) meget tidligt fremme i Ørsted Bakker, 26. febr. 2014. Foto: S. Tolsgaard.
Som mht. omtrent alle vore mindre hedeområder savnes en overordnet strategi for, hvorledes biotopen og biodiversiteten kan bevares. Tilgroningen får lov til at gå sin gang og accelereres mange steder tillige betydeligt af, at der plantes juletræer - et naturområde er jo intet "værd", mens juletræerne kan omsættes i kontanter. Ligeledes vinder den rekreative anvendelse af disse områder indpas, i øjeblikket især i form af mountain-biking, der er det store hit blandt trend-sættere, som ønsker at fremme "naturinteressen".
En naturforvaltning, der for alvor vil tage hensyn til de truede naturtyper, som vore heder i allerhøjeste grad må siges at være, må bremse de truende faktorer og i stedet implementere nogle tiltag, som styrker disse naturtypers status. For Ørsted Bakkers vedkommende er en afskovning af zoner udenom hedeområdet alfa og omega, ligesom det ville være en gave til naturen, hvis flere permanent afskovede lysninger i Bakkerne kunne medvirke til at øge livsbetingelserne for den tilbageværende hedeflora og -fauna.
Naturforstyrrende aktiviteter bør henvises til områder, hvor de ikke truer sårbare naturtyper. Desværre er der dog ikke megen offentlig bevågenhed omkring den her beskrevne problematik. Der er langt mere politisk vinding i terrænsport og juletræer end i natur, så derfor kommer naturen formentlig til at trække det korte strå i utallige konkrete sammenhænge, og vi vil fortsat se uerstattelige gamle naturområder blive definitivt spoleret.
Så skynd dig kom, hvis du vil opleve lyngheden i Ørsted Bakker, om føje år vil den være en saga blot, mens en skilteskov stolt vil forkynde, at lokale politikere har beriget lokalsamfundet med en mountainbike-rute.
Referencer
Fugleognatur, [2014]: Ørsted Bakker. - www.fugleognatur.dk
Lokalavisen Norddjurs, 6/10 2012: Fotogalleri: Liv i Bakkerne i Ørsted er indviet. - norddjurs.lokalavisen.dk
ØrstedS.net, [2013]: Mountain Bike bane ser nu dagens lys i Bakkerne ved Ørsted. - www.oersteds.net
|
Temadag d. 15. marts 2014 på Naturhistorisk Museum Aarhus
Jens Mogens Olesen: Biologiske interaktioner
Biodiversitet omhandler ikke blot arter, men også deres indbyrdes interaktioner. Arterne og deres interaktioner i et område danner økologisk netværk. Jeg vil give en oversigt og en masse eksempler på økologiske netværk: plante-planteæder netværk, byttedyr-rovdyr netværk, vært-snylter netværk, bestøvnings- og frøspredningsnetværk etc. Jeg vil desuden vise, hvordan man i dag forsøger at kombinere de forskellige netværk til større netværk, netværk af netværk eller supernetværk. Endelig vil jeg omtale, hvad der gør netværk stabile og sårbare over for forstyrrelser udefra.
Økologisk netværksanalyse er et vigtigt værktøj for naturbevaringsbiologien. Her må man for at opretholde de økologiske funktioner ikke blot fokusere på arter, men også på bevaring af deres indbyrdes interaktioner. Tilsvarende, hvis et område skal restaureres økologisk, må man ikke blot forsøge at genintroducere forsvundne arter, men også deres interaktioner.
Jørgen Misser: Truende skovkatastrofer
Med udgangspunkt i ”krig og fred i naturen” og ”modspil og samspil mellem dyr, planter og svampe” er det oplagt at der også kan udvikles katastrofer. Hvad er en katastrofe? Som mennesker har vi forskellige interesser i naturen og dermed også forskellige synsvinkler og meninger om hvad en katastrofe er. Jeg vil i indlægget give mit bud på, hvad en skovkatastrofe er, og hvordan og hvorfor den opstår. Dernæst gives et par eksempler på, hvad jeg opfatter som skovkatastrofer og et bud på, hvad vi kan gøre ved dem, hvis vi vælger at gøre noget, eller hvorfor vi muligvis vælger ikke at gøre noget.
Henning Heide-Jørgensen: Kødædende planter
Kødædende planter er i stand til at lokke, fange, dræbe og fordøje dyr, fortrinsvis insekter, men dyr kan også udnytte kødædende planter som fødekilde, til beskyttelse eller opfostring af afkom, og enkelte dyr lever tilmed i symbiose med kødædende planter. Alle disse relationer mellem plante og dyr illustreres i foredraget med den amerikanske slægt Sarracenia, som på dansk ses under navne som fluetrompet eller trompetkande. De kandeformede Sarracenia-blade fanger insekter efter faldgrubeprincippet, hvorefter dyrene drukner i den enzymholdige kandevæske. Her giver de næring til både planten og til andre organismer, bl.a. myggelarver, der lever i væsken upåvirket af dens fordøjelsesenzymer. Kandens fotosyntese sørger samtidig for iltforsyning til disse modstandsdygtige organismer.
Rasmus Ejrnæs: Naturen trænger til tæsk - om misvækst, sygdomme og grov-ædere
Vores forestillinger om naturens tilstand er stærkt skævvredet af vores forestillinger om sundhed for mennesker. Således bekymrer det os mere, når træerne vælter i en storm eller svækkes af svampesygdomme, end det bekymrer os, der ikke længere er skovlysninger og gamle svækkede veterantræer med levesteder til skovenes svampe, biller og hulrugende fugle. Tilsvarende elsker vi de frodige græsmarker med glade økologiske køer på græs og de blomstrende æbletræer med honningbier, men lukker gerne øjnene for de 270 skrantende arter af vilde bier og den truede biodiversitet, der er knyttet til karrige og næringsfattige enge, overdrev og moser. Alderdom og svækkelse, misvækst og store grovædende dyr, som skader træerne og træder jorden op, er nødvendige for at skabe plads og levesteder til Danmarks truede arter. Så lad os invitere vildheden tilbage i den danske natur og byde velkommen til asketoptørre, elmebarkbiller, kysterosion, bæltekøretøjer, brande, vildkvæg, bisoner, vildsvin, elge, ulve og elefanter.
Bo Johansen: Flueblomstens bestøvningsforhold
Blandt orkideerne finder vi en af de mest mærkværdige måder, blomster kan bestøves på - pseudokopulation. Ved pseudokopulation opfatter et hanligt insekt orkideblomsten som en hun, der kan parres og ved parringsforsøget bestøves blomsten. Med udgangspunkt i vor hjemlige flueblomst (Ophrys insectifera) ser vi nærmere på fænomenet, og hvordan det kan være opstået. Derefter ser vi på bestøvning af de øvrige arter af Ophrys, før vi begiver os videre rundt i orkidefamilien for at undersøge om pseudokopulation skulle være opstået andre steder i denne store familie.
Uffe Terndrup: Planternes kemiske forsvar mod insekter. Insekters kemiske forsvar mod prædatorer
Det er velkendt at krydderurter har en karakteristisk lugt og smag, men botanikken vrimler med dufte og kemiske forbindelser. Disse bruges til attraktion af insekter eller forsvar mod angreb, som kan resultere i udryddelse eller blot gnavning af blade og stængler i forskellige grader. I mange tilfælde foretrækker insekter ligefrem giftige planter, selvom de sagtens kunne trives på ugiftige - konkurrencen er ikke så stor på giftige.
Mange insektlarver er tilpasset en planteslægt eller kun en enkelt art i slægten, som larven er monofag på. Hvis planten er giftig, bliver giften oftest overført til insektet og dermed bliver insektet også giftigt - især over for fugle. Mimicry er et kendt fænomen, hvor en ugiftig art ligner de giftige og dermed bliver beskyttet mod fugle. Enkelte insekter kan selv omdanne optaget næring til giftstof og bliver først som imagines giftige. Selvom et insekt er giftigt, er det ikke beskyttet mod alle farer, mange snyltehvepse og snyltefluer er tilpasset dette og opsøger giftige larver, i flere tilfælde er de endog knyttet til en specifik giftig art. Hvepse og edderkopper er ofte immune overfor giften og fodrer deres afkom med de giftige insekter og larver.
Flere giftige planter har symbiose eller symbolik med insekter, der dels bestøver dem, men også delvis fortærer dem, princippet noget for noget. Der er næsten ingen grænse for, hvor sammensat og kompleks naturen er, man skal blot fordybe sig, så åbnes der myriader af delvis nye, måske uopdagede ”ud-spekulerede” fænomener.
Frank Jensen: Undervandskrig
Under vandoverfladen er der altid krig. Hos fisk taler man ligefrem om rovfisk og fredfisk. Næsten alle fisk lever af at æde enten andre fisk eller insekter og invertebrater. Det har givet anledning til mange spændende forhold, f.eks. er det rovfiskene, der indirekte bestemmer, hvornår invertebraterne er aktive. Fredfisk er naturligt nok ikke begejstrede for at blive ædt af rovfisk, og de har i løbet af tiden udviklet mekanismer til at undgå det, som f.eks. "schreckstoff" og højryggethed. Men gedder har også lært kun at gå på toilettet, hvor ingen fredfisk kan lugte dem.
Jacob Hejlmann-Clausen: Aktuelle svampeangreb i skovtræer
Svampe og træer har en meget lang tradition for samliv. På og i rødderne findes mykorrhizasvampe, som udveksler vand og næringsstoffer med deres træpartnere og fungerer som en forlængelse af træets rodsystem. Andre svampe findes i stammer, grene, bark og blade, nogle som passive hvilestadier, andre i mere aktive stadier, de såkaldte endofytter. På træernes grønne dele findes parasitiske svampe, som udsuger deres vært for sukkerholdig plantesaft, mens andre svampe holder af at nedbryde træernes ved, mens de stadig lever. Hver enkelt træ er således vært for hundredevis af forskellige svampearter, og det er ingen overdrivelse at sige, at svampene er lige så vigtige for træerne, som bakteriene er for os. I de fleste tilfælde forløber samlivet mellem svampe og træer forholdsvis fredeligt i mange år. Meldug og rust kommer og går som en forbigående halsbetændelse, på rødderne sidder mykorrhizasvampene og hjælper med næringsoptagelsen, mens endofytter i blade og skud fungerer som et udvidet immunforsvar, der holder skadedyr og skadelige svampe på afstand. Men ind i mellem udvikler svampe sig til livstruende infektioner med rod-fordærver, tøndersvamp, elmesyge og asketoptørre som velkendte eksempler. I dette foredrag vil jeg se nærmere på de mekanismer, der ligger bag de aggressive svampeangreb - og på konsekvenserne for vores skove.
Jens H. Petersen: Svampenes samspil med omgivelserne
Svampe er ikke kun skadevoldere på træer. De er også forudsætningen for, at de fleste træer og andre planter kan leve et sundt og aktivt liv, ligesom de er de universelle skraldemænd i vore økosystemer. Gennem mykorrhiza-symbiose udvider svampene planternes rodnet og hjælper dermed planterne med at optage vand og mineraler. Til gengæld modtager svampene en betragtelig del af de sukkerstoffer, som planterne producerer gennem fotosyntesen. Efter planternes død udskiller svampemycelierne enzymer, der nedbryder de efterladte plantedele, så næringsstofferne igen kan blive tilgængelige i økosystemet. Hermed spiller svampene en helt afgørende rolle i både det åbne landskab og i vore skove.
Morten D. D. Hansen: Når de positive nyheder slås med de negative
De s….. store fugle! Det er fedt at være fuglekigger i disse år, i hvert fald hvis man godt kan lide traner, bramgæs, hav- og kongeørne, røde glenter og vandrefalke. Endelig er der nogle succeshistorier at fortælle ude i naturen. Men skinnet bedrager. For de arter, der går frem, er fugleverdenens svar på brændenælder og tidsler. De har brug for et frodigt landskab med masser af føde, og de stiller ingen særlige krav til levestedet ud over at blive ladt i fred og ro. Men spørger vi sortterner, engryler, brushøns, de hvide storke, hovedparten af vore dagsommerfugle, vedboende biller og overdrevenes orkidéer, er historien en helt anden. Der er en krig mellem generalister og specialister derude; generalisterne, som vi alle kender, har det godt. Specialisterne taber.
Thomas Secher: Ulv i Danmark – et psykologisk-sociologisk problem?
Ulven har været udryddet i Danmark i 200 år, men frygten for den er ikke glemt. Rødhætte, Store Stygge Ulv, ulven som satan på jorden og ulve jagende efter kaner har sat sig dybt i os. Vi har glemt at kunne leve sammen med den, hvilket befolkninger i sydligere og østligere lande kan. Denne afstandtagen har også en sociologisk-geografisk vinkel: bybefolkningen er ulven mere venlig stemt end landbefolkningen, sjællændere og jyder, biologer og jægere har ikke helt den samme opfattelse af ulvens berettigelse. Endelig giver en ulvebestand en række udfordringer i form af angreb på husdyr og kæledyr, hvilket myndighederne (Naturstyrelsen) skal håndtere.
Søren Tolsgaard
Der er i 2013 udkommet to vidt forskellige publikationer om to store grupper af næbmundede insekter (Hemiptera) i Danmark. Der er i begge tilfælde tale om overvejende ret små og derfor mindre populære arter, som hidtil kun har vakt interesse i meget begrænsede kredse, ligesom der er gået årtier mellem større publikationer om disse insekter.
Danmarks blomstertæger (Miridae)
Lars Skipper, tidligere formand og redaktør i ØBF, hvis naturinteresse tidligere gjaldt især botanik og svampe, har siden 2005 koncentreret sig om de danske blomstertæger, og idet denne overvejende herbivore tægefamilies vidtrækkende spektrum af værtsplanter falder godt i tråd med Skippers botaniske baggrund, er der kommet et særdeles solidt resultat ud af denne satsning.
Danmarks blomstertæger har tidligere været ret grundigt behandlet af Jensen-Haarup (1912) og Gaun (1974). Begge værker er delvis illustrerede, dog kun med sort-hvide tegninger, mens den digitale fototeknik i de senere år har gjort det muligt at komme meget tættere på de mange ret små, men ofte farveprægtige blomstertæger.
Skippers interesse for både foto, design og redaktion har medført, at værket er blevet så rigt illustreret, at billederne i kombination med de udførlige tabeller og artsbeskrivelser langt hen ad vejen kan anvendes til identifikation, idet der er medtaget billeder af omtrent alle arter, variationer og nymfer, foruden et væld af detailfotos, som gør blomstertægerne meget lettere tilgængelige, end det hidtil har været tilfældet blandt så vanskelige insektgrupper. Der er endvidere gjort meget ud af de indledende kapitler med oplysninger af bl.a. historisk, systematisk, teknisk, biologisk og fænologisk karakter.
Der er naturligvis sket mange forandringer i nomenklatur og systematisk siden Gauns udgivelse for omtrent fyrre år siden. Nye arter er kommet til, blot siden Skipper påbegyndte sine studier i 2005, er der således føjet 13 nye arter til den danske fauna, som nu inkluderer i alt 212 arter. Kun få arter synes i alvorlig tilbagegang, idet de fleste er knyttet til næringsrige biotoper, som kun i ringe grad synes truede. Udbredelsen har dog ændret sig for en del arter, men det påpeges, at vurderingen hidtil har bygget på et ret spinkelt grundlag, idet kun ret få entomologer har udvist interesse for denne gruppe, så kendskabet til flere egne har været forsømt.
Skipper har med en omfattende rejseaktivitet udlignet sådanne mangler, uden at han dog derfor er gået i detaljer med udbredelsen. Oversigten begrænses til et katalog baseret på de 11 faunistiske distrikter samt summariske oplysninger fra vore nabolande. Da projektet stort set har beroet på en enkelt mands arbejde på voluntørbasis og i høj grad har været aktualitets- og feltorienteret, har det desværre ikke været muligt at nå til helt bunds i det ældre materiale, særlig Zoologisk Museums store samling er endnu ikke fuldtud registreret, men kun ret løseligt gennemgået.
Lars Skippers værk er dog et imponerende skridt, som placerer blomstertægerne centralt på den entomologiske dagsorden. Samtidig arbejder han vedvarende med opdatering af indkommende data på hjemmesiden www.miridae.dk - der ligesom den anmeldte bog tillige omfatter et ajourført bonus-katalog over alle Danmarks tæger!
T.v. Miris striatus, den største danske blomstertæge, på titelbladet af Lars Skippers bog. T.h. Graphocephala fennahi på Rhododendron, Mindeparken, 22. sept. 2009 - en nytilkommen, ret stor cikadeart. Foto: S. Tolsgaard.
Danmarks cikader (Auchenorrhyncha)
Anders Endrestøl, som er tilknyttet Norsk Institutt for Naturforskning og tidligere har arbejdet med næbmundede insekter, har i 2013 publiceret et kommenteret katalog over danske cikader i et fransk tidsskrift. Værket er tilegnet Lars Trolle (†2007), som på fritidsbasis længe var vores kyndigste og mest publicerende cikadeforsker.
Til forskel fra Skippers farverige nyudgivelse om blomstertæger, er der tale om et ikke-illustreret katalog i traditionel stil. Det indledes med en bibliografisk og historisk gennemgang, der må betegnes som usædvanlig minutiøs, bl.a. har flere internationale checklister anført en række arter som danske uden belæg, hvilket Endrestøl rydder grundigt op i. Herpå følger en systematisk checkliste baseret på de 11 faunistiske distrikter, kommentarer til nyere, sjældnere eller på anden måde ekstraordinære arter, hvorefter en kortfattet diskussion runder af med at belyse nogle udbredelsesmæssige og økologiske aspekter.
Der er således tale om et komprimeret arbejdsredskab for indviede, mens den uerfarne må tage de indledende skridt ad andre veje. Den danske cikadefauna har hidtil i øvrigt været behandlet i sin helhed af Jensen-Haarup (1920) samt i Ossiannilssons (1978-1983) tungtvejende trebindsværk om Fennoskandiens og Danmarks cikader, hvis nøgler og systematik fortsat er den basis, som nordisk cikadeforskning bygger på.
Endrestøls katalog tilføjer en kærkommen sammenfatning og ajourføring af den tilgængelige viden om den hjemlige cikadefauna. Kataloget omfatter i alt 322 nummererede cikadearter kendt fra Danmark, hvoraf en hel del er blevet tilføjet i de senere år, bl.a. via Lars Trolles, Ulrik Hasle Nielsens og Endrestøls egne indsamlinger, samt via www.fugleognatur.dk
Visse nyere jyske samlinger er dog undsluppet forfatterens opmærksomhed, idet Naturhistorisk Museum i Aarhus kan tilføje Hans Thomsen Schmidts store samt anmelderens noget mindre samling fra de senere årtier. Også Thorkild Munks (†2013) privatsamling omfatter mange cikader, hvis fremtidige deponering endnu ikke er afklaret.
Det vil således være meget velkomment, om Anders Endrestøl ved lejlighed kan lægge vejen omkring Aarhus og tage et grundigt kik på dette materiale!
Referencer
Endrestøl, A., 2013: The Auchenorrhyncha of Denmark (Hemiptera: Fulgomorpha and Cicadomorpha). - Annales de la Société entomologique de France (N.S.). Vol. 49, no.2: 181-204.
Gaun, S., 1974: Blomstertæger. - Danmarks Fauna, bd. 81.
Jensen-Haarup, A. C., 1912: Tæger. Danmarks Fauna, bd. 12.
Jensen-Haarup, A. C., 1920: Cikader. - Danmarks Fauna, bd. 20.
Ossiannilsson, F., 1978-1983: The Auchenorrhyncha (Homoptera) of Fenno-scandia and Denmark. Fauna Entomologica Scandinavica 7, bd. 1-3.
Skipper, L., 2013: Danmarks blomstertæger. Danmarks Dyreliv, Bind 12. - Apollo Booksellers. 408 s.
Publiceret d. 28. jan. 2014
Efter et aflyst arrangement i december og en stærkt komprimeret afstemning i januar, hvor der var tæt opløb i alle kategorier, kan vi her vise årets vinder-billeder i ØBF's fotokonkurrence. Tillykke!
Fotos med øjne: Sneugle (Bubo scandiacus). Skagen Øststrand, 18. april 2009. Foto: Flemming Hørsted.
Fotos uden øjne: Parykblækhat (Coprinus comatus). Skanderborg Dyrehave, sept. 2013. Foto: Jens Maarbjerg.
Sjove fotos: Høgeugle (Surnia ulula). Holmegårds Mose, 12. april 2012. Foto: Jørgen Terp Laursen.
Publiceret d. 7. dec. 2013
Jan Houlborg
Den 2. dec. 2013 besøgte undertegnede en skov beliggende 16 km syd for Skive. Formålet var at fælde træer. Da jeg kom hen for enden af et skovspor, gjorde jeg store øjne: Her lå en kæmpestor skovmyretue, så stor som jeg aldrig har set en sådan før!
Gigantisk skovmyretue syd for Skive. Foto: Jan Houlborg.
Tuen målte i højde ca. 1,60 meter og i omkreds ca. 15 meter. Myretuen lå på en skrænt. Det var måske årsagen til den imponerende størrelse. Her kan man virkelig tale om at være myreflittig. Gad vide hvor mange nåle, der er gået til denne myrebolig?
Referencer
Larsen, R. & al., [2011]: Rød Skovmyre (Formica rufa). - fugleognatur.dk
Wikipedia, [2013]: Formica rufa. - en.wikipedia.org
Publiceret d. 5. dec. 2013; opdateret d. 8. dec. 2013.
Pga. stormvejret fandt vi det desværre ikke forsvarligt at gennemføre det annoncerede julearrangement.
Også juletræet på Rådhuspladsen i Aarhus måtte give efter for stormens rasen. Foto: S. Tolsgaard.
Vi ved, at der er mange, der har forberedt at vise billeder og indsendt billeder til konkurrencen. Vi vil derfor holde et forsinket julemøde torsdag den 16. januar kl. 18.30 - 19.30 inden det planlagte foredrag om Gotland kl. 19.30.
Med venlig hilsen og ønsket om en fortsat god Jul: ØBF's bestyrelse.
Publiceret d. 31. okt. 2013; senest opdateret d. 9. dec. 2013
Søren Tolsgaard
Orkanen "Allan" d. 28. oktober slog kraftigst til i de sydlige egne, men vinden gik også voldsomt til værks i Østjylland, ikke mindst i skovene syd for Aarhus. I alléerne omkring Moesgård knækkede mange store grene af, og enkelte af de gamle allétræer blev simpelthen rykket op med rode.
Et væltet allétræ ved Moesgaard. Foto: S. Tolsgaard.
Allerede d. 5. december fulgte atter et kraftigt stormvejr, "Bodil", som medførte endnu flere væltede træer, særlig i Midt- og Vestjylland. Vindtrykket medførte desuden en usædvanlig kraftig stormflod, både langs Vesterhavet og i de indre farvande, hvor mange lavtliggende områder blev oversvømmet, især langs de nordsjællandske kyster. Også Anholts nordkyst blev særdeles hårdt ramt.
Nyopskyllede sandvolde på Ajstrup Strand. Foto: S. Tolsgaard.
"Det er et stort tab, når store, gamle træer vælter, og det kommer til at tage meget lang tid at rydde op. Økonomisk er det også en bet. Naturstyrelsens foreløbige vurdering er, at skovbrugserhvervet har lidt tab for omkring 100 millioner kroner ved de to storme, vi har haft med få ugers mellemrum", udtaler miljøminister Ida Auken i en meddelelse fra Miljøministeriet.
Referencer
DMI, 29/10 2013: Orkan satte Danmarksrekord i vind - www.dmi.dk
Jyllands-Posten, 29/10 2013: Stormen var en rekordorkan. - jyllands-posten.dk
DMI, 6/12 2013: Sjælden stormflod under opsejling. - www.dmi.dk
TV2OJ, 6/12 2013: Ødelagt vej på Anholt. - www.tv2oj.dk
JydskeVestkysten, 7/12 2013: Bodil væltede mange flere træer end stormen i Oktober. - www.jv.dk
Miljøministeriet 7/12 2013: Stormen har forårsaget stor skade på skovene. - www.mim.dk
Publiceret d. 18 okt. 2013
Søren Brandt
Vi er netop kommet hjem fra vores første besøg på Mallorca, og det har været en fantastisk oplevelse. Selv i anden uge af oktober lyser en frodig vegetation op i lyseblåt og lilla, farvet af vild rosmarin og trælyng.
Det er specielt kyststrækningerne, der har imponeret: Azurblåt og krystalklart vand, der slikker små sandstrande og stejle klipper. Flere svømmeture med snorkel gav følelsen af at befinde sig i et akvarium fyldt med fisk i alle størrelser og farver - ikke de rigtig farvestrålende fra koralrevene, men alligevel en flot oplevelse.
Lilla tidløs (Merendera filifolia) (tv) og skrueaks (Spiranthes spiralisi) (th). Mondragó, okt. 2013. Foto: S. Brandt.
Turens største naturoplevelse fik vi i en fyrreskov i naturparken Mondragó på øens sydspids, hvor en lilla tidløs (Merendera filifolia) lokkede os væk fra stien, og pludselig var vi omgivet af skrueaks (Spiranthes spiralisi) i fuldt flor - en orkidé, som vi en gang for længe siden forgæves har jagtet på Thurø, hvor arten blev fundet indtil 1979, mens den seneste kendte danske forekomst var på Bornholm i 1981.
Mallorca kan sagtens være med, både når det gælder skiltning med interessante dyr og planter og faciliteter til madpakke-turister. For at bevare den flotte natur gøres der mange andre steder en stor indsats for at genskabe den naturlige klitvegetation med små diskrete snorehegn og skiltning. Der gøres desuden en særlig indsats for at bekæmpe fyrre-processionsspinderen (Thaumetopoea pityocampa), som er en trussel mod øens naturlige fyrreskove.
Beskyttelse af et genskabt klitområde. Mondragó, okt. 2013. Foto: S. Brandt.
Vi boede i Alcudia, hvor der på bagsiden af hotellerne findes et stort natur-område, s'Albufera, som vi foretog en cykeltur igennem. Her kunne vi høre talrige fugle, så det er sikkert et fint sted for fuglefolket, hvad du kan høre mere om, når Søren Højager holder billedforedrag om Mallorca i ØBF d. 31. oktober.
Mallorca satser i den grad på cykelfolket, og igennem tre dage på cykel oplevede vi både skiltning og hensynsfulde bilister, der gjorde det til en god oplevelse. Da vi gerne ville se endnu mere, blev det også til to dage i bil. Der er rigtig mange turister på øen, men som så mange andre steder hænger de fleste fast i hotellernes "all-inclusive" forplejning. Drømmer du om sol og varme og flot natur er Mallorca et oplagt mål her i de første uger af oktober - blot tre timers flyvning fra Billund.
Referencer
Danmarks Orkideer, [2013]: Skrueaks. - www.dk-orkideer.dk
Wikipedia, [2013]: Pine processionary. - www.en.wikipedia.org
Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, Jakob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup
Philippe Provençal
Så åbnede Danmarks Akvariums afløser, akvariet Den Blå Planet!
Navnet synes lånt fra BBC's populære og meget dygtigt udførte naturserie om oceanernes og havenes dyreliv, som nu har godt ti år på bagen, hvilket kunne forlede én til at tro, at det nye akvarium ville satse på det spektakulære på bekostning af det faglige. Efter at have besøgt akvariet kan anmelderen dog melde, at nok spiller det spektakulære en rolle, men der er bestemt også taget hensyn til det faglige.
Den Blå Planets arkitektur er lidt ud over det sædvanlige. Foto: Adam Mørk.
Selve bygningen, som rummer akvariet, er udformet som en stjerneformet struktur, hvor hver af fem stjernearme repræsenterer et overordnet habitat. Fra billetsalget kommer man ind i en central hal, hvorfra man kan vælge mellem de forskellige afdelinger, og efter at have gennemset en sådan afdeling vender man mere eller mindre naturligt tilbage til den centrale hal.
Akvariet omfatter således fem overordnede afdelinger: 1) Marint varmt vand, 2) De store afrikanske søer, 3) Amazonas-området, 4) Koldt vand, 5) Evolution og tilpasninger. Desuden findes der søløvebassin, garderobe, toiletter, restaurant, auditorium og en terasse.
Den marine varmtvandsafdeling indeholder akvarier med koralrevsfisk, fisk fra Middelhavsområdet, specialakvarier med nålefisk, søheste og australske pjalte-fisk, hvoraf de sidstnævnte er et sjældent syn udenfor Australien, samt et kæmpemæssigt oceanakvarium med hajer, pilrokker, guitarfisk, koralbarser og andet storvildt. Dette akvarium indeholder en tunnel, hvorfra man kan se hajer og rokker både ovenfra og nedenfra. Heldigvis er væggene i tunnelen betydelig mindre buede end i hajbassinet i Kattegatcenteret i Grenå, så man i nogen grad undgår den forvrængning af proportioner, som dannes af kombinationen af buet glas og vand.
Dykkerperspektiv i tunnellen under det oceaniske akvarium. Foto: Per Fløng.
Herfra kan man fortsætte i en afdeling, hvor temaet er evolution og tilpasninger, eller man kan gå tilbage mod den centrale hal og herfra ind i en tværgående afdeling med store akvaterrarier, hvor temaet er de store afrikanske søer. Afdelingen om evolution indeholder specialakvarier, som et mangroveakvarium med skyttefisk og fireøjer, samt akvarier med lungefisk, bikirer og andre fisk, som udviser tilpasninger til livet på land. Endvidere ses her imponerende syd-amerikanske flodbredsakvarier samt et enkelt regnskovsterrarium med farvefrøer og anoler.
Denne afdeling fører direkte ud i en regulær sydamerikansk regnskov, som kan minde om anlægget i Randers Regnskov, idet der færdes fritflyvende fugle, men publikumspladsen er her centreret om fire store bassiner, som har regulære lavvandspartier, hvorfra man gennem overfladen kan se bl.a. pansermaller og ferskvandspilrokker, som befinder sig på det helt lave vand, mens man kan betragte de større fisk i den dybere del af bassinet gennem akvarieruder. Disse akvarier rummer piratfisk, arapaima, arowana og store maller, og ad en trappe kan man gå ned til en gang under publikumspladsen, hvorfra de fire store akvarier danner et flodbredspanorama. Vanddybden er 2½-3 m, så man har virkelig en følelse af, at man dykker i en af Amazonas floder. I den øvre, terrestriske del er der et specialterrarium med anakondaer, og sydamerikanske regnskovsfugle flyver frit. Denne øvre del har rimelig høj afstand til loftet, og der dannes således et regulært regnskovs-/flodbreds-miljø.
Fra Amazonas-afdelingen kan man fortsætte til en lille specialafdeling, kaldet grotten, som viser dyr, der lever i grotter, i mørke regnskovsbække (lygtefisk og neonfisk) eller er nataktive. Her finder man elektriske ål og mormyrider, som bruger elektriske felter til at orientere sig med og derfor er mindre afhængige af synet.
Tæt herved ligger en afdeling med tre store akvaterrarier, som indeholder fisk fra de store afrikanske søer, et for Victoria-søen, et for Tanganika-søen og et for Malawi-søen. Jeg betegner dem som akvaterrarier, idet de tillige rummer en landdel bestående af runde klipper, hvor afrikanske fugle flyver frit, og hvor jeg kunne se en enkelt klippegrævling. Det er selvfølgelig de store afrikanske søers endemiske ciklider, som har deres egen udstilling her. Akvariedelene er adskilte, så de forskellige søers fauna ikke blander sig, mens landdelen er fælles. Malawi-akvariet har også et par afrikanske dværgkrokodiller, hvilket dog må siges at være en fejlanbringelse rent geografisk, idet disse krokodiller er regnskovsdyr fra det vestlige Afrika!
Sidst følger afdelingen for koldt vand. Her finder man vore hjemlige fisk, både fra ferskvand og saltvand, samt et stort akvaterrarium, opbygget som et fuglefjeld, i hvilket torsk, sej og pighaj har selskab af lomvier, søpapegøjer og ederfugle. Et specialakvarium rummer en sprælsk sildestime og søtunger, som ligger på bunden eller suger sig fast på siderne. Et andet akvarium viser skrubber på varierende mørk eller lys bund og anskueliggør, hvorledes fladfisk skifter farve efter bunden, og endvidere er der akvarier, som viser danske strand- og søbredder.
Endelig er der et søløvebassin. Desuden garderobe, toiletter og en restaurant. Fra denne kan man komme ud på en terrasse med udsigt over Øresund og et kig ind til søløvebassinet.
Panorama-akvarierne er opbygget i meget stort format. Foto: Adam Mørk.
Ud fra den ovenstående beskrivelse vil forstås, at anlægget er stort. Nogle af akvarierne er inddelt på langs, idet de større fisk svømmer bag en ekstra glasvæg, så man får en fornemmelse af, at de svømmer i samme biotop, men altså afskæres fra at æde de mindre fisk i forgrunden. Det gælder fx Victoriasø-akvariet, idet de store og i denne sø udsatte nilaborrer helst ikke skal blande sig med de små endemiske ciklider og æde dem. Nilaborren er herostratisk berømt, fordi den i sin tid blev udsat i Victoriasøen for at fremme fiskeriet, som hidtil var kendetegnet ved et stort antal mindre ciklider uden større kommerciel værdi. Fiskeriet blomstrede, men nilaborrerne udryddede desværre også en del ende-miske og højt specialiserede arter (Pringle, 2005).
Alle fiskene i Den Blå Planet så ud til at trives godt. Der var ingen afblegede eksemplarer, hverken blandt koralrevsfiskene, Malawi-cikliderne eller de sarte tetra-arter fra Amazonas. Når det gælder den håndværksmæssige side af sagen, lever det nye akvarium således - så vidt jeg kunne se - op til de højeste standarder. Biotoperne efterligner de ægte miljøer i naturen rigtig godt, og på baggrund af, at anmelderen har dykket både i Danmark, Norge, Middelhavet og Rødehavet, kan jeg kun sige, at interiøret i høj grad så naturligt ud. Specielt det store oceanakvarium ligner et dyk i Rødehavet ved koralblokke på 5-6 m dybde, og fiskene har, efter hvad jeg kunne se, en særdeles naturlig adfærd.
Et sådant anlæg tiltrækker naturligvis et stort publikum, hvilket medfører, at det kan være vanskeligt at skaffe sig ro og plads til virkelig at kunne betragte ud-stillingerne pga. menneskemængden, ligesom skiltningen kan være svær at læse, om end der faktisk er udførlig information, både om de enkelte arter, og om den mere teoretiske del af biologien. En besøg kan således varmt anbefales, og helst på en hverdag udenfor sæsonen, hvis man har mulighed for det.
Fotos er vist med tilladelse fra Den Blå Planet.
Referencer
Pringle, R. M., 2005: The Nile Perch in Lake Victoria: Local responses and adaptations. - Africa 75 (4): 510-538. - www.jstor.org
www.denblaaplanet.dk
Publiceret d. 3. juni 2013; senest opdateret d. 23. aug. 2013
Søren Tolsgaard
Danmarks største nationalpark - meddeler skiltningen!
At betegnelsen forpligter til at beskytte naturen synes dog fortsat at være et vilkår, som må underordnes "udviklingen" - dvs. ønsket om at placere industri, arbejdspladser og økonomisk vækst, hvor det passer politikere og erhvervsfolk bedst.
En prekær sag er således under opsejling omkring Havneby på Rømø, foreløbig uden større offentlig opmærksomhed, hvilket man nok også helst vil undgå. Tysk industri, lokale lodsejere og politikere har således forhandlet en udvidelse af havnen på plads i forbindelse med opførelsen af en offshore vindmøllepark, med udsigt til et antal arbejdspladser og mulighed for yderligere vækst på havne-fronten, bl.a. gennem anvendelse af et privat ejet, men fredet naturområde nord for havnen.
Som det ofte tidligere er sket, gør Danmarks Naturfredningsforening indsigelser på naturens vegne, mens politikere med udgangspunkt i den allerede vedtagne aftale fastholder, at planen er gavnlig for lokalsamfundet, og at modstanden er udviklingsfjendsk naturromantik. Man viser sig endda villig til at forhandle de værste overgreb på naturfredningen ud af planen, idet man herefter forventer, at der også må gives køb den anden vej - noget for noget - for man kan jo ikke for alvor sætte sig op imod udsigten til økonomisk vinding!
DN er af den opfattelse, at et projekt af dette omfang bør placeres på Esbjerg Havn, hvor faciliteterne allerede findes, mens borgmesteren i Tønder Kommune, Laurids Rudebeck (V), finder en sådan opfattelse langt ude i hampen:
"Nu er det tydeligt for alle: Naturfredningsforeningen vil have stoppet al udvikling på Rømø til fordel for Esbjerg. Det er en ren krigserklæring mod Rømø Havn og en undergravning af de kræfter, der arbejder ihærdigt på at skabe vækst og arbejdspladser i Tønder Kommune", konstaterer borgmesteren, som nu vil have politikerne på Christiansborg ind i sagen.
"Vi har brug for arbejdspladser i Tønder Kommune, og mange gode kræfter yder en stor indsats for at skabe udvikling inden for grøn energi, bl.a. med biogas, landvindmøller og servicering af tyske havvindmølleparker. Denne ind-sats modarbejder DN åbenlyst. Derfor må vi nu have Folketinget og regeringen på banen og høre, hvad de vil med et område som Tønder Kommune. Skal vi have mulighed for at skabe udvikling, eller skal vi gøres til en ren naturpark, som nogle åbenbart ønsker", spørger Laurids Rudebeck.
Laurids Rudebeck peger også på, at DN's udspil kan være med til at forstærke den skepsis, der har været og fortsat findes i dele af lokalbefolkningen over for nationalparken og planerne om verdensnaturarv.
Strandskaden (Haematopus ostralegus), her i stråtækning på Mandø, 27. maj 2013, overtager i Vadehavet den rolle, som storken tidligere havde på fastlandet. Foto: Viktor Lyby Tolsgaard.
Alarmerende rapport om Vadehavet
Samtidig har DN netop publiceret en rapport, bl.a. udarbejdet af forskere ved DCE Aarhus Universitet (tidligere DMU, Danmarks Miljøundersøgelser), som viser, at der i de senere år er foregået en dramatisk reduktion af fuglebestanden i Vadehavet, bl.a. er antallet af ynglende viber og strandskader halveret siden 1996. Særlig landbruget bidrager til ynglefuglenes trængte situation, fx medførte en oppløjning af adskillige græsmarker på Mandø i 2012 en nedgang i bestanden af ynglende kobbersnepper fra 101 til 62 par.
"Stille og roligt, bid for bid, forsvinder der vigtige dele af værdifulde natur-områder. Det sker uden større opmærksomhed fra hverken politikere eller myndigheder, som har dækket sig ind under, at det er antallet af ræve, der er skyld i det hele" - udtaler seniorforsker Karsten Laursen fra DCE ved Aarhus Universitet, idet han sammenligner forholdene i Vadehavet med den gradvise reduktion af Brasiliens regnskove.
"Vi risikerer at forpasse en stor chance for at få tilført nye arbejdspladser. Det vil være meget beklageligt, for vi har brug for alle de arbejdspladser og al den udvikling, vi overhovedet kan få. Det tror jeg, alle kan være enige i. Også naturvennerne" - er derimod borgmesterens synspunkt.
Og man synes virkelig i Tønder Kommune at strække sig langt for at tækkes de pengestærke tyskere, både når det gælder opførelsen af industrielle anlæg, og når det gælder den stadig stigende og omsiggribende turisme. Trafikanter har fortsat yderst udstrakt frihed på Rømøs vesterhavskyst, og hvad de ikke har lov til, synes myndighederne at se gennem fingre med. Trods forbud synes det at være en udbredt trafik, at mobile homes overnatter på stranden, ligesom det er blevet en populær sport at leje en beachbuggy på Sild - hvor trafikken er langt strengere reguleret - og derpå tage færgen fra List til Havneby og give den fuld gas langs den "fredede" vestkyst på Rømø..
Terrængående beachbuggies, udlejet på Sild, drøner støjende igennem strand-engene langs Rømøs vesterhavskyst. Foto: Søren Tolsgaard.
Kunne man tilsvarende forestille sig, at turister på safari i Serengeti fik lov til at køre "ræs" blandt løver og antiloper? Næppe, men når det gælder vore hjemlige nationalparker, medfører udsigten til økonomisk gevinst desværre ofte, at miljø-hensyn må vige for de mere pekuniære hensyn: Man skulle jo nødig skræmme turisterne bort! Der skal formentlig flere alvorlige ulykker til, før myndighederne indser, at Rømøs strande bør friholdes for denne trafik.
Noget andet er, at både dyr og de mere naturorienterede turister skræmmes bort af den støjende aktivitet, samt at både landbrugets, turist- og offshore-industriens planer kan komme på kollisionskurs med de krav, som stilles fra internationalt hold omkring forvaltningen af et område, der er indstillet som verdensnaturarv. En indstilling, som kan medføre en offentligt reguleret udvikling på et bæredygtigt grundlag, men naturligvis tillige fordrer, at miljøødelæggelsen minimeres.
Den tidligere gældende by- og landzonelov, som efterhånden er gennemhullet, tjente på mange måder et tilsvarende formål, ligesom håndteringen af miljø-spørgsmål i de daværende amter. Kommunerne har - som forudset - i langt højere grad vist sig at være i lommen på lokale forretningsfolk, hvilket også synes at være tilfældet i denne sag, hvor Esbjerg Havn nok vil være en mere forsvarlig placering ud fra et overordnet synspunkt.
Der bør opstilles langt klarere og fastere grænser for erhvervslivets gøremål i forbindelse med Vadehavet, men hvad vi formentlig kommer til at se, bliver nok atter en lappeløsning, hvor naturen trækker det korte strå, om end der næppe vil blive sparet på de erklærede hensigter om det modsatte.
Afgørelse i fredningssagen
D. 13. juni afgjorde Miljø- og Naturklagenævnet, at strandengen nord for Havneby ikke kan inddrages i den planlagte udvidelse af havnen. Afgørelsen blev truffet med et meget snævert flertal. Tønder Kommune kan forsat dispensere fra kendelsen, og borgmester Laurids Rudebeck (V) overvejer mulighederne, mens DN's lokalformand Søren Eller pointerer, at man i givet fald vil kæmpe imod en sådan beslutning.
Referencer
30/8 2012: Rømø Havn bliver base for stor tysk havvindmøllepark. - www.toender.dk
1/3 2013: Nyt Tønder-udspil til sikring af arbejdspladser. - www.toender.dk
24/5 2013: Vadehavets fugle i dramatisk nedgang. - www.dn.dk
30/5 2013: Skal vi have udvikling eller være naturpark? - www.toender.dk
13/6 2013: Afgørelsen er kommet: Strandeng på Rømø er fredet - www.jv.dk
11/7 2013: Rømø-borgere har ventet med frygt på dødsulykken - www.ekstra-bladet.dk
13/7 2013: Ny ulykke på Rømø: Unge væltet rundt i bil. - www.ekstra-bladet.dk
Publiceret d. 25. april 2013; senest opdateret d. 28. april 2013
Søren Tolsgaard
På vej fra Aarhus mod Odder, sent på dagen d. 24. april, bemærkede jeg et par km syd for Malling en hvid stork på en mark umiddelbart øst for Oddervej.
Idet både jeg og et par andre bilister gjorde holdt, lettede storken og fløj et par hundrede meter i østlig retning mod Assedrup, og her kunne vi se, at den havde selskab af yderligere to storke. Kort efter fløj de nogle hundrede meter mod syd og fouragerede på markerne der. Da jeg ca. en time senere kørte tilbage mod Aarhus, stod storkene endnu på den samme mark.
Tre hvide storke (Ciconia ciconia) ved Assedrup, 24. april 2013, vakte stor jubel blandt de vejfarende. Foto: Viktor Lyby Tolsgaard.
Også meldinger fra Djursland
Der er også observeret storke på Djursland i denne uge, bl.a. tre storke i flok, så det er nærliggende at overveje, om det mon er de samme storke? Norddjurs Kommune har opsat storkereder flere steder i håb om, at nogle storkepar kan lokkes til permanent ophold, men det mest afgørende er formentlig, om der er biotoper (enge, moser og overdrev), hvor de kan finde tilstrækkelig føde. Et storkepar kræver nemlig et stort udbud af fourageringsmuligheder i nærheden af reden - ellers fortrækker de til et andet område.
Også fra Øerne er der usædvanlig mange meldinger, og her viser ringmærknng, at det bl.a. handler om skånske storke. Det barske forår, som Sverige, Baltikum og Polen har haft, har måske medvirket til, at en del storke er fløjet langt mod vest for at finde tøvejr og føde.
Humøret stiger et par grader, når man ser denne statelige fugl, og hvorfor skulle den ikke vende tilbage som ynglefugl i Østjylland? Givet de rette betingelser, vil storken trives iblandt os igen!
Tilføjelser
26/4 2013: De tre storke blev også set af Signe Andersen, som fortæller til TV2 Østjylland: "Mig bekendt har der ikke været storke i Assedrup i de 28 år, jeg har boet der. For en del år tilbage blev der sat en storkerede op på en mark ved siden af åen, men den skal da vist renoveres, hvis vi skal gøre os håb om at tiltrække blivende gæster."
De betragtelige engdrag omkring Odder Å og Norsminde Fjord synes ellers på mange måder egnede for storken, om end det nok ville forbedre mulighederne, hvis der blev etableret flere permanente og lysåbne vandhuller med ferskvand, så områdets fødegrundlag af padder og vandinsekter kunne øges.
27/4 2013: To storke rastede i går ved Brønderslev, og i Nordjyske bemærkede naturjournalist Søren Skov: "I gamle dage havde hver en gård et ynglende storkepar, men i dag, hvor landbrugsjorden bliver udnyttet så massivt, kan storkene ikke længere finde nok mad. Hvert storkepar er derfor kun i Danmark i et par dage, på det man kalder forlænget træk, inden de flyver tilbage til Tyskland for at yngle. Derfor er det også typisk i april måned, man oplever storke i Danmark. Var der mad nok i Danmark, ville flere storke formentlig blive i Danmark for at yngle."
Referencer
14/4 2013: Tre storke på besøg [Horsens]. - www.tv2oj.dk
18/4 2013: Storke strømmer til Danmark. - b.dk
24/4 2013: Storkene er landet [Kolind]. - tv2oj.dk
24/4 2013: Storken er landet i Norddjurs. - norddjurs.dk
24/4 2013: Storken er landet - og lettet igen. - dinby.dk
24/4 2013: Storke på strejf ved Nyborg. - www.fyens.dk
24/4 2013: Tre storke tog et pit-stop i Hostrup. - www.jv.dk
25/4 2013: Storke besøgte Assedrup. - tv2oj.dk
25/4 2013: Storke "fanget" under lokalt pitstop. - hsfo.dk
26/4 2013: Storke hyggede på kartoffelmark [Brønderslev]. - nordjyske.dk
26/4 2013: Storken er kommet [Kolding]. - www.tvsyd.dk
Danmarks Fugle og Natur, [2013]: Hvid Stork (Ciconia ciconia). - fugleog-natur.dk
DOF, [2013]: Hvid Stork (Ciconia ciconia). - dofbasen.dk
Skov, H., 2003: Storken. En natur- og kulturhistorie. - Gads Forlag.
Tolsgaard, S., J. T. Laursen & H. Skov, 2010: En analyse af gylp fra hvid stork Ciconia ciconia i Danmark. - Naturhistorisk Museum Aarhus.
www.storkene.dk
|
|
