Publiceret d. 9. okt. 2020

Søren Tolsgaard

DMI meldte om fint vejr, så den 4. oktober begav jeg mig vestpå til nogle gode hedeområder, som før har overrasket positivt.

Den meget undseelige Bjerregårdsvej fører gennem Nørlund Plantage, og efter et par km mod vest når man den store Harrild Hede: Her gjorde jeg holdt i forvisning om velsignet ro og fred!

2020 10 04 noerlundpl stolsgd1
En gruppe uniformerede ryttere nærmer sig faretruende. 
   

Knap var jeg dog steget ud af bilen, før adskillige biler holdt ind et stykke nede ad vejen. Med net i den ene hånd og kamera i den anden føler man sig lidt forstyrret i en sådan situation, men det skulle blive værre: Snart kom omkring 30 uniformerede ryttere ridende langs vejen, og under deres passage var jeg nødt til at sende dem alle et lille nik. Nå, de forsvandt ret hurtigt og festlige var de dog, men en del af urterne langs vejkanten var desværre trampet ned.

Lyngen var fuldstændig afblomstret, men især høstborst blomstrede endnu langs vejen og tiltrak en del insekter, og bl.a. lille ildfugl og svirrefluer som Eristalis og Episyrphus optrådte stadig i antal.

Som deltager i den danske bi-kortlægning var jeg især interesseret i de vilde bier. Langs et par hundrede meter vejkant jeg flere arter af smalvejbier (Lasioglossum), de fleste på høstborst, desuden enkelte blodbier (Sphecodes).

2020 10 04 noerlundpl stolsgd2
Tv: Smalvejbier (Lasioglossum). Th: Hedehumle (Bombus jonellus).

Og pludselig så jeg den art, som jeg især gerne ville træffe: En frisk dronning af den særdeles lokale hedehumle, Bombus jonellus, summede over vejkantens høstborst og satte sig ind imellem på blomsterne, men var hurtig og nervøs. Jeg fanger ikke en dronning, som skal overvintre, men fik en masse fotos. Og da jeg kom hjem, måtte jeg desværre konstatere, at de allesammen var meget ringe (kameraet har vanskeligt ved at fokusere på stærkt behårede objekter), men de kan dog dokumentere fundet.

I den danske kortlægning var hedehumlen ikke dokumenteret så sent, men det er bragt på bane, at den antagelig kan flyve ret længe. Sidste år så jeg en dronning 21/9 i Thy, og i år så jeg hanner flere gange i september i Nørlund Plantage (senest 24/9), så det var derfor nærliggende, at de noget mindre talrige dronninger også fortsat kunne træffes.

2020 10 04 noerlundpl stolsgd3
Glansbladet hæg (Prunus serotina) producerer masser af bær.


Jeg vil runde af med et lille hjertesuk: I heden nord for Nørlund Plantage har den glansbladede hæg alt for godt fat. Dette amerikanske træ med talrige bær, som spredes af fugle, er en alvorlig trussel på mange af vore heder. Kommunale miljøforvaltninger bør sætte ind og rydde alle blomstrende træer inden de sætter bær. Der er trusler nok på de næringsfattige biotoper, og glansbladet hæg er vanskelig at hamle op med, så jeg er ikke optimistisk i den henseende.

Alle fotos er taget af forfatteren i Nørlund Plantage d. 4. okt. 2020.


Referencer

Miljøstyrelsen, [2020]: Glansbladet hæg (Prunus serotina) - mts.dk

Naturbasen, [2020]: Hedehumle - naturbasen.dk

Rasmussen, C., Schmidt, H. T. & H. B. Madsen, 2016: Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea) - Zootaxa

Tolsgaard, S., 2019: Sensommerdag i Thy - gejrfuglen.dk

 

Publiceret d. 12. sept. 2020

Jørgen Terp Laursen

I 2018 byggede jeg et kunstigt odderbo af træ på mit lille naturområde i Midtjylland. Jeg vidste, der var odder på lokaliteten. Vha. vildtkamera er boet blevet overvåget, og det har været nogle interessante iagttagelser, der kom i kassen. Lige ved boet er der set foto af rådyr, grævling, ræv, mårhund, mink og ilder samt fiskehejre, musvåge og vandrikse. En dag landede en spurvehøg, som tog mod til at gå et stykke ind i odderboet, men klogelig fortrak den hurtigt. Odderen fik 2-3 unger. En gang så jeg en lille odderunge på jagt efter muslinger, som den forsøgte at stampe op fra bunden. Naboerne har også set hunnen med ungerne i Salten Å.

2020 saltenaa jtlaursen1
Odderboet ved dagslys. Foto: J. T. Laursen. 


Fra d. 1. sept. 2020 er der permanent overvågning af odderboet via MMS-system. Dvs. jeg automatisk får tilsendt billeder på min PC, når der er bevægelse foran kameraet. Allerede nu er der gevinst. Kan nogen mon artsbestemme dyrene på natbilledet?

2020 saltenaa jtlaursen2
Odderboet midt om natten. Foto: J. T. Laursen. 
    

Det er formentligt første gang, at odder har ynglet i kunstigt odderbo i Danmark!

 

Publiceret d. 12. sept. 2020

Jørgen Terp Laursen
   

Efter fire års ventetid lykkedes det i 2020 at få vandrefalk (Peregrine falcon) til at yngle i en redekasse på Århus Havn. Det er en særdeles stor glæde, at projektet nu har båret frugt. Parret fik tre unger, som blev ringmærket. Radio og TV Østjylland var på pletten og kunne berette om, at vandrefalken nu for første gang i 200 år har ynglet i Østjylland.

2020 aarhus jtlaursen1
Vandrefalke-hunnen har fanget en due, men angribes af en sølvmåge. Foto: J. T. Laursen.

Der er anvendt mange timer på overvågning af parret. Det kan du læse mere om i dagbogen på hjemmesiden om vandrefalk i Danmark. Det har været en stor oplevelse og ikke mindst for de ca. 25 personer, der deltog på ØBFs ekskursion til falkeopvisning på havnen.

2020 aarhus jtlaursen2
Vejning af vandrefalke-unge, som heldigvis er helt rolig. Foto: J. T. Laursen.
    
 

ØBFs vandrefalkekasse-projektet er nu markant udbygget, så der er opsat i alt syv vandrefalkekasser i Østjylland. De fordeler sig med Nørresundby, Ålborg, Randers Havn, Randers SV, Aarhus (2 kasser) og Skovby. Alle redekasser vil blive overvåget. Jeg takker de ØBFere, der har deltaget i opsætning og tjek af kasserne. Mere herom senere.


Referencer

East Jutland Biological Society, [2020]: Vandrefalk, Peregrine falcon in Denmark - www.vandrefalke.dk 

Laursen, J. T., (2020): Første kendte ynglefund af vandrefalk i Østjylland - www.gejrfuglen.dk   

 

Publiceret d. 15. april 2020

Jan Kjærgaard Jensen


Stor hornugle (Bubo bubo) er efterhånden ret udbredt i Jylland. Lige efter genindvandringen ynglede den især i råstofgrave, men optræder nu mindst lige så meget i skove. Der er lavet en lang række undersøgelser over artens fødevalg, som giver tydeligt indtryk af, at fødevalget er meget alsidigt.

I den henseende kunne det måske være interessant at se, om forskellige uglepars føde afspejler de muligheder deres levested giver, eller om der også kan siges at være vaner og foretrukne fødeemner for de enkelte par. Uglerne synes netop ofte at have specialiserede fødevalg, men afspejler det mere, at et givet bytte er talrigt på stedet, end at det egentlig er foretrukken føde? I den forbindelse kan nærværende lille undersøgelse af fødevalget hos et par i yngletiden måske have interesse.

2016 hamburg hobbyfotowiki
Unge af stor hornugle; Hamburg, 9. maj 2016. Foto: Hobbyfotowiki.  


Undersøgelse af et redested.

I august 1994 besøgte undertegnede et ynglested for stor hornugle. Terrænet hvor reden var placeret er Velling Skov, en blandskov der ligger på nord-vendte skrænter ned mod Salten Ådal.

Lokaliteten var en nordvendt V-formet sidedal, hvor stormfald i en bevoksning af rødgran og efterfølgende rydning havde skabt en lysning på skrænten. Nærområdet fremstod som en stejl skrænt med stubbe, både stående og rodvæltede. Lidt ud mod ådalen mod nord var et område med ung gran, og mod syd op ad skrænterne et bælte med mellemaldrende bøg. På skrænterne til begge sider står der stadig stående skov. Indenfor 1 km fra redestedet ligger en skovsø. Endvidere grænser redestedet op til Salten Ådal, et landskab med vekslende enge, moser og småkrat. I dalen er der flere dambrug. Mod syd ovenfor skrænterne er der åbne dyrkede marker

Selve reden var placeret på jorden under en omvæltet granrod. Den bestod blot af en let udskrabet fordybning. I bunden af reden var der en ca. 3 cm tyk måtte af sammenpressede fjer, hår sand m.v. Udenfor redekammeret lå en skønsom blanding af knogler, lidt gylp og andre føderester.

I terrænet rundt omkring reden lå rester af uglernes bytte, især lå der ofte rester omkring træstubbe og andre mindre forhøjninger. Alle føderester blev indsamlet og alt, hvad jeg kunne artsbestemme, blev bestemt.

Der blev fundet meget lidt intakt gylp, måske fordi undersøgelsen ikke omfattede de dele af skrænten, hvor der stadig stod træer, hvor uglerne kunne have haft dagsæde. Dette kan have skævvredet resultatet af undersøgelsen, så små byttedyr (som mus) bliver underrepræsenteret.

Undersøgelsen var lagt ret sent på sommeren i den forventning, at ungerne nu var flyvefærdige og trukket væk. Det første var korrekt, men undervejs lettede to flyvefærdige unger og forsvandt ned i dalen, hvilket fik en af forældrefuglene til at komme ned fra et nærtstående træ, folde vingerne ud i et hjul og med utvetydigt sprog fortælle mig, at jeg burde gå min vej, hvorpå undersøgelsen blev afbrudt.

Det indsamlede materiale blev så vidt muligt artsbestemt. Meget, især det materiale, der havde ligget sammenpresset i reden, var dog ret vanskeligt at bestemme. Desuden er det fx umuligt at sige, om pluk fra gråand to steder repræsenterer to individer, eller om uglen under bearbejdningen har flyttet sig. Jeg har derfor i den samlede oversigt over byttedyr valgt at give en gradueret skala efter, hvor hyppigt jeg fandt vedkommende bytte fremfor et absolut antal.

De fundne fødeemner er delt op efter typisk levested for pågældende art, vel vidende at fx krager færdes både i skov og åbent land, men da man kan antage, at byttet først og fremmest er taget om natten, er det nærliggende at tro, at de er taget på nattesædet i skoven.

1994 tabel jkj
Tabel: Fundne arter med angivelse af typisk levested og hyppighed. Signatur for hyppighed: +++ = almindelig. ++ = nu og da. + = Når lejlighed byder sig.


Diskussion

De fundne dyr viser tydeligt, hvor alsidigt ugleparret er i fødevalg. Selv i en så lille undersøgelse dukker ikke mindre end 13 fuglearter og 7 pattedyrarter op. Lige så interessant er det at se, hvor mange forskellige landskaber uglerne har drevet jagt i. Ifølge Wikipedia foretrækker stor hornugle at sidde et sted og overvåge området for herfra at angribe potentielt bytte. Dette passer dog dårligt med de ret mange vandfugle, der vel nærmere må tages ved aktiv jagt over vandet.

Der er intet i nærværende materiale, der tyder på særlige vaner eller foretrukket bytte. Uglerne jager øjensynligt i alle tilgængelige landskaber indenfor nærområdet, og intet i byttefordelingen tyder på nogen præferencer. I forhold til de fleste andre rovfugle og ugler er det en bemærkelsesværdig alsidighed. At finde og tage byttet i træer og på vand må kræve noget forskellig jagtteknik, som hornuglerne åbenbart mestrer.

At uglerne er i stand til at udnytte særlig gode ressourcer, når de forefindes et sted, fremgår af andre undersøgelser. Aktuelt antydes det også af to gylp, som blev fundet ved et andet redested i Silkeborg Vesterskov. De indeholdt henholdsvis rester af en stor kattekilling og 9 kranier af rotter (Jensen, pers. observation). Tydeligvis havde disse ugler et foretrukket fødesøgningsområde ved et hestecenter lige vest for skoven.


Referencer

Laursen, J.T., 1999: Fødevalg hos Stor Hornugle Bubo bubo i Danmark - DOF Tidsskrift: 141-144

Sandor, D.A. & S. Bugariu, 2008: Food habits of the Eurasian Eagle Owl (Bubo bubo) in Cheile Dobrogei Gorge - researchgate.net

Wikipedia: Dietary biology of the Eurasian eagle-owl - en.wikipedia.org