Publiceret d. 11. febr. 2019; senest opdateret d. 26. febr. 2019

Søren Tolsgaard


Vinteren har været mild, og i dag var der sol fra en skyfri himmel. Vintergæk, eranthis og krokus myldrer frem og hassel står med udsprungne rakler. Februar er "det nye marts", hvor man stadig oftere må ud på gode dage, hvis man vil følge med i forårets komme.

3019 02 11 krekaer stolsgaard
Honningbier (Apis mellifera) og vintergækker (Galanthus nivalis) i Østergård Skov; 11. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard. 

Godt i læ i Østergård Skov ved Malling står nogle gammeldags bistader, hvor bierne kan flyve ud, når de har lyst, og det gør de gerne, når solen skinner i februar. I dag var talrige bier fremme, og flere fløj langt omkring, idet der ikke er fødekilder lige i nærheden. Nogle går til, hvis vejret pludselig slår om, jeg har et par gange tidligere set dem ligge døde på skovstiens sne, men i bedste fald kan de allerede være godt i gang med at indsamle pollen og nektar.

Det milde vejr fortsætter ifølge DMI de kommende dage, og så vil der blive flere blomster og insekter at se og fotografere.

2019 02 15 soelyst stolsgaard
Honningbi på rød hestehov (Petasites hyridus) og dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus) på eranthis; Sølyst, 15. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.

2019 02 16 aabyhoj stolsgaard
Mørk jordhumle-dronning (Bombus terrestris) nyder solen; Åbyhøj, 16. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.

2019 02 24 stolsgaard
Ø.tv. droneflue (Eristalis tenax), Åbyhøj; th. skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), Frijsendal. N.tv. hvidbrystet jordbi (Andrena vaga), Frijsendal; th. storplettet mariehøne (Coccinella magnifica), Frijsendal. Alle fotos: 24. febr. 2019, S. Tolsgaard.

2019 02 26 lojstrupskov stolsgaard
Citronsommerfugle (Gonepteryx rhami) i parring; Løjstrup Skov, 26. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.   

 

Publiceret d. 20. febr. 2019

Jørgen Terp Laursen


Strandskaden er let genkendelig på sin sort/hvide fjerdragt og det koralrøde, lange kraftige næb. Den er en af de almindeligste vadefugle i Danmark, hvor den især yngler og lever i de kystnære områder, bl.a. på småholme og øer. Mange måger og vadefugle holder af strandskadens selskab, idet den ofte giver sig højlydt til kende, hvis der er fare på færde.

2019 02 10 aarhushavn jtlaursen1
Portræt af en strandskade (Haematopus ostralegus)


Adskillige af artens yngleområder er blevet forringet, især pga. bebyggelse og menneskelige aktiviteter i kystområderne. Nogle par har fundet alternative ynglesteder, fx på Århus Østhavn, hvor strandskader har slået sig ned ovenpå havnebygninger med fladt tag, der er belagt med et lag af småsten. Her er de godt beskyttet mod jordbundne rovdyr, men mange unger mister også livet til svartbag og sølvmåger. Så farer lurer overalt!

2019 02 10 aarhushavn jtlaursen2
Et par strandskader, rastende på en pontonbro i Aarhus Havn.


En del af vore strandskader overvintrer i Vadehavet, mens de fleste trækker lidt længere mod syd og returnerer i februar eller marts.

Artiklens fotos er taget af forfatteren på Mærsk Containerhavn i Aarhus, 10. febr. 2019.


Referencer

DOF, [2018]: Strandskade (Haematopus ostralegus) - dofbasen.dk

 

Publiceret d. 19. febr. 2019

Søren Tolsgaard
   

For nogle år siden skrev jeg om en truende tilgroning af hedeområdet i Ørsted Bakker og siden er tilgroningen kun taget til.

Udover den i 2013 anlagte mountainbike-rute, der snor sig lige udenom det åbne område, er nu opsat et jagttårn med fin udsigt over heden; det skader vel næppe naturen, men værre er, at det medfører utilsigtede efterladenskaber i form af øldåser m.v.

2019 02 18 oersted stolsgaard1
Udsigt mod nord over Ørsted Bakkers centrale hedeområde med det nyopsatte jagttårn.


Hedelyngen er nu stort set forsvundet i hedens vestlige del og voldsomt på retur i den østlige del, hvor aldrende lyngbuske delvis gik ud under tørken i sommeren 2018. Fremvækst af især fyr, eg og gyvel medfører, at mikroklimaet bliver mere skygget, og hedens særlige flora og fauna forsvinder.

Situationen illustrerer tydeligt, at der er fokus på jagt og sport, mens absolut intet gøres for naturen på det lokale plan. Officielt beskyttede naturtyper med et væld af truede arter beskyttes på ingen måde.

2019 02 18 oersted stolsgaard2
Tv: Stor sandhveps (Podalonia hirtula) i hedeområdets sidste åbne sand. Th: Gyvelbredtæge (Piezodorus literatus) er i stærk fremgang ligesom gyvel. 


Jævnlig fældning samt fjernelse af træer og buske, helst inklusive de gradvis tilgroede stier langs hedeområdets kanter, kan stadig gøre underværker, men vil det mon ske, eller vil de truede arter blot forsvinde, mens der cykles og skydes med stigende intensitet?

Forfatteren har fulgt tilbagegangen gennem årtier, i såvel dette som i mange andre hedeområder, der snart ikke længere kan betegnes som sådanne. Yngre borgere vil næppe nå at erkende, hvad mangel på rettidig omhu har medført, før tabet ikke længere kan genoprettes.

2019 02 18 oersted stolsgaard3
Fremvækst af skovfyr tager nu voldsom fart; træer og buske bør fjernes med få års mellemrum, hvis ikke opgaven skal blive uoverkommelig.
     

Dette er givetvis en udfordring, vore fattige landsdele har svært ved at håndtere, - men giv nu heden en hånd, Norddjurs, inden det er for sent!

Artiklens fotos er taget af forfatteren, d. 18. febr. 2019.


Referencer

Tolsgaard, S., 2014: Truet lokalitet: Ørsted Bakker - www.gejrfuglen.dk

 

Publiceret d. 15. febr. 2019

Jørgen Terp Laursen

 
I denne tid kan man se op til ca. 170 snespurve på Århus Østhavn, men inden længe returnerer de mod Grønland, eller hvor de nu vil tilbringe sommeren og yngle i 2019.

2019 02 aarhushavn jtlaursen
Snespurv (Plectrophenax nivalis); Aarhus Østhavn, 14. febr. 2019. Foto: Jørgen Terp Laursen.


Referencer

Wikipedia, [2016]: Snespurv - da.wikipedia.org