Publiceret d. 24. febr. 2017

Philippe Provençal

   
Høgeuglen (Surnia ulula) er normalt en standfugl i de nordlige nåleskov- og birkeskov-zoner, hvor dens udbredelse er cirkumpolar, dvs. omfatter store dele af Skandinavien, Finland, Rusland, Sibirien, Alaska og Canada.

2017 02 18 kongelunden pprovencal
Høgeugle; Kongenlunden, Amager, 18. febr. 2017. Foto: Philippe Provençal.


I udseende minder høgeuglen om en høg: Den er ret langhalet, brystet er hvidt og bugen har smalle, mørke tværstriber i lighed med spurvehøg og duehøg. Også flugten er høgelignende med aktiv flugt afbrudt af glid. Herudover er den dagaktiv, hvilket er ganske usædvanligt for ugler, om end også mosehornuglen kan finde på at fouragere i dagslys. I flugten rager høgeuglens store næb frem og giver hovedet en spids profil, men det samlede synsindtryk er dog klart ugleagtigt. Sløret er hvidt, omkranset af en tydelig sort stribe i hver side, og øjnene er klart gule.

Høgeuglen lever langt overvejende af mus og lemminger. Den foretrækker standjagt, hvor den sidder og spejder efter bytte fra et udkikspunkt, gerne i et udgået træ. I perioder, hvor bestanden af smågnavere svigter, ofte efter en god ynglesæson, hvor talrige ungfugle søger føde, hænder det, at høgeuglerne forlader deres hjemegn og leder efter føde længere sydpå, bl.a. i Danmark. Invasionsåret 1983/84 var således helt usædvanligt med 100-400 observerede høgeugler i Danmark.

I år er invasionen også ret god, selv om den slet ikke kan sammenlignes med det store invasionsår. I vintersæsonen 2016/17 er der indtil nu ifølge DOFs database observeret 7-10 høgeugler i Danmark, og vi skal helt tilbage til vinteren 1989/90 for at overgå dette, idet der dengang blev observeret 14 høgeugler.

I efteråret 2016 indløb to tidlige observationer fra Klosterheden i Jylland, idet én høgeugle blev observeret fouragerende d. 6. okt., mens et dødt eks. blev observeret samme sted d. 9. okt. De to observationer angår dog muligvis samme fugl. Vinterens øvrige observationer er overvejende fra Sjælland, hvilket er mere sædvanligt, da langt de fleste høgeugler i tidens løb er blevet observeret øst for Storebælt, men jævnligt ses den dog også i det nordlige Jylland.


Referencer

Cheferne i felten, 2016: Invasion fra nord - Udstødningsrøret 2016

DOFbasen, [2017]: Høgeugle (SU)

Génsbøl, B. & S. Langvad, 1991: Nordens Fugle - C. E. G. Gad, København

 

Publiceret d. 12. jan. 2017

Jan Kjærgaard & Peter Salomonsen

   
Mange mennesker, også naturinteresserede, tilbringer megen tid i bil på vej fra sted til sted. Det kan godt være en lidt kedelig tur, spørg blot børnene: ”Er vi der ik' snart?

En biltur ud af landevejen behøver nu ikke at være blottet for naturoplevelser. Hvis man blot åbner øjnene lidt, kan der faktisk ses rigtig mange dyr, især fugle. Nogle vil måske mene, at udbyttet er ringe i forhold til en tur i skoven, men det kan jo komme an på en prøve.

På flere halvlange bilture har vi optalt dyrelivet undervejs. Optællingerne er foregået ved, at vi har spejdet ud af ruderne og såvidt muligt nævnt, når noget blev set, hvorpå en udvalgt passager har noteret iagttagelserne. Det må siges, at hverken chaufføren eller den, der noterer, konstant har iagttaget dyrelivet, idet opmærksomheden måtte deles med andre emner. Vi forventer langtfra at spotte alle fugle og pattedyr undervejs, så optællingen omfatter ”kun” dem, vi faktisk har observeret i forbifarten. Særlig for chaufføren gælder, at han må være mere koncentreret om trafikken end om dyrelivet!

Hovedparten af optællingerne er foretaget i vinterhalvåret, hvor træerne står nøgne og markerne ligger åbne, så dyrelivet er lettere at iagttage. Dog er der på den tid af året en del trækfugle, som man af gode grunde ikke ser. Vi har da også en enkelt sommeroptælling, som til gengæld udgør mere end 25% af samtlige kørte km. I alt har vi optællinger fra 496 km's kørsel, overvejende fra landeveje i Jylland. De observerede fugle langs landevejene kan inddeles i flere kategorier, som kendetegnes i de følgende afsnit.

landevejsfugle stolsgaard
Fugle fotograferet langs jyske landeveje: øverst tv: musvåge; th: sangsvaner. Nederst tv: sølvmåger; th: råge. Foto: S. Tolsgaard.


Fugle, der tiltrækkes af veje og vejkanter

Dette gælder især musvåge og krage. Begge arter æder gerne nedkørte dyr, som landevejene ofte er leveringsdygtige i. Herudover kan man også se, at især kragefugle søger nedkørte insekter, snegle og andre småkravl langs vejkanterne. Musvåger udnytter, ligesom tårnfalke, også den bestand af markmus, der lever i vejrabatter. Sådanne græsområder er i øvrigt ved at være en mangelvare i det danske landskab.

Krage og musvåge er nogle af de fuglearter, der er mest jævnt fordelt langs landevejene. Der er mange iagttagelser, ofte af enkelte fugle eller parvis, mens flokke ikke optræder i helt samme grad, som hos en del andre arter. Vejkanterne tiltrækker herudover råge og allike, som også gerne søger føde på græsområder.


Fugle, der holder til på nærliggende marker

Her er til dels tale om kragefugle og måger, der udnytter de dyrkede arealer. Især, hvor der nyligt er udbragt gylle, eller hvor der pløjes, kan de dukke op i stort antal. Som det fremgår af tabellen, er disse fugle også blandt dem, der oftest optræder i større flokke.

På markerne ses også hyppigt flokke af sangsvaner og gæs (sidstnævnte er dog ikke fundet i denne undersøgelse). Især svaner spottes let på stor afstand, og sangsvaner ses ret jævnligt, knopsvaner derimod forholdsvis sjældent på marker. På markerne kan man også jævnligt spotte hjortevildt, især rådyr, som gerne går nogle stykker sammen.


Fugle, der flyver omkring og rekognoscerer

Dette gælder især sølvmåger, men også svartbag og krage. De kredser roligt og ofte højt over jorden på udkig efter muligheder, og da de har en vis størrelse, er der god chance for at få øje på dem. Man kan vel også henregne tårnfalken hertil, ret ofte ses den over græsrabatter på sine typisk svirrende vinger, som gør den let at genkende i forbifarten. Særlig langs motorvejenes brede græsrabatter ses den ofte fouragere.
 

Fugle i regnvands-bassiner og andre vådområder

Langs især motorveje er der anlagt en del regnvands-bassiner, hvor man ofte i forbifarten ser ænder og svaner. Her kan også iagttages hejre, som dog lettere overses, men til gengæld er nem at kende, når den flyver.
 

tabel landevejsdyr
Tabel over de observerede fugle og pattedyr. Antal særskilte observationer i parentes, efterfulgt af det samlede (vurderede) antal individer. Enkelte døde (overkørte) eks. indgår i oversigten. 


Konklusion: En hel del at komme efter 

Med en kørende bil som iagttagelsessted, er der naturligvis også arter, som fuldstændig overses. Mindre arter er vanskelige at bestemme i forbifarten, og særlig de, som færdes i buske og krat, vil hyppigt blive overset. Men alt i alt er fugleobservationer fra bil en undervurderet metode. Ved en hastighed på ca. 80 km/t ser man faktisk ca. 5-10 fugle pr. minut. Prøv lige at gå en tur i skoven og find ud af, hvor mange du så ser!