Gejrfuglen

Publiceret d. 4. maj 2011

Philippe Provençal
   

De boblende rev er et særegent dansk havområde, som først i de senere årtier er blevet opdaget og udforsket. Revene befinder sig tæt ved Hirsholmene på 9-11 m's dybde og udgør en speciel naturtype, som er opstået ved bakteriers stofskifteprocesser. Området kaldes de boblende rev, fordi metan til stadighed bobler op fra havbunden, og fænomenet med boblende metan har længe været kendt af de lokale fiskere.

Forfatteren har besøgt området ved flere lejligheder, idet der blev dykket med luftflasker. Revene fremstår som op til fire meter høje søjler dannet ved, at bakterierne har lejret sig omkring metanvæld, eller som uregelmæssige, lagdelte formationer fyldt med huler og sprækker, som står i en højde op til 2-3 m over havbunden.

Dyk ned mod de boblende rev ved Hirsholmene, 5. sept. 2004. Overalt vokser sønelliker, og en stime toplettede kutlinger ses i forgrunden. Foto: P. Provençal.
  

Boblerevenes dannelse

Dele af det østlige Vendsyssel og den tilstødende del af Kattegat ligger over et felt, hvor gammelt plantemateriale, som blev aflejret i løbet af sidste mellemistid for o. 125.000 år siden, udvikler metan på grund af nedbrydning forårsaget af bakterier. Hvor metan bobler op fra sandbunden opstår et næringsgrundlag for andre bakterier, hvis stofskifte får kalk til at udfælde sig, og denne kalk kitter havbundens sandkorn sammen. Såvel metanudviklingen som revdannelsen skyldes således mikrobielle processer (Glud & Kühl, 2006).

De metanomsættende bakterier lever i sandbunden, hvor sammenkitningen af sandet foregår. Når det omkringliggende sand driver væk på grund af vandets bevægelser, kommer de sammenkittede, cementagtige formationer til syne (Glud & Kühl, 2006). Denne enestående naturtype blev først opdaget og beskrevet sidst i 1980'erne. Blandt sportsdykkere og i folkemunde kaldes disse kalk-sandklipper for koraller, og de har da også en vis ydre lighed med blokke af koralkalk, som man ser dem, hvis man fx dykker i det Røde Hav, men de har intet med koraller at gøre. En anden grund til, at de har fået den populære betegnelse koraller er, at de udgør en smuk naturtype, som er habitat for et rigt dyre- og planteliv, og som derfor giver et eksotisk indtryk, men alle de dyr og planter, man finder på de boblende rev, er gode nordiske arter.

I Danmark er vi ellers ikke vant til at kunne dykke ned mellem høje søjler, som er dækket af smukke sønelliker, hornkoraller og store tangplanter, hvor der bobler naturgas (metan) op mellem formationerne. Disse rev er dækket af en særdeles artsrig epifauna og desuden hjemsted for mange fiskearter. På grund af revenes placering ved Hirsholmene tæt på Skagerak, er organismerne på lokaliteten mere marine end længere sydpå i de indre danske farvande, hvor vandet er mere brakt, og dyrelivet ved de boblende rev minder derfor mere om det, man finder ved Bohuslän i Sverige eller på den norske skagerrakkyst.

Klokkepolyp (Obelia geniculata) på sukkertang på de boblende rev, 2. juli 1999. Tv. i billedet en havkarusse. Foto: P. Provençal.
  

Flora og epifauna

På revenes kalk-sandformationer er der yppige bevoksninger af havskræpper, dvs. sukkertang og fingertang (Laminaria sacharina og L. digitata), som er områdets vigtigste tangplanter. De vokser især øverst på formationerne, hvor lyseksponeringen er bedst, og da havskræppernes blade er tungere end vand, medfører det, at de hænger ned fra deres voksested så de sommetider danner "gardiner" ned over revene. Af andre brunalger ses bl. a. skulpetang (Halidrys siliquosa) og den flotte rødalge bugtet ribbeblad (Phycodrys rubens).

Revene ligger imidlertid på så dybt vand, at tangbevoksningen ikke er kraftigere, end at der levnes mange bare partier, især på de lodrette afsnit, hvilket giver plads til meget fine bestande af sønelliker (Metridium senile), en art som på lavere vand har svært ved at klare sig i konkurrencen om pladsen med de store tangplanter. Sønellikerne på boblerevene er nogle af de største, man (ifølge egne obs.) finder i Danmark. Et andet nældedyr, som også hyppigt ses, er dødninghåndkorallen (Alcyonium digitatum), som man ellers skal til de svenske og norske skærgårde for at finde, og da almindeligvis på lidt dybere vand, idet den gerne optræder, hvor de store tangplanter ikke er for dominerende. Under vandet kan man se, at denne koral ligner de fra de tropiske have velkendte hornkoraller, og den tilhører også den selvsamme gruppe. Den har en tyk stok bestående af et hornagtigt materiale, og som regel er polypperne på stokken udfoldet; levende har de slet ikke det makabre udseende, som har givet dem navn, og som opskyllede eksemplarer som regel har. Stokkene kan enten være hvide eller smukt rosa i farven.

Dødninghåndkoral på de boblende rev, 28. maj 2005. Stokkene gror på en kalk-sand blok på ca. 8 m's dybde. Foto: P. Provençal.
  

Blandt boblerevenes øvrige, større invertebrater ser man taskekrabbe (Cancer pagurus), eremitkrebs (Eupagurus bernhardus), strandkrabbe (Carcinus maenas), sandkrabbe (Hyas araneus), almindelig søstjerne (Asterias rubens) og ishavsstjerne (Marthasterias glacialis). De fleste af disse arter findes også forholdsvis hyppigt under stranddyk ved de østjyske strande, mens man skal til det nordlige Kattegat for at se taskekrabber og ishavsstjerner på lavt vand. Man kan også finde molboøsters (Arctica islandica) samt løse skaller af hestemusling (Modiolus modiolus) og kammusling (Pectinidae sp.) på havbunden, sidstnævnte er et tegn på den relativt høje saltholdighed.
  

Fiskelivet

De revfisk, som man kan være sikker på at finde i Danmark, er alle repræsenteret på lokaliteten, men der er også sjældnere arter. Af havkarusse (Ctenolabrus rupestris) ses således en stor bestand, og af savgylte (Symphodus melops) ofte store, territoriebesiddende par. Desuden spættet kutling (Pomatoschistus pictus), som ynder hård bund, toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) og sort kutling (Gobius niger). Sidstnævnte ser ud til at have gode vilkår ved de boblende rev, idet arten (egne obs.) synes afhængig af de mange huler og indhak, som findes her. Bunden ligger i øvrigt så dybt (10-11 m), at de ikke har den samme skyhed, som på lavere vand, hvilket formentlig hænger sammen med, at prædationstrykket fra skarver og andre fiskeædende fugle er mindre på denne dybde. Sort kutling ses helt op til 18 cm's længde, hvilket er artens maksimalstørrelse. Endvidere ses snippe (Entelurus aequoreus), almindelig ulk (Myxocephalus scorpius) og ålekvabbe (Zoarces viviparus), og man kan endog være heldig at se grå knurhane (Eutrigla gurnardus) (J. S. Mikkelsen, pers. medd.).

Store eksemplarer af torsk (Gadus morhua) kan finde på at færdes mellem og gemme sig i klippehulningerne. I 1992 blev en stime mindre sej (Pollachius virens), som opholdt sig over søjleformationerne, observeret af forfatteren, men jeg har ikke observeret arten siden. Ved et dyk den 6. sept. 2010 blev over 100 småtorsk observeret (J. S. Mikkelsen, pers. medd.). Ved de fleste dyk kan man observere stimer af juvenile torskefisk på 2-4 cm's længde, som søger ophold mellem revene. En interessant torskefisk, som er observeret på revene, er langen (Molva molva), som man ellers kun sjældent ser under dyk i de danske farvande, idet den er knyttet til klippekyst, fx i den norske skærgård. Ifølge egne observationer bor denne art gerne i et klippehul, som skal være så stort, at den kan skjule sig fuldstændigt i det. De boblende rev er et af de få steder i Danmark, hvor sådanne skjul findes på lavere vand. Det observerede eksemplar var ca. en halv meter langt, arten kan blive op til to meter lang, men så store eksemplarer ser man normalt kun på dybere vand.

En stenbider (han) vogter sine æg på de boblende rev, 2. juni 1996 på ca. 11 m's dybde. Foto: P. Provençal.
  

Stenbider (Cyclopterus lumpus) formerer sig gerne på revene. Hunnen, som kaldes for "kvabsoen", lægger sine æg på et fast underlag, som på de boblende rev udgøres af sand-kalkformationerne. Efter gydningen bevogtes æggene af hannen, som let observeres i sin røde yngledragt, idet han fæstner sig på revene lige ved siden af æggene med sine stærkt omdannede brystfinner, der danner en sugekop. Hannen vogter æggene, og stenbiderrogn, også kendt som "limfjordskaviar", dækker da underlaget som en rødlig masse, idet æggenes naturlige farve er rød.

Af sjældnere fisk observerede jeg d. 5. sept. 2004 omkring 5-10 eksemplarer af småmundet gylte (Centrolabrus exoletus). Denne art er ellers kun kendt fra yderst fåtallige observationer i de danske farvande (Provençal, 2005, 2009). Forfatteren har desuden observeret skægtorsk (Trisopterus luscus) på revene, fire eksemplarer d. 19. juli 1992. Under vandet kan denne art minde om en havrude på grund af dens høje krop og tydelige sorte tværbånd.
  

Fredning

De boblende rev er omfattet af habitatdirektivet (Natura 2000). Denne form for undersøiske habitater er sjældne på verdensplan, så Danmark har international forpligtelse til at beskytte dem. I de indre danske farvande er der fundet ca. 40 boblerev, og der er formentlig flere i Nordsøen (Andersen, 2007). Naturtypen kendes i den nordlige del af Kattegat til syd for Anholt samt i den danske del af Skagerak. Revene ved Hirsholmene var de første, som blev opdaget, og det er disse rev, som sportsdykkere almindeligvis dykker på. Der findes her to rev, et sydøst for Hirsholmene, som mest består af klipper og et nordvest for øgruppen, hvor der er søjler. Begge rev dækker et areal omtrent på størrelse med en håndboldbane. De ligger på 10-11 m's dybde, hvilket tillader langt de fleste dykkere med sportsdykkercertifikat at besøge dem.

Tak til Per Guldhammer Henriksen og Jørgen Skole Mikkelsen for noter vedr. observationer af faunaen på boblerevene ved Hirsholmene.
  

Referencer

Andersen, K., 2007: Nyt Boblerev fundet i Kattegat. - MiljøDanmark 5: 37.

Carl, H., 2003: Gads Håndbog om Fisk. - Gads Forlag.

Glud, R. & M. Kühl, 2006: Havbundens Stofomsætning. I: Naturen i Danmark. Havet, s. 371-395. - Gyldendal.

Provençal, P., 2005: Observation af Småmundet Gylte Centrolabrus exoletus ved Hirsholmene. - Flora og fauna 111 (2): 35-37.

Provençal, P., 2009: Gylter og Karusser, om savgylte, havkarusse, småmundet gylte og berggylte. - Gejrfuglen 45 (2): 31-36.