Lørdag d. 1. okt. 2011.

Vi mødes lørdag d. 1/10, kl. 9.00 på Harald Jensens Plads. I terrænet ved Dragsmur vil Søren Brandt fortælle om den særlige botanik på stedet, og Philippe Provençal vil være guide, hvad angår fugle. Det er midt i træktiden og Helgenæs danner en tunge mod syd, hvor fuglene samler sig inden de flyver videre. Der vil sikkert være en del trækgæster, som passerer Dragsmur, og vi kan evt. bevæge os videre omkring på Helgenæs. Vi håber på musvåger, høge og meget andet, og hvis vi er heldige en fiskeørn.

2009 04 21 skagennordstrand philippeprocencal
Fiskeørn (Pandion haliaetus). Foto: P. Provençal.