Gejrfuglen

Publiceret d. 9. nov. 2011

Jan Kjærgaard
  

De fleste af vores skovtræer vokser sammen med svampe og trives ikke uden. Træernes rødder lever i en tæt symbiose med svampes mycelium, idet de danner et såkaldt mykorrhiza (= svamperod). Det er et tæt samarbejde, som de to partnere begge har gavn af.

Svampenes mycelium har sammenlagt meget større længde end træets rødder, og træet har stor fordel af, at myceliet opsuger vand og næringssalte i jorden, som overføres til træet. Derudover beskytter mykorrhizasvampene træet mod sygdomsfremkaldende svampe og rundorme. Træet danner med sine grønne blade sukkerstof, hvoraf en del sammen med andre næringsstoffer returneres til svampen, som får energi til at vokse og danne nye frugtlegemer (paddehatte). En del svampe er meget kræsne og samarbejder kun med bestemte træarter, det gælder fx birkerørhattene og egemælkehat, der direkte har navn efter deres samarbejdspartner. Andre er mere alsidige og kan gro sammen med mange forskellige træarter, fx kantareller og karl johan.

Det er velkendt, at man i skoven kan finde mange arter af mykorrhizasvampe. Trærødder kan dog række langt omkring, og det kan derfor være vanskeligt at gennemskue, hvilke træer en given svamp samarbejder med. For træet kan det antagelig være en fordel af samarbejde med flere svampe: nogle er måske gavnlige i tørt vejr, andre i fugtigt; nogle måske om foråret og andre om sommeren; nogle på næringsrig, andre på sandet og mager jord. Sandsynligvis samarbejder hvert træ med mange forskellige svampe - men hvor mange? Det koster jo også energi at vedligeholde svampene.

Ved regelmæssige observationer mange steder omkring bestemte træarter, kan der ofte ses en sammenhæng, og man opdager, at i forbindelse med en særlig svamp er der i reglen også nogle bestemte træer. Når man finder en rød fluesvamp, er der som regel birk eller gran i nærheden - arter, som denne svamp erfaringsmæssigt hyppigst står sammen med. Det fortæller noget om en sammenhæng (træ/svamp), men ikke, hvor mange forskellige svampearter en bestemt træart kan samarbejde med.

Den undersøgte vortebirk i en have i Herning. Foto: Joan Jørgensen. 
  

I enkelte tilfælde kan man være heldig at finde et træ med en sådan placering, at eventuelle mykorrhizasvampe i nærheden må samarbejde med netop dét træ. Således var jeg heldig at finde en vortebirk i en have i Herning, hvor de nærmeste træer var en navr-hæk mindst 4 m derfra. Svampene groede ikke lige ved hækken og navr tilhører løn-slægten, som netop er kendt for slet ikke at danne mykorrhiza med storsvampe. Noget længere fra birken fandtes en laurbærkirsebær, hvortil de fundne svampe heller ikke kunne knyttes. Lige omkring birken fandtes otte forskellige svampe, der alle danner mykorrhiza, samt en huesvamp, der normalt er nedbryder i jord, og der er ingen tvivl om, at det netop var dette træ de alle samarbejdede med.

Mykorrhizasvampe under en vortebirk i en have i Herning, 2. okt. 2011. Foto: Joan Jørgensen.
  

Dette viser lidt om, hvor alsidig mykorrhiza kan være. Jeg var så heldig, at mange paddehatte var fremme på én gang, så jeg kunne erkende dem. Sandsynligvis er der langt flere svampe på birkens rødder, der ikke lige havde paddehatte denne dag, og måske endda nogle, som uhyre sjældent eller aldrig sætter synlige paddehatte.

Det kunne være sjovt at følge træet over en årrække og se, om der sker ændringer eller nye svampearter dukker op. På samme vis kunne det være sjovt at følge andre træer, der står i nærheden, og se, hvor mange forskellige svampe, der findes her.

Mykorrhizasvampe fundet under en vortebirk i Herning, 2. okt. 2011. 
 

Måske er netop denne birk velsignet med en fantastisk samarbejdsevne, der giver den gode muligheder for at klare enhver ny situation. Eller måske er otte svampearter under én træart ret få. Det er nok sandsynligt, men hvor mange svampearter kan man mon i alt finde under forskellige træarter ved overvågning i en længere periode?
  

Referencer

Petersen, J. H., & J. Vesterholt, 1990: Danske Storsvampe. - Gyldendal.

Philips, R., 1985: Mushrooms. 3. edition - Pan Books, London. 

Sasa, M., [2011]: Svamperod (mykorrhiza). - Danske-svampe.dk

Wikipedia, [2011]: Mykorrhiza. - Da.wikipedia.org
  

Kontakt

Jan Kjærgaard
Naturstyrelsen
Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg
Email:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it