Publiceret d. 31. okt. 2013; senest opdateret d. 9. dec. 2013

Søren Tolsgaard

 
Orkanen "Allan" d. 28. oktober slog kraftigst til i de sydlige egne, men vinden gik også voldsomt til værks i Østjylland, ikke mindst i skovene syd for Aarhus. I alléerne omkring Moesgård knækkede mange store grene af, og enkelte af de gamle allétræer blev simpelthen rykket op med rode.

2013 10 30 aarhus moesgaard stolsgaard
Et væltet allétræ ved Moesgaard. Foto: S. Tolsgaard. 
 

Allerede d. 5. december fulgte atter et kraftigt stormvejr, "Bodil", som medførte endnu flere væltede træer, særlig i Midt- og Vestjylland. Vindtrykket medførte desuden en usædvanlig kraftig stormflod, både langs Vesterhavet og i de indre farvande, hvor mange lavtliggende områder blev oversvømmet, især langs de nordsjællandske kyster. Også Anholts nordkyst blev særdeles hårdt ramt.

2013 12 07 aarhus ajstrupstrand stolsgaard
Nyopskyllede sandvolde på Ajstrup Strand. Foto: S. Tolsgaard.

  
"Det er et stort tab, når store, gamle træer vælter, og det kommer til at tage meget lang tid at rydde op. Økonomisk er det også en bet. Naturstyrelsens foreløbige vurdering er, at skovbrugserhvervet har lidt tab for omkring 100 millioner kroner ved de to storme, vi har haft med få ugers mellemrum",
udtaler miljøminister Ida Auken i en meddelelse fra Miljøministeriet. 

  
Referencer

DMI, 29/10 2013: Orkan satte Danmarksrekord i vind - www.dmi.dk

Jyllands-Posten, 29/10 2013: Stormen var en rekordorkan. - jyllands-posten.dk

DMI, 6/12 2013: Sjælden stormflod under opsejling. - www.dmi.dk

TV2OJ, 6/12 2013: Ødelagt vej på Anholt. - www.tv2oj.dk

JydskeVestkysten, 7/12 2013: Bodil væltede mange flere træer end stormen i Oktober. - www.jv.dk

Miljøministeriet 7/12 2013: Stormen har forårsaget stor skade på skovene. - www.mim.dk