Publiceret d. 7. marts 2015

Verner Frandsen

  
En varm dag i juni 2014 besøgte jeg mit 30 år gamle vandhul med ketsjer og selskab af mit seksårige barnebarn, en rigtig naturpige. Vi medbragte et lille akvarium og håbede på salamandere, vandkalve og andet sjovt. Midt i bred-vegetationen satte vi os med et godt kig ned gennem det klare vand til bunden 20 cm nede.

2014 06 03 nimtofte vernerfrandsen
På udkig ved vandhullet med akvarium til fangsten; Nimtofte, 3. juni 2014.
    

En usædvanlig gæst

Pludselig kommer en stavtæge (Ranatra linearis) glidende imod os, få cm under vandoverfladen. Jeg får roligt ketsjeren ind under dyret, som derefter bliver studeret i akvariet, før det atter slippes fri. For pigen var det blot endnu et spændende dyr, men for mig var det stort. I 60 år har jeg med mellemrum fisket nysgerrigt efter diverse vandhulsdyr primært på Djursland, men aldrig set denne ejendommelige tæge, der er så markant, at man på grundlag af mange tidligere gennembladninger af ”Hvad finder jeg i sø og å” ikke er et øjeblik i tvivl om artsbestemmelsen. Jeg fortrød snart, at jeg ikke havde sørget for et foto og prøvede at fange et eksemplar i en specialbygget ruse, der tillod fangne dyr at komme op til overfladen for at ånde. Det lykkedes dog ikke.

Stavtægen er her i landet på sin nordgrænse, men på Fugle og Natur fik jeg oplyst, at den er i fremgang og - nok som følge af mildere klima - viser tendens til at brede sig mod nordvest i Jylland. Som mange andre tæger kan den flyve, og det er nok også den mest sandsynlige mulighed for, at den kunne komme til vandhullet, som jeg lod udgrave på en eng, der havde ligget med græs eller korn i et halvt århundrede eller mere.
    

Udgravning og pleje

Formålet med udgravningen var at skabe et tilholdssted for ænder og alt det andet, der følger med. Vanddybden er godt 1 m på det dybeste sted, langs bredderne fra nogle få til 20 cm, overfladen er ca. 20 m x 35 m. Der er en fin bredvegetation af dunhammer, pindsvineknop, vejbred skeblad, gul iris, m.fl., desuden flydende planter som vandaks og frøbid. Udfordringen er at holde gråpil nede samt at forhindre, at det hele gror til med dunhammer. Dette sidste løses til dels ved den større vanddybde i midten af søen.

Danmark mangler vådområder, så hvor det er muligt, bør man unde sig selv den tilfredsstillelse, det er at skabe mere natur. Desværre er myndighederne i dag så restriktive mht. anvendelse og pleje af selvskabte vandhuller, at det nok kan få nogle til at betænke sig lidt, før man kaster sig ud i et sådant projekt. Man skal ansøge for at få godkendelse, i nogle tilfælde kan man få tilskud til etableringen, men man skal være velforberedt på, hvilke krav til anvendelse og pleje, det medfører. Man skal også ansøge for at få lov til at oprense eller foretage selv mindre ændringer.

2010 nimtofte vernerfrandsen
Løgfrø (Pelobates fuscus); Nimtofte, o. 2010.


Mange gode oplevelser

Ud over en lækker andesteg i ny og næ har vandhullet givet mange gode oplevelser gennem årene. Stor og lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø er talrige, og en enkelt løgfrø er konstateret. Snoge smutter ofte væk i græsset langs bredden. Mosegrise ses i perioder, men ræv, ilder, husmår, lækat, musvåge og natugle begrænser bestanden.

Fra et udgået birketræ spejder en af mine natugler regelmæssigt ned over sit jagtterræn. Under en krybdyrplade ca. 50 m fra vandkanten har jeg fundet en vandspidsmus, der formodentlig var deponeret af en lækat, men siden opgivet, måske pga. lugten. Kærsanger synger fra nældebevoksningerne på engen under jægernes aftenpürsch efter bukken. Jeg nyder mangfoldigheden og kender en del arter, og hvis man har lyst til at blive klogere på den del af naturen, er der tillige inden for guldsmede og vandnymfer talrige smukke og spændende studie-områder.

2014 07 30 nimtofte vernerfrandsen
Slank blærerod (Utricularia australis); Nimtofte 30. juli 2014.
   

Endnu en overraskelse

Samme sommer endnu en overraskelse: En pæn gruppe blærerod rejste sig op af vandet på 10 cm høje stængler og med et fint forgrenet rodnet med fangst-blærer under vandet. Det er en en plante, jeg aldrig tidligere har set.

Endnu en gang måtte jeg ty til Fugle og Natur, hvor en specialist ud fra mine fotos kunne konstatere, at der var tale om slank blærerod. Her fik jeg også oplyst, at blærerod ligesom stavtægen er i fremgang mod nord. Den er knyttet til tørvemoser og andre vådområder med lavt pH-tal.

Blærerod kan sprede sig til nye voksesteder, idet dens vinterknopper kan sætte sig fast på vandfugle. Et besøg hos min nabo afslørede, at også han havde slank blærerod i en af sine småsøer. Blomstringstiden er juli-august, men kun i få uger, så man kan nemt overse den. At dømme efter den store bevoksning, jeg så, har jeg muligvis overset den tidligere, for der kan nemt gå et par uger, hvor man ikke kigger særlig grundigt efter vegetationen.

Artiklens fotos er alle taget af forfatteren.
    

Referencer

Barth, G. Mandahl, 1964: Hvad finder jeg i sø og å - Politikens Forlag.

Hansen, P. E. & al., [2011]: Slank blærerod (Utricularia australis) - www.fugle-ognatur.dk

Fugle og Natur, [2014]: Stavtæge (Ranatra linearis) - www.fugleognatur.dk