Publiceret d. 26. marts 2015; opdateret d. 16. april 2015

Søren Tolsgaard

   
Det nylige fund af en egebuk (Cerambyx cerdo) ved Silkeborg er interessant fra flere synsvinkler, og det bør i høj grad påskønnes, at Jørgen Kunø Knudsen og Jan Kjærgaard (2015) har bragt det til offentligt kendskab. Langfra alle handler lige så fyldestgørende, når mere eller mindre bemærkelsesværdige "småkravl" antræffes i det pulserende hverdagsliv.

En del ender i en skraldespand eller i ukyndig varetægt, om end det har stor betydning for kendskabet til dyrenes spredning, at der er almen opmærksomhed på usædvanlige fund. Adskillige offentlige institutioner burde modtage sådanne fund med taknemmelighed, men desværre er sansen for traditionel naturhistorie på mange måder svækket.

Lad dernæst være sagt, at der gives meget divergerende synspunkter i relation til et fund af egebukkens kaliber, hvilket uddybes i det følgende.

2009 07 03 berlin altenkamp
Egebuk (han) om natten på gammel eg; Berlin-Pankow, Tyskland, 3. juli 2009. Foto: R. Altenkamp
(commons.wikimedia.org

 
Om egebukkens tidligere udbredelse

Egebukken er vidt udbredt i det sydlige og centrale Europa. Da Carl von Linné beskrev og navngav arten i 1758 forekom den også lokalt i Sveriges sydligste distrikter: Skåne, Halland, Blekinge, Småland og Öland. Den var således udbredt i de områder, som vi havde mistet hundrede år tidligere, og det synes derfor nærliggende, at den også kan have optrådt på Sjælland og andre steder i det nuværende danske kongerige i perioden før den næsten totale afskovning, som fandt sted i løbet af Middelalderen.

I Schleswig-Holstein forekommer egebukken endnu på en enkelt lokalitet og i Niedersachsen på to lokaliteter, og Assmann et al. (2011) betragter den her som en nøgleart (promotor, engineer) for biodiversitet i gamle egetræer. Fra England kendes flere fossille fund af egebukken fra præhistorisk tid, som viser, at den også har været udbredt vest for Danmark i en periode, hvor Jylland var landfast med De britiske Øer.

 
Svensk forsøg på genintroduktion

Mens de lærde her i landet har en nærmest puritansk holdning til introduktion af uddøde eller forsvundne arter, idet vi endelig ikke må forstyrre udbredelses-mønstrene i de enklaver med rig natur og truet fauna, som vi knap nok længere har og kun yderst fodslæbende gør en ansats til at få et overblik over, handler naturforvalterne i Linnés hjemland mere visionært på sådanne udfordringer.

Registreringen af arternes udbredelsesforhold er langt fremme hinsidan, om end løbet ind i politiske slagsmål, som for nylig har nedtonet det ambitiøse projekt Nationalnycklan. Eksperter har dog allerede gennemgået mange artsgrupper, og på baggrund af den helt i Linnés ånd allerede gennemførte registrering - bl.a. for træbukkenes vedkommende - holder naturforvalterne sig ikke tilbage fra vel-overvejede indgreb i naturen og kulturlandskabet, når man kan befordre truede og forsvundne arters fremgang.

For egebukkens vedkommende har Naturvårdsverket påbegyndt et forsøg på genintroduktion i flere landsdele, idet den allersidste tilbageværende svenske population - på Öland - på egnede steder vil blive suppleret med et bredere genmateriale fra polske bestande. Denne proces skal løbende analyseres og vurderes, og at man som grundlag giver sig i kast med at gendanne nogle lokaliteter, hvor ældre samt døde egetræer bevares og plejes som egnede levesteder, ikke blot for egebukken, men for et stort antal truede insekter og andre dyr, er unægtelig et fremsynet perspektiv.

2009 03 moesgaard stolsgaard
En fritstående eg ved Moesgård: Er den mon ved at være gammel nok til egebukken? Foto: S. Tolsgaard.
    

Perspektiver for Danmark

I vore hjemlige provinser, hvor tusindvis af hektar skov efterhånden konverteres til sprøjtede og kunstgødede juletræsmarker, mens de tilbageværende gamle ege meget hurtigt kan tælles, synes vi desværre langt fra en sådan indstilling. Svenskerne har ganske vist mere natur, men bør ikke også vi forvalte det lidet, vi endnu har, ikke som en kilde til økonomisk gevinst, men som reservoir for det nordlige Europas truede arter?

Indvendingerne viser sig dog i reglen at være utallige, økonomiske interesser spiller ind, og den offentlige naturforvaltning rykker kun sjældent for alvor, mens de omfattende initiativer fra Aage V. Jensens private fonde ofte synes at være den bedste garanti for naturkvalitet, så vidt som midlerne rækker, bl.a. for Æbeløs gamle ege.

Der bør her retfærdigvis anføres, at Naturstyrelsen faktisk har taget initiativ til at genetablere eghjorten (Lucanus cervus) i Danmark. Dennes biotopskrav er dog langt mere beskedne end egebukkens, så den endelige lakmusprøve for egeskovens potentielle biodiversitet ligger i høj grad i egebukkens mulighed for trivsel.

Og som følge af vores stærkt øgede import af trævarer fra Østeuropa synes det end ikke nødvendigt at projektere en sådan introduktion: Egebukken importeres nu af og til ganske utilsigtet, og givet de nødvendige habitater vil den antagelig kunne etablere sig - før eller siden.
    

Tak - til Rainer Altenkamp for information og tilladelse til anvendelse af foto. 
    

Referencer

Assmann, T., et al., (2011): The great capricorn and oaks as promoters for biodiversity - pusztaitolgyesek.hu

Carnivora, [2014]: Great Capricorn Beetle - Cerambyx cerdo - carnivora-forum.com

Horák, J., Büche, B., Dodelin, B., Alexander, K., Schlaghamersky, J., Mason, F., Istrate, P. & Méndez, M., [2010]: Cerambyx cerdo. The IUCN Red List of Threatened Species - iucnredlist.org

Kjærgaard, J., [2015]: Egebuk (Cerambyx cerdo) fundet i importeret træ - gejrfuglen.dk

Naturvårdsverket, 2009: Åtgärdsprogram för större ekbock 2010–2014 (Cerambyx cerdo) - lansstyrelsen.se

Nordens Ark, [2015]: Större ekbock - nordensark.se

Tolsgaard, S., [2011]: Anmeldelse: Træbukke - gejrfuglen.dk