Publiceret d. 14. marts 2016

Søren Tolsgaard

Årevinger (Hymenoptera) er en stor insektorden, som i Danmark hidtil har været forbeholdt den entomologiske enspænder. I de senere år er interessen dog tiltaget, især de såkaldte akuleate hvepse (bl.a. bier, gedehamse, gravehvepse og vejhvepse), der omfatter mange større arter, er blevet genstand for øget opmærksomhed.

anoplius viaticus stolsgaard
En almindelig vejhveps (Anoplius viaticus) forlader sin udgravning. Denne relativt velkendte art er langtfra almindelig i kulturlandskabet, men udbredt i sandede områder.

 

Registrering af samlinger

Interessen for vore vejhvepse steg især, da Johan Abenius i 2003 gennemgik det danske museumsmateriale som led i arbejdet med denne hvepsefamilie til det stort anlagte svenske værk, Nationalnyckeln, der skulle omfatte hele Nordens fauna, men desværre er blevet stærkt beskåret siden da.

Zoologisk Museum i København har en stor samling af vejhvepse, hvoraf størstedelen er fra 1800- og 1900-tallet, hvoraf enkelte stykker i J. C. Fabricius' og J. C. Schiødtes samlinger endog er typedyr. Samlingen på Naturhistorisk Museum i Aarhus viste sig derimod yderst beskeden, mest bestående af Carl C. R. Larsens nordsjællandske samling erhvervet i 1920, mens den kun omfattede et meget spinkelt jysk materiale, især indsamlet af Jens Kr. Findal. Der forelå ingen større danske privatsamlinger ved årtusindskiftet.

Det har således været nærliggende for flere entomologer at følge op med nye indsamlinger, ikke mindst fordi Johan Abenius beredvilligt stillede sin ekspertise til rådighed. Følgende samlere har siden 2000 bidraget med nyere fund til oversigten i denne artikel (antallet af 1. fund pr. 20 x 20 km UTM-felt > 2000 er anført i parantes): Hans Thomsen Schmidt (413), Søren Tolsgaard (227), Kent Runge Poulsen (87), Ole Fogh Nielsen (35), Rune Bygebjerg (26), øvrige bidrag (8).

utm-map
Antal vejhvepse-arter fundet pr. 20 x 20 km UTM-felt > 2000. Der er en ganske god spredning, men mange områder bør undersøges mere intensivt.


Der er i alt fundet 42 arter siden 2000, mens yderligere 4 arter blev fundet i 1900-tallet (Agenioideus sericeus, Arachnospila sogdiana, Priocnemis confusor og P. minuta) og 2 arter i 1800-tallet (Arachnospila alvarabnormis og Ceropales variegata). Nogle af disse arter kan muligvis stadig findes her i landet, ligesom der antagelig kan findes enkelte nye arter. Siden årtusindskiftet er indtil nu vistnok kun Arachnospila hedickei (K. Runge Poulsen leg. & det.) uofficielt meddelt som ny for Danmark, men at der kan gøres uventede og spektakulære fund giver også artikler af Abenius (2002) og Nielsen (2011) eksempler på.

Sammenlagt fremstår feltindsatsen siden 2000 allerede på et ganske højt niveau. De anførte tal beror kun på fund fra perioden 2000-2015, og den nærværende oversigt er således udtryk for den i øjeblikket kendte udbredelse af vejhvepse i 2000-tallet, idet intentionen ikke mindst er at inspirere til en målrettet registrering i de ringere dækkede landsdele, hvor også de øvrige akuleate hvepse som regel er mindre udforskede i nyere tid.

pompilidae diverse species
Et udvalg af danske vejhvepse (hunner).
1: Agenioideus cinctellus. 2: Anoplius nigerrimus. 3: Arachnospila  rufa. 4: Caliadurgus fasciatellus. 5: Auplopus carbonarius. 6: Ceropales maculata. 7: Episyron rufipes. 8: Eoferreola rhombica. 9: Evagetes pectinipes. 10: Homonotus sanguinolentus. 11: Pompilius cinereus. 12: Priocnemis pertubator.


Indsamling, bestemmelse og livscyklus

Indsamling kan foretages med net, men vejhvepse flyver ofte listigt og kan være vanskelige at fange. Man må desuden være opmærksom på, at de kan levere et smertefuldt stik, så de skal håndteres forsigtigt. Evt. kan et glas eller en lille plastpose føres ned over vejhvepsen, eller man kan anvende fangbakker og andre fælder. Enkelte vejhvepse er nemme at kende, men mange er ret svære at artsbestemme og bør checkes af en erfaren samler. Størrelsen kan variere betydeligt, og hannerne er generelt noget spinklere end hunnerne.  

En del voksne vejhvepse søger næring i blomster, særlig på skærmplanter, mens hunnen hos alle arter forsyner sine larver med foder i form af edderkopper. De fleste arter jager deres bytte, som lammes og anbringes i et skjul, der ofte udgraves af vejhvepsen selv, mens enkelte arter snylter, idet de lægger deres æg på andre vejhvepses byttedyr. Alle stiller store krav til ynglestedet, der ofte er et sydvendt og ret vegetationsfattigt strøg i skrænter, klinter, klitter, strandenge, heder, overdrev, lysåbne skove, stendiger, ruderater, parker, haver og særlig råstofgrave, der ikke må være for tilgroede, mens man sjældent finder dem i intensivt dyrkede områder.

pompilidae tabel
Tabellen viser de > 2000 fundne vejhvepses aktivitetsperioder i Danmark, idet hver måned er inddelt i 3 intervaller. Sidste kolonne viser antal registreringer i 20 x 20 km UTM-net siden 2000. 


Tak - til Johan Abenius for inspiration til dette projekt, til Hans Thomsen Schmidt for gennemgang af manuskript, samt til de aktive samlere for adgang til deres fundlister. Skulle flere interesserede ønske at medvirke, kontakt: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it


Referencer

Abenius, J., 2002: Ett märkligt vägstekelfynd (Hymenoptera: Pompilidae) på Sydkoster - Entomologisk Tidskrift 123 (1-2): 21 -32

Day, M., 1988: Spider Wasps. Hymenoptera: Pomipidae - Royal Entomological Society

Kjærgaard, J. & S. Tolsgaard, 2014: Vejhveps vs. edderkop - et hverdagsdrama på skovstien - www.gejrfuglen.dk

Nielsen, I. C., 1907: Pompilidae (Vejhvepse) - Danmarks Fauna bd. 2: 47-59

Nielsen, O. F., 2011: Vejhvepsen Eoferreola rhombica (Christ, 1791) genfundet i Midtjylland - Entomologiske Meddelelser 79: 141-142

Schmid-Egger, C., [2010]: Checkliste der deutschen Pompilidae - www.bem-bix.de

Wisniowski, B, 2009: Spider-hunting wasps (Hymenoptera: Pompilidae) of Poland - Ojców National Park