Publiceret d. 23. juli 2018

Søren Tolsgaard


Mens heden og tørken fortsat herskede ubønhørligt, bookede jeg sammen med mine sønner, Viktor og Vilius, plads på færgen til Endelave d. 9. juli. Mit ærinde var som på de foregående ø-ture primært bier, mens drengene tog sig tid til lidt af hvert.

En frisk vind fra vest tog heldigvis toppen af heden, og allerede, da vi sonderede indledningsvis på havnen, så vi dagsrejsens første bier, og det var minsandten pragtbuksebier, som sværmede livligt omkring nogle forblæste cikorier.

2018 07 09 endelaveby viktolsgaard
Pragtbuksebi (Dasypoda hirtipes) på cikorie ved Endelave Havn, 19. juli 2018. Foto: Viktor Lyby Tolsgaard.


Lynger Hage

Efter denne opmuntrende indledning kørte vi mod Lynger, Endelaves sydøstlige og særdeles afvekslende naturområde. Undervejs syntes harer mindst ligeså hyppige som øens berømte kaniner. På sydstranden var der kraftig bølgegang og blæst, havfugle søgte ly under kysten, og strandens insekter var som blæst væk, men da vi rundede Lynger Hage, var der med ét helt anderledes ro.

2018 07 09 lyngerhage viktolsgaard
En medtaget edderfugl (Somateria mollissima) sad ubevægelig på sydstranden ved Lynger. Foto: Viktor Lyby Tolsgaard.


Endelave hæver sig ikke meget over havet, og ved Lynger går stranden over i én eller flere lave strandvolde, fulgt af flade hede- og engområder.

På en strækning øst for Lynger Hage har havet dog gnavet sig ind i en mindre forhøjning, hvilket har skabt en lille klint på godt en meters højde, og den nøgne og stejle sydskråning er trods sin ringe udstrækning af stor betydning for et antal gravende bi- og hvepsearter, som har deres ynglekolonier her.

2018 07 09 lyngerhage stolsgaard
En lille klint er eroderet ind i en forhøjning øst for Lynger Hage, til gavn for gravende bier og hvepse. Foto: Søren Tolsgaard.


Ovenfor klinten ligger et stort og ekstensivt afgræsset engområde med bl.a. potentil, tidsler og andre kurveblomster, og på stranden vokser bl.a. vild gulerod, svinemælk, strandkamille og bukketorn, vigtige trækplanter for klintens bier. Længere mod øst, hvor forhøjningen flader ud, finder man ikke tilnærmelsesvis så mange bier, selvom floraen er righoldig, så klintens bi-fauna er meget lokal og sårbar.

2018 07 09 lynger stolsgaard
Flere arter af smal-vejbier (Lasioglossum) ses i antal ved Lynger Hages lille klint, her på svinemælk. Foto: Søren Tolsgaard.


NB: Endelaves SV-kyst har i øvrigt en noget højere klint, kaldet Klinten, som vi ikke nåede på denne tur. Den ligger dog ud for intensivt dyrkede marker og har antagelig en noget anden bi-fauna end klinten ved Lynger Hage.


Louisenlund

På tilbageturen gik vi gennem Lyngers centrale skovområde, kaldet Louisenlund, som omfatter en frodig blandingsskov, hvor døde træer overgroet af kaprifolium får lov at blive stående. Samtidig ryddes tilgroede rigkær, så en truet flora, bl.a. flere orkideer, som på Endelave kun findes her, forhåbentlig kan bevares.

2018 07 09 louisenlund stolsgaard
Vildtvoksende blandingsskov ved Louisenlund. Foto: Søren Tolsgaard.


Hvidbenet oliebi (Macropis europaea) er allerede kendt fra dette område, og vi fandt den fouragerende på artens foretrukne trækplante, almindelig fredløs. Også dagsommerfuglefaunaen har løvskovskarakter, med bl.a. skovrandøje og nældesommerfugl, hvis mørkfarvede sensommergeneration allerede var på vingerne.

2018 07 09 endelave viltolsgaard
T.v. nældesommerfugl (Araschnia levana) v. Louisenlund; t.h. blåhat-jordbi (Andrena hattorfiana) på blåhat SV f. Øvre. Fotos: Vilius Lyby Tolsgaard.


På vej mod Øvre

For at optimere registreringen måtte vi naturligvis også køre omkring Endelaves nordlige klit- og hedeområde, Øvre, som minder om det allermagreste Jylland. Undervejs så vi flere braklagte arealer, der ligesom øens mere intensivt dyrkede marker syntes knastørre, kun hårdføre planter som engbrandbæger og røllike blomstrede; men på et smalt overdrev, umiddelbart vest for grusvejen Øvre og delvis skygget af høje læhegn, var græsset grønt, og attraktive urter som blåhat og liden klokke blomstrede i antal.

Og netop dette beskedne overdrev viste sig at huse interessante bier; udover pragtbuksebien, som vi allerede havde registreret, forekom bl.a. blåhat-jordbi (Andrena hattorfiana) og rødhalet høstbi (Melitta haemorrhoidalis), som i Norge og Sverige kaldes blåklokkebi, - to højt specialiserede overdrevsarter, som på Endelave muligvis kun findes på denne lille strækning.

Her og mange andre steder synes at være akut behov for at ophjælpe blåhat, liden klokke og anden, ekstremt sårbar eller mange steder allerede forsvunden overdrevsflora.

2018 07 09 oevre stolsgaard
Cyklister i det tørre klitterræn øverst på Øvre; det sandede hjulspor var flere steder vanskeligt fremkommeligt i bil. Foto: Søren Tolsgaard.


Øvre rundt og tilbage igen

Vi kørte videre mod nord i det ensrettede hjulspor, men særlig i Øvres nordligste del var vegetationen så udtørret, at der ikke var ret mange insekter i aktivitet. Hedelyngen var endnu knap gået i blomst, hjulsporet var flere steder uhyggeligt ringe, og vi var de eneste, der havde vovet sig herud i bil, mens en hel del andre turister fornuftigvis færdedes på cykel. Det var forgæves at lede efter bier, dog kunne vi lidt længere mod syd, hvor nåletræer gav læ, finde humlebier og sommerfugle på blomstrende brombær.

NB: Det er bemærkelsesværdigt, at vi overhovedet ikke så honningbier på Endelave. Men mon ikke der bliver udsat nogle bistader på Øvres lynghede sidst på sæsonen?  

2018 07 09 oevre stolsgaard2
Drengene fotograferer humlebier på brombær i lynghede på Øvre. Foto: Søren Tolsgaard.


Byen og befolkningen

Proviant havde vi ikke meget af, og købmanden havde kun kort åbningstid, som vi ikke var heldige at ramme, så i stedet tyede vi til en blandet landhandel ved havnen, hvor torskerogn og kiks blev udvalgt til dagens nødration; i baglokalet opdagede vi til gengæld en fornem - ved denne lejlighed oven i købet guidet - udstilling af ældgamle grammofoner og lakplader, og det endda uden entré for butikkens kunder.

Og sådan er der mange finurligheder i Endelave By, som både har en bypark, et lokalhistorisk museum samt en urtehave, der nærmest går ud i ét, og hvor jeg fandt flere interessante bi-arter, dog især på ukrudt i ruderater uden om parken. Museet har bl.a. fokus på den katastrofe, som indtraf i januar 1944, hvor færgen Agda stødte på en mine i farvandet nord for havnen og alle 14 ombordværende mistede livet.

2018 07 09 endelaveby stolsgaard
Gårdspladsen på Endelave Museum med øens tidligere brandsprøjte. Foto: Søren Tolsgaard.


Endelave er i øvrigt kendt for, at toneangivende socialdemokrater ferierer her, og mange politiske planer er efter sigende blevet sammensat på denne lille ø midt i velfærdsstaten. Og i lilleputformat har Endelave faktisk bevaret en bred vifte af fredet natur, som både Horsens Kommune og lokale ildsjæle gør en stor indsats for at opretholde.

Som det fremgår af referencelisten, har ØBF gennem årene været særdeles aktiv med at undersøge og beskrive Endelaves natur, særlig floraen og det højere dyreliv. Mange andre instanser og personer har naturligvis også ydet større eller mindre bidrag, men denne viden er vidt forgrenet og vil nok først blive samlet, når vi forhåbentlig engang får etableret en national artsportal.

Artiklens fotos er alle taget på Endelave, d. 9. juli 2018.


Referencer

Borg, Danna, (2011): Projektbeskrivelse for etablering af Endelave Naturcenter - www.endelavebeboerforening.dk

Danmarks Fugle og Natur, [2018]: Rødhalet høstbi (Melitta haemorrhoidalis) - www.fugleognatur.dk

Endelave Museum, [2018]: Historie - www.endelave-museum.dk

Wikipedia, [2018]: Endelave - da.wikipedia.org

ØBF, (1993): Endelave - Gejrfuglen (særnummer), 84 s.