Publiceret d. 26. febr. 2020

Jørgen Terp Laursen


Ser vi lige bort fra ulven er mårhund og ræv de største toprovdyr i Danmark, som ofte skaber konflikter med menneskelige interesser. Nu er det så især mårhunden, der har fået ørerne i maskinen og ulven har fået lov at passe sig selv - i hvert fald for et stykke tid. 

Der er tilsyneladende delte meninger om mårhundens negative påvirkning af dyrelivet i Danmark, men den generelle holdning er klar: Mårhunden hører ikke hjemme i den danske natur, og bestanden er helt ude af kontrol! Det er en foruroligende udvikling som forståeligt bekymrer bl.a. danske jægere, DOF, ØBF og tusindvis af naturelskere. Det store arbejde, som bl.a. DOF og Fugleværnsfonden har ydet for at fremme især fuglelivet i Danmark, har med mårhunden indvandring lidt et alvorligt knæk. Og vi må bestemt ikke glemme, at mange jægere også har ydet deres for at fremme især fuglelivet.

I mårhundedebatten er jeg af den mening, at der skal flere beviser på bordet, før vi kan lave en målrettet bekæmpelsesplan. Vi fokuserer i denne tid meget på mårhunden, men glemmer helt rævens rolle i det økologiske system. Den spiser givet det samme som mårhunden og er heller ikke nogen kostforagter. I hvor høj grad er der konkurrence om føden hos de to arter? Kan det tænkes, at den voldsomme stigning i mårhundebestanden, har reduceret rævebestanden? Hvilke tiltag har man gjort i udlandet for at bekæmpe mårhund? Disse og flere spørgsmål er det påtrængende at få svar på. Her kommer så forskerne ind i billedet, som jeg tidligere har nævnt. Vi kan ikke blive ved med at tale og skrive om mårhunden – nu må der handles!!

2020 jtlaursen
Ræven kan træffes næsten overalt i det danske landskab og som her inde i byen på en legeplads. Foto: J. T. Laursen.