Publiceret d. 15. april 2020

Jan Kjærgaard Jensen


Stor hornugle (Bubo bubo) er efterhånden ret udbredt i Jylland. Lige efter genindvandringen ynglede den især i råstofgrave, men optræder nu mindst lige så meget i skove. Der er lavet en lang række undersøgelser over artens fødevalg, som giver tydeligt indtryk af, at fødevalget er meget alsidigt.

I den henseende kunne det måske være interessant at se, om forskellige uglepars føde afspejler de muligheder deres levested giver, eller om der også kan siges at være vaner og foretrukne fødeemner for de enkelte par. Uglerne synes netop ofte at have specialiserede fødevalg, men afspejler det mere, at et givet bytte er talrigt på stedet, end at det egentlig er foretrukken føde? I den forbindelse kan nærværende lille undersøgelse af fødevalget hos et par i yngletiden måske have interesse.

2016 hamburg hobbyfotowiki
Unge af stor hornugle; Hamburg, 9. maj 2016. Foto: Hobbyfotowiki.  


Undersøgelse af et redested.

I august 1994 besøgte undertegnede et ynglested for stor hornugle. Terrænet hvor reden var placeret er Velling Skov, en blandskov der ligger på nord-vendte skrænter ned mod Salten Ådal.

Lokaliteten var en nordvendt V-formet sidedal, hvor stormfald i en bevoksning af rødgran og efterfølgende rydning havde skabt en lysning på skrænten. Nærområdet fremstod som en stejl skrænt med stubbe, både stående og rodvæltede. Lidt ud mod ådalen mod nord var et område med ung gran, og mod syd op ad skrænterne et bælte med mellemaldrende bøg. På skrænterne til begge sider står der stadig stående skov. Indenfor 1 km fra redestedet ligger en skovsø. Endvidere grænser redestedet op til Salten Ådal, et landskab med vekslende enge, moser og småkrat. I dalen er der flere dambrug. Mod syd ovenfor skrænterne er der åbne dyrkede marker

Selve reden var placeret på jorden under en omvæltet granrod. Den bestod blot af en let udskrabet fordybning. I bunden af reden var der en ca. 3 cm tyk måtte af sammenpressede fjer, hår sand m.v. Udenfor redekammeret lå en skønsom blanding af knogler, lidt gylp og andre føderester.

I terrænet rundt omkring reden lå rester af uglernes bytte, især lå der ofte rester omkring træstubbe og andre mindre forhøjninger. Alle føderester blev indsamlet og alt, hvad jeg kunne artsbestemme, blev bestemt.

Der blev fundet meget lidt intakt gylp, måske fordi undersøgelsen ikke omfattede de dele af skrænten, hvor der stadig stod træer, hvor uglerne kunne have haft dagsæde. Dette kan have skævvredet resultatet af undersøgelsen, så små byttedyr (som mus) bliver underrepræsenteret.

Undersøgelsen var lagt ret sent på sommeren i den forventning, at ungerne nu var flyvefærdige og trukket væk. Det første var korrekt, men undervejs lettede to flyvefærdige unger og forsvandt ned i dalen, hvilket fik en af forældrefuglene til at komme ned fra et nærtstående træ, folde vingerne ud i et hjul og med utvetydigt sprog fortælle mig, at jeg burde gå min vej, hvorpå undersøgelsen blev afbrudt.

Det indsamlede materiale blev så vidt muligt artsbestemt. Meget, især det materiale, der havde ligget sammenpresset i reden, var dog ret vanskeligt at bestemme. Desuden er det fx umuligt at sige, om pluk fra gråand to steder repræsenterer to individer, eller om uglen under bearbejdningen har flyttet sig. Jeg har derfor i den samlede oversigt over byttedyr valgt at give en gradueret skala efter, hvor hyppigt jeg fandt vedkommende bytte fremfor et absolut antal.

De fundne fødeemner er delt op efter typisk levested for pågældende art, vel vidende at fx krager færdes både i skov og åbent land, men da man kan antage, at byttet først og fremmest er taget om natten, er det nærliggende at tro, at de er taget på nattesædet i skoven.

1994 tabel jkj
Tabel: Fundne arter med angivelse af typisk levested og hyppighed. Signatur for hyppighed: +++ = almindelig. ++ = nu og da. + = Når lejlighed byder sig.


Diskussion

De fundne dyr viser tydeligt, hvor alsidigt ugleparret er i fødevalg. Selv i en så lille undersøgelse dukker ikke mindre end 13 fuglearter og 7 pattedyrarter op. Lige så interessant er det at se, hvor mange forskellige landskaber uglerne har drevet jagt i. Ifølge Wikipedia foretrækker stor hornugle at sidde et sted og overvåge området for herfra at angribe potentielt bytte. Dette passer dog dårligt med de ret mange vandfugle, der vel nærmere må tages ved aktiv jagt over vandet.

Der er intet i nærværende materiale, der tyder på særlige vaner eller foretrukket bytte. Uglerne jager øjensynligt i alle tilgængelige landskaber indenfor nærområdet, og intet i byttefordelingen tyder på nogen præferencer. I forhold til de fleste andre rovfugle og ugler er det en bemærkelsesværdig alsidighed. At finde og tage byttet i træer og på vand må kræve noget forskellig jagtteknik, som hornuglerne åbenbart mestrer.

At uglerne er i stand til at udnytte særlig gode ressourcer, når de forefindes et sted, fremgår af andre undersøgelser. Aktuelt antydes det også af to gylp, som blev fundet ved et andet redested i Silkeborg Vesterskov. De indeholdt henholdsvis rester af en stor kattekilling og 9 kranier af rotter (Jensen, pers. observation). Tydeligvis havde disse ugler et foretrukket fødesøgningsområde ved et hestecenter lige vest for skoven.


Referencer

Laursen, J.T., 1999: Fødevalg hos Stor Hornugle Bubo bubo i Danmark - DOF Tidsskrift: 141-144

Sandor, D.A. & S. Bugariu, 2008: Food habits of the Eurasian Eagle Owl (Bubo bubo) in Cheile Dobrogei Gorge - researchgate.net

Wikipedia: Dietary biology of the Eurasian eagle-owl - en.wikipedia.org