Publiceret d. 20. jan. 2024

Søren Tolsgaard

   
Ovenpå abdikation, nytårskur, snestorm & kongeord tegner omfanget af jord-skredet i Ølst Bakker syd for Randers sig nu gradvis i medierne.

Ølst Bakker er et særpræget bakkelandskab bestående af fossilrigt plastisk ler, som er blevet anvendt til produktion af de såkaldte Lecakugler. Produktionen på fabrikken ved Ølst blev indstillet i 2011, mens fabrikken ved Hinge lidt vest herfor stadig er i gang. I de senere år er området blevet anvendt til den massive deponering af affald, som nu er helt ude af kontrol.

Drøje kampe om håndtering og ansvar vil givetvis finde sted i den kommende tid, lige nu vil redaktionen blot gøre opmærksom på, at ØBF sonderede området og rapporterede herom i Gejrfuglen for 19 år siden.

2009.08 lysnet stolsgaard
Lysnet, et højdedrag lidt vest for Ølst Bakker. Her er også blevet udvundet plastisk ler, hvorefter en fredning med god effekt har beskyttet området. Foto: S. Tolsgaard 2009.


Referencer

Hadsten Lokalarkiv [1953-54]: Leca-biler på Randersvej med det nye Lecaværk i baggrunden - arkiv.dk

Lauridsen, J. B. (2011): Leca-værk i Ølst indstiller produktionen - stiften.dk

Møller, J. W. (2024): Stiften mener: Paustian og Nordic Waste er same shit - ulækkert, når ejerne lader datterselskaber gå konkurs for at redde deres egen røv - stiften.dk

Olsen, T. L. (2024): Oliemilliardæren med hang til luksusbiler: Hvem er Nordic Wastes tavse hovedejer? - dr.dk

Randers Netavis (2019): Fra råstofgrav til natur! - randers-netavis.dk

Schnetler, I & Skipper, L. (2005): Geologi og fossiler i Ølst Bakker - Gejrfuglen 41, 1: 32-43

Trolle, J. S. & J. U. Hollingdale (2024): Erhvervsminister i frontalangreb på Nordic Waste: 'En skamplet på den grønne omstilling' - dr.dk

 

Publiceret d. 1. dec. 2023

  
Hermed offentliggøres årets vinderbilleder i ØBF's fotokonkurrence 2023.

Kraftigt snevejr natten til d. 30 nov. medvirkede nok til, der kun var 14 deltagere i julemødet, som dog forløb i god ro og orden - same procedure as last year...

2023.03.16 borneo nangasumba shjager
Billeder med øjne: Frugtflagermus (Cynopterus); Nanga Sumpa, Borneo (Malaysia), 16. marts 2023. Foto: Søren Højager.

2023.02.27 fjellerupstrand mskovsen
Billeder uden øjne: Nordlys over Fjelleup Strand; 27. febr. 2023. Foto: Margaret Skovsen.

2023.03.19 norge btsfjord mskovsen
Sjove billeder: Kongeedderfugl (Somateria spectabilis) m. søstjerne; 19. marts 2023, Båtsfjord (N-Norge). Foto: Margaret Skovsen.  

   

 

Publiceret d. 14. okt. 2023

Jørgen Terp Laursen

  

D. 15. sept. 2023 fandt jeg en sumpgræshoppe (Stetophyma grossum) på en fugtig, vegetationsrig eng ved Salten Å i Midtjylland, hvor jeg også tidligere har set den et par gange.

2023 09 gl rye jtlaursen
Sumpgræshppe (Stetophyma grossum); Gl. Rye v. Salten Å, 25. sept. 2023. Foto: J. T. Laursen. 

   
Sumpgræshoppen er Danmarks største markgræshoppe - betydeligt større end vore øvrige arter og let kendelig ved højrød underside på baglårene. Fundet er verificeret af Jan Fischer Rasmussen, Entomologisk Forening, der har givet denne meget informative og spændende beskrivelse af sumpgræshoppens levevis og status:

”Den er ikke egentligt sjælden, men oftest i natur af en vis kvalitet på fugtige steder. Den er ligeglad med pH: Jeg har set den i stort tal både på Sphagnum-hængesæk under udvikling mod højmose, og i ekstremrigkær med Rust-Skæne, Butblomstret Siv og Melet Kodriver, den trives dog også fint i mere almindelige natur-enge, jeg har endda set den på noget der mere lignede våd brakmark, men det er ikke det normale, og der var bedre natur i nærheden, hvor den sikkert har spredt sig fra. Det er en af mine yndlingsgræshopper, da det er den eneste, der stadig synger: I mine unge dage lavede næsten alle græshoppearter lyd, men alle andre er holdt op, det skyldes sikkert noget med chem-trails eller jordstråler ...”

Tak til Jan Fischer Rasmussen.

  
Referencer

Naturbasen [2023]: Sumpgræshoppe - naturbasen.dk

 

Publiceret d. 1. juni 2023

Jørgen Terp Laursen

  

Den 31. maj blev tre grupper af skælrod (Lathraea squamaria) på henholdsvis 10, 12 og 14 individer, omkring 10-18 cm høje, optalt i Brabrand Skov. De står i et 3 m² stort område ca. 6 m fra det sydlige skovbryn og lidt vest for sydlig indgang til skoven.

2023 05 brabrandskov jtlaursen1
Skælrod (Lathraea squamaria); Brabrand Skov, maj 2023. Foto: J. T. Laursen.
    

Omkring dette fundsted står der tre mere end 100 år gamle træer (eg, bøg, kastanje). Samme sted to næsten udgåede ædelgraner og flere mindre ahorn, alm. elm og navr. Vedbend blev set på det store kastanjetræ og i skovbunden. Skovbunden er domineret af hvid anemone og især af vorterod. Som helhed et skyggefuldt sted i en gammel løvskov.

I dag fandt jeg som ”nye” arter i skoven: kost-fuglemælk, feber-nellikerod og smalbladet mangeløv. Og min "gode ven" rødstjerten sang igen for mig, da jeg ankom til skoven.

2023 05 brabrandskov jtlaursen2
Rødstjert (Phoenicus phoenicus); Brabrand Skov, maj 2023. Foto: J. T. Laursen. 

 
Jeg er for tiden i færd med at lave en undersøgelse af flora og fauna - primært bestandsundersøgelse af ynglefugle - i Brabrand Skov. Alle oplysninger fra skoven modtages derfor med stor tak.

    

Kontakt forfatteren
Jørgen Terp Laursen
Mail: jtl(2)kirkeugle.dk
Tlf: 61 51 64 64

 

Publiceret d. 3. dec. 2022


Hermed offentliggøres årets vinderbilleder i ØBF's fotokonkurrence 2022.

I år kunne de fremmødte medlemmer heldigvis atter stemme om afgørelsen ifm. foreningens traditionelle julemøde. Stort tillykke til årets vindere!

   

2022 08 04 forsthaven shoejager
Billeder med øjne: Citronsommerfugl suger nektar på tusindstråle; Forst-botanisk Have, 4. aug. 2022. Foto: Søren Højager.

    

2022 09 island jokulsarlon mskovsen
Billeder uden øjne: Nordlys ved Jökulsárlon; Island, sept. 2022. Foto: Margaret Skovsen.

    

2022 05 gjern mskovsen
Sjove billeder: Hættemåge med lang fangst; Gjern, maj. 2022. Foto: Margaret Skovsen.

 
More Articles...