Publiceret d. 26. febr. 2020

Jørgen Terp Laursen


Ser vi lige bort fra ulven er mårhund og ræv de største toprovdyr i Danmark, som ofte skaber konflikter med menneskelige interesser. Nu er det så især mårhunden, der har fået ørerne i maskinen og ulven har fået lov at passe sig selv - i hvert fald for et stykke tid. 

Der er tilsyneladende delte meninger om mårhundens negative påvirkning af dyrelivet i Danmark, men den generelle holdning er klar: Mårhunden hører ikke hjemme i den danske natur, og bestanden er helt ude af kontrol! Det er en foruroligende udvikling som forståeligt bekymrer bl.a. danske jægere, DOF, ØBF og tusindvis af naturelskere. Det store arbejde, som bl.a. DOF og Fugleværnsfonden har ydet for at fremme især fuglelivet i Danmark, har med mårhunden indvandring lidt et alvorligt knæk. Og vi må bestemt ikke glemme, at mange jægere også har ydet deres for at fremme især fuglelivet.

I mårhundedebatten er jeg af den mening, at der skal flere beviser på bordet, før vi kan lave en målrettet bekæmpelsesplan. Vi fokuserer i denne tid meget på mårhunden, men glemmer helt rævens rolle i det økologiske system. Den spiser givet det samme som mårhunden og er heller ikke nogen kostforagter. I hvor høj grad er der konkurrence om føden hos de to arter? Kan det tænkes, at den voldsomme stigning i mårhundebestanden, har reduceret rævebestanden? Hvilke tiltag har man gjort i udlandet for at bekæmpe mårhund? Disse og flere spørgsmål er det påtrængende at få svar på. Her kommer så forskerne ind i billedet, som jeg tidligere har nævnt. Vi kan ikke blive ved med at tale og skrive om mårhunden – nu må der handles!!

2020 jtlaursen
Ræven kan træffes næsten overalt i det danske landskab og som her inde i byen på en legeplads. Foto: J. T. Laursen.

 

Publiceret d. 8. dec. 2019

  

Hermed offentliggøres årets vinderbilleder i ØBF's fotokonkurrence 2019. I kategorien "billeder med øjne" måtte der pga. dødt løb mellem fire billeder hele tre afstemninger til, før den endelige vinder blev fundet: Stort tillykke! 

2019 11 21 costarica shoejager
Billeder med øjne: Rødøjet løvfrø (Agalychnis callidryas); Costa Rica, 21. nov. 2019. Foto: Søren Højager.

2019 04 23 ulbjergklint mskovsen
Billeder uden øjne:
Opret kobjælde (Anemone pulsatilla); Ulbjerg Klint, 21. april 2019. Foto: Margaret Skovsen.

2019 09 15 gudenaa shoejager
Sjove billeder:
Ingen tvivl om den sag! Klar skiltning ved Gudenåen, 15. sept. 2019. Foto: Søren Højager.    

 

Publiceret d. 27. okt. 2019

Jørgen Terp Laursen
    

D. 16. okt. 2019 var jeg, som så ofte før, en tur på Århus Havn for at se efter vandrefalk. I år er der set både han og hun; vi ser derfor frem til ynglesæsonen 2020, hvor vi måske får det første kendte ynglefund af vandrefalk i Østjylland nogensinde. Nu er det ikke sådan, at man bare tager ned på havnen og ser vandrefalk. Man må være tålmodig og vente.

2019 10 16 aarhushavn jtlaursen2
Tv. to voksne marsvin (Phocaena phocaena); th. hvid vipstjert (Motacilla alba); 16. okt. 2019.

   
I ventetiden kan man se sig lidt omkring. Den dag havde jeg lejlighed til at se 2-3 voksne og en unge af marsvin i bassinet ud for DLG, hvorfra man også kan se over på ØBFs vandrefalkekasse. Hun og unge svømmede tæt sammen, frem og tilbage. Samme sted var der også en alk og i et andet bassin var en spættet sæl på jagt, sikkert efter makreller. Men den fortrak tilsyneladende fra området, fordi den blev generet af en lodsbåd. En hvid vipstjert tog sig et soppebad, og samtidig fløj tamduerne nervøst omkring fordi en vandrefalk viste sig over nogle havnebygninger.

2019 10 16 aarhushavn jtlaursen
Vandrefalk (Falco peregrinus), han i ØBF's vandrefalkekasse, 4. okt. 2019.

    
Alle artiklens fotos er taget på Aarhus Havn af forfatteren.

 

Publiceret d. 25. okt. 2019

Søren Tolsgaard
   

Siden søndag er der fundet stadig flere døde vildsvin på Ærøs strande.

De menes at stamme fra Polen eller Tyskland, druknet og drevet med strømmen pga. de seneste ugers kraftige nedbør. De danske myndigheder nægter at teste, hvorvidt vildsvinene er smittet med svinepest. Hvis der konstateres svinepest på dansk jord, vil det medføre et alvorligt tilbageslag for dansk svineeksport, som i øjeblikket tjener tykt på svinepestens hærgen mange andre steder.

   
Referencer

Fyens Stiftstidende, 25/10 2019: Vildsvin nummer otte driver i land på Ærø - fyens.dk

JydskeVestkysten, 24/10 2019: Døde vildsvin ved Ærø testes ikke for frygtet svinesygdom - jv.dk

Jyllands-Posten, 25/10 2019: Syv døde vildsvin på Ærø har skabt debat om test for afrikansk svinepest - jyllands-posen.dk  

Landbrugsavisen, 23/10 2019: Endnu et dødt vildsvin fundet på Ærø - landbrugsavisen.dk

 

Publiceret d. 21. okt. 2019

Jørgen Terp Laursen
    

Ynglesæsonen for rød glente er slut for i år, men du har endnu mulighed for at indsende oplysninger til Projekt Rød glente i Østjylland 2018-2020.

2019 orting mose jtlaursen
Rød glente (Milvus milvus); Ørting Mose, 2019. Foto: Jørgen Terp Laursen.
    

Ønsker du ynglelokaliteter eller mulige ynglelokaliteter hemmeligholdt kan du trygt sende dem til mig via min mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it . Jeg er også meget interesseret i oplysninger om ungekuld og ældre ynglefund fra Østjylland.

   
Referencer

Laursen, J. T., 2019: Projekt rød glente i Østjylland 2019-2020 - gejrfuglen.dk

www.vandrefalke.dk

 

Publiceret d. 20. okt. 2019

Søren Tolsgaard
   

I den forløbne uge holdt jeg en lille efterårsferie i Thy, vejret var dog temmelig vådt og træls det meste af tiden. Så ikke meget at skrive hjem om, fjernsynet kørte til gengæld flittigt..

Endelig torsdag var der en opklaring, og dagens ekskursion gik til Bulbjerg. En detalje, som stødte mig her, var en turist, som førte sig frem helt ude på forbjergets kant trods tydelige forbud.

2019 10 17 bulbjerg stolsgaard1
Letsindig turist yderst på Bulbjerg; 17. okt. 2019. Øverst t.h. nærbillede. Fotos: S. Tolsgaard.
   

Fredag aften læste jeg i de lokale medier, at der i nattens løb havde været et stort skred på Bulbjerg, givetvis forårsaget af den rigelige nedbør. Når den slags finder sted på Jyllands ryg, når efteretningerne dog næppe de landsdækkende medier!


Referencer

TV2 Nord, [2019]: Advarsel: Skred ved Bulbjerg Knude - tv2nord.dk

 

Publiceret d. 6. maj 2019

Jørgen Terp Laursen


Hjælp søges: Deltag i et spændende projekt! 

I 2016 oprettede Østjysk Biologisk Forening ”Projekt Rød glente i Østjylland”. Projektet fortsætter i 2019 og afsluttes i okt. 2020. Hovedformål er kortlægning af ynglebestanden. Rød glente ankommer som regel til ynglepladserne omkring 1. april og afslutter normalt yngleperioden i første halvdel af august.

2019 djursland joernskovgaard
Rød glente (Milvus milvus), Djursland 2019. Foto: Jørn Skovgaard.


Projektet omfatter: Observationer af ynglepar eller formodede ynglepar, to fugle set sammen, skrig, parringsflugt, redetræ, ynglested, rugende fugle, antal unger, trusler, dødfund etc. – også ældre ynglefund har interesse.

Kontakt mig gerne for at tilmelde dig glente-projektet og opfordr gerne andre til at deltage. Det er naturligvis op til enhver, hvor meget man vil deltage i det spændende projekt. Redefund og ynglelokalitet ydes fuld diskretion!

Projektets resultater fremlægges på Dansk Ornitologisk Forenings årlige rovfuglemøde.

Du kan læse meget mere om projektet på: www.vandrefalke.dk


Kontakt forfatteren:

Jørgen Terp Laursen
Facebook: "Rød glente i Østjylland"
Tlf: 61 51 64 64

 

Publiceret d. 15. febr. 2019

Jørgen Terp Laursen

 
I denne tid kan man se op til ca. 170 snespurve på Århus Østhavn, men inden længe returnerer de mod Grønland, eller hvor de nu vil tilbringe sommeren og yngle i 2019.

2019 02 aarhushavn jtlaursen
Snespurv (Plectrophenax nivalis); Aarhus Østhavn, 14. febr. 2019. Foto: Jørgen Terp Laursen.


Referencer

Wikipedia, [2016]: Snespurv - da.wikipedia.org

 

Publiceret d. 11. febr. 2019; senest opdateret d. 30. marts 2019

Søren Tolsgaard


Vinteren har været mild, og i dag var der sol fra en skyfri himmel. Vintergæk, eranthis og krokus myldrer frem og hassel står med udsprungne rakler. Februar er "det nye marts", hvor man stadig oftere må ud på gode dage, hvis man vil følge med i forårets komme.

2019 02 11 krekaer stolsgaard
Honningbier (Apis mellifera) og vintergækker (Galanthus nivalis) i Østergård Skov; 11. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard. 

Godt i læ i Østergård Skov ved Malling står nogle gammeldags bistader, hvor bierne kan flyve ud, når de har lyst, og det gør de gerne, når solen skinner i februar. I dag var talrige bier fremme, og flere fløj langt omkring, idet der ikke er fødekilder lige i nærheden. Nogle går til, hvis vejret pludselig slår om, jeg har et par gange tidligere set dem ligge døde på skovstiens sne, men i bedste fald kan de allerede være godt i gang med at indsamle pollen og nektar.

Det milde vejr fortsætter ifølge DMI de kommende dage, og så vil der blive flere blomster og insekter at se og fotografere.

2019 02 15 soelyst stolsgaard
Honningbi på rød hestehov (Petasites hyridus) og dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus) på eranthis; Sølyst, 15. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.

2019 02 16 aabyhoj stolsgaard
Mørk jordhumle-dronning (Bombus terrestris) nyder solen; Åbyhøj, 16. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.

2019 02 24 stolsgaard
Ø.tv. droneflue (Eristalis tenax), Åbyhøj; th. skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), Frijsendal. N.tv. hvidbrystet jordbi (Andrena vaga), Frijsendal; th. storplettet mariehøne (Coccinella magnifica), Frijsendal. Alle fotos: 24. febr. 2019, S. Tolsgaard.

2019 02 26 lojstrupskov stolsgaard
Citronsommerfugle (Gonepteryx rhami) i parring; Løjstrup Skov, 26. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.   


Mens februar således overraskede positivt, blev marts langt hen ad vejen en våd og kølig affære, hvor foråret gik i stå, indtil den sidste uge i marts endelig bød på høj sol og masser af forårstegn.

2019 03 30 hestehaven vtolsgaard
Blå anemone (Hepatica nobilis) og det hvide c (Polygonia c-album); Kalø Hestehave, 30. marts 2019. Fotos: Viktor Lyby Tolsgaard. 

 

Publiceret d. 11. dec. 2018

 
Hermed offentliggøres vinderbillederne i ØBFs fotokonkurrence 2018. Efter en del forvirring, idet billeder, som ikke overholdt reglerne, var landet i vinderfeltet og måtte diskvalificeres, blev resultatet, at Margaret Skovsen vandt i alle tre kategorier. Stort tillykke! 

2018 08 09 hammel mskovsen
Billeder med øjne: Duehale (Macroglossum stellatarum) søger nektar; Hammel, 9. aug. 2018. Foto: Margaret Skovsen.

2018 10 25 vorupor mskovsen
Billeder uden øjne: Bølgebryderen tager af for stormen; Nr. Vorupør, 25. okt. 2018. Foto: Margaret Skovsen.

2018 03 10 ristinge mskovsen
Sjove billeder: Reglerne skal overholdes, forstås; Ristinge *Nationalpark*, 10. marts 2018. Foto: Margaret Skovsen.

 

Publiceret d. 20. nov. 2018

Søren Tolsgaard


Femten "natursteder" (tre i hver af Danmarks fem regioner) blev i dag, efter en lang proces, hvor 1.670 forslag er blevet vurderet af en bredt sammensat jury, udvalgt som flagskibe i en ny dansk naturkanon. De femten "natursteder", hvoraf en del dækker over mindst to særskilte lokaliteter, omfatter følgende områder:

Nordjylland:

Lille Vildmose
Skagen og Råbjerg Mile
Fosdalen og Svinkøv

Midtjylland:

Vind Hede og Stråsø Plantage
Jernhatten og Mols Bjerge
Gudenåens og Skjernåens Kilder

Syddanmark:

Svanninge Bakker og Bjerge
Trelde Næs og Trelde Skov
Mandø og Vadehavet

Sjælland:

Suserup Skov
Røsnæs
Mandemarke Bakker og Møns Klint

Hovedstaden og Bornholm:

Ertholmene
Melby Overdrev og Tisvilde Hegn
Vestamager og Øresund

2018 10 10 jernhatten stolsgaard
Løvfaldsommer på Jernhatten, 10. okt. 2018. Foto: S. Tolsgaard. 


Udvalget omfatter således både meget små og i forvejen rigeligt velbesøgte lokaliteter, som Ertholmene; og meget store og mere diffust definerede områder, som Øresund. Her i Jylland kan vi - alt efter temperament - undre eller glæde os over, at adskillige kandidater af oplagt kvalitet er fløjet under radaren, som Bulbjerg og Hanstholm, Søhøjlandet, Hald Sø og Dollerup Bakker, Nordby Bakker og Stavns Fjord.

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen og medlemmer af juryen offentliggjorde naturkanonen i isnende østenstorm på Jernhatten.             


Referencer

Miljøstyrelsen, [2018]: Danmark får ny naturkanon - mst.dk   

Tolsgaard, S., [2015]: Mild november - igen på Jernhatten - www.gejrfuglen.dk

TV2 Østjylland, [2018]: Ny naturkanon: To østjyske perler er med på listen - www.tv2ostjylland.dk

Århus Stiftstidende, [2018]: Østjysk naturperle: Jernhatten er på naturens top-15 i Danmark - stiften.dk 

 

Publiceret d. 12. maj 2018

Søren Tolsgaard


Årets første tidselsommerfugle og admiraler er ankommet, befordret af vind fra SØ og en langvarig varmebølge. Ofte slår de sig ned for en stund på landskabets højeste bakker, og jeg traf begge arter d. 9. maj på Jelshøj. De virker på denne årstid overordentlig sky og flyver hurtigt op, hvis de forstyrres. Sidst på dagen, dvs. efter kl. 19-20, falder de dog mere til ro og og nyder dagens sidste sol, hvorved det lykkedes mig at komme tæt nok på til at få et nærbillede af en noget slidt tidselsommerfugl.

2018 05 09 jelshoj stolsgaard
Tidselsommerfugl (Vanessa cardui); Jelshøj, 9. maj 2018. Foto: S. Tolsgaard.  

   

 

Publiceret d. 12. april 2018

Jørgen Terp Laursen


Den almindeligste brune frø i Danmark er butsnudet frø. Den kan netop nu ses i stort antal i Gl. Rye Engkær. Her syder og bobler vandet og konstant høres artens karakteristiske snurrende stemme. Det er tid til at stifte familie, æg er allerede lagt, og om kort tid kan vi også se de små haletudser.

2018 04 glrye jtlaursen
Forsamling af butsnudet frø (Rana temporaria); Gl. Rye Engkær, april 2018. Foto: Jørgen Terp Laursen.


Gedden leger i april måned. I engkærets lavere vandområder kan man nu også se de store hunner blive jagtet af de ofte betydelig mindre hanner. Store plask kan ses og høres. Ryg og rygfinner fra de legesyge gedder kan ses lige i vandoverfladen. Mosens "krokodiller" har også travlt med familieforøgelse.

 

Publiceret d. 6. april 2018

Søren Tolsgaard

Marts har været usædvanlig kølig (0,3°C ifølge DMI) og forårsblomsterne er stærkt forsinkede. De første dage i april har dog kompenseret med både solskin og varme, og bierne synes langt om længe i forårshumør.

2018 04 04 aabyhoej frijsendal vtolsgaard
T.v. Honningbi (Apis mellifera), Åbyhøj. T.h. Hvidbrystet jordbi (Andrena vaga), Frijsendal. Fotos: Vilius Lyby Tolsgaard, 4. april 2018.

 

Publiceret d. 6. april 2018

Jørgen Terp Laursen


Den 3. april 2018 gjorde sig bemærket ved en markant temperaturstigning sammenholdt med de foregående dage. Det udløser som regel fugletræk om foråret. Denne dag drejede vinden tillige om i SV, og med god sigt og let til frisk vind har vi det optimale træk-vejr ved Moesgård. 

Forfatteren med flere benyttede dagen til at tage til Moesgård, og vi blev belønnet med næsten 20.000 trækkende fugle. Rovfuglene var fordelt med: rød glente 7, havørn 3, rørhøg 4, spurvehøg 31, musvåge 69, fiskeørn 6, tårnfalk 3 og vandrefalk 1 (se mere i DOFbasen). Samme dag så vi også en nældens takvinge.

accipiter nisus jtlaursen
Gammel spurvehøg (Accipiter nisus) på træk. Foto: Jørgen Terp Laursen.


NB: JTL vil igen i 2018 kortlægge ynglebestanden af rød glente i Østjylland. Håber derfor på din hjælp.

 

Temadag lørdag d. 17. marts på Naturhistorisk Museum Aarhus
 

Signe Nepper Larsen (vicedirektør i NS): Fremtidens naturforvaltning på Naturstyrelsens arealer

Naturstyrelsen forvalter 5% af det danske statsejede landareal - ca. 210.000 ha skov og lysåben natur. Naturstyrelsen har til opgave som statslig arealforvalter at tilbyde gode muligheder for både natur og friluftsliv i krydsfeltet mellem beskyttelse og benyttelse. Samtidig er halvdelen af de statsejede arealer udpeget som Natura 2000-områder, og omkring 40% af de danske lysåbne habitatnaturtyper findes her. Styrelsen har således et stort og vigtigt ansvar som den statslige forvalter af vores fælles naturarv. På temadagen vil Signe Nepper Larsen fortælle om de rammer, som styrelsen arbejder indenfor med forvaltningen af skov og natur, og der bliver givet bud på fremtidige mål, midler og nye metoder i Naturstyrelsens forvaltning.


Kjeld Hansen (miljøjournalist, forfatter og debattør): Det store SVIGT - beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark

Er vi ikke blandt de rigeste nationer på kloden, og har vi ikke verdens bedste naturfredningslov? Hvordan gik det så til, at det yndige land alligevel endte med en natur, der er blandt de ringeste i Europa? I 100-året for den første naturfredningslov stiller Kjeld Hansen skarpt på naturfredningens stærke og svage sider. Oplægget afslører, hvordan millioner af kroner er spildt på nyttesløse fredninger som fx i Tøndermarsken, Varde Ådal, Rold Vesterskov og Værnengene i Vestjylland. I dag har naturen det værre, end før de kostbare fredninger blev gennemført. Samme billede tegner sig for en meget stor andel af de naturfredninger, som forfatteren har besøgt og undersøgt. Blandt årsagerne til det enorme pengespild og ditto naturtab peges på fredningsnævnenes inkompetence, politikernes upålidelighed og myndighedernes svigtende kontrol. Kun takket være EUs skrappe naturdirektiver er det ikke gået endnu værre. Kjeld Hansen har gennemgået samtlige 5797 naturfredninger, som myndigheder og politikere officielt hævder, der er gennemført siden 1917. Imidlertid afslører hans research, at det korrekte antal blot er 1843. Kun ved at tælle bl.a. kirker, store sten, forbud mod reklameskilte, samt P-pladser ved strandene med som ”naturfredninger”, er det lykkedes at puste antallet op og skabe illusionen om det naturfredede Danmark. Foredragsholderen konkluderer, at staten har spillet fallit som naturens beskytter, mens private fonde, kommuner og naturforeninger i stigende grad tager ansvaret på sig. Danmarks fineste natur er i dag på private hænder, mens staten rask væk sælger ud af de nationale naturklenodier. Fremtidens eneste bolværk mod det totale ophørsudsalg er Danmarks Naturfredningsforening og frygten for EU-Kommissionen. Foredraget er baseret på bogen Det store SVIGT, der udkom 10. oktober 2017.


Rune Engelbreth Larsen (idéhistoriker, forfatter, naturfotograf): Nationalpark-konceptet er en del af problemet - vildere natur en del af løsningen

Naturbeskyttelse, fredninger og nationalparker har ikke løst biodiversitetskrisen - naturværdierne forringes til stadighed. Derfor skal vi tænke i andre baner. I sin seneste bog, Vildere vidder i dansk natur, har idéhistoriker og naturfotograf Rune Engelbreth Larsen beskrevet mulighederne for 35 større naturreservater i primært offentligt ejede områder i Danmark, hvor lodsejerkonflikter kan undgås, og hvor naturen kan få et afgørende løft: I alt 1.200 km2 vildere natur på naturligere præmisser. Ikke blot til gavn for arter og levesteder, men også til gavn for oplevelsesrigdommen. Ideen konkretiseres og eksemplificeres i et billedrigt Power Point-foredrag om forarmelsen og pladsmanglen i dansk natur, og om hvordan vi skifter kurs og kommer videre med vildere natur.

2010 04 28 bolmesbk stolsgaard
Moderat græsning med geder i lynghede på Bølmesbakke, Favrskov Kommune. Foto: S. Tolsgaard.  


Jens Reddersen (biolog, naturprojektmedarbejder): Hvad kan oprettelsen af en nationalpark gøre for at beskytte naturen?

Hvad er relevansen af det arbejde, som succesfuldt er påbegyndt i Nationalpark Mols Bjerge? Spørgsmålet søges besvaret via en række gode eksempler på anderledes projekter. Nationalparken har færre økonomiske muskler end stat og kommune og de store fonde, men samtidig en meget bredere dagsorden uden at være myndighed. Det resulterer i særlige udfordringer til samarbejde, formidling og inddragelse af relevante parter. Nationalparken har især haft succes med frivillighed, både frivillige naturplejere, formidlere og frivillige deltagende lodsejere. Samtidig er kommuner, stat og universiteter inddraget i arbejdet. Jens Reddersen tager udgangspunkt i nogle af de store biodiversitetsprojekter - BiodiverCity (13 km Blomstrende Bånd gennem Byen - fra Øer til Egsmark), Råd til Råd (mere dødt ved og naturplaner i gamle løvskove) og Vild med Vildt (naturplaner på jagt- og skovejendomme i Egsmark-Feldballe-Femmøller) og endelig Basballe-projektet med Den Danske Naturfond.


Hans Peter Ravn (seniorforsker): Artsbeskyttelse som redskab - virker det?

Hvilken typer af artsbeskyttelse findes der? Giver det mening at frede arter uden at frede biotoper? Hvilke eksempler har vi på fredning af insektarter? Hvad er formålet? Har det virket? Indsamlingsstop - kan man overhovedet udrydde insektarter ved indsamling? Er der konflikter mellem hensyntagen til forskellige artsgrupper - fugle, planter, insekter? Og til andre naturinteresser, rekreative interesser og arealanvendelsesinteresser? Truer den nye "natur"-trend ("Spis mosen", "Spis Amager Fælled", "Spis Naturen", etc.) de vilde danske planter? Hvordan er sammenhængen mellem indsamling af insekter og rødlistearbejdet? Hvilke ønsker kunne der formuleres for fremtidens naturforvaltning af en af vore største og økologisk mest betydningsfulde organismegrupper - insekterne? Med udgangspunkt i nogle af disse spørgsmål vil indlægget søge at belyse det overordnede spørgsmål - uden nødvendigvis at give et dækkende svar :-)


Rasmus Ejrnæs (seniorforsker): Hvordan forvaltes hensynet til svampene?

Svampene er blevet overset i dansk og international naturbeskyttelse. Første fik fuglene deres direktiv, og dernæst kom turen i 1992 til naturtyperne og arterne - dyr og planter vel at mærke. Svampene blev glemt - bortset fra laverne, som sneg sig med ind på bilag 5. Det er ærgerligt, eftersom svampene er eminente indikatorarter for naturtilstand i en række naturtyper, hvor det er småt med andre truede arter. Fx i gamle løvskove langs vore kyster og på gamle græslandslokaliteter. Hvad skulle vi gøre anderledes end i dag, hvis vi skulle passe bedre på svampene?

2011 10 23 vive stolsgaard
Lokalt naturforvaltningsinitiativ i kystskov ved Vive, Mariagerfjord Kommune. Foto: S. Tolsgaard. 


Pil Birkefelt Møller Pedersen (Ph.d.-studerende, Bioscience): Er rewilding med store dyr en måde at sikre fremtidens naturindhold?

Ideen til rewilding stammer fra Nordamerika og tager udgangspunkt i at genudsætte store rovdyr og planteædere i store naturområder. De seneste 10 år er der dukket flere og flere såkaldte rewilding-projekter op i Danmark. Men er rewilding en relevant naturforvaltnings-strategi i tætbefolkede Danmark? Er der tale om fuldskala rewilding-projekter? Og hvordan opnår man fuldskala rewilding? Jeg præsenterer vores model til at kategorisere rewilding-initiativer og til at guide forvaltningstiltag til at øge rewilding-graden. På basis af en spørgeskemaundersøgelse blandt folk engageret i naturforvaltning i Danmark samt en national survey af rewilding-initiativer diskuteres potentielle rewilding-områder og rewilding-arter, samt hvad rewilding har af potentiale for dansk naturbevaring.


Flemming Nielsen (direktør i DDN): Den Danske Naturfond - status og planer for fremtiden

Den Danske Naturfond er etableret i 2015, og har arbejdet med projektudvikling i ca. 2½ år. De første projekter er gennemført, og fonden vil gøre status og præsentere planer og forventninger til de kommende års indsats. Der vil både være fokus på projektindholdet og processen med at udvikle, lokalt forankre og monitere fondens projekter.


Jacob Palsgaard Andersen (skovrider): Aage V. Jensen Fondens fremtidige strategi

Aage V. Jensen Naturfond har gennem mere end 25 år arbejdet med konkret naturforvaltning på en lang række ejendomme. I den seneste 5-års strategi-periode har naturfonden arbejdet med en evaluering af indsatsen. Indlægget vil komme ind på erfaringerne fra evalueringen - og forsøge at svare på det udfordrende spørgsmål: Skulle vi have gjort tingene anderledes?

 

Publiceret d. 27. febr. 2018

Jørgen Terp Laursen


Jubilæet blev fejret ved et arrangement på Navigator, Aarhus d. 8. febr. Deltagerne var ældre, nuværende og tidligere medlemmer af ØBF, hvoraf de fleste også var med til at fejre ØBFs 25 års jubilæum i 1993.

De fremmødte, som selv bekostede arrangementet, var: Lars Abrahamsen, Jens Tang Christensen, Mogens Damm, Helge Dethlefsen, Jørn Eskildsen, Pia Eskildsen, Georg Guldvang, Karsten Haug, Finn Lund Henriksen, Flemming Hørsted, Inge Hørsted, Jens Gregersen , Sus Gregersen, Georg Guldvang, Jens Kirkeby, Jørgen Terp Laursen, Kirsten Højlund Laursen, Torben Hviid Nielsen, Knud Pedersen, Hans Pinstrup, Leif Schack-Nielsen, Ditte Seeberg, Erling Sørensen.

2018 02 08 oebf jubilum jtl
Deltagerne ved jubilæums-arrangementet på Navigator, Aarhus d. 8. febr. 2018. Foto: Flemming Hørsted.

Jeg vil gerne på ØBFs vegne sige deltagerne tak for en dejlig aften. Stemningen, de underfundige og morsomme taler og en flot middag kunne ikke være bedre. Mest af alt - det er imponerende - at vi er så mange, der har kendt hinanden i så mange år. Men også - som Knud Pedersen sagde - hvor er der mange, som på den ene eller anden måde også er tilknyttet Skagen..

Nostalgien fik lov at blomstre, gamle minder og oplevelser så dagens lys. Vores gamle ven, Torben Hviid Nielsen havde ikke glemt os - og vi havde ikke glemt ham. Torben fortalte om tiden før foreningen blev til, spændende historiske betragtninger, som jeg sammen med Torben vil lægge ud på ØBFs hjemmeside krydret med gamle fotos.

Jeg vil gerne rette en særlig tak til Jens Gregersen og Georg Guldvang, der arrangerede festen, og til Flemming Hørsted for fotos.

Den berømte adfærdsforsker Konrad Lorenz foretog i 1930erne studier af prægning hos dyr. Vi er så sandelig også præget af vores fortid ved fælles naturoplevelser, som har medført livslange venskaber.

Håber vi også mødes en anden gang til hyggeligt samvær!

sloeruglefjer jtlaursen

 

Publiceret d. 15. febr. 2018

Søren Tolsgaard


Idet solen skinnede fra en klar himmel d. 14. febr., overvejede vi i den lokale hymenopter-klub, om der mon kunne være bier eller hvepse fremme allerede? Udover muligvis enkelte domesticerede honningbier (Apis mellifera) blev vi enige om, at der næppe ville være noget at komme efter.

Jeg begav mig dog ud på en længe tiltrængt spadseretur i Frijsendalen, og langs et sydvendt skovbryn bemærkede jeg, at røde skovmyrer (Formica rufa) flere steder lå fremme på deres tuer for at solbade, om end foreløbig kun i ringe antal. Men aktive var de dog!

2018 02 24 frijsendal stolsgaard3
Myretue i skovbryn; indsat: Coccinella magnifica og Formica rufa; Frijsendal, 14. febr. 2018. Foto: S. Tolsgaard


Oven på en af tuerne observerede jeg en mariehøne, som ved første øjekast kunne ligne en almindelig syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata). Vi har dog også en nært beslægtet art, som er langt sjældnere, og da jeg tidligere har fundet den i området, blev det naturligvis hurtigt konstateret, at det faktisk var et eksemplar af storplettet mariehøne (C. magnifica), eller som den også kaldes på dansk: myremariehønen.

Begge disse danske navne er relevante, for arten skelnes umiddelbart fra den almindelige art ved større pletter, der også kan variere i antal, og så lever den altid i nærheden af den røde skovmyre, idet den lukrerer på de bladlus, myrerne dyrker. Myrerne har vistnok ingen fordel af makkerskabet, men tåler formentlig mariehønen og dens larve pga. disses kemiske forsvar.

Myremariehønen er meget lokal, men kan dog være ganske talrig i områder, hvor den røde skovmyre er udbredt, således især i ældre bevoksninger af nåletræer, som desuden skal være solbeskinnede, idet den kræver et varmt mikroklima.


Referencer

Fugle og Natur, [2017]: Myremariehøne Coccinella magnifica - fugleognatur.dk

UK Beetle Recording, [2018]: Coccinella magnifica Redtenbacker, 1843 - coleoptera.org.uk

 

Publiceret d. 11. dec. 2017


Hermed offentliggøres vinderbillederne i ØBFs fotokonkurrence 2017. Der er i år usædvanligvis hele fire vinderbilleder, idet to billeder i kategorien "med øjne" endte på en delt 1. plads.

2017 02 srilanka chrjensen
Billeder med øjne: Blåhalet biæder (Merops phillippinus) med bytte; Sri Lanka, februar 2017. Foto: Christian A. Jensen.

2017 06 helgoland shoejager
Billeder med øjne: Kurtiserende suler (Morus bassanus); Helgoland (Tyskland), Nordsøen, juni 2017. Foto: Søren Højager.

2017 03 norge alta mskovsen
Billeder uden øjne: Nordlys (Aurora borealis) over Peskatun; Alta, Finnmark, Norge, marts 2017. Foto: Margaret Skovsen.

2017 07 norge oslo jmaarbjerg
Sjove billeder: Selfie med sølvmåge (Larus argentatus); Den Norske Opera, Oslo, juli 2017. Foto: Jens Maarbjerg.       

 

Jan Kjærgaard og Ole Frank Jørgensen, 2017: Pattedyr i Norden. - Gyldendal, 348 sider.

Jørgen Terp Laursen

  
Der er gennem årene skrevet mange håndbøger om fugle, men langt færre om pattedyr. Det var derfor spændende at modtage denne bog, der må betragtes som en efterfølger af Nordens Pattedyr og delvis af Dansk Pattedyratlas.

Indhold

Bogen omfatter følgende hovedafsnit: Bestemmelsesnøgler (83 sider); herefter artsbeskrivelser, som er inddelt i: insektædere, flagermus, støttetandede, gnavere, rovdyr, hvalros og sæler, klovdyr og hvaler. For hver art beskrives: forvekslingsmuligheder, kendetegn, levested og udbredelse, føde, levevis samt i et særligt afsnit: ”sådan opleves den”. Sidst i bogen litteraturliste og artsregister, hvor så vidt muligt alle navne på pattedyr i de nordiske lande er nævnt. Fotos er vist for alle pattedyrarter hjemmehørende i Norden. Derimod er der desværre ingen udbredelseskort.

2017 pattedyr inorden

Bestemmelsesnøgler

Bestemmelsesnøglerne fylder en stor del af bogen. I forordet skriver forfatterne: ”Vores vigtigste mål med denne bog har været at give brugeren let adgang til navnet på et fundet dyr”. Det har således været forfatterne magtpåliggende at lave bestemmelsesnøgler, så alle arter kan nøgles. Er målet så nået? Absolut, - men dog ikke helt.

Afsnittet om bestemmelse af spidsmus kan laves bedre og mere enkelt end vist i bogen. Sikker flagermus-bestemmelse på baggrund af størrelse og flugtkarakter iagttaget vha. håndlygte, som nævnt i bogen, er kun mulig for enkelte arter. En sikker bestemmelse foretages primært via stemmeoptagelser (vha. flagermusdetektor) og ved at undersøge eksemplarer på tæt hold (fx i hånden). Tegningerne til bestemmelse af flagermus er ofte ikke detaljerede nok - det gælder fx angivelse af sporebrusk og ørelap. For vandflagermus burde de relativt store fødder nævnes som et vigtigt kendetegn for arten. Det overrasker, at man har fundet en fysisk forskel på pipistrelflagermus og dværgflagermus, - det er i hvert fald helt nyt for mig.

Adskillelse af halsbåndmus og skovmus alene på grundlag af tænderne, som vist i bogen, er mig bekendt ikke mulig, mens kraniemål ud fra størrelsen i nogle tilfælde er brugbar til bestemmelse af halsbåndmus. Når det så er sagt, er de øvrige bestemmelsesnøgler gode eller endda fremragende - og præsenteret pædagogisk rigtigt, så selv mindre øvede kan få glæde af bogen.
  

Fotos

Det har været et gigantisk arbejde at fremskaffe fotos af alle Nordens pattedyr, fordi flere arter er sjældne eller vanskeligt tilgængelige, bl.a. er de fleste pattedyrarter overvejende nataktive. Fotokvaliteten er gennemgående meget god, om end det i flere tilfælde havde være ønskeligt med større format - små billeder bliver ofte for mørke. Dejligt med de informative billedtekster. Billedet af vandspidsmus (s. 98) er meget atypisk og ligner mere en taigaspidsmus. Og billedet af frynseflagermus (s. 127) er helt givet en vandflagermus, hvilket også stemmer overens med den øvrige billedtekst til fotografiet. Fotografens navn er i øvrigt stavet forkert.
   

En vurdering

Det kan meget let gå galt, når man giver sig i kast med at skrive en fagbog i et omfang som nærværende. Men bogen er særdeles velskrevet og proppet med meget ny viden, om end der også er forhold, som burde være siet fra eller tilføjet ved korrekturlæsningen.

Afsnittet ”sådan opleves den” er en helt ny idé sammenlignet med andre naturfagbøger og giver god mening. Her nyder læseren godt af forfatternes mangeårige viden om dyrelivet i felten. Og så er det befriende med humoristiske indslag i en fagbog, der ellers kan være lidt tør læsning. Fx (s. 107) "kan man tage en tur med den transsibiriske jernbane med stop undervejs. Finder man ikke Taigaspidsmus, får man garanteret set andre dyr”.

Mht. til artsnavne er brun langøret flagermus velvalgt, men det er almindelig markmus til gengæld ikke. Den bør kaldes nordmarkmus som pendant til sydmarkmus. Anvendelse af ”almindelig” i et artsnavn er generelt uheldigt - men det er en sidebemærkning.

Det havde været ønskeligt, om bogen var lidt mere opdateret mht. pattedyrenes relationer til klimaændringer, pesticider, udbredelse, statusændringer o. a., som kunne have været nævnt med få ord. Her tænker jeg bl.a. på flagermus generelt, pindsvin (pesticider), pindsvin og husmus (markant tilbagegang), mosegris (top-år), rød ræv vs. polarræv (konkurrence). Halsbåndmus er i dag udbredt i det meste af Thy, brun rotte er nu på Fanø, hasselmusens kerneområde i Danmark er Sydfyn og brandmusens er Lolland-Falster. Vandspidsmusen er næppe almindelig i Danmark. Ugler spiser stort set ikke muldvarp (s. 110).
   

Godt gået - trods alt

Beskrivelserne af de mange arter, de talrige feltkendetegn og ynglebiologiske forhold, der ofte er mangelfuldt undersøgt, kan nok give panderynker i et bogprojekt. Bogens forfattere har imidlertid løst opgaven flot. Tilmed har vi fået faglig viden, der sjældent er beskrevet.

Bogen kan varmt anbefales, ikke mindst på rejser i de nordiske lande, hvor man ofte har savnet faglitteratur lige ved hånden. Det har været et gigantisk skriveprojekt, ikke mindst afsnittene om feltbestemmelse, om end der er svipsere. Det har naturligvis været vanskeligt at ”få alt med” i håndbogsformat. Det er ligeledes en næsten umulig opgave at have aktuel viden om alle pattedyrarter.

I en eventuel senere udgave af Pattedyr i Norden er flere faglige justeringer påkrævet. Færre billeder og mere tekst må anbefales. Mange læsere vil sikkert savne udbredelseskort, og her kunne forfatterne have henvist til The Atlas of European Mammals.

 
More Articles...