Gejrfuglen

Publiceret d. 9. marts 2021

Sangsvaner (Cygnus cygnus) nær sammenløbet af Gudenå og Lilleå ved Langå, hvor de rastede godt en uges tid midt i febr., inden de fortsatte nordpå. Fotos: S. Tolsgaard.

Tv. honningbier (Apis mellifera), 19. febr. Th. is-slørvinge (Capnia bifrons), 21. febr. Østergård Skov ved Malling. Fotos: S. Tolsgaard.

Vandrefalk (Falco peregrinus), hun i redekassen på Aarhus Havn, 27. febr. Foto: J. T. Laursen.

Øverst tv. sortgrå ryle (Calidris maritima). Nederst tv. snespurv (Plectrophenax nivalis). Th. bjergirisk (Linaria flavirostris). Alle arter på Aarhus Havn i nærheden af færgelejet, febr.-marts. Fotos: J. T. Laursen.

Hvidvinget måge (Larus glaucoides), Skejby Universitetshospital, er også set på Aarhus Havn. Foto: S. Højager.

Rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla), Aarhus Forsthave, hvor 2 eks. i nogen tid har opholdt sig. Foto: S. Højager.

Tv. jordhumle (Bombus terrestris) på forårslyng (Erica carnea). Th. nældens takvinge (Aglais urticae). Hadsten Kirke, 2. marts. Foto: S. Tolsgaard.            

Publiceret d. 28. nov. 2020

Følgende forbløffende historie foregik i Polen for et par år siden: 

Ved Guds Moder, hvilken skabning er det? .. Adam Siebert kneb sig i armen og troede ikke sine egne øjne. Han havde set meget i sin levetid, men endnu aldrig set en rød bison. Måske så han galt på så lang afstand? Han vendte sin kraftige kikkert mod bisonflokken, der græssede i udkanten af Biełoweiza-skoven og blev endnu mere overrasket ..

Referencer

Wonders of the World, 2020: Photographer saw something strange in a Bison herd! - www.youtube.com

Græssende kvier ved Mariendal, 24. nov. 2020. Foto: S. Tolsgaard.

*24/3 1946 i Aarhus †4/10 2018 i São Paulo

Jens Gregersen, Kaj Halberg & Jørgen Terp Laursen
    

ØBF blev i august 2020 kontaktet af en forsker på AU, der har haft Mogens Glass som studievejleder. Han oplyste, at Mogens døde i Brasilien i 2018.

Mogens var en af pionererne omkring det grønne foreningsliv i Østjylland i 1960erne og -70erne. Med sit store intellekt, sin fantastiske hukommelse og enestående faglige viden var han et lysende eksempel for mange af os andre i foreningslivet.

Men det var ikke mange år, vi fik glæde af Mogens' venlighed, underfundige personlighed og faglige viden, som han villigt delte med os. Da han havde uddannet sig som biolog, og forskningsmulighederne ikke var gode i Danmark, var det ham naturligt - men i øvrigt usædvanligt dengang - at søge arbejde udenlands. Det blev i Brasilien, hvor han koncentrerede sin karriere om at forske i sit speciale: krybdyrenes åndedræt.

Jens Gregersen har mange gode erindringer: Mogens medvirkede til, at ØBF - oprindeligt Natur og Ungdom eller Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening - fik styrke, originalitet og engagement. Han var en stor personlighed og rummede stor hengivenhed - også overfor mere skæve typer. Samtidig var han fagligt meget overbevisende og ofte helt i front. Han var også meget kunstinteresseret og malede selv.

I årene 1968-1973 var jeg ofte på tur med Mogens, hovedsageligt til Brabrand Sø, men også til Kysing Fjord, Alrø og Tåstrup Sø. Det var altid fantastisk at møde Mogens eller være på tur med ham. Der var en andægtig ro over ham - en næsten meditativ ro, som forplantede sig til os andre. 

I vinteren 1968-69 afholdt ØBF en lejr i Skåne. Vi tog natfærgen fra Århus til København og herfra med færgen til Malmö, hvorfra vi cyklede de ca. 30 km til en 'stuga' ved bredden af Fjällfotasjön, som vi delte med Natur og Ungdoms afdeling i København. Det var fantastiske vinterdage med sne og frost, islagte søer og mange ørne, hvilket vi ikke var forvænte med. Nytårsaften var der lidt festivitas, og iført sin grønne regnjakke, kikkerthylster, gummistøvler og med en øl i hånden, opførte Mogens en imponerende kosakdans foran stuens kakkelovn - et festligt syn!

Under et ophold i Danmark i 1989 besøgte Mogens os på Vorsø, og jeg havde senest kontakt med ham i 1991.  

Fjand Camping v. Nissum Fjord, 1965: Mogens Glass, Kaj Halberg, Torben Hviid Nielsen. Foto: Knud Pedersen.  

   
Kaj Halberg har følgende erindringer: I sommeren 1965 havde Torben Hviid Nielsen, Knud Pedersen og jeg fornøjelsen af at tilbringe 14 dage sammen med Mogens omkring Nissum Fjord. Fra campingpladsen i Fjand cyklede vi ud til forskellige lokaliteter omkring fjorden, bl.a. Fjandø, Bøvling Klit og Felsted Kog. Det førte bl.a. til en artikel om ynglefuglene på Fjandø i Natur og Ungdoms foreningsblad. 

I sommeren 1969 tilbragte Finn Lund, min bror Leif og jeg 14 dage sammen med Mogens på Færøerne. Mogens havde lovet Boy Overgaard Nielsen på AU at indsamle myg og stankelben. Men ak, hans medbragte syltetøjsglas var kun let fyldt med sprit, så ved hjemkomten var dyrenes ben faldet af og sad klistret til glassets sider.

På færgen til Færøerne, 1969. Kaj Halberg, Mogens (m. pibe i hånden), Finn Lund. Foto: Leif Halberg.   

    
Og så var der skovhornuglerne i Søskoven ved Brabrand Sø i vintertiden. Når møderne var forbi, rejste Mogens sig, klappede på kikkerthylsteret, der sad på skrå fra skulderen til hoften, og sagde: Hmm, er der nogen, der vil med ud at se på ugler i morgen aften? Så var vi mange, der meldte os. Det var jo altid en fornøjelse at være på tur med Mogens og suge af hans viden.

Med sit organisatoriske overblik anbragte han os på diverse poster rundt om Søskoven, hvor vi skulle notere, hvornår uglerne fløj ud og i hvilken retning, mens han selv stod midt på en mark og rakte sin lysmåler op i luften. Det var stemningsfulde skumringer, hvor man aldrig vidste med sikkerhed, hvordan uglerne ville opføre sig. Og vores arbejde var ikke forgæves, for i DOFT skrev Mogens senere en artikel om skovhornuglens udflyvning fra vinterstadet i relation til lysmængden.

Mogens rækker sin lysmåler op i luften under skovhornuglernes udflyvning fra Søskoven v. Brabrand Sø. Tegning: Jens Gregersen.     

  
Vi var også nogle stykker, der besøgte Mogens i hans hjem på Hellerupvej. Her åbenbaredes hans særegne musiksmag, bl.a. fik vi en prøve på Karlheinz Stockhausen - lidt af en konstrast til den musik, der i mit hjem normalt blev hørt søndag morgen på Giro 413.

Da Mogens besøgte Vorsø i 1989, fortalte han om sit arbejde med krybdyrenes åndedræt. Mogens og hans kolleger i Brasilien tog ud i det store sumpområde Pantanal for at fange kaimaner, som de transporterede hjem til laboratoriet. Jeg spurgte ham, om de ikke var vanskelige at fange, men han svarede: Nej, de er stjernedumme, om natten lyser man dem i øjnene med en lommelygte, og så kaster man sig over dem!

Mogens kaster sig komplet frygtløs over en kaiman. Tegning: Jens Gregersen, inspireret af Mogens' besøg på Vorsø i 1989.  

   
Jørgen Terp Laursen erindrer: Jeg husker især en særlig ekskursion med Mogens. Vi cyklede til Norsminde og gik langs sydsiden af fjorden. Pludselig blev vi vidner til, hvordan en sølvmåge flere gange fløj højt op med en blåmusling, som den slap over nogle store strandsten i håb om, at den ville gå itu. Mogens mente, at det sjældent var set og beskrevet, at fugle bruger værktøj ifm. fødesøgning. Det ville han efterforske og publicere - og det gjorde han

Festligt møde med kollegaer i 2005: Ted Taylor, Jim Hicks, Mogens Glass, Augusto Abe, Tobias Wang, Tadeu Rantin. Foto: Physiology News.

  
Som forsker var Mogens meget respekteret og produktiv, specielt omkring åndedrættets udvikling hos de vekselvarme hvirveldyr. Siden 1989 var han tilknyttet universitetet i Säo Paulo, og han efterlader sig hustru og en voksen søn i Brasilien. I de senere år havde Mogens desværre helbredsproblemer og måtte indstille sit arbejde.

Vi håber, at Mogens i en stille stund har haft tid til at tænke tilbage på sine gamle venner i Aarhus, som siden da har udgjort grundstammen i ØBF.
   

Referencer

Prabook, [2020]: Mogens Lesner Glass - prabook.com

Ramage, A., Taylor, T. & T. Lovick, 2006: Physiology in Brazil - Physiology News 62: 7-10

Publiceret d. 12. sept. 2020

Jørgen Terp Laursen
   

Efter fire års ventetid lykkedes det i 2020 at få vandrefalk (Peregrine falcon) til at yngle i en redekasse på Århus Havn. Det er en særdeles stor glæde, at projektet nu har båret frugt. Parret fik tre unger, som blev ringmærket. Radio og TV Østjylland var på pletten og kunne berette om, at vandrefalken nu for første gang i 200 år har ynglet i Østjylland.

Vandrefalke-hunnen har fanget en due, men angribes af en sølvmåge. Foto: J. T. Laursen.

Der er anvendt mange timer på overvågning af parret. Det kan du læse mere om i dagbogen på hjemmesiden om vandrefalk i Danmark. Det har været en stor oplevelse og ikke mindst for de ca. 25 personer, der deltog på ØBFs ekskursion til falkeopvisning på havnen.

Vejning af vandrefalke-unge, som heldigvis er helt rolig. Foto: J. T. Laursen.
     

ØBFs vandrefalkekasse-projektet er nu markant udbygget, så der er opsat i alt syv vandrefalkekasser i Østjylland. De fordeler sig med Nørresundby, Ålborg, Randers Havn, Randers SV, Aarhus (2 kasser) og Skovby. Alle redekasser vil blive overvåget. Jeg takker de ØBFere, der har deltaget i opsætning og tjek af kasserne. Mere herom senere.

Referencer

East Jutland Biological Society, [2020]: Vandrefalk, Peregrine falcon in Denmark - www.vandrefalke.dk 

Laursen, J. T., (2020): Første kendte ynglefund af vandrefalk i Østjylland - www.gejrfuglen.dk   

Publiceret d. 24. maj 2020; senest redigeret d. 1. juni 2020

Jørgen Terp Laursen
 

Så skete det!

Den 15. maj 2020 kunne det dokumenteres, at vandrefalke-parret på Aarhus Havn har fået mindst én unge. På et vildtkamera-foto ses den lille fyr og en voksen vandrefalk sidde nok så smukt og kikke ud mod Aarhus og den verden, ungen om nogle måneder skal opleve. Siden er yderligere to unger observeret. Det er for mig en stor personlig oplevelse, fordi jeg i efterhånden i en del år har fulgt falkeparret på tæt hold på Aarhus Havn. Tiden er brugt på spændende adfærdsstudier og et håb om, at arten ville yngle - og nu skete det så!

Vandrefalk (Falco peregrinus), han på Aarhus Havn. Foto: J. T. Laursen.

  
Etablering af par

I februar 2016 opsatte jeg to redekasser på Aalborg Portlands siloer i det lukkede havneområde. Et halvt år senere dukkede den nuværende han op på havnen. Han sås af og til i 'Vestkassen' (redekassen, der vender mod DLG) og sjældent i 'Østkassen' (der vender mod Mols).

I 2018 sås en hun på havnen, men kemien passede tilsyneladende ikke, for efter ca. 3 uger forsvandt hun igen. I juni 2019 sås for første gang den nuværende hun, og siden da har de to falke holdt sammen. Hunnen er betydelig større end hannen og har lidt mørkere fjerdragt. Meget tydede på, de ville vælge Vestkassen som ynglested, fordi de oftest sås dér. Men sådan skulle det ikke gå. Den 15. marts 2020 sås meget overraskende to æg i Østkassen, som de dog desværre forlod, sikkert pga. forstyrrende færdsel.

Dermed syntes alt håb ude for succes på Aarhus Havn i 2020, men falkeparret havde andre planer. Efter ca. 34 dages rugning fik parret opfyldt deres ønske i Vestkassen. Jeg var ikke bekendt med, at vandrefalk kan lægge et nyt kuld æg samme år og så endda på et nyt redested.

Vandrefalk i Vestkassen på Aarhus Havn. Foto: J. T. Laursen.
   

Om nogle dage vil man med teleskop kunne se ungerne i kassen fra DLG-bygningen. Jeg vil gerne sige de ØBF-medlemmer, der har været hjælpsomme omkring vandrefalkekasseprojektet, en meget stor tak!

Referencer

Projekt Vandrefalk Aarhus Havn, Danmark - www.vandrefalke.dk

Sendt på DR 1, d. 12. april 2020

Jørgen Terp Laursen

Som mange andre naturinteresserede så jeg frem til at se Danmarks smukkeste, autentiske naturfilm, som serien var blevet omtalt. Superlativerne har været mange...

Jeg satte mig i sofaen med kaffe og i dagens anledning et stykke lagkage. Med den optakt og omtale naturfilmen havde fået, kunne det næsten ikke gå galt. Men, men... Vi var ikke kommet langt ind i filmen, før jeg og min kone gentagne gange udbrød: Nej! Nej!

I begyndelsen af filmen ses en lang frekvens af halsbåndmus, en velvalgt art, når man vil filme skovens dyreliv. Men hvorfor har man ikke også filmet rødmus? Netop de to musearter er typiske skovarter i Danmark, hvor rødmusen endda delvist er dagaktiv. Alt for mange optagelser af halsbåndmus var uskarpe og tyder på optagelser i fangenskab. Det er pinligt. Man kunne lave fine optagelser af de to arter i min have!

Generelt fremstod landskaberne ofte i overnaturlige farver. Musikvalg var til tider også diskutabelt og ofte så højlydt, at Mads Mikkelsens bløde, behagelige stemme blev overdøvet. Det var rammerne for filmen. Scenerne med rådyr, ræv og grævling var smukke, informative og velkomponerede og beskriver godt deres levevis. Men det var desværre ikke standarden for naturfilmen.

Flere af filmoptagelserne var meget skuffende med tydelig brug af tamme fugle. ”Stor hornugle” og en gabende kongeørn, jo tak. Scenerne med kongeørn og musvåge var nærmest pinlige og helt unaturlige. En tam skov-/husmår på ægrøveri, optaget nærmest i jordhøjde, var helt urealistisk.

Jagtscenen med ugle og mus kunne jeg godt tænke mig at se igen, for jeg tror, jeg så syner. Uglen var ikke en stor hornugle, men formentlig den hos os ikke-hjemmehørende art, Great horned owl (Bubo virginianus), sikkert lånt hos en falkonér. Hvis ikke jeg tager fejl, havde man her anvendt natuglens tuden for at skabe den rette stemning hos hornuglen. Klippet med uglens musejagt i skovbunden var også dårligt og totalt forvirrende. Sidst på jagtscenen sås en større, meget mørk og ret nøgenhalet mus i skovbunden, som til forveksling lignede en sort rotte (en laboratorie-rotte), som var sluppet ud på skovbunden. Sådan laver man naturfilm i Danmark. Ak!

Filmholdet, tilrettelæggerne, klippefolk og den faglige bistand har generelt ikke været gode nok. Hvorfor har man ikke benyttet vildtkamera noget mere? Alt for mange optagelser virkede unaturlige. Med de krav publikum kræver af naturfilm i dag, må man af ressourcehensyn lave mange, ikke naturlige optagelser. Det er også OK. Kunsten er så, at få det til at fremstå naturligt. Det har man ikke formået i denne film. Næppe mange udenlandske TV-stationer vil købe dette afsnit af den danske naturserie.

NB. Under tilrettelæggelsen af naturfilmene, fik jeg en forespørgsel fra filmselskabet om hjælp med optagelser af kirkeugle, men sagde pænt nej tak. Det har jeg ikke fortrudt. Lad os nu passe på de sidste danske kirkeugler.

Næste afsnit skal blive bedre!

Publiceret d. 11. april 2020

Jørgen Terp Laursen

I 2016 oprettede Østjysk Biologisk Forening (ØBF) Projekt Rød glente i Østjylland. Projektet fortsætter frem til oktober 2020 med fokus på ynglebestand og ungeproduktion.

Rød glente (Milvus milvus). Foto: Jens Jørgen Andersen.

Rød glente ankommer som regel til ynglepladserne omkring 1. april og afslutter normalt yngleperioden i første halvdel af august. 

Projektet omfatter: Observationer af ynglepar eller formodede ynglepar, to fugle set sammen, skrig, parringsflugt, redetræ, ynglested, rugende fugle, antal unger, trusler, dødfund etc. – også ældre ynglefund/oplysninger har interesse.

Kontakt mig gerne for at tilmelde dig glente-projektet og opfordr gerne andre til også at deltage. Det er naturligvis op til alle, hvor meget man vil deltage i det spændende projekt. Redefund og ynglelokalitet ydes fuld diskretion. Ingen ynglelokaliteter publiceres med navn – så du kan trygt deltage i projektet.

Ynglesæsonen 2020 er sidste år for Projekt Rød glente i Østjylland. Jeg håber derfor, du vil gøre en særlig indsats for at indsamle oplysninger om arten. Deltag i et spændende projekt!

Kontakt

Jørgen Terp Laursen (Formand, ØBF)
Tlf: 61 51 64 64
Email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Facebook: Rød glente i Østjylland

Du kan læse mere om projektet/resultaterne på www.vandrefalke.dk.

Publiceret d. 26. febr. 2020

Jørgen Terp Laursen

Ser vi lige bort fra ulven er mårhund og ræv de største toprovdyr i Danmark, som ofte skaber konflikter med menneskelige interesser. Nu er det så især mårhunden, der har fået ørerne i maskinen og ulven har fået lov at passe sig selv - i hvert fald for et stykke tid. 

Der er tilsyneladende delte meninger om mårhundens negative påvirkning af dyrelivet i Danmark, men den generelle holdning er klar: Mårhunden hører ikke hjemme i den danske natur, og bestanden er helt ude af kontrol! Det er en foruroligende udvikling som forståeligt bekymrer bl.a. danske jægere, DOF, ØBF og tusindvis af naturelskere. Det store arbejde, som bl.a. DOF og Fugleværnsfonden har ydet for at fremme især fuglelivet i Danmark, har med mårhunden indvandring lidt et alvorligt knæk. Og vi må bestemt ikke glemme, at mange jægere også har ydet deres for at fremme især fuglelivet.

I mårhundedebatten er jeg af den mening, at der skal flere beviser på bordet, før vi kan lave en målrettet bekæmpelsesplan. Vi fokuserer i denne tid meget på mårhunden, men glemmer helt rævens rolle i det økologiske system. Den spiser givet det samme som mårhunden og er heller ikke nogen kostforagter. I hvor høj grad er der konkurrence om føden hos de to arter? Kan det tænkes, at den voldsomme stigning i mårhundebestanden, har reduceret rævebestanden? Hvilke tiltag har man gjort i udlandet for at bekæmpe mårhund? Disse og flere spørgsmål er det påtrængende at få svar på. Her kommer så forskerne ind i billedet, som jeg tidligere har nævnt. Vi kan ikke blive ved med at tale og skrive om mårhunden – nu må der handles!!

Ræven kan træffes næsten overalt i det danske landskab og som her inde i byen på en legeplads. Foto: J. T. Laursen.

Publiceret d. 8. dec. 2019

Hermed offentliggøres årets vinderbilleder i ØBF's fotokonkurrence 2019. I kategorien "billeder med øjne" måtte der pga. dødt løb mellem fire billeder hele tre afstemninger til, før den endelige vinder blev fundet: Stort tillykke! 

Billeder med øjne: Rødøjet løvfrø (Agalychnis callidryas); Costa Rica, 21. nov. 2019. Foto: Søren Højager.

Billeder uden øjne: Opret kobjælde (Anemone pulsatilla); Ulbjerg Klint, 21. april 2019. Foto: Margaret Skovsen.

Sjove billeder: Ingen tvivl om den sag! Klar skiltning ved Gudenåen, 15. sept. 2019. Foto: Søren Højager.    

Publiceret d. 27. okt. 2019

Jørgen Terp Laursen
    

D. 16. okt. 2019 var jeg, som så ofte før, en tur på Århus Havn for at se efter vandrefalk. I år er der set både han og hun; vi ser derfor frem til ynglesæsonen 2020, hvor vi måske får det første kendte ynglefund af vandrefalk i Østjylland nogensinde. Nu er det ikke sådan, at man bare tager ned på havnen og ser vandrefalk. Man må være tålmodig og vente.

Tv. to voksne marsvin (Phocaena phocaena); th. hvid vipstjert (Motacilla alba); 16. okt. 2019.

   
I ventetiden kan man se sig lidt omkring. Den dag havde jeg lejlighed til at se 2-3 voksne og en unge af marsvin i bassinet ud for DLG, hvorfra man også kan se over på ØBFs vandrefalkekasse. Hun og unge svømmede tæt sammen, frem og tilbage. Samme sted var der også en alk og i et andet bassin var en spættet sæl på jagt, sikkert efter makreller. Men den fortrak tilsyneladende fra området, fordi den blev generet af en lodsbåd. En hvid vipstjert tog sig et soppebad, og samtidig fløj tamduerne nervøst omkring fordi en vandrefalk viste sig over nogle havnebygninger.

Vandrefalk (Falco peregrinus), han i ØBF's vandrefalkekasse, 4. okt. 2019.

    
Alle artiklens fotos er taget på Aarhus Havn af forfatteren.