Gejrfuglen

Publiceret d. 1. juni 2023

Jørgen Terp Laursen

Den 31. maj blev tre grupper af skælrod (Lathraea squamaria) på henholdsvis 10, 12 og 14 individer, omkring 10-18 cm høje, optalt i Brabrand Skov. De står i et 3 m² stort område ca. 6 m fra det sydlige skovbryn og lidt vest for sydlig indgang til skoven.

Skælrod (Lathraea squamaria); Brabrand Skov, maj 2023. Foto: J. T. Laursen.
    

Omkring dette fundsted står der tre mere end 100 år gamle træer (eg, bøg, kastanje). Samme sted to næsten udgåede ædelgraner og flere mindre ahorn, alm. elm og navr. Vedbend blev set på det store kastanjetræ og i skovbunden. Skovbunden er domineret af hvid anemone og især af vorterod. Som helhed et skyggefuldt sted i en gammel løvskov.

I dag fandt jeg som ”nye” arter i skoven: kost-fuglemælk, feber-nellikerod og smalbladet mangeløv. Og min "gode ven" rødstjerten sang igen for mig, da jeg ankom til skoven.

Rødstjert (Phoenicus phoenicus); Brabrand Skov, maj 2023. Foto: J. T. Laursen. 

 
Jeg er for tiden i færd med at lave en undersøgelse af flora og fauna - primært bestandsundersøgelse af ynglefugle - i Brabrand Skov. Alle oplysninger fra skoven modtages derfor med stor tak.

Kontakt forfatteren
Jørgen Terp Laursen
Mail: jtl(2)kirkeugle.dk
Tlf: 61 51 64 64

Publiceret d. 3. dec. 2022

Hermed offentliggøres årets vinderbilleder i ØBF's fotokonkurrence 2022.

I år kunne de fremmødte medlemmer heldigvis atter stemme om afgørelsen ifm. foreningens traditionelle julemøde. Stort tillykke til årets vindere!

Billeder med øjne: Citronsommerfugl suger nektar på tusindstråle; Forst-botanisk Have, 4. aug. 2022. Foto: Søren Højager.

Billeder uden øjne: Nordlys ved Jökulsárlon; Island, sept. 2022. Foto: Margaret Skovsen.

Sjove billeder: Hættemåge med lang fangst; Gjern, maj. 2022. Foto: Margaret Skovsen.

Publiceret d. 10. aug. 2022

Søren Tolsgaard

    
Der bliver stadig flere autocampere og de overnatter gerne, hvor de kan komme så tæt på havet, som muligt. I Aarhus Kommune holder de bl.a. til ved Varna, Silistria, Moesgård, Mariendal, osv.

Autocampere i rad og række langs stranden. Mariendal, 9. aug. 2022. Foto: S. Tolsgaard.

Der er ingen skiltning og ingen kontrol. Tøjlerne blev for alvor sluppet under coronaepidemien, og tendensen har siden spredt sig som en steppebrand.

Ved Silistria er næsten alle P-pladser blokeret af autocampere nat efter nat. Ved Mariendal kører/pløjer de hen over vegetationen og parkerer omtrent ude ved vandkanten. Det eneste positive moment for os andre er, når de sidder fast i sandet!

En autocamper er kørt fast i sandet. Mariendal, 9. aug. 2022. Foto: S. Tolsgaard.

Meget lang snor til disse velpolstrede autocampister har ført til rent anarki på de danske strande - og hvor er myndighedernes respons?

Referencer

Outdoor-camping (3/9, 2020): Her er der gratis parkering og overnatning for autocamper og campervans - outdoor-camping.dk

Århus Stiftstidende (26/7, 2020): Autocamper-folket overnatter ulovligt i skoven i stor stil - stiften.dk

- (27/7, 2022): Ulovlig overnatning i Mindeparken: Autocampere indtager Marselisborg-skovenes parkeringspladser i stor stil - stiften.dk

- (27/7, 2022): Regelbøjere i autocampere: Thomas og Margrethe nyder friheden på stranden - stiften.dk

Publiceret d. 10. dec. 2021

   
Hermed offentliggøres årets vinderbilleder i ØBF's fotokonkurrence 2021. Pga. det aflyste julearrangement blev konkurrencen afgjort ved intern votering i bestyrelsen, hvor dødt løb i kategorien "sjove billeder" resulterede i to vindere. Stort tillykke til vinderne!

Billeder med øjne: Grævlingefamilie; Gjern, 10. aug. 2021. Foto: Margaret Skovsen.

Billeder uden øjne: Smuk lædersvamp; Vrold, 22. okt. 2021. Foto: Jens Maarbjerg.

Sjove billeder (a): Legende rævehvalpe; Gjern, 6. maj 2021. Foto: Margaret Skovsen.

Sjove billeder (b): Advarse!sskilt; Värmland, Sverige, 10. aug. 2021. Foto: Jens Maarbjerg.

Publiceret d. 9. marts 2021

Sangsvaner (Cygnus cygnus) nær sammenløbet af Gudenå og Lilleå ved Langå, hvor de rastede godt en uges tid midt i febr., inden de fortsatte nordpå. Fotos: S. Tolsgaard.

Tv. honningbier (Apis mellifera), 19. febr. Th. is-slørvinge (Capnia bifrons), 21. febr. Østergård Skov ved Malling. Fotos: S. Tolsgaard.

Vandrefalk (Falco peregrinus), hun i redekassen på Aarhus Havn, 27. febr. Foto: J. T. Laursen.

Øverst tv. sortgrå ryle (Calidris maritima). Nederst tv. snespurv (Plectrophenax nivalis). Th. bjergirisk (Linaria flavirostris). Alle arter på Aarhus Havn i nærheden af færgelejet, febr.-marts. Fotos: J. T. Laursen.

Hvidvinget måge (Larus glaucoides), Skejby Universitetshospital, er også set på Aarhus Havn. Foto: S. Højager.

Rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla), Aarhus Forsthave, hvor 2 eks. i nogen tid har opholdt sig. Foto: S. Højager.

Tv. jordhumle (Bombus terrestris) på forårslyng (Erica carnea). Th. nældens takvinge (Aglais urticae). Hadsten Kirke, 2. marts. Foto: S. Tolsgaard.            

Publiceret d. 28. nov. 2020

Følgende forbløffende historie foregik i Polen for et par år siden: 

Ved Guds Moder, hvilken skabning er det? .. Adam Siebert kneb sig i armen og troede ikke sine egne øjne. Han havde set meget i sin levetid, men endnu aldrig set en rød bison. Måske så han galt på så lang afstand? Han vendte sin kraftige kikkert mod bisonflokken, der græssede i udkanten af Biełoweiza-skoven og blev endnu mere overrasket ..

Referencer

Wonders of the World, 2020: Photographer saw something strange in a Bison herd! - www.youtube.com

Græssende kvier ved Mariendal, 24. nov. 2020. Foto: S. Tolsgaard.

*24/3 1946 i Aarhus †4/10 2018 i São Paulo

Jens Gregersen, Kaj Halberg & Jørgen Terp Laursen
    

ØBF blev i august 2020 kontaktet af en forsker på AU, der har haft Mogens Glass som studievejleder. Han oplyste, at Mogens døde i Brasilien i 2018.

Mogens var en af pionererne omkring det grønne foreningsliv i Østjylland i 1960erne og -70erne. Med sit store intellekt, sin fantastiske hukommelse og enestående faglige viden var han et lysende eksempel for mange af os andre i foreningslivet.

Men det var ikke mange år, vi fik glæde af Mogens' venlighed, underfundige personlighed og faglige viden, som han villigt delte med os. Da han havde uddannet sig som biolog, og forskningsmulighederne ikke var gode i Danmark, var det ham naturligt - men i øvrigt usædvanligt dengang - at søge arbejde udenlands. Det blev i Brasilien, hvor han koncentrerede sin karriere om at forske i sit speciale: krybdyrenes åndedræt.

Jens Gregersen har mange gode erindringer: Mogens medvirkede til, at ØBF - oprindeligt Natur og Ungdom eller Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening - fik styrke, originalitet og engagement. Han var en stor personlighed og rummede stor hengivenhed - også overfor mere skæve typer. Samtidig var han fagligt meget overbevisende og ofte helt i front. Han var også meget kunstinteresseret og malede selv.

I årene 1968-1973 var jeg ofte på tur med Mogens, hovedsageligt til Brabrand Sø, men også til Kysing Fjord, Alrø og Tåstrup Sø. Det var altid fantastisk at møde Mogens eller være på tur med ham. Der var en andægtig ro over ham - en næsten meditativ ro, som forplantede sig til os andre. 

I vinteren 1968-69 afholdt ØBF en lejr i Skåne. Vi tog natfærgen fra Århus til København og herfra med færgen til Malmö, hvorfra vi cyklede de ca. 30 km til en 'stuga' ved bredden af Fjällfotasjön, som vi delte med Natur og Ungdoms afdeling i København. Det var fantastiske vinterdage med sne og frost, islagte søer og mange ørne, hvilket vi ikke var forvænte med. Nytårsaften var der lidt festivitas, og iført sin grønne regnjakke, kikkerthylster, gummistøvler og med en øl i hånden opførte Mogens en imponerende kosakdans foran stuens kakkelovn - et festligt syn!

Under et ophold i Danmark i 1989 besøgte Mogens os på Vorsø, og jeg havde senest kontakt med ham i 1991.  

Fjand Camping v. Nissum Fjord, 1965: Mogens Glass, Kaj Halberg, Torben Hviid Nielsen. Foto: Knud Pedersen.  

   
Kaj Halberg har følgende erindringer: I sommeren 1965 havde Torben Hviid Nielsen, Knud Pedersen og jeg fornøjelsen af at tilbringe 14 dage sammen med Mogens omkring Nissum Fjord. Fra campingpladsen i Fjand cyklede vi ud til forskellige lokaliteter omkring fjorden, bl.a. Fjandø, Bøvling Klit og Felsted Kog. Det førte bl.a. til en artikel om ynglefuglene på Fjandø i Natur og Ungdoms foreningsblad. 

I sommeren 1969 tilbragte Finn Lund, min bror Leif og jeg 14 dage sammen med Mogens på Færøerne. Mogens havde lovet Boy Overgaard Nielsen på AU at indsamle myg og stankelben. Men ak, hans medbragte syltetøjsglas var kun let fyldt med sprit, så ved hjemkomten var dyrenes ben faldet af og sad klistret til glassets sider.

På færgen til Færøerne, 1969. Kaj Halberg, Mogens Glass (m. pibe i hånden), Finn Lund. Foto: Leif Halberg.   

    
Og så var der skovhornuglerne i Søskoven ved Brabrand Sø i vintertiden. Når møderne var forbi, rejste Mogens sig, klappede på kikkerthylsteret, der sad på skrå fra skulderen til hoften, og sagde: Hmm, er der nogen, der vil med ud at se på ugler i morgen aften? Så var vi mange, der meldte os. Det var jo altid en fornøjelse at være på tur med Mogens og suge af hans viden.

Med sit organisatoriske overblik anbragte han os på diverse poster rundt om Søskoven, hvor vi skulle notere, hvornår uglerne fløj ud og i hvilken retning, mens han selv stod midt på en mark og rakte sin lysmåler op i luften. Det var stemningsfulde skumringer, hvor man aldrig vidste med sikkerhed, hvordan uglerne ville opføre sig. Og vores arbejde var ikke forgæves, for i DOFT skrev Mogens senere en artikel om skovhornuglens udflyvning fra vinterstadet i relation til lysmængden.

Mogens rækker sin lysmåler op i luften under skovhornuglernes udflyvning fra Søskoven v. Brabrand Sø. Tegning: Jens Gregersen.     

  
Vi var også nogle stykker, der besøgte Mogens i hans hjem på Hellerupvej. Her åbenbaredes hans særegne musiksmag, bl.a. fik vi en prøve på Karlheinz Stockhausen - lidt af en konstrast til den musik, der i mit hjem normalt blev hørt søndag morgen på Giro 413.

Da Mogens besøgte Vorsø i 1989, fortalte han om sit arbejde med krybdyrenes åndedræt. Mogens og hans kolleger i Brasilien tog ud i det store sumpområde Pantanal for at fange kaimaner, som de transporterede hjem til laboratoriet. Jeg spurgte ham, om de ikke var vanskelige at fange, men han svarede: Nej, de er stjernedumme, om natten lyser man dem i øjnene med en lommelygte, og så kaster man sig over dem!

Mogens kaster sig komplet frygtløs over en kaiman. Tegning: Jens Gregersen, inspireret af Mogens' besøg på Vorsø i 1989.  

   
Jørgen Terp Laursen erindrer: Jeg husker især en særlig ekskursion med Mogens. Vi cyklede til Norsminde og gik langs sydsiden af fjorden. Pludselig blev vi vidner til, hvordan en sølvmåge flere gange fløj højt op med en blåmusling, som den slap over nogle store strandsten i håb om, at den ville gå itu. Mogens mente, at det sjældent var set og beskrevet, at fugle bruger værktøj ifm. fødesøgning. Det ville han efterforske og publicere - og det gjorde han!

Festligt møde med kollegaer i 2005: Ted Taylor, Jim Hicks, Mogens Glass, Augusto Abe, Tobias Wang, Tadeu Rantin. Foto: Physiology News.

  
Som forsker var Mogens meget respekteret og produktiv, specielt omkring åndedrættets udvikling hos de vekselvarme hvirveldyr. Siden 1989 var han tilknyttet universitetet i Säo Paulo, og han efterlader sig hustru og en voksen søn i Brasilien. I de senere år havde Mogens desværre helbredsproblemer og måtte indstille sit arbejde.

Vi håber, at Mogens i en stille stund har haft tid til at tænke tilbage på sine gamle venner i Aarhus, som siden da har udgjort grundstammen i ØBF.
   

Referencer

Prabook, [2020]: Mogens Lesner Glass - prabook.com

Ramage, A., Taylor, T. & T. Lovick, 2006: Physiology in Brazil - Physiology News 62: 7-10

Publiceret d. 12. sept. 2020

Jørgen Terp Laursen
   

Efter fire års ventetid lykkedes det i 2020 at få vandrefalk (Peregrine falcon) til at yngle i en redekasse på Århus Havn. Det er en særdeles stor glæde, at projektet nu har båret frugt. Parret fik tre unger, som blev ringmærket. Radio og TV Østjylland var på pletten og kunne berette om, at vandrefalken nu for første gang i 200 år har ynglet i Østjylland.

Vandrefalke-hunnen har fanget en due, men angribes af en sølvmåge. Foto: J. T. Laursen.

Der er anvendt mange timer på overvågning af parret. Det kan du læse mere om i dagbogen på hjemmesiden om vandrefalk i Danmark. Det har været en stor oplevelse og ikke mindst for de ca. 25 personer, der deltog på ØBFs ekskursion til falkeopvisning på havnen.

Vejning af vandrefalke-unge, som heldigvis er helt rolig. Foto: J. T. Laursen.
     

ØBFs vandrefalkekasse-projektet er nu markant udbygget, så der er opsat i alt syv vandrefalkekasser i Østjylland. De fordeler sig med Nørresundby, Ålborg, Randers Havn, Randers SV, Aarhus (2 kasser) og Skovby. Alle redekasser vil blive overvåget. Jeg takker de ØBFere, der har deltaget i opsætning og tjek af kasserne. Mere herom senere.

Referencer

East Jutland Biological Society, [2020]: Vandrefalk, Peregrine falcon in Denmark - www.vandrefalke.dk 

Laursen, J. T., (2020): Første kendte ynglefund af vandrefalk i Østjylland - www.gejrfuglen.dk   

Publiceret d. 24. maj 2020; senest redigeret d. 1. juni 2020

Jørgen Terp Laursen
 

Så skete det!

Den 15. maj 2020 kunne det dokumenteres, at vandrefalke-parret på Aarhus Havn har fået mindst én unge. På et vildtkamera-foto ses den lille fyr og en voksen vandrefalk sidde nok så smukt og kikke ud mod Aarhus og den verden, ungen om nogle måneder skal opleve. Siden er yderligere to unger observeret. Det er for mig en stor personlig oplevelse, fordi jeg i efterhånden i en del år har fulgt falkeparret på tæt hold på Aarhus Havn. Tiden er brugt på spændende adfærdsstudier og et håb om, at arten ville yngle - og nu skete det så!

Vandrefalk (Falco peregrinus), han på Aarhus Havn. Foto: J. T. Laursen.

  
Etablering af par

I februar 2016 opsatte jeg to redekasser på Aalborg Portlands siloer i det lukkede havneområde. Et halvt år senere dukkede den nuværende han op på havnen. Han sås af og til i 'Vestkassen' (redekassen, der vender mod DLG) og sjældent i 'Østkassen' (der vender mod Mols).

I 2018 sås en hun på havnen, men kemien passede tilsyneladende ikke, for efter ca. 3 uger forsvandt hun igen. I juni 2019 sås for første gang den nuværende hun, og siden da har de to falke holdt sammen. Hunnen er betydelig større end hannen og har lidt mørkere fjerdragt. Meget tydede på, de ville vælge Vestkassen som ynglested, fordi de oftest sås dér. Men sådan skulle det ikke gå. Den 15. marts 2020 sås meget overraskende to æg i Østkassen, som de dog desværre forlod, sikkert pga. forstyrrende færdsel.

Dermed syntes alt håb ude for succes på Aarhus Havn i 2020, men falkeparret havde andre planer. Efter ca. 34 dages rugning fik parret opfyldt deres ønske i Vestkassen. Jeg var ikke bekendt med, at vandrefalk kan lægge et nyt kuld æg samme år og så endda på et nyt redested.

Vandrefalk i Vestkassen på Aarhus Havn. Foto: J. T. Laursen.
   

Om nogle dage vil man med teleskop kunne se ungerne i kassen fra DLG-bygningen. Jeg vil gerne sige de ØBF-medlemmer, der har været hjælpsomme omkring vandrefalkekasseprojektet, en meget stor tak!

Referencer

Projekt Vandrefalk Aarhus Havn, Danmark - www.vandrefalke.dk

Sendt på DR 1, d. 12. april 2020

Jørgen Terp Laursen

Som mange andre naturinteresserede så jeg frem til at se Danmarks smukkeste, autentiske naturfilm, som serien var blevet omtalt. Superlativerne har været mange...

Jeg satte mig i sofaen med kaffe og i dagens anledning et stykke lagkage. Med den optakt og omtale naturfilmen havde fået, kunne det næsten ikke gå galt. Men, men... Vi var ikke kommet langt ind i filmen, før jeg og min kone gentagne gange udbrød: Nej! Nej!

I begyndelsen af filmen ses en lang frekvens af halsbåndmus, en velvalgt art, når man vil filme skovens dyreliv. Men hvorfor har man ikke også filmet rødmus? Netop de to musearter er typiske skovarter i Danmark, hvor rødmusen endda delvist er dagaktiv. Alt for mange optagelser af halsbåndmus var uskarpe og tyder på optagelser i fangenskab. Det er pinligt. Man kunne lave fine optagelser af de to arter i min have!

Generelt fremstod landskaberne ofte i overnaturlige farver. Musikvalg var til tider også diskutabelt og ofte så højlydt, at Mads Mikkelsens bløde, behagelige stemme blev overdøvet. Det var rammerne for filmen. Scenerne med rådyr, ræv og grævling var smukke, informative og velkomponerede og beskriver godt deres levevis. Men det var desværre ikke standarden for naturfilmen.

Flere af filmoptagelserne var meget skuffende med tydelig brug af tamme fugle. ”Stor hornugle” og en gabende kongeørn, jo tak. Scenerne med kongeørn og musvåge var nærmest pinlige og helt unaturlige. En tam skov-/husmår på ægrøveri, optaget nærmest i jordhøjde, var helt urealistisk.

Jagtscenen med ugle og mus kunne jeg godt tænke mig at se igen, for jeg tror, jeg så syner. Uglen var ikke en stor hornugle, men formentlig den hos os ikke-hjemmehørende art, Great horned owl (Bubo virginianus), sikkert lånt hos en falkonér. Hvis ikke jeg tager fejl, havde man her anvendt natuglens tuden for at skabe den rette stemning hos hornuglen. Klippet med uglens musejagt i skovbunden var også dårligt og totalt forvirrende. Sidst på jagtscenen sås en større, meget mørk og ret nøgenhalet mus i skovbunden, som til forveksling lignede en sort rotte (en laboratorie-rotte), som var sluppet ud på skovbunden. Sådan laver man naturfilm i Danmark. Ak!

Filmholdet, tilrettelæggerne, klippefolk og den faglige bistand har generelt ikke været gode nok. Hvorfor har man ikke benyttet vildtkamera noget mere? Alt for mange optagelser virkede unaturlige. Med de krav publikum kræver af naturfilm i dag, må man af ressourcehensyn lave mange, ikke naturlige optagelser. Det er også OK. Kunsten er så, at få det til at fremstå naturligt. Det har man ikke formået i denne film. Næppe mange udenlandske TV-stationer vil købe dette afsnit af den danske naturserie.

NB. Under tilrettelæggelsen af naturfilmene, fik jeg en forespørgsel fra filmselskabet om hjælp med optagelser af kirkeugle, men sagde pænt nej tak. Det har jeg ikke fortrudt. Lad os nu passe på de sidste danske kirkeugler.

Næste afsnit skal blive bedre!