Gejrfuglen

Publiceret d. 6. maj 2019

Jørgen Terp Laursen

Hjælp søges: Deltag i et spændende projekt! 

I 2016 oprettede Østjysk Biologisk Forening ”Projekt Rød glente i Østjylland”. Projektet fortsætter i 2019 og afsluttes i okt. 2020. Hovedformål er kortlægning af ynglebestanden. Rød glente ankommer som regel til ynglepladserne omkring 1. april og afslutter normalt yngleperioden i første halvdel af august.

Rød glente (Milvus milvus), Djursland 2019. Foto: Jørn Skovgaard.

Projektet omfatter: Observationer af ynglepar eller formodede ynglepar, to fugle set sammen, skrig, parringsflugt, redetræ, ynglested, rugende fugle, antal unger, trusler, dødfund etc. – også ældre ynglefund har interesse.

Kontakt mig gerne for at tilmelde dig glente-projektet og opfordr gerne andre til at deltage. Det er naturligvis op til enhver, hvor meget man vil deltage i det spændende projekt. Redefund og ynglelokalitet ydes fuld diskretion!

Projektets resultater fremlægges på Dansk Ornitologisk Forenings årlige rovfuglemøde.

Du kan læse meget mere om projektet på: www.vandrefalke.dk

Kontakt forfatteren:

Jørgen Terp Laursen
Facebook: "Rød glente i Østjylland"
Tlf: 61 51 64 64

Publiceret d. 15. febr. 2019

Jørgen Terp Laursen

 
I denne tid kan man se op til ca. 170 snespurve på Århus Østhavn, men inden længe returnerer de mod Grønland, eller hvor de nu vil tilbringe sommeren og yngle i 2019.

Snespurv (Plectrophenax nivalis); Aarhus Østhavn, 14. febr. 2019. Foto: Jørgen Terp Laursen.

Referencer

Wikipedia, [2016]: Snespurv - da.wikipedia.org

Publiceret d. 11. febr. 2019; senest opdateret d. 30. marts 2019

Søren Tolsgaard

Vinteren har været mild, og i dag var der sol fra en skyfri himmel. Vintergæk, eranthis og krokus myldrer frem og hassel står med udsprungne rakler. Februar er "det nye marts", hvor man stadig oftere må ud på gode dage, hvis man vil følge med i forårets komme.

Honningbier (Apis mellifera) og vintergækker (Galanthus nivalis) i Østergård Skov; 11. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard. 

Godt i læ i Østergård Skov ved Malling står nogle gammeldags bistader, hvor bierne kan flyve ud, når de har lyst, og det gør de gerne, når solen skinner i februar. I dag var talrige bier fremme, og flere fløj langt omkring, idet der ikke er fødekilder lige i nærheden. Nogle går til, hvis vejret pludselig slår om, jeg har et par gange tidligere set dem ligge døde på skovstiens sne, men i bedste fald kan de allerede være godt i gang med at indsamle pollen og nektar.

Det milde vejr fortsætter ifølge DMI de kommende dage, og så vil der blive flere blomster og insekter at se og fotografere.

Honningbi på rød hestehov (Petasites hyridus) og dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus) på eranthis; Sølyst, 15. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.

Mørk jordhumle-dronning (Bombus terrestris) nyder solen; Åbyhøj, 16. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.

Ø.tv. droneflue (Eristalis tenax), Åbyhøj; th. skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), Frijsendal. N.tv. hvidbrystet jordbi (Andrena vaga), Frijsendal; th. storplettet mariehøne (Coccinella magnifica), Frijsendal. Alle fotos: 24. febr. 2019, S. Tolsgaard.

Citronsommerfugle (Gonepteryx rhami) i parring; Løjstrup Skov, 26. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.   

Mens februar således overraskede positivt, blev marts langt hen ad vejen en våd og kølig affære, hvor foråret gik i stå, indtil den sidste uge i marts endelig bød på høj sol og masser af forårstegn.

Blå anemone (Hepatica nobilis) og det hvide c (Polygonia c-album); Kalø Hestehave, 30. marts 2019. Fotos: Viktor Lyby Tolsgaard. 

Publiceret d. 11. dec. 2018

 
Hermed offentliggøres vinderbillederne i ØBFs fotokonkurrence 2018. Efter en del forvirring, idet billeder, som ikke overholdt reglerne, var landet i vinderfeltet og måtte diskvalificeres, blev resultatet, at Margaret Skovsen vandt i alle tre kategorier. Stort tillykke! 

Billeder med øjne: Duehale (Macroglossum stellatarum) søger nektar; Hammel, 9. aug. 2018. Foto: Margaret Skovsen.

Billeder uden øjne: Bølgebryderen tager af for stormen; Nr. Vorupør, 25. okt. 2018. Foto: Margaret Skovsen.

Sjove billeder: Reglerne skal overholdes, forstås; Ristinge *Nationalpark*, 10. marts 2018. Foto: Margaret Skovsen.

Publiceret d. 20. nov. 2018

Søren Tolsgaard

Femten "natursteder" (tre i hver af Danmarks fem regioner) blev i dag, efter en lang proces, hvor 1.670 forslag er blevet vurderet af en bredt sammensat jury, udvalgt som flagskibe i en ny dansk naturkanon. De femten "natursteder", hvoraf en del dækker over mindst to særskilte lokaliteter, omfatter følgende områder:

Nordjylland:

Lille Vildmose
Skagen og Råbjerg Mile
Fosdalen og Svinkøv

Midtjylland:

Vind Hede og Stråsø Plantage
Jernhatten og Mols Bjerge
Gudenåens og Skjernåens Kilder

Syddanmark:

Svanninge Bakker og Bjerge
Trelde Næs og Trelde Skov
Mandø og Vadehavet

Sjælland:

Suserup Skov
Røsnæs
Mandemarke Bakker og Møns Klint

Hovedstaden og Bornholm:

Ertholmene
Melby Overdrev og Tisvilde Hegn
Vestamager og Øresund

Løvfaldsommer på Jernhatten, 10. okt. 2018. Foto: S. Tolsgaard. 

Udvalget omfatter således både meget små og i forvejen rigeligt velbesøgte lokaliteter, som Ertholmene; og meget store og mere diffust definerede områder, som Øresund. Her i Jylland kan vi - alt efter temperament - undre eller glæde os over, at adskillige kandidater af oplagt kvalitet er fløjet under radaren, som Bulbjerg og Hanstholm, Søhøjlandet, Hald Sø og Dollerup Bakker, Nordby Bakker og Stavns Fjord.

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen og medlemmer af juryen offentliggjorde naturkanonen i isnende østenstorm på Jernhatten.             

Referencer

Miljøstyrelsen, [2018]: Danmark får ny naturkanon - mst.dk   

Tolsgaard, S., [2015]: Mild november - igen på Jernhatten - www.gejrfuglen.dk

TV2 Østjylland, [2018]: Ny naturkanon: To østjyske perler er med på listen - www.tv2ostjylland.dk

Århus Stiftstidende, [2018]: Østjysk naturperle: Jernhatten er på naturens top-15 i Danmark - stiften.dk 

Publiceret d. 12. maj 2018

Søren Tolsgaard

Årets første tidselsommerfugle og admiraler er ankommet, befordret af vind fra SØ og en langvarig varmebølge. Ofte slår de sig ned for en stund på landskabets højeste bakker, og jeg traf begge arter d. 9. maj på Jelshøj. De virker på denne årstid overordentlig sky og flyver hurtigt op, hvis de forstyrres. Sidst på dagen, dvs. efter kl. 19-20, falder de dog mere til ro og og nyder dagens sidste sol, hvorved det lykkedes mig at komme tæt nok på til at få et nærbillede af en noget slidt tidselsommerfugl.

Tidselsommerfugl (Vanessa cardui); Jelshøj, 9. maj 2018. Foto: S. Tolsgaard.  

Publiceret d. 12. april 2018

Jørgen Terp Laursen

Den almindeligste brune frø i Danmark er butsnudet frø. Den kan netop nu ses i stort antal i Gl. Rye Engkær. Her syder og bobler vandet og konstant høres artens karakteristiske snurrende stemme. Det er tid til at stifte familie, æg er allerede lagt, og om kort tid kan vi også se de små haletudser.

Forsamling af butsnudet frø (Rana temporaria); Gl. Rye Engkær, april 2018. Foto: Jørgen Terp Laursen.

Gedden leger i april måned. I engkærets lavere vandområder kan man nu også se de store hunner blive jagtet af de ofte betydelig mindre hanner. Store plask kan ses og høres. Ryg og rygfinner fra de legesyge gedder kan ses lige i vandoverfladen. Mosens "krokodiller" har også travlt med familieforøgelse.

Publiceret d. 6. april 2018

Søren Tolsgaard

Marts har været usædvanlig kølig (0,3°C ifølge DMI) og forårsblomsterne er stærkt forsinkede. De første dage i april har dog kompenseret med både solskin og varme, og bierne synes langt om længe i forårshumør.

T.v. Honningbi (Apis mellifera), Åbyhøj. T.h. Hvidbrystet jordbi (Andrena vaga), Frijsendal. Fotos: Vilius Lyby Tolsgaard, 4. april 2018.

Publiceret d. 6. april 2018

Jørgen Terp Laursen

Den 3. april 2018 gjorde sig bemærket ved en markant temperaturstigning sammenholdt med de foregående dage. Det udløser som regel fugletræk om foråret. Denne dag drejede vinden tillige om i SV, og med god sigt og let til frisk vind har vi det optimale træk-vejr ved Moesgård. 

Forfatteren med flere benyttede dagen til at tage til Moesgård, og vi blev belønnet med næsten 20.000 trækkende fugle. Rovfuglene var fordelt med: rød glente 7, havørn 3, rørhøg 4, spurvehøg 31, musvåge 69, fiskeørn 6, tårnfalk 3 og vandrefalk 1 (se mere i DOFbasen). Samme dag så vi også en nældens takvinge.

Gammel spurvehøg (Accipiter nisus) på træk. Foto: Jørgen Terp Laursen.

NB: JTL vil igen i 2018 kortlægge ynglebestanden af rød glente i Østjylland. Håber derfor på din hjælp.

Temadag lørdag d. 17. marts på Naturhistorisk Museum Aarhus
 

Signe Nepper Larsen (vicedirektør i NS): Fremtidens naturforvaltning på Naturstyrelsens arealer

Naturstyrelsen forvalter 5% af det danske statsejede landareal - ca. 210.000 ha skov og lysåben natur. Naturstyrelsen har til opgave som statslig arealforvalter at tilbyde gode muligheder for både natur og friluftsliv i krydsfeltet mellem beskyttelse og benyttelse. Samtidig er halvdelen af de statsejede arealer udpeget som Natura 2000-områder, og omkring 40% af de danske lysåbne habitatnaturtyper findes her. Styrelsen har således et stort og vigtigt ansvar som den statslige forvalter af vores fælles naturarv. På temadagen vil Signe Nepper Larsen fortælle om de rammer, som styrelsen arbejder indenfor med forvaltningen af skov og natur, og der bliver givet bud på fremtidige mål, midler og nye metoder i Naturstyrelsens forvaltning.

Kjeld Hansen (miljøjournalist, forfatter og debattør): Det store SVIGT - beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark

Er vi ikke blandt de rigeste nationer på kloden, og har vi ikke verdens bedste naturfredningslov? Hvordan gik det så til, at det yndige land alligevel endte med en natur, der er blandt de ringeste i Europa? I 100-året for den første naturfredningslov stiller Kjeld Hansen skarpt på naturfredningens stærke og svage sider. Oplægget afslører, hvordan millioner af kroner er spildt på nyttesløse fredninger som fx i Tøndermarsken, Varde Ådal, Rold Vesterskov og Værnengene i Vestjylland. I dag har naturen det værre, end før de kostbare fredninger blev gennemført. Samme billede tegner sig for en meget stor andel af de naturfredninger, som forfatteren har besøgt og undersøgt. Blandt årsagerne til det enorme pengespild og ditto naturtab peges på fredningsnævnenes inkompetence, politikernes upålidelighed og myndighedernes svigtende kontrol. Kun takket være EUs skrappe naturdirektiver er det ikke gået endnu værre. Kjeld Hansen har gennemgået samtlige 5797 naturfredninger, som myndigheder og politikere officielt hævder, der er gennemført siden 1917. Imidlertid afslører hans research, at det korrekte antal blot er 1843. Kun ved at tælle bl.a. kirker, store sten, forbud mod reklameskilte, samt P-pladser ved strandene med som ”naturfredninger”, er det lykkedes at puste antallet op og skabe illusionen om det naturfredede Danmark. Foredragsholderen konkluderer, at staten har spillet fallit som naturens beskytter, mens private fonde, kommuner og naturforeninger i stigende grad tager ansvaret på sig. Danmarks fineste natur er i dag på private hænder, mens staten rask væk sælger ud af de nationale naturklenodier. Fremtidens eneste bolværk mod det totale ophørsudsalg er Danmarks Naturfredningsforening og frygten for EU-Kommissionen. Foredraget er baseret på bogen Det store SVIGT, der udkom 10. oktober 2017.

Rune Engelbreth Larsen (idéhistoriker, forfatter, naturfotograf): Nationalpark-konceptet er en del af problemet - vildere natur en del af løsningen

Naturbeskyttelse, fredninger og nationalparker har ikke løst biodiversitetskrisen - naturværdierne forringes til stadighed. Derfor skal vi tænke i andre baner. I sin seneste bog, Vildere vidder i dansk natur, har idéhistoriker og naturfotograf Rune Engelbreth Larsen beskrevet mulighederne for 35 større naturreservater i primært offentligt ejede områder i Danmark, hvor lodsejerkonflikter kan undgås, og hvor naturen kan få et afgørende løft: I alt 1.200 km2 vildere natur på naturligere præmisser. Ikke blot til gavn for arter og levesteder, men også til gavn for oplevelsesrigdommen. Ideen konkretiseres og eksemplificeres i et billedrigt Power Point-foredrag om forarmelsen og pladsmanglen i dansk natur, og om hvordan vi skifter kurs og kommer videre med vildere natur.

Moderat græsning med geder i lynghede på Bølmesbakke, Favrskov Kommune. Foto: S. Tolsgaard.  

Jens Reddersen (biolog, naturprojektmedarbejder): Hvad kan oprettelsen af en nationalpark gøre for at beskytte naturen?

Hvad er relevansen af det arbejde, som succesfuldt er påbegyndt i Nationalpark Mols Bjerge? Spørgsmålet søges besvaret via en række gode eksempler på anderledes projekter. Nationalparken har færre økonomiske muskler end stat og kommune og de store fonde, men samtidig en meget bredere dagsorden uden at være myndighed. Det resulterer i særlige udfordringer til samarbejde, formidling og inddragelse af relevante parter. Nationalparken har især haft succes med frivillighed, både frivillige naturplejere, formidlere og frivillige deltagende lodsejere. Samtidig er kommuner, stat og universiteter inddraget i arbejdet. Jens Reddersen tager udgangspunkt i nogle af de store biodiversitetsprojekter - BiodiverCity (13 km Blomstrende Bånd gennem Byen - fra Øer til Egsmark), Råd til Råd (mere dødt ved og naturplaner i gamle løvskove) og Vild med Vildt (naturplaner på jagt- og skovejendomme i Egsmark-Feldballe-Femmøller) og endelig Basballe-projektet med Den Danske Naturfond.

Hans Peter Ravn (seniorforsker): Artsbeskyttelse som redskab - virker det?

Hvilken typer af artsbeskyttelse findes der? Giver det mening at frede arter uden at frede biotoper? Hvilke eksempler har vi på fredning af insektarter? Hvad er formålet? Har det virket? Indsamlingsstop - kan man overhovedet udrydde insektarter ved indsamling? Er der konflikter mellem hensyntagen til forskellige artsgrupper - fugle, planter, insekter? Og til andre naturinteresser, rekreative interesser og arealanvendelsesinteresser? Truer den nye "natur"-trend ("Spis mosen", "Spis Amager Fælled", "Spis Naturen", etc.) de vilde danske planter? Hvordan er sammenhængen mellem indsamling af insekter og rødlistearbejdet? Hvilke ønsker kunne der formuleres for fremtidens naturforvaltning af en af vore største og økologisk mest betydningsfulde organismegrupper - insekterne? Med udgangspunkt i nogle af disse spørgsmål vil indlægget søge at belyse det overordnede spørgsmål - uden nødvendigvis at give et dækkende svar :-)

Rasmus Ejrnæs (seniorforsker): Hvordan forvaltes hensynet til svampene?

Svampene er blevet overset i dansk og international naturbeskyttelse. Første fik fuglene deres direktiv, og dernæst kom turen i 1992 til naturtyperne og arterne - dyr og planter vel at mærke. Svampene blev glemt - bortset fra laverne, som sneg sig med ind på bilag 5. Det er ærgerligt, eftersom svampene er eminente indikatorarter for naturtilstand i en række naturtyper, hvor det er småt med andre truede arter. Fx i gamle løvskove langs vore kyster og på gamle græslandslokaliteter. Hvad skulle vi gøre anderledes end i dag, hvis vi skulle passe bedre på svampene?

Lokalt naturforvaltningsinitiativ i kystskov ved Vive, Mariagerfjord Kommune. Foto: S. Tolsgaard. 

Pil Birkefelt Møller Pedersen (Ph.d.-studerende, Bioscience): Er rewilding med store dyr en måde at sikre fremtidens naturindhold?

Ideen til rewilding stammer fra Nordamerika og tager udgangspunkt i at genudsætte store rovdyr og planteædere i store naturområder. De seneste 10 år er der dukket flere og flere såkaldte rewilding-projekter op i Danmark. Men er rewilding en relevant naturforvaltnings-strategi i tætbefolkede Danmark? Er der tale om fuldskala rewilding-projekter? Og hvordan opnår man fuldskala rewilding? Jeg præsenterer vores model til at kategorisere rewilding-initiativer og til at guide forvaltningstiltag til at øge rewilding-graden. På basis af en spørgeskemaundersøgelse blandt folk engageret i naturforvaltning i Danmark samt en national survey af rewilding-initiativer diskuteres potentielle rewilding-områder og rewilding-arter, samt hvad rewilding har af potentiale for dansk naturbevaring.

Flemming Nielsen (direktør i DDN): Den Danske Naturfond - status og planer for fremtiden

Den Danske Naturfond er etableret i 2015, og har arbejdet med projektudvikling i ca. 2½ år. De første projekter er gennemført, og fonden vil gøre status og præsentere planer og forventninger til de kommende års indsats. Der vil både være fokus på projektindholdet og processen med at udvikle, lokalt forankre og monitere fondens projekter.

Jacob Palsgaard Andersen (skovrider): Aage V. Jensen Fondens fremtidige strategi

Aage V. Jensen Naturfond har gennem mere end 25 år arbejdet med konkret naturforvaltning på en lang række ejendomme. I den seneste 5-års strategi-periode har naturfonden arbejdet med en evaluering af indsatsen. Indlægget vil komme ind på erfaringerne fra evalueringen - og forsøge at svare på det udfordrende spørgsmål: Skulle vi have gjort tingene anderledes?