Publiceret d. 24. maj 2020; senest redigeret d. 1. juni 2020

Jørgen Terp Laursen
 

Så skete det!

Den 15. maj 2020 kunne det dokumenteres, at vandrefalke-parret på Aarhus Havn har fået mindst én unge. På et vildtkamera-foto ses den lille fyr og en voksen vandrefalk sidde nok så smukt og kikke ud mod Aarhus og den verden, ungen om nogle måneder skal opleve. Siden er yderligere to unger observeret. Det er for mig en stor personlig oplevelse, fordi jeg i efterhånden i en del år har fulgt falkeparret på tæt hold på Aarhus Havn. Tiden er brugt på spændende adfærdsstudier og et håb om, at arten ville yngle - og nu skete det så!

2020 aarhushavn jtlaursen
Vandrefalk (Falco peregrinus), han på Aarhus Havn. Foto: J. T. Laursen.

  
Etablering af par

I februar 2016 opsatte jeg to redekasser på Aalborg Portlands siloer i det lukkede havneområde. Et halvt år senere dukkede den nuværende han op på havnen. Han sås af og til i 'Vestkassen' (redekassen, der vender mod DLG) og sjældent i 'Østkassen' (der vender mod Mols).

I 2018 sås en hun på havnen, men kemien passede tilsyneladende ikke, for efter ca. 3 uger forsvandt hun igen. I juni 2019 sås for første gang den nuværende hun, og siden da har de to falke holdt sammen. Hunnen er betydelig større end hannen og har lidt mørkere fjerdragt. Meget tydede på, de ville vælge Vestkassen som ynglested, fordi de oftest sås dér. Men sådan skulle det ikke gå. Den 15. marts 2020 sås meget overraskende to æg i Østkassen, som de dog desværre forlod, sikkert pga. forstyrrende færdsel.

Dermed syntes alt håb ude for succes på Aarhus Havn i 2020, men falkeparret havde andre planer. Efter ca. 34 dages rugning fik parret opfyldt deres ønske i Vestkassen. Jeg var ikke bekendt med, at vandrefalk kan lægge et nyt kuld æg samme år og så endda på et nyt redested.

2020 03 28 aarhushavn jtlaursen
Vandrefalk i Vestkassen på Aarhus Havn. Foto: J. T. Laursen.
   

Om nogle dage vil man med teleskop kunne se ungerne i kassen fra DLG-bygningen. Jeg vil gerne sige de ØBF-medlemmer, der har været hjælpsomme omkring vandrefalkekasseprojektet, en meget stor tak!

Referencer

Projekt Vandrefalk Aarhus Havn, Danmark - www.vandrefalke.dk

 

Sendt på DR 1, d. 12. april 2020

Jørgen Terp Laursen


Som mange andre naturinteresserede så jeg frem til at se Danmarks smukkeste, autentiske naturfilm, som serien var blevet omtalt. Superlativerne har været mange...

2020 jtl 

Jeg satte mig i sofaen med kaffe og i dagens anledning et stykke lagkage. Med den optakt og omtale naturfilmen havde fået, kunne det næsten ikke gå galt. Men, men... Vi var ikke kommet langt ind i filmen, før jeg og min kone gentagne gange udbrød: Nej! Nej!

I begyndelsen af filmen ses en lang frekvens af halsbåndmus, en velvalgt art, når man vil filme skovens dyreliv. Men hvorfor har man ikke også filmet rødmus? Netop de to musearter er typiske skovarter i Danmark, hvor rødmusen endda delvist er dagaktiv. Alt for mange optagelser af halsbåndmus var uskarpe og tyder på optagelser i fangenskab. Det er pinligt. Man kunne lave fine optagelser af de to arter i min have!

Generelt fremstod landskaberne ofte i overnaturlige farver. Musikvalg var til tider også diskutabelt og ofte så højlydt, at Mads Mikkelsens bløde, behagelige stemme blev overdøvet. Det var rammerne for filmen. Scenerne med rådyr, ræv og grævling var smukke, informative og velkomponerede og beskriver godt deres levevis. Men det var desværre ikke standarden for naturfilmen.

Flere af filmoptagelserne var meget skuffende med tydelig brug af tamme fugle. ”Stor hornugle” og en gabende kongeørn, jo tak. Scenerne med kongeørn og musvåge var nærmest pinlige og helt unaturlige. En tam skov-/husmår på ægrøveri, optaget nærmest i jordhøjde, var helt urealistisk.

Jagtscenen med ugle og mus kunne jeg godt tænke mig at se igen, for jeg tror, jeg så syner. Uglen var ikke en stor hornugle, men formentlig den hos os ikke-hjemmehørende art, Great horned owl (Bubo virginianus), sikkert lånt hos en falkonér. Hvis ikke jeg tager fejl, havde man her anvendt natuglens tuden for at skabe den rette stemning hos hornuglen. Klippet med uglens musejagt i skovbunden var også dårligt og totalt forvirrende. Sidst på jagtscenen sås en større, meget mørk og ret nøgenhalet mus i skovbunden, som til forveksling lignede en sort rotte (en laboratorie-rotte), som var sluppet ud på skovbunden. Sådan laver man naturfilm i Danmark. Ak!

Filmholdet, tilrettelæggerne, klippefolk og den faglige bistand har generelt ikke været gode nok. Hvorfor har man ikke benyttet vildtkamera noget mere? Alt for mange optagelser virkede unaturlige. Med de krav publikum kræver af naturfilm i dag, må man af ressourcehensyn lave mange, ikke naturlige optagelser. Det er også OK. Kunsten er så, at få det til at fremstå naturligt. Det har man ikke formået i denne film. Næppe mange udenlandske TV-stationer vil købe dette afsnit af den danske naturserie.

NB. Under tilrettelæggelsen af naturfilmene, fik jeg en forespørgsel fra filmselskabet om hjælp med optagelser af kirkeugle, men sagde pænt nej tak. Det har jeg ikke fortrudt. Lad os nu passe på de sidste danske kirkeugler.

Næste afsnit skal blive bedre!

 

Publiceret d. 11. april 2020

Jørgen Terp Laursen

I 2016 oprettede Østjysk Biologisk Forening (ØBF) Projekt Rød glente i Østjylland. Projektet fortsætter frem til oktober 2020 med fokus på ynglebestand og ungeproduktion.

milvus milvus jensjandersen
Rød glente (Milvus milvus). Foto: Jens Jørgen Andersen.


Rød glente ankommer som regel til ynglepladserne omkring 1. april og afslutter normalt yngleperioden i første halvdel af august. 

Projektet omfatter: Observationer af ynglepar eller formodede ynglepar, to fugle set sammen, skrig, parringsflugt, redetræ, ynglested, rugende fugle, antal unger, trusler, dødfund etc. – også ældre ynglefund/oplysninger har interesse.

Kontakt mig gerne for at tilmelde dig glente-projektet og opfordr gerne andre til også at deltage. Det er naturligvis op til alle, hvor meget man vil deltage i det spændende projekt. Redefund og ynglelokalitet ydes fuld diskretion. Ingen ynglelokaliteter publiceres med navn – så du kan trygt deltage i projektet.

Ynglesæsonen 2020 er sidste år for Projekt Rød glente i Østjylland. Jeg håber derfor, du vil gøre en særlig indsats for at indsamle oplysninger om arten. Deltag i et spændende projekt!


Kontakt

Jørgen Terp Laursen (Formand, ØBF)
Tlf: 61 51 64 64
Email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Facebook: Rød glente i Østjylland

Du kan læse mere om projektet/resultaterne på www.vandrefalke.dk.

 

Publiceret d. 26. febr. 2020

Jørgen Terp Laursen


Ser vi lige bort fra ulven er mårhund og ræv de største toprovdyr i Danmark, som ofte skaber konflikter med menneskelige interesser. Nu er det så især mårhunden, der har fået ørerne i maskinen og ulven har fået lov at passe sig selv - i hvert fald for et stykke tid. 

Der er tilsyneladende delte meninger om mårhundens negative påvirkning af dyrelivet i Danmark, men den generelle holdning er klar: Mårhunden hører ikke hjemme i den danske natur, og bestanden er helt ude af kontrol! Det er en foruroligende udvikling som forståeligt bekymrer bl.a. danske jægere, DOF, ØBF og tusindvis af naturelskere. Det store arbejde, som bl.a. DOF og Fugleværnsfonden har ydet for at fremme især fuglelivet i Danmark, har med mårhunden indvandring lidt et alvorligt knæk. Og vi må bestemt ikke glemme, at mange jægere også har ydet deres for at fremme især fuglelivet.

I mårhundedebatten er jeg af den mening, at der skal flere beviser på bordet, før vi kan lave en målrettet bekæmpelsesplan. Vi fokuserer i denne tid meget på mårhunden, men glemmer helt rævens rolle i det økologiske system. Den spiser givet det samme som mårhunden og er heller ikke nogen kostforagter. I hvor høj grad er der konkurrence om føden hos de to arter? Kan det tænkes, at den voldsomme stigning i mårhundebestanden, har reduceret rævebestanden? Hvilke tiltag har man gjort i udlandet for at bekæmpe mårhund? Disse og flere spørgsmål er det påtrængende at få svar på. Her kommer så forskerne ind i billedet, som jeg tidligere har nævnt. Vi kan ikke blive ved med at tale og skrive om mårhunden – nu må der handles!!

2020 jtlaursen
Ræven kan træffes næsten overalt i det danske landskab og som her inde i byen på en legeplads. Foto: J. T. Laursen.

 

Publiceret d. 8. dec. 2019

  

Hermed offentliggøres årets vinderbilleder i ØBF's fotokonkurrence 2019. I kategorien "billeder med øjne" måtte der pga. dødt løb mellem fire billeder hele tre afstemninger til, før den endelige vinder blev fundet: Stort tillykke! 

2019 11 21 costarica shoejager
Billeder med øjne: Rødøjet løvfrø (Agalychnis callidryas); Costa Rica, 21. nov. 2019. Foto: Søren Højager.

2019 04 23 ulbjergklint mskovsen
Billeder uden øjne:
Opret kobjælde (Anemone pulsatilla); Ulbjerg Klint, 21. april 2019. Foto: Margaret Skovsen.

2019 09 15 gudenaa shoejager
Sjove billeder:
Ingen tvivl om den sag! Klar skiltning ved Gudenåen, 15. sept. 2019. Foto: Søren Højager.    

 

Publiceret d. 27. okt. 2019

Jørgen Terp Laursen
    

D. 16. okt. 2019 var jeg, som så ofte før, en tur på Århus Havn for at se efter vandrefalk. I år er der set både han og hun; vi ser derfor frem til ynglesæsonen 2020, hvor vi måske får det første kendte ynglefund af vandrefalk i Østjylland nogensinde. Nu er det ikke sådan, at man bare tager ned på havnen og ser vandrefalk. Man må være tålmodig og vente.

2019 10 16 aarhushavn jtlaursen2
Tv. to voksne marsvin (Phocaena phocaena); th. hvid vipstjert (Motacilla alba); 16. okt. 2019.

   
I ventetiden kan man se sig lidt omkring. Den dag havde jeg lejlighed til at se 2-3 voksne og en unge af marsvin i bassinet ud for DLG, hvorfra man også kan se over på ØBFs vandrefalkekasse. Hun og unge svømmede tæt sammen, frem og tilbage. Samme sted var der også en alk og i et andet bassin var en spættet sæl på jagt, sikkert efter makreller. Men den fortrak tilsyneladende fra området, fordi den blev generet af en lodsbåd. En hvid vipstjert tog sig et soppebad, og samtidig fløj tamduerne nervøst omkring fordi en vandrefalk viste sig over nogle havnebygninger.

2019 10 16 aarhushavn jtlaursen
Vandrefalk (Falco peregrinus), han i ØBF's vandrefalkekasse, 4. okt. 2019.

    
Alle artiklens fotos er taget på Aarhus Havn af forfatteren.

 

Publiceret d. 25. okt. 2019

Søren Tolsgaard
   

Siden søndag er der fundet stadig flere døde vildsvin på Ærøs strande.

De menes at stamme fra Polen eller Tyskland, druknet og drevet med strømmen pga. de seneste ugers kraftige nedbør. De danske myndigheder nægter at teste, hvorvidt vildsvinene er smittet med svinepest. Hvis der konstateres svinepest på dansk jord, vil det medføre et alvorligt tilbageslag for dansk svineeksport, som i øjeblikket tjener tykt på svinepestens hærgen mange andre steder.

   
Referencer

Fyens Stiftstidende, 25/10 2019: Vildsvin nummer otte driver i land på Ærø - fyens.dk

JydskeVestkysten, 24/10 2019: Døde vildsvin ved Ærø testes ikke for frygtet svinesygdom - jv.dk

Jyllands-Posten, 25/10 2019: Syv døde vildsvin på Ærø har skabt debat om test for afrikansk svinepest - jyllands-posen.dk  

Landbrugsavisen, 23/10 2019: Endnu et dødt vildsvin fundet på Ærø - landbrugsavisen.dk

 

Publiceret d. 21. okt. 2019

Jørgen Terp Laursen
    

Ynglesæsonen for rød glente er slut for i år, men du har endnu mulighed for at indsende oplysninger til Projekt Rød glente i Østjylland 2018-2020.

2019 orting mose jtlaursen
Rød glente (Milvus milvus); Ørting Mose, 2019. Foto: Jørgen Terp Laursen.
    

Ønsker du ynglelokaliteter eller mulige ynglelokaliteter hemmeligholdt kan du trygt sende dem til mig via min mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it . Jeg er også meget interesseret i oplysninger om ungekuld og ældre ynglefund fra Østjylland.

   
Referencer

Laursen, J. T., 2019: Projekt rød glente i Østjylland 2019-2020 - gejrfuglen.dk

www.vandrefalke.dk

 

Publiceret d. 20. okt. 2019

Søren Tolsgaard
   

I den forløbne uge holdt jeg en lille efterårsferie i Thy, vejret var dog temmelig vådt og træls det meste af tiden. Så ikke meget at skrive hjem om, fjernsynet kørte til gengæld flittigt..

Endelig torsdag var der en opklaring, og dagens ekskursion gik til Bulbjerg. En detalje, som stødte mig her, var en turist, som førte sig frem helt ude på forbjergets kant trods tydelige forbud.

2019 10 17 bulbjerg stolsgaard1
Letsindig turist yderst på Bulbjerg; 17. okt. 2019. Øverst t.h. nærbillede. Fotos: S. Tolsgaard.
   

Fredag aften læste jeg i de lokale medier, at der i nattens løb havde været et stort skred på Bulbjerg, givetvis forårsaget af den rigelige nedbør. Når den slags finder sted på Jyllands ryg, når efteretningerne dog næppe de landsdækkende medier!


Referencer

TV2 Nord, [2019]: Advarsel: Skred ved Bulbjerg Knude - tv2nord.dk

 

Publiceret d. 6. maj 2019

Jørgen Terp Laursen


Hjælp søges: Deltag i et spændende projekt! 

I 2016 oprettede Østjysk Biologisk Forening ”Projekt Rød glente i Østjylland”. Projektet fortsætter i 2019 og afsluttes i okt. 2020. Hovedformål er kortlægning af ynglebestanden. Rød glente ankommer som regel til ynglepladserne omkring 1. april og afslutter normalt yngleperioden i første halvdel af august.

2019 djursland joernskovgaard
Rød glente (Milvus milvus), Djursland 2019. Foto: Jørn Skovgaard.


Projektet omfatter: Observationer af ynglepar eller formodede ynglepar, to fugle set sammen, skrig, parringsflugt, redetræ, ynglested, rugende fugle, antal unger, trusler, dødfund etc. – også ældre ynglefund har interesse.

Kontakt mig gerne for at tilmelde dig glente-projektet og opfordr gerne andre til at deltage. Det er naturligvis op til enhver, hvor meget man vil deltage i det spændende projekt. Redefund og ynglelokalitet ydes fuld diskretion!

Projektets resultater fremlægges på Dansk Ornitologisk Forenings årlige rovfuglemøde.

Du kan læse meget mere om projektet på: www.vandrefalke.dk


Kontakt forfatteren:

Jørgen Terp Laursen
Facebook: "Rød glente i Østjylland"
Tlf: 61 51 64 64

 

Publiceret d. 15. febr. 2019

Jørgen Terp Laursen

 
I denne tid kan man se op til ca. 170 snespurve på Århus Østhavn, men inden længe returnerer de mod Grønland, eller hvor de nu vil tilbringe sommeren og yngle i 2019.

2019 02 aarhushavn jtlaursen
Snespurv (Plectrophenax nivalis); Aarhus Østhavn, 14. febr. 2019. Foto: Jørgen Terp Laursen.


Referencer

Wikipedia, [2016]: Snespurv - da.wikipedia.org

 

Publiceret d. 11. febr. 2019; senest opdateret d. 30. marts 2019

Søren Tolsgaard


Vinteren har været mild, og i dag var der sol fra en skyfri himmel. Vintergæk, eranthis og krokus myldrer frem og hassel står med udsprungne rakler. Februar er "det nye marts", hvor man stadig oftere må ud på gode dage, hvis man vil følge med i forårets komme.

2019 02 11 krekaer stolsgaard
Honningbier (Apis mellifera) og vintergækker (Galanthus nivalis) i Østergård Skov; 11. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard. 

Godt i læ i Østergård Skov ved Malling står nogle gammeldags bistader, hvor bierne kan flyve ud, når de har lyst, og det gør de gerne, når solen skinner i februar. I dag var talrige bier fremme, og flere fløj langt omkring, idet der ikke er fødekilder lige i nærheden. Nogle går til, hvis vejret pludselig slår om, jeg har et par gange tidligere set dem ligge døde på skovstiens sne, men i bedste fald kan de allerede være godt i gang med at indsamle pollen og nektar.

Det milde vejr fortsætter ifølge DMI de kommende dage, og så vil der blive flere blomster og insekter at se og fotografere.

2019 02 15 soelyst stolsgaard
Honningbi på rød hestehov (Petasites hyridus) og dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus) på eranthis; Sølyst, 15. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.

2019 02 16 aabyhoj stolsgaard
Mørk jordhumle-dronning (Bombus terrestris) nyder solen; Åbyhøj, 16. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.

2019 02 24 stolsgaard
Ø.tv. droneflue (Eristalis tenax), Åbyhøj; th. skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), Frijsendal. N.tv. hvidbrystet jordbi (Andrena vaga), Frijsendal; th. storplettet mariehøne (Coccinella magnifica), Frijsendal. Alle fotos: 24. febr. 2019, S. Tolsgaard.

2019 02 26 lojstrupskov stolsgaard
Citronsommerfugle (Gonepteryx rhami) i parring; Løjstrup Skov, 26. febr. 2019. Foto: S. Tolsgaard.   


Mens februar således overraskede positivt, blev marts langt hen ad vejen en våd og kølig affære, hvor foråret gik i stå, indtil den sidste uge i marts endelig bød på høj sol og masser af forårstegn.

2019 03 30 hestehaven vtolsgaard
Blå anemone (Hepatica nobilis) og det hvide c (Polygonia c-album); Kalø Hestehave, 30. marts 2019. Fotos: Viktor Lyby Tolsgaard. 

 

Publiceret d. 11. dec. 2018

 
Hermed offentliggøres vinderbillederne i ØBFs fotokonkurrence 2018. Efter en del forvirring, idet billeder, som ikke overholdt reglerne, var landet i vinderfeltet og måtte diskvalificeres, blev resultatet, at Margaret Skovsen vandt i alle tre kategorier. Stort tillykke! 

2018 08 09 hammel mskovsen
Billeder med øjne: Duehale (Macroglossum stellatarum) søger nektar; Hammel, 9. aug. 2018. Foto: Margaret Skovsen.

2018 10 25 vorupor mskovsen
Billeder uden øjne: Bølgebryderen tager af for stormen; Nr. Vorupør, 25. okt. 2018. Foto: Margaret Skovsen.

2018 03 10 ristinge mskovsen
Sjove billeder: Reglerne skal overholdes, forstås; Ristinge *Nationalpark*, 10. marts 2018. Foto: Margaret Skovsen.

 

Publiceret d. 20. nov. 2018

Søren Tolsgaard


Femten "natursteder" (tre i hver af Danmarks fem regioner) blev i dag, efter en lang proces, hvor 1.670 forslag er blevet vurderet af en bredt sammensat jury, udvalgt som flagskibe i en ny dansk naturkanon. De femten "natursteder", hvoraf en del dækker over mindst to særskilte lokaliteter, omfatter følgende områder:

Nordjylland:

Lille Vildmose
Skagen og Råbjerg Mile
Fosdalen og Svinkøv

Midtjylland:

Vind Hede og Stråsø Plantage
Jernhatten og Mols Bjerge
Gudenåens og Skjernåens Kilder

Syddanmark:

Svanninge Bakker og Bjerge
Trelde Næs og Trelde Skov
Mandø og Vadehavet

Sjælland:

Suserup Skov
Røsnæs
Mandemarke Bakker og Møns Klint

Hovedstaden og Bornholm:

Ertholmene
Melby Overdrev og Tisvilde Hegn
Vestamager og Øresund

2018 10 10 jernhatten stolsgaard
Løvfaldsommer på Jernhatten, 10. okt. 2018. Foto: S. Tolsgaard. 


Udvalget omfatter således både meget små og i forvejen rigeligt velbesøgte lokaliteter, som Ertholmene; og meget store og mere diffust definerede områder, som Øresund. Her i Jylland kan vi - alt efter temperament - undre eller glæde os over, at adskillige kandidater af oplagt kvalitet er fløjet under radaren, som Bulbjerg og Hanstholm, Søhøjlandet, Hald Sø og Dollerup Bakker, Nordby Bakker og Stavns Fjord.

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen og medlemmer af juryen offentliggjorde naturkanonen i isnende østenstorm på Jernhatten.             


Referencer

Miljøstyrelsen, [2018]: Danmark får ny naturkanon - mst.dk   

Tolsgaard, S., [2015]: Mild november - igen på Jernhatten - www.gejrfuglen.dk

TV2 Østjylland, [2018]: Ny naturkanon: To østjyske perler er med på listen - www.tv2ostjylland.dk

Århus Stiftstidende, [2018]: Østjysk naturperle: Jernhatten er på naturens top-15 i Danmark - stiften.dk 

 

Publiceret d. 12. maj 2018

Søren Tolsgaard


Årets første tidselsommerfugle og admiraler er ankommet, befordret af vind fra SØ og en langvarig varmebølge. Ofte slår de sig ned for en stund på landskabets højeste bakker, og jeg traf begge arter d. 9. maj på Jelshøj. De virker på denne årstid overordentlig sky og flyver hurtigt op, hvis de forstyrres. Sidst på dagen, dvs. efter kl. 19-20, falder de dog mere til ro og og nyder dagens sidste sol, hvorved det lykkedes mig at komme tæt nok på til at få et nærbillede af en noget slidt tidselsommerfugl.

2018 05 09 jelshoj stolsgaard
Tidselsommerfugl (Vanessa cardui); Jelshøj, 9. maj 2018. Foto: S. Tolsgaard.  

   

 

Publiceret d. 12. april 2018

Jørgen Terp Laursen


Den almindeligste brune frø i Danmark er butsnudet frø. Den kan netop nu ses i stort antal i Gl. Rye Engkær. Her syder og bobler vandet og konstant høres artens karakteristiske snurrende stemme. Det er tid til at stifte familie, æg er allerede lagt, og om kort tid kan vi også se de små haletudser.

2018 04 glrye jtlaursen
Forsamling af butsnudet frø (Rana temporaria); Gl. Rye Engkær, april 2018. Foto: Jørgen Terp Laursen.


Gedden leger i april måned. I engkærets lavere vandområder kan man nu også se de store hunner blive jagtet af de ofte betydelig mindre hanner. Store plask kan ses og høres. Ryg og rygfinner fra de legesyge gedder kan ses lige i vandoverfladen. Mosens "krokodiller" har også travlt med familieforøgelse.

 

Publiceret d. 6. april 2018

Søren Tolsgaard

Marts har været usædvanlig kølig (0,3°C ifølge DMI) og forårsblomsterne er stærkt forsinkede. De første dage i april har dog kompenseret med både solskin og varme, og bierne synes langt om længe i forårshumør.

2018 04 04 aabyhoej frijsendal vtolsgaard
T.v. Honningbi (Apis mellifera), Åbyhøj. T.h. Hvidbrystet jordbi (Andrena vaga), Frijsendal. Fotos: Vilius Lyby Tolsgaard, 4. april 2018.

 

Publiceret d. 6. april 2018

Jørgen Terp Laursen


Den 3. april 2018 gjorde sig bemærket ved en markant temperaturstigning sammenholdt med de foregående dage. Det udløser som regel fugletræk om foråret. Denne dag drejede vinden tillige om i SV, og med god sigt og let til frisk vind har vi det optimale træk-vejr ved Moesgård. 

Forfatteren med flere benyttede dagen til at tage til Moesgård, og vi blev belønnet med næsten 20.000 trækkende fugle. Rovfuglene var fordelt med: rød glente 7, havørn 3, rørhøg 4, spurvehøg 31, musvåge 69, fiskeørn 6, tårnfalk 3 og vandrefalk 1 (se mere i DOFbasen). Samme dag så vi også en nældens takvinge.

accipiter nisus jtlaursen
Gammel spurvehøg (Accipiter nisus) på træk. Foto: Jørgen Terp Laursen.


NB: JTL vil igen i 2018 kortlægge ynglebestanden af rød glente i Østjylland. Håber derfor på din hjælp.

 

Temadag lørdag d. 17. marts på Naturhistorisk Museum Aarhus
 

Signe Nepper Larsen (vicedirektør i NS): Fremtidens naturforvaltning på Naturstyrelsens arealer

Naturstyrelsen forvalter 5% af det danske statsejede landareal - ca. 210.000 ha skov og lysåben natur. Naturstyrelsen har til opgave som statslig arealforvalter at tilbyde gode muligheder for både natur og friluftsliv i krydsfeltet mellem beskyttelse og benyttelse. Samtidig er halvdelen af de statsejede arealer udpeget som Natura 2000-områder, og omkring 40% af de danske lysåbne habitatnaturtyper findes her. Styrelsen har således et stort og vigtigt ansvar som den statslige forvalter af vores fælles naturarv. På temadagen vil Signe Nepper Larsen fortælle om de rammer, som styrelsen arbejder indenfor med forvaltningen af skov og natur, og der bliver givet bud på fremtidige mål, midler og nye metoder i Naturstyrelsens forvaltning.


Kjeld Hansen (miljøjournalist, forfatter og debattør): Det store SVIGT - beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark

Er vi ikke blandt de rigeste nationer på kloden, og har vi ikke verdens bedste naturfredningslov? Hvordan gik det så til, at det yndige land alligevel endte med en natur, der er blandt de ringeste i Europa? I 100-året for den første naturfredningslov stiller Kjeld Hansen skarpt på naturfredningens stærke og svage sider. Oplægget afslører, hvordan millioner af kroner er spildt på nyttesløse fredninger som fx i Tøndermarsken, Varde Ådal, Rold Vesterskov og Værnengene i Vestjylland. I dag har naturen det værre, end før de kostbare fredninger blev gennemført. Samme billede tegner sig for en meget stor andel af de naturfredninger, som forfatteren har besøgt og undersøgt. Blandt årsagerne til det enorme pengespild og ditto naturtab peges på fredningsnævnenes inkompetence, politikernes upålidelighed og myndighedernes svigtende kontrol. Kun takket være EUs skrappe naturdirektiver er det ikke gået endnu værre. Kjeld Hansen har gennemgået samtlige 5797 naturfredninger, som myndigheder og politikere officielt hævder, der er gennemført siden 1917. Imidlertid afslører hans research, at det korrekte antal blot er 1843. Kun ved at tælle bl.a. kirker, store sten, forbud mod reklameskilte, samt P-pladser ved strandene med som ”naturfredninger”, er det lykkedes at puste antallet op og skabe illusionen om det naturfredede Danmark. Foredragsholderen konkluderer, at staten har spillet fallit som naturens beskytter, mens private fonde, kommuner og naturforeninger i stigende grad tager ansvaret på sig. Danmarks fineste natur er i dag på private hænder, mens staten rask væk sælger ud af de nationale naturklenodier. Fremtidens eneste bolværk mod det totale ophørsudsalg er Danmarks Naturfredningsforening og frygten for EU-Kommissionen. Foredraget er baseret på bogen Det store SVIGT, der udkom 10. oktober 2017.


Rune Engelbreth Larsen (idéhistoriker, forfatter, naturfotograf): Nationalpark-konceptet er en del af problemet - vildere natur en del af løsningen

Naturbeskyttelse, fredninger og nationalparker har ikke løst biodiversitetskrisen - naturværdierne forringes til stadighed. Derfor skal vi tænke i andre baner. I sin seneste bog, Vildere vidder i dansk natur, har idéhistoriker og naturfotograf Rune Engelbreth Larsen beskrevet mulighederne for 35 større naturreservater i primært offentligt ejede områder i Danmark, hvor lodsejerkonflikter kan undgås, og hvor naturen kan få et afgørende løft: I alt 1.200 km2 vildere natur på naturligere præmisser. Ikke blot til gavn for arter og levesteder, men også til gavn for oplevelsesrigdommen. Ideen konkretiseres og eksemplificeres i et billedrigt Power Point-foredrag om forarmelsen og pladsmanglen i dansk natur, og om hvordan vi skifter kurs og kommer videre med vildere natur.

2010 04 28 bolmesbk stolsgaard
Moderat græsning med geder i lynghede på Bølmesbakke, Favrskov Kommune. Foto: S. Tolsgaard.  


Jens Reddersen (biolog, naturprojektmedarbejder): Hvad kan oprettelsen af en nationalpark gøre for at beskytte naturen?

Hvad er relevansen af det arbejde, som succesfuldt er påbegyndt i Nationalpark Mols Bjerge? Spørgsmålet søges besvaret via en række gode eksempler på anderledes projekter. Nationalparken har færre økonomiske muskler end stat og kommune og de store fonde, men samtidig en meget bredere dagsorden uden at være myndighed. Det resulterer i særlige udfordringer til samarbejde, formidling og inddragelse af relevante parter. Nationalparken har især haft succes med frivillighed, både frivillige naturplejere, formidlere og frivillige deltagende lodsejere. Samtidig er kommuner, stat og universiteter inddraget i arbejdet. Jens Reddersen tager udgangspunkt i nogle af de store biodiversitetsprojekter - BiodiverCity (13 km Blomstrende Bånd gennem Byen - fra Øer til Egsmark), Råd til Råd (mere dødt ved og naturplaner i gamle løvskove) og Vild med Vildt (naturplaner på jagt- og skovejendomme i Egsmark-Feldballe-Femmøller) og endelig Basballe-projektet med Den Danske Naturfond.


Hans Peter Ravn (seniorforsker): Artsbeskyttelse som redskab - virker det?

Hvilken typer af artsbeskyttelse findes der? Giver det mening at frede arter uden at frede biotoper? Hvilke eksempler har vi på fredning af insektarter? Hvad er formålet? Har det virket? Indsamlingsstop - kan man overhovedet udrydde insektarter ved indsamling? Er der konflikter mellem hensyntagen til forskellige artsgrupper - fugle, planter, insekter? Og til andre naturinteresser, rekreative interesser og arealanvendelsesinteresser? Truer den nye "natur"-trend ("Spis mosen", "Spis Amager Fælled", "Spis Naturen", etc.) de vilde danske planter? Hvordan er sammenhængen mellem indsamling af insekter og rødlistearbejdet? Hvilke ønsker kunne der formuleres for fremtidens naturforvaltning af en af vore største og økologisk mest betydningsfulde organismegrupper - insekterne? Med udgangspunkt i nogle af disse spørgsmål vil indlægget søge at belyse det overordnede spørgsmål - uden nødvendigvis at give et dækkende svar :-)


Rasmus Ejrnæs (seniorforsker): Hvordan forvaltes hensynet til svampene?

Svampene er blevet overset i dansk og international naturbeskyttelse. Første fik fuglene deres direktiv, og dernæst kom turen i 1992 til naturtyperne og arterne - dyr og planter vel at mærke. Svampene blev glemt - bortset fra laverne, som sneg sig med ind på bilag 5. Det er ærgerligt, eftersom svampene er eminente indikatorarter for naturtilstand i en række naturtyper, hvor det er småt med andre truede arter. Fx i gamle løvskove langs vore kyster og på gamle græslandslokaliteter. Hvad skulle vi gøre anderledes end i dag, hvis vi skulle passe bedre på svampene?

2011 10 23 vive stolsgaard
Lokalt naturforvaltningsinitiativ i kystskov ved Vive, Mariagerfjord Kommune. Foto: S. Tolsgaard. 


Pil Birkefelt Møller Pedersen (Ph.d.-studerende, Bioscience): Er rewilding med store dyr en måde at sikre fremtidens naturindhold?

Ideen til rewilding stammer fra Nordamerika og tager udgangspunkt i at genudsætte store rovdyr og planteædere i store naturområder. De seneste 10 år er der dukket flere og flere såkaldte rewilding-projekter op i Danmark. Men er rewilding en relevant naturforvaltnings-strategi i tætbefolkede Danmark? Er der tale om fuldskala rewilding-projekter? Og hvordan opnår man fuldskala rewilding? Jeg præsenterer vores model til at kategorisere rewilding-initiativer og til at guide forvaltningstiltag til at øge rewilding-graden. På basis af en spørgeskemaundersøgelse blandt folk engageret i naturforvaltning i Danmark samt en national survey af rewilding-initiativer diskuteres potentielle rewilding-områder og rewilding-arter, samt hvad rewilding har af potentiale for dansk naturbevaring.


Flemming Nielsen (direktør i DDN): Den Danske Naturfond - status og planer for fremtiden

Den Danske Naturfond er etableret i 2015, og har arbejdet med projektudvikling i ca. 2½ år. De første projekter er gennemført, og fonden vil gøre status og præsentere planer og forventninger til de kommende års indsats. Der vil både være fokus på projektindholdet og processen med at udvikle, lokalt forankre og monitere fondens projekter.


Jacob Palsgaard Andersen (skovrider): Aage V. Jensen Fondens fremtidige strategi

Aage V. Jensen Naturfond har gennem mere end 25 år arbejdet med konkret naturforvaltning på en lang række ejendomme. I den seneste 5-års strategi-periode har naturfonden arbejdet med en evaluering af indsatsen. Indlægget vil komme ind på erfaringerne fra evalueringen - og forsøge at svare på det udfordrende spørgsmål: Skulle vi have gjort tingene anderledes?

 

Publiceret d. 27. febr. 2018

Jørgen Terp Laursen


Jubilæet blev fejret ved et arrangement på Navigator, Aarhus d. 8. febr. Deltagerne var ældre, nuværende og tidligere medlemmer af ØBF, hvoraf de fleste også var med til at fejre ØBFs 25 års jubilæum i 1993.

De fremmødte, som selv bekostede arrangementet, var: Lars Abrahamsen, Jens Tang Christensen, Mogens Damm, Helge Dethlefsen, Jørn Eskildsen, Pia Eskildsen, Georg Guldvang, Karsten Haug, Finn Lund Henriksen, Flemming Hørsted, Inge Hørsted, Jens Gregersen , Sus Gregersen, Georg Guldvang, Jens Kirkeby, Jørgen Terp Laursen, Kirsten Højlund Laursen, Torben Hviid Nielsen, Knud Pedersen, Hans Pinstrup, Leif Schack-Nielsen, Ditte Seeberg, Erling Sørensen.

2018 02 08 oebf jubilum jtl
Deltagerne ved jubilæums-arrangementet på Navigator, Aarhus d. 8. febr. 2018. Foto: Flemming Hørsted.

Jeg vil gerne på ØBFs vegne sige deltagerne tak for en dejlig aften. Stemningen, de underfundige og morsomme taler og en flot middag kunne ikke være bedre. Mest af alt - det er imponerende - at vi er så mange, der har kendt hinanden i så mange år. Men også - som Knud Pedersen sagde - hvor er der mange, som på den ene eller anden måde også er tilknyttet Skagen..

Nostalgien fik lov at blomstre, gamle minder og oplevelser så dagens lys. Vores gamle ven, Torben Hviid Nielsen havde ikke glemt os - og vi havde ikke glemt ham. Torben fortalte om tiden før foreningen blev til, spændende historiske betragtninger, som jeg sammen med Torben vil lægge ud på ØBFs hjemmeside krydret med gamle fotos.

Jeg vil gerne rette en særlig tak til Jens Gregersen og Georg Guldvang, der arrangerede festen, og til Flemming Hørsted for fotos.

Den berømte adfærdsforsker Konrad Lorenz foretog i 1930erne studier af prægning hos dyr. Vi er så sandelig også præget af vores fortid ved fælles naturoplevelser, som har medført livslange venskaber.

Håber vi også mødes en anden gang til hyggeligt samvær!

sloeruglefjer jtlaursen

 
More Articles...