Gejrfuglen

Publiceret d. 23. sept. 2011; opdateret d. 13. okt. 2011
 

Et flertal i Aarhus Byråd har vedtaget, at naturcentrene Sølyst og Ørnereden skal spares væk. Dermed reduceres muligheden for en guidet naturoplevelse i nærområdet, og Aarhus sløjfer som den første af Danmarks store bykommuner denne service for sine borgere.

Friluftsgrise nyder livet på Sølyst. Foto: S. Tolsgaard.
  

En uventet melding

Beslutningen gennemtrumfes umiddelbart efter, at naturvejledningen i Aarhus Kommune har fejret 25 års jubilæum. Hvad byrådet næppe erkender, er, at de referencepunkter, man således fratager mange af storbyens stressede børn og borgere, kan komme til at koste dyrt på længere sigt i form af svækket naturinteresse og miljøbevidsthed.      

Også for ØBF og andre grønne foreninger er beslutningen en dårlig nyhed, idet den mangeårige tradition for at holde offentlige foredrag og foreningsmøder på Sølyst formentlig også forsvinder. Beslutningen er et hårdt anslag mod grønne fritidsinteresser i Aarhus Kommune, og den helt uventede melding varsler ikke godt for kommunens fremtidige engagement på dette område.

Foredragsaften arrangeret af ØBF på Sølyst. Foto: S. Tolsgaard. 
  

At denne beslutning tages uden offentlig drøftelse af konsekvenserne, hen over hovedet på de involverede borgere og foreninger, midt under et regeringsskifte, hvor opmærksomheden er fokuseret andre steder, tyder på, at sagen er blevet afgjort ved en studehandel bag kulisserne, hvor byrådet helt bevidst har undgået offentlig information og debat.

Som mange andre tegn i tiden synes dette lokalpolitiske bagholdsangreb mod naturvejledningen i Aarhus Kommune at være et udtryk for de folkevalgtes fuldstændig manglende respekt for borgernes grønne engagement og et massivt demokratisk underskud i samfundet.

Vi bør i det mindste gøre krav på at vide, hvem, der har stemt for denne beslutning, på hvilket grundlag, og hvilke tiltag man har tænkt sig at sætte i stedet for naturvejledningen. 

Gejrfuglen vil løbende følge op på udviklingen i denne sag.
 

D. 13. okt. 2011: Åbent brev. 

Risikobetonet adfærd. Foto: Tom Nygaard Kristensen. 
  

Kære rådmand Laura Hay!

Stor blev min forfærdelse og skuffelse, da jeg forleden under et møde i Østjysk Biologisk Forening hørte, at to naturskoler (centre), herunder Sølyst ved Brabrand Sø var i stor risiko for at blive lukket og uden at have været i høring.

Disse steder bliver brugt meget af børneinstitutioner, skoler o.a. - foruden at der lægges lokaler til rådighed for møder i forskellige naturforeninger - der ellers ikke har noget sted at være, idet lejen andre steder er for dyr til, at foreningerne kan klare det.

Jeg mener, at det har stor betydning, at de unge lærer om naturen, så de i fremtiden bedre kan bevare den, og det er da langt bedre, at de går på opdagelse (også sund motion) i stedet for at hænge på gadehjørnerne.

Med venlig hilsen

Tom Nygaard Kristensen
Speciallæge
  

Referencer

9/9 2011: Naturvejledningen i Aarhus fylder 25 år. - Aarhus.dk

22/9 2011: Aarhus Kommune vil droppe naturvejledning. - Friluftsraadet.dk

23/9 2011: Naturcentre i Aarhus sparet væk. - Dr.dk

Højager, S., 1985: "Sølyst" et naturformidlingscenter. - Gejrfuglen 21 (3): 90-91. 

- 27/9 2011: Nej til sparekniv på natur. - Jp.dk

- 11/10 2011: Her svinges sparekniven i Aarhus Kommune. - Stiften.dk

- 13/10 2011: Byrådet har vedtaget ny spareplan. - Jp.dk

Aarhus Kommune: Naturvejledning. - Aarhus.dk 

Publiceret d. 28. juli 2011

Søren Tolsgaard (tekst), Vera Tolsgaard (fotos)
 

Mens aktivisterne i Østerild Klitplantage afventede myndighedernes næste udspil, indløb henover weekenden d. 23.-24. juli de chokerende meldinger om terrorbomben i Oslo og den grufulde massakre på Utøya.

I det oprørte mediebillede benyttede integrationsminister Søren Pind anledningen til at sammenligne aktivisterne i Østerild med den højreradikale, norske terrorist, hvormed sagen formentlig skulle være sat i den rette sammenhæng. Ministeren måtte dog hurtigt indse, at han havde lavet et selvmål.

Aktivisterne i Østerild Klitplantage forbereder sig på næste politiaktion.
  

Massiv politiindsats

Aktivisterne begyndte så småt at håbe på, at miljøministeren ville afvente retskendelserne primo august, ikke mindst fordi flere lokale politikere anbefalede det i pressen. Samtidig var man forberedt på, at en større politiaktion kunne være under opbygning og sandsynligvis ville finde sted tirsdag d. 26/7.

Meget tidligt tirsdag morgen indløb meldinger om, at mere end ti store politibiler havde forladt politigården i Thisted, og at flere skovningsmaskiner var undervejs på blokvogne fra Hanstholm. Kl. 5.30 strømmede 30-40 svært bevæbnede betjente ind i lejren og sørgede for, at de opstaldede maskiner kunne køre til skovningsområdet. Det lykkedes flere gange undervejs at forsinke kørslen, men politiets tilstedeværelse var for massiv til at udrette mirakler.

Svært bevæbnet politi beordrer lejren ryddet med kort varsel.
  

Skovningen går i gang

I den centrale del af plantagen markerede et tilsvarende politiopbud samtidig det første skovningsområde, hvor maskinerne straks gik i gang med fældningen, bl.a. af en hel del store skovfyr. Publikum blev advaret om, at overtrædelse af markeringslinjen ville medføre arrestation, og dette blev yderligere understreget af betjente med politihunde.

Omkring middagstid vendte et hold betjente tilbage til lejren og kommanderede alle personer og telte væk fra området indenfor en time. Aktivisterne ryddede hurtigt op og flyttede til andre kvarterer, hvorfra man forsøgte at samle op på situationen.

Enkelte aktivisters fortsatte "stunts" i skovrydningsområdet resulterede i arrestationer og bøder i størrelsesordenen 4000-6000 kr. Naturstyrelsen erklærede sig yderst tilfreds med politiets indsats og kunne meddele, at man med forstærket skovningsmandskab ville have indhentet det forsømte inden d. 1. august.

Mens der blev flaget på halv, blev den "kringsatte" lejr hurtigt ryddet.
  

Fremskridtet leve!

Formanden for socialdemokraterne i Thisted, Asger Sylvest Pedersen, benyttede anledningen til at meddele i pressen, at aktionen mod vindmøllecentret har været helt ude af proportion, og at "tålmodigheden blandt os, som bor i kommunen, er ved at ebbe ud". Den triumferende formand løftede samtidig sløret for, at flere fremsynede byggeprojekter er undervejs i klitplantagen og sluttede med følgende ord:

"Vi har snart folketingsvalg igen. Jeg håber mange vil vågne op og være med til igen at fremme den udvikling, som kan give håb om, at verden bliver mere bæredygtig. Det kræver bl.a. lidt mindre lokalegoisme og lidt større tro på fællesskabet! Tænk over det på valgdagen!"

Perlemorsommerfugl (Argynnis sp.) i lejren, 25. juli 2011.
  

Østerilds traner (Grus grus) går på vingerne ved Stensig, 25. juli 2011.
 

På miljøets bekostning?

Denne bombastiske udmelding vil dog næppe komme til at stå uimodsagt, og lignende - ofte langvarige - konflikter påvirker i disse år stemningen i tyndt befolkede lokalsamfund og blandt miljøbevidste borgere mange steder i vore nabolande.

Politikerne vil nok gøre klogt i - fremfor at gennemtrumfe et "fællesskab" hen over hovedet på befolkningen - at forholde sig ansvarligt til de betænkeligheder, som med god grund opstår i forbindelse med sådanne anlæg.

Det har jo af og til vist sig, at fremskridtet var en irreversibel fejltagelse.
 

Referencer

15/2 2011: Wind turbines to invade Netherlands. - Offshorewind.biz

20/5 2011: UK Government Orders You Tube To Censor Protest Videos. - Windmillseverywhere.wordpress.com

25/7 2011: Våbenhvile i Østerild. - Tv2nord.dk

25/7 2011: Aktivister forventer poiltiaktion. - Nyhederne.tv2.dk

25/7 2011: Pind sammenligner terrorangreb med aktionen i Østerild. - Information.dk

26/7 2011: Klitplantage ryddes for aktivister. - Nyhederne.tv2.dk

26/7 2011: Demonstranter fjernet. - Tv2nord.dk

26/7 2011: Aktionen i Østerild ude af proportioner! - Information.dk

26/7 2011: Gave til industrien? - Dr.dk 

27/7 2011: Aktion i Østerild koster kassen. - Dr.dk

27/7 2011: Aktivister overvejer sikkerhed. - Tv2nord.dk

27/7 2011: Pind har tidligere forsvaret lovbrud. - Information.dk

Publiceret d. 22. juli 2011

Søren Tolsgaard
 

ØBF's udsendte har opholdt sig i Østerild Klitplantage siden mandag d. 18/7, hvor Naturstyrelsens andet forsøg på at begynde træfældningen blev forhindret af aktivister, som gik i vejen for skovrydningsmaskinerne.

Det syntes klart, at der snart ville følge endnu et forsøg på at få træfældningen i gang. DTU har tilkendegivet, at det er af afgørende betydning for tidsplanen, at rydning af 12 ha klitplantage er sket inden d. 1. august, og Naturstyrelsen understregede i en pressemeddelelse vigtigheden af, at der kom gang i arbejdet i ugens løb: "Hvis projektet udskydes yderligere, vil Miljøministeriet hverken leve op til sine kontraktlige forpligtelser med vindmølleindustrien eller handle i over-ensstemmelse med lovgrundlaget."

Tipi og telte ved Stensig i Østerild Klitplantage, 18. juli 2011.
  

Situationen tilspidses  

Politiet ryddede plantagen for telte i løbet af tirsdagen og bommene blev låst. Aktivisterne var derfor indstillet på, at Naturstyrelsen sikkert ville slå til med politiforstærkning hen imod ugens slutning, hvor alle sympatisører var beredt på at møde op fra morgenstunden.

Man samlede sig efterhånden omkring den ubeboede ejendom midt i plantagen, hvor maskinerne er opstaldet, og mange sympatisører fandt dagligt vej hertil, omend trafikken foregår i en labyrint af knoldede markveje. Unge NGOer, heraf en del fra vore nabolande, veteraner fra Frøstruplejren, borgere fra Thy og andre landsdele bidrog alle til at gøre aktionen stærkere.

Bommene er spærret og alle køretøjer beordret ud af plantagen.
  

Forsøg på dialog

Som et led i forsøget på dialog med aktivisterne, foranstaltede Naturstyrelsen onsdag en besigtigelse af plantagen ved projektleder Claus Rasmussen og klitplantør Henrik Schjødt Kristensen. Der blev især lagt vægt på at belyse de naturforbedringer, som er sammenkoblet med vindmølleprojektet.

Og omend aktivisterne godt kunne se det fornuftige i nogle af disse tiltag, stod dog stadig tilbage, at ingen kunne se det rimelige i, at den relevante naturpleje betinges af et krav om at opføre kæmpevindmøller i netop det område, hvor naturen skal tilgodeses. Dette punkt var dog ifølge mødets tilrettelæggere ikke til diskussion, og man nåede derfor ikke frem til nogen afklaring.

Politibetjente og spraglede aktivister øver sig i fredelig dialog.
   

Også mange thyboer benyttede anledningen til en god snak.
   

Tredje omgang

Tidligt torsdag morgen stillede politiet med 8-9 betjente, som skulle sikre, at træfældningsarbejdet kunne påbegyndes. Som en opfordring til dialog oplæste næstformanden for Landsforeningen for Bedre Miljø, Henrik Svanholm, et åbent brev til miljøministeren, hvori der redegøres for den juridisk uholdbare baggrund for det omstridte projekt. Herefter erklærede politimesteren dog uden at ryste på hånden, at arbejdet skulle i gang.

Maskinerne blev kørt ud gennem en alternativ åbning i indhegningen, men nåede dog kun ganske få meter ud i den omkringliggende kornmark, før aktivister og sympatisører stillede sig i vejen for deres videre kørsel. Politiet bar de forreste aktivister væk i god afstand fra maskinerne, men blev hurtigt kørt træt i forhold til antallet af tilstrømmende aktører. Efter knap ti minutter blev aktionen afblæst og under stor jubel blev maskinerne kørt tilbage i indhegningen.

De omstridte skovrydningsmaskiner står stadig stille - men hvor længe?
  

Aktivisterne er indstillet på, at Naturstyrelsen vil gøre endnu et forsøg, og at en endnu større politistyrke vil blive mobiliseret, for at få arbejdet hurtigst muligt i gang. Hvis det lykkes at få maskinerne kørt ud i arbejdsområdet, vil det dog fortsat være vanskeligt at sikre arbejdsgangen, idet aktivisterne er indstillet på at slå til, når som helst de øjner en mulighed for at gøre det.
  

Referencer

9/6 2011: Vindmøller vs. naturværdier. - Gejrfuglen.dk  

15/7 2011: Tilfredse demonstranter- Tv2nord.dk

18/7 2011: Endnu ingen træer fældet. - Tv2nord.dk 

18/7 2011: Skal naturen vige for klimaet? - Dr.dk

19/7 2011: Politiet advarer demonstranter. - Tv2nord.dk

20/7 2010: Politi skal sikre tidsplan. - Nyhederne.tv2.dk

21/7 2011: Åbent brev til miljøminister Karin Ellemann - Nationalttestcenter.dk

21/7 2011: Politiet på umulig opgave i Østerild. - Nyhederne.tv2.dk

21/7 2011: Skovmaskine stoppet af aktivister. - Nyhederne.tv2.dk

21/7 2011: Politiet har trukket sig tilbage. - Dr.dk

21/7 2011: Demonstranter vandt igen. - Tv2nord.dk

21/7 2011: Vindmøller, arbejdspladser og/eller natur i Østerild? - Danarige.dk

22/7 2911: Billeder og video fra "3-0". - Nationalttestcenter.dk

22/7 2011: Aktivister klar til ny konfrontation. - Dr.dk

Publiceret d. 18. juli 2011

Jørgen Terp Laursen
 

Kære rørhøge-venner -

Så er ynglesæsonen for rørhøg godt i gang og flere par har nu unger..

Rørhøg (Circus aeroginosus), han med redemateriale. Foto: Per G. Henriksen.
  

Jeg kortlægger i disse år rørhøgebestanden i Østjylland, og frem til medio august er det optimalt at registrere rørhøg, hvor ungefodringen finder sted. Hvis du har oplysninger om rørhøg i Østjylland, hører jeg meget gerne fra dig. Informationer, du evt. allerede har indtastet i DOF-basen, skal du ikke sende til mig, men derimod meget gerne supplerende oplysninger også gerne fra tidligere år.

De foregående år har antallet af ynglepar/territoriehævdende par været ret konstant i Østjylland. Når et projekt som nærværende forløber over en årrække, er det bl.a. med henblik på at kunne kortlægge hvilke fysiske faktorer, der har indvirkning på antallet af ynglepar. Det er vigtigt at bestandsudviklingen følges over en årrække, så vi opnår et solidt sammenligningsgrundlag.
  

Lad mig høre:

- hvis du har kendskab til ynglepar og evt. ungeproduktion.

- hvis du mener, at en ”gammel” rørhøge-lokalitet ikke har været beboet i år.

- hvis du har mistanke om, at et par har opgivet ynglecyklus pga. af for høj vandstand, færdsel, o.a.

- hvis du har gjort adfærdsmæssige iagttagelser - byttedyr, konkurrence med andre arter, forstyrrelsesforhold etc.

- hvis du kender personer, som måske kunne ligge inde med viden om rørhøg og som måske kunne have interesse i at deltage i projektet.
  

Kontakt forfatteren

Jørgen Terp Laursen
Tlf: 86 26 12 96
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Øgaard, L., 2010/2011: Krybdyrenes verden. - NHF, Nordisk Herpetologisk Forening 53 (6). Særnummer, 80 sider.

Philippe Provençal
 

Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift har udsendt et særnummer om krybdyr (klasse: Reptilia). Det er på  80 sider, så det nærmer sig bogformat. Arbejdet fremstår som en gennemgang, der tilstræber at give en opdateret generel fremstilling af krybdyrene. Efter et forord omtales krybdyrenes udviklingshistorie ret udførligt i indledningen. De fem nulevende hovedgrupper af krybdyr, dvs. skildpadder, næbhoveder (Tuatara), øgler, slanger og krokodiller, beskrives herefter i den nævnte rækkefølge. Dernæst er der et index, dog kun over de latinske navne, og til slut en litteraturliste.

Beskrivelserne er generelle forstået på den måde, at de enkelte arter ikke har særskilte artikler med artsnavet som overskrift, men omtales løbende i teksten. Øglerne og slangerne står ret udførligt omtalt, mens  beskrivelserne af skildpadderne og krokodillerne er noget kortere; skildpadder får 8 sider, øgler 26 sider, slanger 20 sider og krokodiller 5 sider. Arterne omtales i rækkefølge efter den seneste udvikling indenfor systematikken. Især de grupper, fx snogene i underfamilien Colubrinae og gekkogruppen (infraorden Gekkota), der omfatter mange fine terrariedyr, bliver ret udførligt omtalt.

Publikationens allerstørste værdi ligger i de mange fortrinlige farveillustrationer. Alle fotos er i farver og knivskarpe, og rigtig mange arter er illustreret, ikke mindst fordi der er seks sider i alt, tre hos øglerne og tre hos slangerne, der står som rene fototavler og benævnes bonusbilleder. Til disse fotos skal lægges udførlige diagrammer over krybdyrenes systematik og kendetegn; samt gode stregtegninger, fx til forklaring af slangernes fire hovedgrupper på grundlag af tandsæt, dvs. de aglyphe, opistoglyphe, proteroglyphe og solenoglyphe slanger.

Man kunne ønske, at der var blevet brugt et par sider mere på skildpadder og krokodiller. Ganske vist er disse ordener ret artsfattige i forhold til øgler og slanger, hvilket gør det naturligt at give dem mindre plads, men netop skildpadder og krokodiller har nogle berømte arter som galapagosskildpadden, læderskildpadden, havskildpadder og nilkrokodillen, der slet ikke egner sig som terrariedyr, men som har fascinerende træk og fortjener en lidt mere udførlig omtale end nogle få linjer. Fx læderskildpaddens dyk til over 1200 m dybde, som man først fik kendskab til, da man anvendte telemetri. En enkelt fejl har sneget sig ind blandt krokodillerne, idet sumpkrokodillen Crocodylus palustris omtales som en afrikansk art. Den findes faktisk kun i Asien!

Som konklusion vil jeg sige, at særnummeret gennemgående fremstår som en fin opdatering af krybdyrenes overordnede systematik og ajourføring af deres udviklingshistorie. De mange illustrationer gør læsningen til en fornøjelse. Hvis man vil skaffe sig et hurtigt overblik over, hvor ens terrariedyr kommer fra, eller hører til rent systematisk, er særnummeret et godt redskab.

Forsiderne på de anmeldte særnumre af NHF og Entomologisk Tidskrift.
 

Lindhe, A., T. Jeppsson & B. Ehnström, 2010: Longhorn beetles in Sweden - changes in distribution and abundance over the last two hundred years. - Entomologisk Tidskrift 131 (4). Særnummer, 278 sider.

Søren Tolsgaard
 

Sveriges Entomologiska Förening har udgivet en gennemgang af Sveriges træbukke (Cerambycidae) som et indbundet nummer af foreningens tidsskrift, godt hjulpet på vej af WWF og svenske skovdriftsvirksomheder, der har sponsoreret trykomkostningerne. Det er ikke ret længe siden, at Nationalnycklen gennemgik træbukkene, og nu kommer et uddybende supplement!

Arbejdet omfatter en traditionel gennemgang af de 118 træbukkearter, som hidtil er fundet på naturlige habitater i Sverige. For de hyppigere arter er der udbredelseskort for fire forskellige tidsperioder, en kompleks graf over indsamlingsniveauet siden 1910 samt en fænologisk oversigt, og for alle arter en habitustegning, beskrivelse af biologi, litteratur og forekomst - både i og udenfor Sverige. Disse nøgne fakta er i sig selv en guldgrube til forståelse af træbukkenes forekomst i hele Nordeuropa. 

Kapitler om skovdrift, dataanalyser og foreløbige konklusioner bidrager med uddybende aspekter. Ikke mindre end 44 arter er rødlistede, men forfatterne anfægter de gældende IUCN-kriterierers anvendelighed, både for træbukkene og for insekter i almindelighed. Det tiårige interval, som kriterierne er baseret på, er længe om at reagere på en fremgang, som flere arter har fremvist i de senere år, måske især som følge af den globale opvarmning, idet der typisk er tale om arter, som ekspanderer fra sydøst. Omvendt skønner forfatterne kriterierne for kortsigtede til at reagere på en langsom tilbagegang, hvor forekomsten bliver gradvis fragmenteret, det gælder især nogle af de boreale arter knyttet til gammel skov, som er blevet meget sjældnere eller er forsvundet i løbet af en meget langstrakt periode.

Sponsoreringen kunne friste til at tro, at trusselbeskrivelsen nedtones, men det synes ikke at være tilfældet. Der advares i klare toner mod ensretningen i skovbruget, hvor især hurtigtvoksende energiafgrøder, som høstes i en ung alder og gerne rub og stub, idet selv stubbe og rødder i stigende grad finder anvendelse, tegner et skræmmebillede. Forfatterne runder af med konkrete forslag til forbedring af levevilkårene; det har stor betydning at efterlade både fældet og vindfældet materiale; det kan gavne meget at skabe soleksponeret rum omkring aldrende træer, hvis døde grene ikke bør fjernes; også brændte vedmasser har betydning for højt specialiserede arter. Differentierede hensyn foreslås implementeret på lokalt niveau med udgangspunkt i områdets særlige flora og fauna.

Arbejdet fremhæver på den måde betydningen af to århundreders kontinuert opmærksomhed (57.000 registreringer udført af 1.400 indsamlere), analysen finjusterer de fundne tendenser, man opererer bl.a med de enkelte arters "charisma", dvs. deres skiftende status som samlingsobjekter, hvilket giver de fremsatte konklusioner vægt.

At værket er skrevet på engelsk vil lette dets anvendelse udenfor Skandinavien, og svenskerne har hermed endnu engang markeret, at de sætter en meget høj standard for faunistiske undersøgelser med henblik på beskyttelse af naturværdierne.

Publiceret d. 17. juni 2011
 

Enhedslisten har netop fremsat et udspil, som angriber den ensidige fokusering på økonomisk vækst:

"For to år siden talte alle om klima. Men det er, som om det er glemt i diskussionen om de økonomiske 2020-planer. Både regeringen, S og SF opererer med høj økonomisk vækst fremover. Men det er svært at se, hvordan det kan ske uden en voldsom belastning af miljø og mennesker. Det bekymrer os. En ny regering er nødt til at integrere hensynet til bæredygtighed i den økonomiske politik.

Konklusionen i den engelske kommissionsrapport Prosperity without growth? the transition to a sustainable economy var, at uendelig økonomisk vækst ikke kun er økologisk ubæredygtig, men også i stigende grad økonomisk ustabil. Desuden pegede den på, at rigdom ikke kun er økonomisk, og at økonomisk vækst og forbrugerisme ikke nødvendigvis gør os mere glade og frie.

Det er vanskeligt, men ikke umuligt, at skabe en bæredygtig fremtid. Det kan lykkes ved at spille på alle tangenter ikke kun de økonomiske og teknologiske."
  

Opdatering d. 25. juni 2011

Mogens Lykketoft stiller nu også spørgsmålstegn ved økonomernes forbrugs- og vækstteorier:

"Væksten kan ikke forenes med begrænsede naturressourcer og klima-udfordringerne. Økonomer og politikere er tvunget til at komme med andre bud på samfundsudviklingen. Bud der ikke baserer sig på, at alting bliver ved med at stige.

Er det fornuftigt at prøve at inspirere til en løsning af vores økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer ved at appellere til den menneskelige grådighed og tro, at det eneste der kan inspirere folk til at gøre noget fornuftigt, det er, at vi sænker skatten ellers gider folk ikke arbejde?" - spørger Mogens Lykketoft.

Han mener, at vi i højere grad skal erkende, at noget af det vi skal leve af i fremtiden er, at vi uddanner os bedre, og at vi sørger for at passe ordentligt på vores børn i stedet for at tro, at vi løser noget ved en uhæmmet vækst i det private forbrug. Vi bliver nødt til alle sammen - i Kina, i Danmark, i Vesten - at indstille os på, at der er nogle konsekvenser her, som vi ikke bare kan overlade til markedet at løse. Det handler om at formulere en strategi, hvor der som alternativ til fortsat materiel vækst skabes mulighed for vækst i livskvalitet i kombination med økonomisering med ressourcerne.
 

Referencer

Aaen, F. & P. Clausen, 2011: Enhedslisten vil gøre op med vækstdogmet. - Information.dk

Nielsen, J. S., 2011: Den kendte vækst er ikke mulig på lang sigt. - Information.dk

P1 Formiddag, 23/6 2011: Væksten har en grænse. - Dr.dk

Sustainable Development Commision, 2009: Prosperity without growth? - The transition to a sustainable economy. - Sd-commission.org.uk

Publiceret d. 9. juni 2011; senest opdateret d. 18. juli
  

Miljøminister Karen Ellemann vil påbegynde vindmølletestcenteret i Østerild Plantage ved at fælde 260 ha skov, selvom Danmarks Naturfredningsforening har indberettet sagen for EU-kommissionen under henvisning til, at projektet griber forstyrrende ind i nogle af Danmarks største, beskyttede naturområder.

”Forestil dig en planlægningskommission, der skal tage stilling til en anmodning om at tillade [et projekt] i et givent naturområde. Den offentlige værdi for de skove og enge, som vil blive ødelagt ved gennemførelse af projektet, prissættes til 10 millioner kr. om året, mens indtægterne ved at [gennemføre projektet] anslås at være 100 millioner kr. om året. [Projektets advokat], som forelægger kommissionen sådanne tal, har en skudsikker sag, for alle offentlige indsigelser er allerede blevet fejet af bordet ved selve prissætningsøvelsen. Der er ikke mere at diskutere.” (Monbiot, 2011)

Skal kæmpevindmøller placeres på bekostning af beskyttede naturområder?
  

Protestmøde i Østerild Klitplantage, d. 15. juli 2011

Flere hundrede mennesker demonstrerede d. 15. juli ved Østerild mod det planlagte vindmøllecenter og mod beslutningen om at påbegynde fældningen af 260 ha fredsskov på trods af, at Danmarks Naturfredningsforening har fremsendt en klagesag til EU-Kommisionen.  

"Byggeriet er endnu et skammeligt monument over, at naturen stadig skal vige, også selvom den i det konkrete område er beskyttet. Hver gang vi anlægger motorveje eller industrianlæg i beskyttet natur, så fjernes endnu en lille del af vores stadigt mere sparsomme fælles ressourcer, og det er både tankeløst og unødvendig dyrt." (Poul Hald-Mortensen; Danmarks Natur-fredningsforening, 14/7 2011). 

Træfældningen indstillet, d. 16. juli 2011

Naturstyrelsen har kørt maskinerne tilbage i garagerne, idet man ikke ønsker en konfrontation med de aktionerende demonstranter i området. "Nu ser vi tiden an og går i gang med vores opgave på et senere tidspunkt", siger skovrider Ditte Svendsen ifølge Ritzau (16/7 2011).  

Mandag morgen, d. 18. juli 2011

Trods miljøministrer Karen Ellemans insisteren på, at arbejdet ikke må forsinkes, forhindrede aktivister mandag morgen endnu engang Naturstyrelsen i at på-begynde træfældningen.  
  

Referencer

Danmarks Naturfredningsforening, 2010: Mega-vindmøller placeres i Østerild. - Dn.dk

- 14/7 2011: Stort dansk naturområde ødelægges nu af vindmøller. - Dn.dk 

Larsen, R. E., 18/7 2011: Topmålet af magtfuldkommenhed at jævne skov i Østerild. - Politiken.dk

Monbiot, G., 2011: Kærligheden falder hastigt i værdi. - Information.dk

Nielsen, R., 2011: Miljøministeren fastholder Østerildplan. - Dr.dk

Ritzau, 15/7 2011: Protest mod vindmøller samlede flere hundrede. - Dr.dk

- 16/7 2011: Aktivister stopper træfældning i Østerild. - Information.dk 

- 18/7 2011: Aktivister stopper igen skovarbejdere. - Information.dk

Publiceret d. 5. juni 2011
  

Miljøministeriet oplyser, at skal der bruges 31 millioner kr. fra EU på et sikre nyt vand til Lille Vildmose. Flere søer, færre grøfter og hævning af vandstanden er nogle af de tiltag, som skal give nyt vand til mosen.

"Det er ikke mindst mangel på vand, der i dag truer de spagnum-mosser, høj-mosen består af. Hermed er der risiko for at denne særprægede naturtype forsvinder og dermed også levestedet for sjældne sommerfugle, traner og kongeørn."

En komité fra EU's Life program har netop indstillet Danmarks ansøgning til projektet, og alt tyder på, at Miljøministeriet, Aage V. Jensen Naturfond, Lille Vildmose Naturfond og Aalborg Kommune om kort tid vil få endeligt tilsagn om 31 millioner kroner til genopretning af højmosen. Vandstanden skal hæves på 760 ha, hvoraf 200 ha bliver til søer. Næsten 100 grøfter lukkes, 7½ km af mose-kanten bliver beskyttet mod dræning af vand, og så sættes der krondyr ud i et hegnet område på 2000 ha.

"Alle har sukket efter en samlet løsning for Lille Vildmose, og nu er den her. Nu kan vi heldigvis sikre højmosen og de sjældne dyrearter, som lever her til glæde for biodiversiteten", siger miljøminister Karen Ellemann.

Referencer

Miljøministeriet: 31 EU-millioner sikrer Danmarks største højmose.

Publiceret d. 28. maj 2011; opdateret d. 15. juni

Årgangene siden 1998 foreligger som hidtil i et søgbart PDF-format, mens de tidligere årgange er scannet ind som grafiske PDF-filer, hvor teksten desværre ikke er søgbar. Man kan dog stadigvæk orientere sig i Gejrfuglens forskellige artikelindeks, og de nye links til PDF-filerne omfatter herudover indholds-fortegnelser for de enkelte numre. De allertidligste (stencilerede) årgange fra 1960'erne - samt de seneste tre numre - er endnu ikke færdigbehandlet, men vil snart blive tilføjet.

Opdatering d. 15. juni 2011: De seneste tre numre (2009-2, 2010-1, 2010-2) er nu tilføjet takket være en indsats fra tidligere redaktør Per G. Henriksen.

Opdatering d. 8. juli 2011: De tidligste årgange (1965-1969) er nu tilføjet, idet Jørgen Terp Laursen har stillet de tidligste numre til rådighed. De første fire årgange er i A4-format, i stencileret tryk af meget varierende kvalitet; årgang 1966 omfatter kun ét nummer, i øvrigt er der 3-4 numre om året. I 1969 overgik Gejrfuglen til offset-tryk i A5 format, som er opretholdt siden da.

Publiceret d. 21. marts 2011

Søren Tolsgaard (red.)

22 medlemmer var mødt op til ØBF's generalforsamling på Sølyst. Jørgen Terp Laursen blev valgt som dirigent. Han konstaterede at generalforsamlingen var i overensstemmelse med foreningens love og gav herefter ordet til den afgående formand, Lars Skipper.
  

Formandens beretning: Status

Endnu et år er gået, siden jeg sidst stod med formandens beretning mellem hænderne.

Meget er sket siden sidst, men hvad der egentlig er sket er ikke nemt at blive klog på. Det forløbne år har været præget af vægelsind, skiftende udmeldinger m.v. Selv i dagene op til generalforsamlingen har meget været uvist. Hvad der kommer til at ske, såvel på den korte som den lange bane er heller ikke nemt at gennemskue.

Som nævnt i formandsberetningen for tre år siden, var vi i den daværende bestyrelse uhyre tæt på at foreslå at lukke og slukke foreningen - og følte alle en lettelse ved tanken. Vha. nogle sidste krampetrækninger lykkedes det dog at få samlet en ny bestyrelse. Og selv om det til tider har været hårdt, kunne vi fortsat præsentere medlemmerne for et afvekslende udvalg af arrangementer og artikler og det har klart været det hele værd.