Temadag d. 21. marts 2015 på Naturhistorisk Museum Aarhus
Finn Borchsenius: Nye teknologier giver nye vinkler på artsbegrebet
Gennem de sidste årtier er mængden af information om dyrs og planters arveanlæg i form af DNA-sekvenser og andre molekylære markører steget voldsomt. Samtidig har vi set en udvikling, hvor molekylære studier er blevet anvendt på stadigt lavere taxonomisk niveau, fra familier til arter eller populationer. Mange havde håbet, at de nye teknikker ville hjælpe med at afklare artsbegrebet og afgøre den gamle "splitter-lumper" strid. Nye data har ganske rigtigt givet helt ny indsigt i arternes natur - men billedet er langtfra blevet simplere af den grund. I en tid hvor nye arter med stigende hast dukker op i vores lille land pga. vi menneskers mangeartede aktiviteter, og "environmental DNA" analyser truer med at gøre feltbiologer helt overflødige, kan det være nyttigt at give artsbegrebet et serviceeftersyn. Holder det over-hovedet som tælleenhed? Og hvordan holder vi styr på al den ekstra information, som DNA-analyserne forsyner os med?
Bent Odgaard: Nye arter - i dyb tid
Vi er som mennesker fanget i en osteklokke af en tidslomme, hvor vi nemt luller os ind i bevidstheden om, at noget i vores tid er mere betydningsfuldt eller helt anderledes end før. Det er det måske, men også kun måske! Indvandringsbølger af nye arter er i alt fald ikke usædvanlige, når vi betragter udviklingen på lang tidsskala. Forsøger vi at lege med tanken om, at arters fortidige ekspansioner skete i nutiden, ville vi uden tvivl se nogle af dem som veritable katastrofer. I det lys ville bøgen fx være den mest succesrige invasive art, vi kender. Og vi ville være dybt skeptiske over, at tvepibet lobelie invaderede vore nærings-fattige søer. Nu er den i stedet et ikon for samme søtype. Så vi kan spørge os selv, om nye arter er OK, bare de kom for længe nok siden - også med menneskets hjælp? Og er nye arter i dag OK, bare fordi de har været her før - med eller uden menneskets hjælp?
Tvepibet Lobelia spredte sig invasivt i danske næringsfatige søer for ca. 4.000 år siden.
Signe Normand: Nye plantearter i Danmark - nu og i fremtiden
Et ændret klima giver nye plantearter mulighed for at vokse i Danmark. Hvilke arter er for nylig indvandret til Danmark? Hvor kommer de fra? Kan deres ankomst forklares med et varmere klima? Og hvilke arter kan vi forvente kommer i fremtiden? Vi tager et europæisk perspektiv og ser på hvilke plantearter, der spreder sig i vores sydligere nabolande, samt diskuterer hvilke nye plantearter, der har mulighed for at gro i Danmark under varmere klimaforhold.
Tobias Frøslev: Nye svampearter i Danmark
Svampe er en af de artsrigeste organismegrupper, og der findes hvert år nye svampearter for Danmark. Her tager vi et kig på, hvordan de seneste års svampe-kortlægninger under Danmarks Svampeatlas og det nye biodiversitets-projekt Biowide, samt anvendelse af DNA teknologier, har fundet nye svampe for landet.
Peter Wind: Nytilkomne karplanter i Danmark
I 2000 opgjorde jeg antallet af naturligt hjemmehørende karplantearter til 1.007. De seneste 15 år har vist, at dette antal er langt fra er konstant. Der findes til stadighed nye arter i Danmark, der må anses for at være kommet af sig selv. Jeg vil præsentere nogle af de nye arter og om omstændighederne for, at de er blevet erkendt fra Danmark samt give bud på deres mulige spredningsveje til Danmark, ligesom deres aktuelle udbredelse og status i Danmarks nabolande vil blive inddraget. Jeg vil også give eksempler på markante arter, som har været anset for forsvundet fra landet, men er registreret igen, og arter, der er dukket op i andre landsdele end dem, de hidtil har været kendt fra.
Kent Olsen: Nye insekter i Danmark siden ca. år 2000
Hvert år dokumenteres nye insekter i Danmark. For hovedparten synes ankomsten utvetydigt at hænge sammen med et generelt mildere klima, og de kan derfor karakteriseres som klimabårne arter. Flere har været ventet som følge af forekomst i vores nabolande, men de inkluderer også meget overraskende fund, som enten skyldes spredning over meget store afstande, utilsigtet ind-førelse eller introduktion. Hovedparten af de klimabårne arter betragtes som generalister, der ikke stiller specielt høje krav til levestedet - i modsætning til specialister, der udgør en anden gruppe af nye arter. Disse omhandler bl.a. arter med relikte bestande, der har været overset og derfor ikke registreret. En tredje gruppe er de arter, vi simpelthen ikke har været opmærksomme på, til trods for de nemt lader sig bestemme, og som har levet omkring os længe, før de for første gang er blevet registreret, mens en fjerde gruppe omhandler såkaldte kryptiske arter, der ligeledes har været overset, men som er vanskelige at adskille ved morfologiske træk. De kan i stedet alene bestemmes vha. molekylær teknik eller lyd.
Registrering af arter, der ikke tidligere har været kendt fra Danmark, synes stigende. Det hænger bl.a. sammen med, at flere projekter aktuelt har registrering af biodiversitet i fokus, men også øget opmærksomhed på dansk naturhistorie, samt at vidensdeling er blevet nemmere ved brugen af sociale medier og hjemmesider. Mange nye arter er således blevet efterbestemt ud fra billeder offentliggjort på sociale medier og online fora. Under præsentationen gives en generel introduktion til de mønstre, vi ser over tid, og der gives en række eksempler på nye arter under de forskellige fundkategorier.
Tom Nygaard Kristensen: Nye sommerfuglearter
Der redegøres for de nye dagsommerfuglearter for den danske fauna siden årtusindskiftet, herunder nyetablerede, ynglende, tidligere sjældne strejfere, samt lidt om årsagssammenhængen mht. deres optræden.
Alice iagttager en nyindvandret dagsommerfugleart på Falsterdiget.
Henrik Carl: Nye fisk i Danmark siden årtusindskiftet
Med Fiskeatlasset, som har eksisteret siden 2006, har Danmark fået et helt nyt redskab til at overvåge ændringer i fiskefaunaen. Undersøgelserne viser, at udviklingen går lynhurtigt. I ferskvand sker de fleste ændringer, fordi fremmede arter i et stigende tempo udsættes/undslipper i vores natur. I havet følger udbredelsen bl.a. klimaet, og også her spiller mennesket en afgørende rolle. Ikke mindst har vi ansvaret for tilstedeværelsen af den sortmundede kutling - en art fra Sortehavet, der spreder sig ukontrollabelt i både salt- og ferskvand. Atlasundersøgelsen har også vist, at en del arter, der tidligere har været regnet som danske, slet ikke er fanget her alligevel.
Thorkild Lund: Nye fuglearter i Lille Vildmose
Lille Vildmose omfatter her et naturområde fredet iht. naturbeskyttelsesloven og Natura 2000. Desuden udnævnt til Ramsar område og genstand for et LIFE projekt ang. genopretning af tabt natur. I nord og syd finder vi gamle, uforstyrrede naturskove og den store, relativt uberørte Tofte Mose, den største højmose i det nordvesteuropæiske lavland. Hertil kommer et stort område, der siden 1930'erne har været genstand for en gennemgribende, såkaldt kultivering, der stort set har udslettet, hvad der var engang. Så sent som i 2004 lå 1200 ha hen som et stort, mørkebrunt gravefelt, ganske tømt for alt naturindhold.
I løbet af 10 år har naturens iboende dynamik og vandstandsreguleringer forvandlet dette område til ukendelighed med en overvældende rigdom af arter, ikke mindst fugle. Vi har således på den ene side naturskove med en for Danmark enestående kontinuitet af flora og fauna, og på den anden side et ganske nyt landskab parat til at tage imod de organismer, der måtte indfinde sig. Således udgør mosen et fremragende referenceområde til det, som er dagens hovedtema, "De nye arter i Danmark".
I Lille Vildmose har der indfundet sig mange nye arter, der er dog også forvundet nogle. Blandt fuglene kan nogle formodentlig henføres til klima-ændringer, såsom sydlig blåhals, stylteløber, lærkefalk, pirol, m.fl. Nogle arter har her fundet en høj grad af uforstyrrethed, såsom kongeørn og havørn. Men især er det fremkomsten af en natur som resultat af den såkaldte naturgenopretning, som har givet rum til vadefugle, ænder, gæs, rørdrum og trane - og for at være mere præsis: en kombination af de nævnte parametre.
Ligesom i andre fuglebeskyttelsesområder, er der udpeget en række arter, som er særligt hensynskrævende, bl.a. nogle arter, som nu er forsvundet og næppe vil indfinde sig igen, såsom sort stork, blå kærhøg og tinksmed. En ny, oplagt kandidat som plettet rørvagtel skal stå på venteliste nogle år, inden den kan blive indlemmet i det fine selskab. Vi forvalter således ud fra et noget konservativt natursyn, der ikke tager hensyn til den dynamik, der hersker i naturen, og som er så iøjnefaldende i Lille Vildmose. En debat herom mangler vi i dagens Danmark.
Morten D. D. Hansen: Nye fuglearter i Danmark
I betragtning af, at fugle flyver vidt omkring, og således ikke på samme måde som planter er begrænsede i deres spredning, er det bemærkelsesværdigt, hvor langsomt ændringer i den danske fuglefauna slår igennem. Sølvhejre og stylteløber er nye ynglefugle fra syd, men man skal ikke meget syd for grænsen, før flere kandidater står på spring. Morten DD tager den feltornitologiske og biologiske kikkert for øjnene og spejder efter hits.
Thomas Secher: Nye pattedyrarter
Pattedyrene hører med undtagelse af flagermusene og hvalerne ikke til de mest mobile arter, og alt andet lige kan man ikke forvente et stort antal nye arter. Men siden årtusindskiftet er der alligevel konstateret flere nye arter af pattedyr i Danmark. Nogle af disse har slået sig ned med ynglende bestande, andre er blot passeret forbi, bl.a. flere hvalarter. Desuden har nogle introducerede, ikke hjemmehørende pattedyrarter bredt sig meget. Af de naturligt hjemmehørende, rent terrestriske arter, dvs. arter, der tidligere har levet i Danmark eller er hjemmehørende i det nordeuropæiske lavland, er kun tilføjet et fåtal.
Mest opmærksomhed har ulven fået, siden dens forekomst i november 2012 blev dokumenteret ved hjælp af DNA-analyser. Desuden har vildsvinet været meget omtalt, da dets genindvandring er blevet bremset af en forordning som "fredløs" pga. landbrugets frygt for smitte af tamsvin med svinepest. Blandt de flyvende pattedyr, flagermusene, er der sket en regulær forøgelse af artsantallet, idet ikke blot tilfældige observationer af nye arter, men også ynglende bestande, er konstateret.
