Publiceret d. 6. dec. 2014
Søren Tolsgaard
De første dage i november var usædvanlig lune for årstiden med sydlig vind og op til 16,6˚C (DMI).
I det nordlige Aarhus fandt Egon Krogsgaard et eksemplar af kobbersmykket metalugle, som hos os er en meget sjælden migrant fra middehavsområdet. Den kan ikke overvintre i vores kølige klima, men idet arten anses for skadelig på mange afgrøder og er kendt for at etablere sig i væksthuse, er den nok værd at lægge mærke til. Den har endog spredt sig til Nordamerika, hvor den i de senere år bl.a. er rapporteret fra væksthuse i Canada.
Den er på størrelse med den langt mere almindelige migrantugle, gammauglen, og især karakteristisk ved de ret store, kobberskinnende felter, samt to hvide pletter på forvingerne, som dog - ret usædvanligt - på det nylig fundne eksemplar er smeltet sammen til én plet.
Kobbersmykket metalugle (Chrysodeixis chalcites), Aarhus N, 6. nov. 2014. Foto: E. Krogsgaard.
Også blandt vore mere velkendte sommerfugle findes arter, som migrerer over meget lange afstande. Bedst kendt er admiralen og tidselfuglen, som i foråret flyver højt mod nord fra deres vinterkvarterer i Sydeuropa og Nordafrika. At sensommer-generationen flyver mod syd er mindre kendt, og det er formentlig kun få migranter fra vore breddegrader, der har held med denne rejse. For tidselfuglen bliver vejret allerede i oktober for køligt til, at den kan klare sig hos os, mens admiralen er mere hårdfør og i lune perioder kan fortsætte sin sydgående flugt langt hen på efteråret.
Admiral (Vanessa atalanta), Aarhus C, 21. nov. 2014. Foto: S. Tolsgaard.
Der blev i år observeret mange trækkende admiraler i november, og får vi en mild vinter, vil der blandt de, som ikke nåede afsted, formentlig være nogle, som overlever vinteren og atter flyver i marts-april. Mens det tidligere blev anset for umuligt eller uhyre sjældent, at admiralen kunne overvintre hos os, sker det nu stadig hyppigere i takt med det mildere klima. Det er dog stadig så få admiraler, der overvintrer, at artens stærkt skiftende hyppighed fra år til år i langt højere grad er afhængig af, hvor stort et træk vi modtager sydfra.
Referencer
DMI, 2014: Danmark tangerede sin 3. varmeste november - www.dmi.dk
Krogsgaard, E. (2014): ID til ugle - www.fugleognatur.dk
Plantwise Knowledge Bank, [2014]: Golden twin-spot moth (Chrysodeixis chalcites) - www-plantwise.org
Schlütter, P., 2014: Overvintrende admiral! - www-fugleognatur.dk
Publiceret d. 1. juni 2014
Søren Tolsgaard
D. 27. maj kørte jeg til Norsminde Strand, hvor bølgerne var ved at falde til ro efter et par dage med ret kraftig blæst fra nordøst. Langs stranden lå nylig opskyllet tang, og da ugen tillige havde budt på lunt og solrigt vejr, undersøgte jeg opskylszonen, idet sværmende insekter ofte forulykker ude over havet - og efterfølgende skylles op på stranden.
Norsminde Strand N. f. havnen, 27. maj 2014; opskyllet tang t.h. i forgrunden.
Af og til kan man her finde talrige insekter, naturligvis især almindelige arter, som syvplettet mariehøne, ligesom der i reglen optræder en del løbebiller og bladbiller.
Endvidere finder man ofte en del tæger, især de mere robuste arter flyver ofte langt omkring; her fandt jeg især alm. løvtæge (Elasmostethus interstinctus), men også stor løvtæge (Acanthosoma haemorrhoidale), skovbredtæge (Troilus luridus), krogtæge (Podops inuncta) samt glat randtæge (Ceraleptus lividus); desuden en skorpiontæge (Nepa cinerea), hvilket indicerer, at også denne store og meget klodsede vandtæge kan sprede sig ved flyvning, ligesom stavtægen (Ranatra linearis), der ligeledes blev fundet i opskyl ved Norsminde Strand for nogle år siden (Tolsgaard, 2004).
1) Omophron limbatum. 2) Elaphrus uliginosus. 3) Agonum sexpunctatum. 4) Panageus cruxmajor. S. Tolsgaard leg. Norsminde Strand, 27. maj 2014.
Usædvanlige løbebiller
Udover de almindeligere insektarter kan man af og til i opskyllet gøre mere usædvanlige fund. Mest interessant i opskyllet på Norsminde Strand var nogle sjældnere løbebiller:
1) Kugleløber (Omophron limbatum) er hidtil kun fundet ganske få gange i Jylland og kan muligvis være fløjet over Kattegat, idet den er hyppigere på Øerne. Denne vandkalvelignende løber lever nedgravet på sandbund nær søer eller brakvand, så det kan ikke udelukkes, at fundet evt. stammer fra en lokal bestand.
2) Sortbenet øjenløber (Elaphrus uliginosus) er langt den sjældneste af vore tre øjenløbere. Den er lettest at identificere ved helt sorte ben, mens vore to andre arter i denne slægt har rødbrunlige skinneben. Den løber omkring på fugtig bund, ofte nær saltvand, og er meget sjælden i Danmark.
3) Sekspunktet kvikløber (Agonum sexpunctatum) er knap så sjælden, som de tre andre viste arter. Flere farvestrålende Agonum-arter er kendt for at flyve vidt omkring og bliver jævnligt fundet i opskyl, ofte sprællevende efter opholdet i saltvand. Især gulrandet kvikløber (A. marginatum) findes hyppigt i opskyl, mens broncekvikløber (A. gracilipes) er en sjældenhed, som jeg tidligere har fundet i 1 eks. ved Moesgård Strand.
4) Stor korsløber (Panageus cruxmajor) er en meget specielt udseende løber, der tilhører en slægt af overvejende afrikanske arter. Den lever på fugtig bund og anses for temmelig sjælden, jeg har dog flere gange fundet den i opskyl. 2 eks. blev fundet ved Norsminde Strand, og d. 30. maj fandt jeg yderligere 1 eks. i opskyl på Grenå Strand.
I de senere år er der endvidere flere gange fundet kornløbebille (Zabrus tenebrioides) i opskyl på strandene syd for Aarhus. Denne store og kluntede løbebille er en strejfer fra sydøst, som kun periodisk synes i stand til at etablere sig enkelte steder i Danmark. Det samme gælder for stor kamløber (Dolichus halensis), en endnu større løbebille, som jeg for nogle år siden fandt i 1 eks. ved Saksild Strand.
Opskylsfund kan således give væsentlige bidrag til vores viden om insekternes udbredelse. Når forholdene er dertil, særlig når en varm periode efterfølges af pålandsvind, er det således værd at undersøge opskylszonerne langs havet og større søer. Ligger opskyllet højt oppe på strandbredden, kan man længe finde indtørrede insekter deri, som endnu kan opblødes i alkohol og præpareres, det er faktisk muligt at grundlægge en meget omfattende insektsamling på sådanne indsamlinger. Insekter kan sværme i varmt vejr fra april til oktober - og som tillægsgevinst finder man af og til et stykke rav..
Referencer
Bangsholt, F., 1983: Sandspringernes og løbebillernes udbredelse og forekomst i Danmark ca. 1830-1981. - Dansk Faunistisk Bibliotek Bd. 4
Fugleognatur, [2014]: Løbebiller (Carabidae). - www.fugleognatur.dk
Hansen, V., 1968: Sandspringere og løbebiller. - Danmarks Fauna bd. 76
Tolsgaard, S., 2004: Nye fund af stavtæge Ranatra linearis (L.) og andre vand-tæger - Flora og Fauna 110: 11
|
Publiceret d. 15. marts 2014
Søren Tolsgaard (red.)
11 medlemmer var fremmødt til generalforsamlingen i BioX-lokalerne på Natur-historisk Museum.
Søren Brandt blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamligen var i overensstemmelse med foreningens love.
Formandens beretning
Søren Brandt fortalte om et godt år med fin aktivitet på hjemmesiden og mange gode foredrag, der flere gange fyldte vores mødested i BioX-lokalerne - og mange tak til Naturhistorisk Museum for denne mulighed. Det er lykkedes Jørgen Terp Laursen at få aftaler om foredrag i hus - stor tak til ham og de mange foredragsholdere.
Der er mange besøgende på vores hjemmeside, hvor der tit er et to-cifret antal online - tak for indsatsen til Søren Tolsgaard. Der er ca. 200 tilmeldt ØBF's mailservice, som løbende anvendes til at udsende orienteringer om foreningens aktiviteter. Bestyrelsen håber, at 2014 vil bringe endnu mere aktivitet i vores forening. Derfor opfordres alle til at komme med forslag til både ekskursioner og foredrag!
Kassererens beretning
Da vores bankforbindelse holder meget hårdt på vores konti, er det først for nylig lykkedes Søren Brandt at få adgang. Årets udgifter er derfor dækket ved at bestyrelsen har lagt ud - det skulle gerne være overstået nu. Foreningen har både aktier og penge på kistebunden, så der er foreløbig ingen grund til at opkræve kontingent.
Forslag fra medlemmerne
Fra Jørgen Terp Laursen forelå følgende forslag til regler for deltagelse i ØBF’s årlige fotokonkurrence:
1) Man kan kun deltage med digitale billeder.
2) Kun billeder taget i det år, konkurrencen afvikles, kan deltage. Det gælder også for billeder taget i udlandet.
3) Kun medlemmer kan deltage og maksimalt med tre billeder i hver kategori.
4) Kategorierne er: ”billeder med øjne”, ”billeder uden øjne” og ”sjove billeder”.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Søren Brandt, Philippe Provencal og Søren Tolsgaard blev alle genvalgt til bestyrelsen og fortsætter arbejdet sammen med Jørgen Terp Laursen, der ikke var på valg. ØBF mangler fortsat medlemmer i bestyrelsen og interesserede er velkomne til at kontakte os!
Eventuelt
Der var løs snak om forskellige emner.
Efter generalforsamlingen fortalte Jørgen Terp Laursen noget om langørede flagermus, interessante fugle på Aarhus Havn, ismågen i Hanstholm og andre naturindtryk fra årets løb.
Ismåge, Hanstholm Havn, 22. dec. 2013. Foto: J. T. Laursen.
- Og så blev det forår: Gjern, 9. marts 2014. Foto: S. Tolsgaard.
Publiceret d. 5. marts 2014
Søren Tolsgaard
Øst for Ørsted (tidligere i Rougsø, nu i Norddjurs Kommune) ligger et lille skov-område, som på nyopsat skiltning fra HedeDanmark betegnes Ørsted Plantage. På GI's kort betegnes lokaliteten blot som "Bakkerne", og også betegnelsen Ørsted Bakker anvendes. Området hæver sig nemlig som et langstrakt bakkedrag N f. Ørsted Kær, som er det enorme engdrag, hvor den nu næsten inddæmmede Grund Fjord tidligere strakte sig ud til Kattegat, idet Rougsø dengang var en stor ø beliggende i Gudenåens delta.
Nordøstlige del af hedeområdet i Ørsted Bakker m. intermistisk mountainbike-sti, 26. febr. 2014. Foto: S. Tolsgaard.
Ørsted Bakker er for størstedelens vedkommende beplantet, især med nåletræer, men også med til dels selvsåede løvtræer, hvor vel især eg og birk tidligere har været fremherskende. Omtrent usynligt udefra befinder der sig dog umiddelbart bag det sydlige skovbryn et ret velbevaret hedeområde på ca. 100 x 300 m, som pga. sin sydvendte beliggenhed er lunt og soleksponeret.
Da jeg først stiftede bekendtskab med Ørsted Bakker midt i 1980'erne, var der herudover flere af områdets stier, som endnu bar præg af den tidligere mere udbredte hedevegetation, idet de var omkranset af hedelyng, tyttebær, gråris, revling og flere steder opret kobjælde. År for år gror området dog tættere og mørkere, nu er der højest nogle enkelte kobjælder tilbage, og også de øvrige hedeplanter er stærkt på retur.
Det bevarede hedeområde, som endnu omkring årtusindskiftet havde store åbne flader, hvor kun lav og sandskæg kunne finde næring, mens resten var bevokset med ydmyge dværgbuske, er ligeledes gradvis groet til i de senere år. Særlig den vestlige del, hvor vestenvinden år for år hvirvler stadig flere henfaldende blade ud over heden, er nu næsten tilgroet med græsser og gyvel. Den østlige del syner endnu relativt velbevaret, men det er formentlig kun et spørgsmål om ganske få år, før hedevegetationen også må vige her.
Hertil kommer, at der i skoven udenom hedeområdet nu er blevet anlagt et tæt netværk af mountainbike-stier. Hvor man tidligere kun sjældent mødte andre end højest en hundelufter i dette afsides naturområde, vrimler det nu med prustende ryttere på stålgangere. Og selv om de anlagte mountainbike-ruter går - meget tæt - udenom hedeområdet, så vælger en del af rytterne selvfølgelig af lægge kørslen omkring hedens udfordrende sandstier og -skråninger. Resultatet er naturligvis forstyrrelser af vegetationen og dyrelivet, som omfatter gravende hvepse, edderkopper, biller og andre stærkt specialiserede arter, der nok til en vis grad trives med, at terrænet forstyrres og dermed holdes fri for vegetation, men på den anden side går til grunde, hvis forstyrrelsen bliver for hyppig og omfattende.
Klitplasterbille (Apalus bimaculaus) meget tidligt fremme i Ørsted Bakker, 26. febr. 2014. Foto: S. Tolsgaard.
Som mht. omtrent alle vore mindre hedeområder savnes en overordnet strategi for, hvorledes biotopen og biodiversiteten kan bevares. Tilgroningen får lov til at gå sin gang og accelereres mange steder tillige betydeligt af, at der plantes juletræer - et naturområde er jo intet "værd", mens juletræerne kan omsættes i kontanter. Ligeledes vinder den rekreative anvendelse af disse områder indpas, i øjeblikket især i form af mountain-biking, der er det store hit blandt trend-sættere, som ønsker at fremme "naturinteressen".
En naturforvaltning, der for alvor vil tage hensyn til de truede naturtyper, som vore heder i allerhøjeste grad må siges at være, må bremse de truende faktorer og i stedet implementere nogle tiltag, som styrker disse naturtypers status. For Ørsted Bakkers vedkommende er en afskovning af zoner udenom hedeområdet alfa og omega, ligesom det ville være en gave til naturen, hvis flere permanent afskovede lysninger i Bakkerne kunne medvirke til at øge livsbetingelserne for den tilbageværende hedeflora og -fauna.
Naturforstyrrende aktiviteter bør henvises til områder, hvor de ikke truer sårbare naturtyper. Desværre er der dog ikke megen offentlig bevågenhed omkring den her beskrevne problematik. Der er langt mere politisk vinding i terrænsport og juletræer end i natur, så derfor kommer naturen formentlig til at trække det korte strå i utallige konkrete sammenhænge, og vi vil fortsat se uerstattelige gamle naturområder blive definitivt spoleret.
Så skynd dig kom, hvis du vil opleve lyngheden i Ørsted Bakker, om føje år vil den være en saga blot, mens en skilteskov stolt vil forkynde, at lokale politikere har beriget lokalsamfundet med en mountainbike-rute.
Referencer
Fugleognatur, [2014]: Ørsted Bakker. - www.fugleognatur.dk
Lokalavisen Norddjurs, 6/10 2012: Fotogalleri: Liv i Bakkerne i Ørsted er indviet. - norddjurs.lokalavisen.dk
ØrstedS.net, [2013]: Mountain Bike bane ser nu dagens lys i Bakkerne ved Ørsted. - www.oersteds.net
|
