Gejrfuglen

Temadag d. 15. marts 2014 på Naturhistorisk Museum Aarhus

Jens Mogens Olesen: Biologiske interaktioner

Biodiversitet omhandler ikke blot arter, men også deres indbyrdes interaktioner. Arterne og deres interaktioner i et område danner økologisk netværk. Jeg vil give en oversigt og en masse eksempler på økologiske netværk: plante-planteæder netværk, byttedyr-rovdyr netværk, vært-snylter netværk, bestøvnings- og frøspredningsnetværk etc. Jeg vil desuden vise, hvordan man i dag forsøger at kombinere de forskellige netværk til større netværk, netværk af netværk eller supernetværk. Endelig vil jeg omtale, hvad der gør netværk stabile og sårbare over for forstyrrelser udefra.
Økologisk netværksanalyse er et vigtigt værktøj for naturbevaringsbiologien. Her må man for at opretholde de økologiske funktioner ikke blot fokusere på arter, men også på bevaring af deres indbyrdes interaktioner. Tilsvarende, hvis et område skal restaureres økologisk, må man ikke blot forsøge at genintroducere forsvundne arter, men også deres interaktioner.

Jørgen Misser: Truende skovkatastrofer

Med udgangspunkt i ”krig og fred i naturen” og ”modspil og samspil mellem dyr, planter og svampe” er det oplagt at der også kan udvikles katastrofer. Hvad er en katastrofe? Som mennesker har vi forskellige interesser i naturen og dermed også forskellige synsvinkler og meninger om hvad en katastrofe er. Jeg vil i indlægget give mit bud på, hvad en skovkatastrofe er, og hvordan og hvorfor den opstår. Dernæst gives et par eksempler på, hvad jeg opfatter som skovkatastrofer og et bud på, hvad vi kan gøre ved dem, hvis vi vælger at gøre noget, eller hvorfor vi muligvis vælger ikke at gøre noget.
 

Henning Heide-Jørgensen: Kødædende planter

Kødædende planter er i stand til at lokke, fange, dræbe og fordøje dyr, fortrinsvis insekter, men dyr kan også udnytte kødædende planter som fødekilde, til beskyttelse eller opfostring af afkom, og enkelte dyr lever tilmed i symbiose med kødædende planter. Alle disse relationer mellem plante og dyr illustreres i foredraget med den amerikanske slægt Sarracenia, som på dansk ses under navne som fluetrompet eller trompetkande. De kandeformede Sarracenia-blade fanger insekter efter faldgrubeprincippet, hvorefter dyrene drukner i den enzymholdige kandevæske. Her giver de næring til både planten og til andre organismer, bl.a. myggelarver, der lever i væsken upåvirket af dens fordøjelsesenzymer. Kandens fotosyntese sørger samtidig for iltforsyning til disse modstandsdygtige organismer.
 

Rasmus Ejrnæs: Naturen trænger til tæsk - om misvækst, sygdomme og grov-ædere

Vores forestillinger om naturens tilstand er stærkt skævvredet af vores forestillinger om sundhed for mennesker. Således bekymrer det os mere, når træerne vælter i en storm eller svækkes af svampesygdomme, end det bekymrer os, der ikke længere er skovlysninger og gamle svækkede veterantræer med levesteder til skovenes svampe, biller og hulrugende fugle. Tilsvarende elsker vi de frodige græsmarker med glade økologiske køer på græs og de blomstrende æbletræer med honningbier, men lukker gerne øjnene for de 270 skrantende arter af vilde bier og den truede biodiversitet, der er knyttet til karrige og næringsfattige enge, overdrev og moser. Alderdom og svækkelse, misvækst og store grovædende dyr, som skader træerne og træder jorden op, er nødvendige for at skabe plads og levesteder til Danmarks truede arter. Så lad os invitere vildheden tilbage i den danske natur og byde velkommen til asketoptørre, elmebarkbiller, kysterosion, bæltekøretøjer, brande, vildkvæg, bisoner, vildsvin, elge, ulve og elefanter.
 

Bo Johansen: Flueblomstens bestøvningsforhold

Blandt orkideerne finder vi en af de mest mærkværdige måder, blomster kan bestøves på - pseudokopulation. Ved pseudokopulation opfatter et hanligt insekt orkideblomsten som en hun, der kan parres og ved parringsforsøget bestøves blomsten. Med udgangspunkt i vor hjemlige flueblomst (Ophrys insectifera) ser vi nærmere på fænomenet, og hvordan det kan være opstået. Derefter ser vi på bestøvning af de øvrige arter af Ophrys, før vi begiver os videre rundt i orkidefamilien for at undersøge om pseudokopulation skulle være opstået andre steder i denne store familie.
 

Uffe Terndrup: Planternes kemiske forsvar mod insekter. Insekters kemiske forsvar mod prædatorer

Det er velkendt at krydderurter har en karakteristisk lugt og smag, men botanikken vrimler med dufte og kemiske forbindelser. Disse bruges til attraktion af insekter eller forsvar mod angreb, som kan resultere i udryddelse eller blot gnavning af blade og stængler i forskellige grader. I mange tilfælde foretrækker insekter ligefrem giftige planter, selvom de sagtens kunne trives på ugiftige - konkurrencen er ikke så stor på giftige.
Mange insektlarver er tilpasset en planteslægt eller kun en enkelt art i slægten, som larven er monofag på. Hvis planten er giftig, bliver giften oftest overført til insektet og dermed bliver insektet også giftigt - især over for fugle. Mimicry er et kendt fænomen, hvor en ugiftig art ligner de giftige og dermed bliver beskyttet mod fugle. Enkelte insekter kan selv omdanne optaget næring til giftstof og bliver først som imagines giftige. Selvom et insekt er giftigt, er det ikke beskyttet mod alle farer, mange snyltehvepse og snyltefluer er tilpasset dette og opsøger giftige larver, i flere tilfælde er de endog knyttet til en specifik giftig art. Hvepse og edderkopper er ofte immune overfor giften og fodrer deres afkom med de giftige insekter og larver.
Flere giftige planter har symbiose eller symbolik med insekter, der dels bestøver dem, men også delvis fortærer dem, princippet noget for noget. Der er næsten ingen grænse for, hvor sammensat og kompleks naturen er, man skal blot fordybe sig, så åbnes der myriader af delvis nye, måske uopdagede ”ud-spekulerede” fænomener.

Frank Jensen: Undervandskrig

Under vandoverfladen er der altid krig. Hos fisk taler man ligefrem om rovfisk og fredfisk. Næsten alle fisk lever af at æde enten andre fisk eller insekter og invertebrater. Det har givet anledning til mange spændende forhold, f.eks. er det rovfiskene, der indirekte bestemmer, hvornår invertebraterne er aktive. Fredfisk er naturligt nok ikke begejstrede for at blive ædt af rovfisk, og de har i løbet af tiden udviklet mekanismer til at undgå det, som f.eks. "schreckstoff" og højryggethed. Men gedder har også lært kun at gå på toilettet, hvor ingen fredfisk kan lugte dem.

Jacob Hejlmann-Clausen: Aktuelle svampeangreb i skovtræer

Svampe og træer har en meget lang tradition for samliv. På og i rødderne findes mykorrhizasvampe, som udveksler vand og næringsstoffer med deres træpartnere og fungerer som en forlængelse af træets rodsystem. Andre svampe findes i stammer, grene, bark og blade, nogle som passive hvilestadier, andre i mere aktive stadier, de såkaldte endofytter. På træernes grønne dele findes parasitiske svampe, som udsuger deres vært for sukkerholdig plantesaft, mens andre svampe holder af at nedbryde træernes ved, mens de stadig lever. Hver enkelt træ er således vært for hundredevis af forskellige svampearter, og det er ingen overdrivelse at sige, at svampene er lige så vigtige for træerne, som bakteriene er for os. I de fleste tilfælde forløber samlivet mellem svampe og træer forholdsvis fredeligt i mange år. Meldug og rust kommer og går som en forbigående halsbetændelse, på rødderne sidder mykorrhizasvampene og hjælper med næringsoptagelsen, mens endofytter i blade og skud fungerer som et udvidet immunforsvar, der holder skadedyr og skadelige svampe på afstand. Men ind i mellem udvikler svampe sig til livstruende infektioner med rod-fordærver, tøndersvamp, elmesyge og asketoptørre som velkendte eksempler. I dette foredrag vil jeg se nærmere på de mekanismer, der ligger bag de aggressive svampeangreb - og på konsekvenserne for vores skove.

Jens H. Petersen: Svampenes samspil med omgivelserne

Svampe er ikke kun skadevoldere på træer. De er også forudsætningen for, at de fleste træer og andre planter kan leve et sundt og aktivt liv, ligesom de er de universelle skraldemænd i vore økosystemer. Gennem mykorrhiza-symbiose udvider svampene planternes rodnet og hjælper dermed planterne med at optage vand og mineraler. Til gengæld modtager svampene en betragtelig del af de sukkerstoffer, som planterne producerer gennem fotosyntesen. Efter planternes død udskiller svampemycelierne enzymer, der nedbryder de efterladte plantedele, så næringsstofferne igen kan blive tilgængelige i økosystemet. Hermed spiller svampene en helt afgørende rolle i både det åbne landskab og i vore skove.
 

Morten D. D. Hansen: Når de positive nyheder slås med de negative

De s….. store fugle! Det er fedt at være fuglekigger i disse år, i hvert fald hvis man godt kan lide traner, bramgæs, hav- og kongeørne, røde glenter og vandrefalke. Endelig er der nogle succeshistorier at fortælle ude i naturen. Men skinnet bedrager. For de arter, der går frem, er fugleverdenens svar på brændenælder og tidsler. De har brug for et frodigt landskab med masser af føde, og de stiller ingen særlige krav til levestedet ud over at blive ladt i fred og ro. Men spørger vi sortterner, engryler, brushøns, de hvide storke, hovedparten af vore dagsommerfugle, vedboende biller og overdrevenes orkidéer, er historien en helt anden. Der er en krig mellem generalister og specialister derude; generalisterne, som vi alle kender, har det godt. Specialisterne taber.

Thomas Secher: Ulv i Danmark – et psykologisk-sociologisk problem?

Ulven har været udryddet i Danmark i 200 år, men frygten for den er ikke glemt. Rødhætte, Store Stygge Ulv, ulven som satan på jorden og ulve jagende efter kaner har sat sig dybt i os. Vi har glemt at kunne leve sammen med den, hvilket befolkninger i sydligere og østligere lande kan. Denne afstandtagen har også en sociologisk-geografisk vinkel: bybefolkningen er ulven mere venlig stemt end landbefolkningen, sjællændere og jyder, biologer og jægere har ikke helt den samme opfattelse af ulvens berettigelse. Endelig giver en ulvebestand en række udfordringer i form af angreb på husdyr og kæledyr, hvilket myndighederne (Naturstyrelsen) skal håndtere.