Publiceret d. 18 okt. 2013
Søren Brandt
Vi er netop kommet hjem fra vores første besøg på Mallorca, og det har været en fantastisk oplevelse. Selv i anden uge af oktober lyser en frodig vegetation op i lyseblåt og lilla, farvet af vild rosmarin og trælyng.
Det er specielt kyststrækningerne, der har imponeret: Azurblåt og krystalklart vand, der slikker små sandstrande og stejle klipper. Flere svømmeture med snorkel gav følelsen af at befinde sig i et akvarium fyldt med fisk i alle størrelser og farver - ikke de rigtig farvestrålende fra koralrevene, men alligevel en flot oplevelse.
Lilla tidløs (Merendera filifolia) (tv) og skrueaks (Spiranthes spiralisi) (th). Mondragó, okt. 2013. Foto: S. Brandt.
Turens største naturoplevelse fik vi i en fyrreskov i naturparken Mondragó på øens sydspids, hvor en lilla tidløs (Merendera filifolia) lokkede os væk fra stien, og pludselig var vi omgivet af skrueaks (Spiranthes spiralisi) i fuldt flor - en orkidé, som vi en gang for længe siden forgæves har jagtet på Thurø, hvor arten blev fundet indtil 1979, mens den seneste kendte danske forekomst var på Bornholm i 1981.
Mallorca kan sagtens være med, både når det gælder skiltning med interessante dyr og planter og faciliteter til madpakke-turister. For at bevare den flotte natur gøres der mange andre steder en stor indsats for at genskabe den naturlige klitvegetation med små diskrete snorehegn og skiltning. Der gøres desuden en særlig indsats for at bekæmpe fyrre-processionsspinderen (Thaumetopoea pityocampa), som er en trussel mod øens naturlige fyrreskove.
Beskyttelse af et genskabt klitområde. Mondragó, okt. 2013. Foto: S. Brandt.
Vi boede i Alcudia, hvor der på bagsiden af hotellerne findes et stort natur-område, s'Albufera, som vi foretog en cykeltur igennem. Her kunne vi høre talrige fugle, så det er sikkert et fint sted for fuglefolket, hvad du kan høre mere om, når Søren Højager holder billedforedrag om Mallorca i ØBF d. 31. oktober.
Mallorca satser i den grad på cykelfolket, og igennem tre dage på cykel oplevede vi både skiltning og hensynsfulde bilister, der gjorde det til en god oplevelse. Da vi gerne ville se endnu mere, blev det også til to dage i bil. Der er rigtig mange turister på øen, men som så mange andre steder hænger de fleste fast i hotellernes "all-inclusive" forplejning. Drømmer du om sol og varme og flot natur er Mallorca et oplagt mål her i de første uger af oktober - blot tre timers flyvning fra Billund.
Referencer
Danmarks Orkideer, [2013]: Skrueaks. - www.dk-orkideer.dk
Wikipedia, [2013]: Pine processionary. - www.en.wikipedia.org
Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, Jakob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup
Philippe Provençal
Så åbnede Danmarks Akvariums afløser, akvariet Den Blå Planet!
Navnet synes lånt fra BBC's populære og meget dygtigt udførte naturserie om oceanernes og havenes dyreliv, som nu har godt ti år på bagen, hvilket kunne forlede én til at tro, at det nye akvarium ville satse på det spektakulære på bekostning af det faglige. Efter at have besøgt akvariet kan anmelderen dog melde, at nok spiller det spektakulære en rolle, men der er bestemt også taget hensyn til det faglige.
Den Blå Planets arkitektur er lidt ud over det sædvanlige. Foto: Adam Mørk.
Selve bygningen, som rummer akvariet, er udformet som en stjerneformet struktur, hvor hver af fem stjernearme repræsenterer et overordnet habitat. Fra billetsalget kommer man ind i en central hal, hvorfra man kan vælge mellem de forskellige afdelinger, og efter at have gennemset en sådan afdeling vender man mere eller mindre naturligt tilbage til den centrale hal.
Akvariet omfatter således fem overordnede afdelinger: 1) Marint varmt vand, 2) De store afrikanske søer, 3) Amazonas-området, 4) Koldt vand, 5) Evolution og tilpasninger. Desuden findes der søløvebassin, garderobe, toiletter, restaurant, auditorium og en terasse.
Den marine varmtvandsafdeling indeholder akvarier med koralrevsfisk, fisk fra Middelhavsområdet, specialakvarier med nålefisk, søheste og australske pjalte-fisk, hvoraf de sidstnævnte er et sjældent syn udenfor Australien, samt et kæmpemæssigt oceanakvarium med hajer, pilrokker, guitarfisk, koralbarser og andet storvildt. Dette akvarium indeholder en tunnel, hvorfra man kan se hajer og rokker både ovenfra og nedenfra. Heldigvis er væggene i tunnelen betydelig mindre buede end i hajbassinet i Kattegatcenteret i Grenå, så man i nogen grad undgår den forvrængning af proportioner, som dannes af kombinationen af buet glas og vand.
Dykkerperspektiv i tunnellen under det oceaniske akvarium. Foto: Per Fløng.
Herfra kan man fortsætte i en afdeling, hvor temaet er evolution og tilpasninger, eller man kan gå tilbage mod den centrale hal og herfra ind i en tværgående afdeling med store akvaterrarier, hvor temaet er de store afrikanske søer. Afdelingen om evolution indeholder specialakvarier, som et mangroveakvarium med skyttefisk og fireøjer, samt akvarier med lungefisk, bikirer og andre fisk, som udviser tilpasninger til livet på land. Endvidere ses her imponerende syd-amerikanske flodbredsakvarier samt et enkelt regnskovsterrarium med farvefrøer og anoler.
Denne afdeling fører direkte ud i en regulær sydamerikansk regnskov, som kan minde om anlægget i Randers Regnskov, idet der færdes fritflyvende fugle, men publikumspladsen er her centreret om fire store bassiner, som har regulære lavvandspartier, hvorfra man gennem overfladen kan se bl.a. pansermaller og ferskvandspilrokker, som befinder sig på det helt lave vand, mens man kan betragte de større fisk i den dybere del af bassinet gennem akvarieruder. Disse akvarier rummer piratfisk, arapaima, arowana og store maller, og ad en trappe kan man gå ned til en gang under publikumspladsen, hvorfra de fire store akvarier danner et flodbredspanorama. Vanddybden er 2½-3 m, så man har virkelig en følelse af, at man dykker i en af Amazonas floder. I den øvre, terrestriske del er der et specialterrarium med anakondaer, og sydamerikanske regnskovsfugle flyver frit. Denne øvre del har rimelig høj afstand til loftet, og der dannes således et regulært regnskovs-/flodbreds-miljø.
Fra Amazonas-afdelingen kan man fortsætte til en lille specialafdeling, kaldet grotten, som viser dyr, der lever i grotter, i mørke regnskovsbække (lygtefisk og neonfisk) eller er nataktive. Her finder man elektriske ål og mormyrider, som bruger elektriske felter til at orientere sig med og derfor er mindre afhængige af synet.
Tæt herved ligger en afdeling med tre store akvaterrarier, som indeholder fisk fra de store afrikanske søer, et for Victoria-søen, et for Tanganika-søen og et for Malawi-søen. Jeg betegner dem som akvaterrarier, idet de tillige rummer en landdel bestående af runde klipper, hvor afrikanske fugle flyver frit, og hvor jeg kunne se en enkelt klippegrævling. Det er selvfølgelig de store afrikanske søers endemiske ciklider, som har deres egen udstilling her. Akvariedelene er adskilte, så de forskellige søers fauna ikke blander sig, mens landdelen er fælles. Malawi-akvariet har også et par afrikanske dværgkrokodiller, hvilket dog må siges at være en fejlanbringelse rent geografisk, idet disse krokodiller er regnskovsdyr fra det vestlige Afrika!
Sidst følger afdelingen for koldt vand. Her finder man vore hjemlige fisk, både fra ferskvand og saltvand, samt et stort akvaterrarium, opbygget som et fuglefjeld, i hvilket torsk, sej og pighaj har selskab af lomvier, søpapegøjer og ederfugle. Et specialakvarium rummer en sprælsk sildestime og søtunger, som ligger på bunden eller suger sig fast på siderne. Et andet akvarium viser skrubber på varierende mørk eller lys bund og anskueliggør, hvorledes fladfisk skifter farve efter bunden, og endvidere er der akvarier, som viser danske strand- og søbredder.
Endelig er der et søløvebassin. Desuden garderobe, toiletter og en restaurant. Fra denne kan man komme ud på en terrasse med udsigt over Øresund og et kig ind til søløvebassinet.
Panorama-akvarierne er opbygget i meget stort format. Foto: Adam Mørk.
Ud fra den ovenstående beskrivelse vil forstås, at anlægget er stort. Nogle af akvarierne er inddelt på langs, idet de større fisk svømmer bag en ekstra glasvæg, så man får en fornemmelse af, at de svømmer i samme biotop, men altså afskæres fra at æde de mindre fisk i forgrunden. Det gælder fx Victoriasø-akvariet, idet de store og i denne sø udsatte nilaborrer helst ikke skal blande sig med de små endemiske ciklider og æde dem. Nilaborren er herostratisk berømt, fordi den i sin tid blev udsat i Victoriasøen for at fremme fiskeriet, som hidtil var kendetegnet ved et stort antal mindre ciklider uden større kommerciel værdi. Fiskeriet blomstrede, men nilaborrerne udryddede desværre også en del ende-miske og højt specialiserede arter (Pringle, 2005).
Alle fiskene i Den Blå Planet så ud til at trives godt. Der var ingen afblegede eksemplarer, hverken blandt koralrevsfiskene, Malawi-cikliderne eller de sarte tetra-arter fra Amazonas. Når det gælder den håndværksmæssige side af sagen, lever det nye akvarium således - så vidt jeg kunne se - op til de højeste standarder. Biotoperne efterligner de ægte miljøer i naturen rigtig godt, og på baggrund af, at anmelderen har dykket både i Danmark, Norge, Middelhavet og Rødehavet, kan jeg kun sige, at interiøret i høj grad så naturligt ud. Specielt det store oceanakvarium ligner et dyk i Rødehavet ved koralblokke på 5-6 m dybde, og fiskene har, efter hvad jeg kunne se, en særdeles naturlig adfærd.
Et sådant anlæg tiltrækker naturligvis et stort publikum, hvilket medfører, at det kan være vanskeligt at skaffe sig ro og plads til virkelig at kunne betragte ud-stillingerne pga. menneskemængden, ligesom skiltningen kan være svær at læse, om end der faktisk er udførlig information, både om de enkelte arter, og om den mere teoretiske del af biologien. En besøg kan således varmt anbefales, og helst på en hverdag udenfor sæsonen, hvis man har mulighed for det.
Fotos er vist med tilladelse fra Den Blå Planet.
Referencer
Pringle, R. M., 2005: The Nile Perch in Lake Victoria: Local responses and adaptations. - Africa 75 (4): 510-538. - www.jstor.org
www.denblaaplanet.dk
|
Publiceret d. 3. juni 2013; senest opdateret d. 23. aug. 2013
Søren Tolsgaard
Danmarks største nationalpark - meddeler skiltningen!
At betegnelsen forpligter til at beskytte naturen synes dog fortsat at være et vilkår, som må underordnes "udviklingen" - dvs. ønsket om at placere industri, arbejdspladser og økonomisk vækst, hvor det passer politikere og erhvervsfolk bedst.
En prekær sag er således under opsejling omkring Havneby på Rømø, foreløbig uden større offentlig opmærksomhed, hvilket man nok også helst vil undgå. Tysk industri, lokale lodsejere og politikere har således forhandlet en udvidelse af havnen på plads i forbindelse med opførelsen af en offshore vindmøllepark, med udsigt til et antal arbejdspladser og mulighed for yderligere vækst på havne-fronten, bl.a. gennem anvendelse af et privat ejet, men fredet naturområde nord for havnen.
Som det ofte tidligere er sket, gør Danmarks Naturfredningsforening indsigelser på naturens vegne, mens politikere med udgangspunkt i den allerede vedtagne aftale fastholder, at planen er gavnlig for lokalsamfundet, og at modstanden er udviklingsfjendsk naturromantik. Man viser sig endda villig til at forhandle de værste overgreb på naturfredningen ud af planen, idet man herefter forventer, at der også må gives køb den anden vej - noget for noget - for man kan jo ikke for alvor sætte sig op imod udsigten til økonomisk vinding!
DN er af den opfattelse, at et projekt af dette omfang bør placeres på Esbjerg Havn, hvor faciliteterne allerede findes, mens borgmesteren i Tønder Kommune, Laurids Rudebeck (V), finder en sådan opfattelse langt ude i hampen:
"Nu er det tydeligt for alle: Naturfredningsforeningen vil have stoppet al udvikling på Rømø til fordel for Esbjerg. Det er en ren krigserklæring mod Rømø Havn og en undergravning af de kræfter, der arbejder ihærdigt på at skabe vækst og arbejdspladser i Tønder Kommune", konstaterer borgmesteren, som nu vil have politikerne på Christiansborg ind i sagen.
"Vi har brug for arbejdspladser i Tønder Kommune, og mange gode kræfter yder en stor indsats for at skabe udvikling inden for grøn energi, bl.a. med biogas, landvindmøller og servicering af tyske havvindmølleparker. Denne ind-sats modarbejder DN åbenlyst. Derfor må vi nu have Folketinget og regeringen på banen og høre, hvad de vil med et område som Tønder Kommune. Skal vi have mulighed for at skabe udvikling, eller skal vi gøres til en ren naturpark, som nogle åbenbart ønsker", spørger Laurids Rudebeck.
Laurids Rudebeck peger også på, at DN's udspil kan være med til at forstærke den skepsis, der har været og fortsat findes i dele af lokalbefolkningen over for nationalparken og planerne om verdensnaturarv.
Strandskaden (Haematopus ostralegus), her i stråtækning på Mandø, 27. maj 2013, overtager i Vadehavet den rolle, som storken tidligere havde på fastlandet. Foto: Viktor Lyby Tolsgaard.
Alarmerende rapport om Vadehavet
Samtidig har DN netop publiceret en rapport, bl.a. udarbejdet af forskere ved DCE Aarhus Universitet (tidligere DMU, Danmarks Miljøundersøgelser), som viser, at der i de senere år er foregået en dramatisk reduktion af fuglebestanden i Vadehavet, bl.a. er antallet af ynglende viber og strandskader halveret siden 1996. Særlig landbruget bidrager til ynglefuglenes trængte situation, fx medførte en oppløjning af adskillige græsmarker på Mandø i 2012 en nedgang i bestanden af ynglende kobbersnepper fra 101 til 62 par.
"Stille og roligt, bid for bid, forsvinder der vigtige dele af værdifulde natur-områder. Det sker uden større opmærksomhed fra hverken politikere eller myndigheder, som har dækket sig ind under, at det er antallet af ræve, der er skyld i det hele" - udtaler seniorforsker Karsten Laursen fra DCE ved Aarhus Universitet, idet han sammenligner forholdene i Vadehavet med den gradvise reduktion af Brasiliens regnskove.
"Vi risikerer at forpasse en stor chance for at få tilført nye arbejdspladser. Det vil være meget beklageligt, for vi har brug for alle de arbejdspladser og al den udvikling, vi overhovedet kan få. Det tror jeg, alle kan være enige i. Også naturvennerne" - er derimod borgmesterens synspunkt.
Og man synes virkelig i Tønder Kommune at strække sig langt for at tækkes de pengestærke tyskere, både når det gælder opførelsen af industrielle anlæg, og når det gælder den stadig stigende og omsiggribende turisme. Trafikanter har fortsat yderst udstrakt frihed på Rømøs vesterhavskyst, og hvad de ikke har lov til, synes myndighederne at se gennem fingre med. Trods forbud synes det at være en udbredt trafik, at mobile homes overnatter på stranden, ligesom det er blevet en populær sport at leje en beachbuggy på Sild - hvor trafikken er langt strengere reguleret - og derpå tage færgen fra List til Havneby og give den fuld gas langs den "fredede" vestkyst på Rømø..
Terrængående beachbuggies, udlejet på Sild, drøner støjende igennem strand-engene langs Rømøs vesterhavskyst. Foto: Søren Tolsgaard.
Kunne man tilsvarende forestille sig, at turister på safari i Serengeti fik lov til at køre "ræs" blandt løver og antiloper? Næppe, men når det gælder vore hjemlige nationalparker, medfører udsigten til økonomisk gevinst desværre ofte, at miljø-hensyn må vige for de mere pekuniære hensyn: Man skulle jo nødig skræmme turisterne bort! Der skal formentlig flere alvorlige ulykker til, før myndighederne indser, at Rømøs strande bør friholdes for denne trafik.
Noget andet er, at både dyr og de mere naturorienterede turister skræmmes bort af den støjende aktivitet, samt at både landbrugets, turist- og offshore-industriens planer kan komme på kollisionskurs med de krav, som stilles fra internationalt hold omkring forvaltningen af et område, der er indstillet som verdensnaturarv. En indstilling, som kan medføre en offentligt reguleret udvikling på et bæredygtigt grundlag, men naturligvis tillige fordrer, at miljøødelæggelsen minimeres.
Den tidligere gældende by- og landzonelov, som efterhånden er gennemhullet, tjente på mange måder et tilsvarende formål, ligesom håndteringen af miljø-spørgsmål i de daværende amter. Kommunerne har - som forudset - i langt højere grad vist sig at være i lommen på lokale forretningsfolk, hvilket også synes at være tilfældet i denne sag, hvor Esbjerg Havn nok vil være en mere forsvarlig placering ud fra et overordnet synspunkt.
Der bør opstilles langt klarere og fastere grænser for erhvervslivets gøremål i forbindelse med Vadehavet, men hvad vi formentlig kommer til at se, bliver nok atter en lappeløsning, hvor naturen trækker det korte strå, om end der næppe vil blive sparet på de erklærede hensigter om det modsatte.
Afgørelse i fredningssagen
D. 13. juni afgjorde Miljø- og Naturklagenævnet, at strandengen nord for Havneby ikke kan inddrages i den planlagte udvidelse af havnen. Afgørelsen blev truffet med et meget snævert flertal. Tønder Kommune kan forsat dispensere fra kendelsen, og borgmester Laurids Rudebeck (V) overvejer mulighederne, mens DN's lokalformand Søren Eller pointerer, at man i givet fald vil kæmpe imod en sådan beslutning.
Referencer
30/8 2012: Rømø Havn bliver base for stor tysk havvindmøllepark. - www.toender.dk
1/3 2013: Nyt Tønder-udspil til sikring af arbejdspladser. - www.toender.dk
24/5 2013: Vadehavets fugle i dramatisk nedgang. - www.dn.dk
30/5 2013: Skal vi have udvikling eller være naturpark? - www.toender.dk
13/6 2013: Afgørelsen er kommet: Strandeng på Rømø er fredet - www.jv.dk
11/7 2013: Rømø-borgere har ventet med frygt på dødsulykken - www.ekstra-bladet.dk
13/7 2013: Ny ulykke på Rømø: Unge væltet rundt i bil. - www.ekstra-bladet.dk
Publiceret d. 25. april 2013; senest opdateret d. 28. april 2013
Søren Tolsgaard
På vej fra Aarhus mod Odder, sent på dagen d. 24. april, bemærkede jeg et par km syd for Malling en hvid stork på en mark umiddelbart øst for Oddervej.
Idet både jeg og et par andre bilister gjorde holdt, lettede storken og fløj et par hundrede meter i østlig retning mod Assedrup, og her kunne vi se, at den havde selskab af yderligere to storke. Kort efter fløj de nogle hundrede meter mod syd og fouragerede på markerne der. Da jeg ca. en time senere kørte tilbage mod Aarhus, stod storkene endnu på den samme mark.
Tre hvide storke (Ciconia ciconia) ved Assedrup, 24. april 2013, vakte stor jubel blandt de vejfarende. Foto: Viktor Lyby Tolsgaard.
Også meldinger fra Djursland
Der er også observeret storke på Djursland i denne uge, bl.a. tre storke i flok, så det er nærliggende at overveje, om det mon er de samme storke? Norddjurs Kommune har opsat storkereder flere steder i håb om, at nogle storkepar kan lokkes til permanent ophold, men det mest afgørende er formentlig, om der er biotoper (enge, moser og overdrev), hvor de kan finde tilstrækkelig føde. Et storkepar kræver nemlig et stort udbud af fourageringsmuligheder i nærheden af reden - ellers fortrækker de til et andet område.
Også fra Øerne er der usædvanlig mange meldinger, og her viser ringmærknng, at det bl.a. handler om skånske storke. Det barske forår, som Sverige, Baltikum og Polen har haft, har måske medvirket til, at en del storke er fløjet langt mod vest for at finde tøvejr og føde.
Humøret stiger et par grader, når man ser denne statelige fugl, og hvorfor skulle den ikke vende tilbage som ynglefugl i Østjylland? Givet de rette betingelser, vil storken trives iblandt os igen!
Tilføjelser
26/4 2013: De tre storke blev også set af Signe Andersen, som fortæller til TV2 Østjylland: "Mig bekendt har der ikke været storke i Assedrup i de 28 år, jeg har boet der. For en del år tilbage blev der sat en storkerede op på en mark ved siden af åen, men den skal da vist renoveres, hvis vi skal gøre os håb om at tiltrække blivende gæster."
De betragtelige engdrag omkring Odder Å og Norsminde Fjord synes ellers på mange måder egnede for storken, om end det nok ville forbedre mulighederne, hvis der blev etableret flere permanente og lysåbne vandhuller med ferskvand, så områdets fødegrundlag af padder og vandinsekter kunne øges.
27/4 2013: To storke rastede i går ved Brønderslev, og i Nordjyske bemærkede naturjournalist Søren Skov: "I gamle dage havde hver en gård et ynglende storkepar, men i dag, hvor landbrugsjorden bliver udnyttet så massivt, kan storkene ikke længere finde nok mad. Hvert storkepar er derfor kun i Danmark i et par dage, på det man kalder forlænget træk, inden de flyver tilbage til Tyskland for at yngle. Derfor er det også typisk i april måned, man oplever storke i Danmark. Var der mad nok i Danmark, ville flere storke formentlig blive i Danmark for at yngle."
Referencer
14/4 2013: Tre storke på besøg [Horsens]. - www.tv2oj.dk
18/4 2013: Storke strømmer til Danmark. - b.dk
24/4 2013: Storkene er landet [Kolind]. - tv2oj.dk
24/4 2013: Storken er landet i Norddjurs. - norddjurs.dk
24/4 2013: Storken er landet - og lettet igen. - dinby.dk
24/4 2013: Storke på strejf ved Nyborg. - www.fyens.dk
24/4 2013: Tre storke tog et pit-stop i Hostrup. - www.jv.dk
25/4 2013: Storke besøgte Assedrup. - tv2oj.dk
25/4 2013: Storke "fanget" under lokalt pitstop. - hsfo.dk
26/4 2013: Storke hyggede på kartoffelmark [Brønderslev]. - nordjyske.dk
26/4 2013: Storken er kommet [Kolding]. - www.tvsyd.dk
Danmarks Fugle og Natur, [2013]: Hvid Stork (Ciconia ciconia). - fugleog-natur.dk
DOF, [2013]: Hvid Stork (Ciconia ciconia). - dofbasen.dk
Skov, H., 2003: Storken. En natur- og kulturhistorie. - Gads Forlag.
Tolsgaard, S., J. T. Laursen & H. Skov, 2010: En analyse af gylp fra hvid stork Ciconia ciconia i Danmark. - Naturhistorisk Museum Aarhus.
www.storkene.dk
|
