Publiceret d. 25. april 2013

Søren Tolsgaard
   

Den 20. april var jeg med familien på ekskursion nord for Mossø. På en marksti mellem Emborg og Boes spottede vi en snog, som lå midt på stien og solede sig. Vi listede forsigtigt ind på den, og den blev fotograferet fra alle sider.

Idet den stadig lå stille, besluttede jeg til almen begejstring at løfte den op ved halen. I det samme, som det var gjort, stod det dog pludselig klart, at den var stendød! Det føltes næsten som om, nogen havde holdt os for nar - og snogen så stadig meget livagtig ud..

2013 04 20 skanderborg emborg soerentolsgaard

Den omtalte snog (Natrix natrix); tv. ved Emborg, 20. april 2013; th. i sprit set fra undersiden. Foto: S. Tolsgaard.
 

Den havde bestemt ikke været været død ret længe, for den lugtede ikke; og der var så godt som ingen tegn på lemlæstelse, kun var den ligesom mast eller knækket et sted midt på kroppen, hvilket sikkert var årsag til døden; måske kørt over af en mountainbiker?

Det er sjældent, man finder et dødt og samtidig så velbevaret krybdyr, så vi overvejede, hvad der videre skulle ske med den. Skulle den efterlades som føde til ådselsædere? Eller gives til katten? Heldigvis kom vi i tanker om, hvad man traditionelt gør ved mange skællede eller tyndhudede dyr: Man lægger dem i sprit!

Farverne blegner ofte, dog ikke ret meget på en snog, og et præparat i sprit er nærmest ubegrænset holdbart. En gammel metode, men stadig anvendelig, hvis man ønsker et pænt eksemplar bevaret.

Snogen var 69 cm lang.

 

Publiceret d. 4. april 2013; opdateret d. 6. april 2013

Søren Tolsgaard
   

Vårharer, kan man vel næppe kalde de velvoksne harer, som har overlevet en streng vinter, idet de antagelig besidder en solid portion erfaringer. Et vårtegn er de dog, også for arten som sådan, idet netop deres overlevelsesevne har sikret bestanden mulighed for at klare sig i den kommende sæson.

2013 03 13 aarhus langenaes soerentolsgaard
Hare (Lepus europaeus); Langenæsparken, 13. marts 2013. Foto: S. Tolsgaard.


Og om end haren bliver stadig sjældnere i jordbrugets monokulturer, så vænner den sig i stigende grad til livet i storbyerne, hvor den ofte færdes meget diskret i periferien af parker og større plæneanlæg. Den indretter sig, bliver mindre sky - og bliver vel også fodret hist og her.

tangkrogen 2013 03 13 soerentolsgaard
En lllle havfrue er landet ved Tangkrogen, 13. marts 2013. Foto: S. Tolsgaard. 

  
Havfruer er siden Oplysningstiden blevet kategoriseret som mytologiske snarere end zoologiske fænomener. De observeres dog fortsat jævnligt, som regel på moler og bølgebrydere langs vore kyster.

I 2011 dukkede der således en havfrue op ved Skårupøre øst for Svendborg, og for nylig viste der sig en havfrue ved Tangkrogen syd for Aarhus - midt i sen-vinterens bidende østenstorm. Det bliver interessant at se, hvor længe denne lille havfrue holder stand..

2013 03 23 aarhus aarslevengsoe soerentolsgaard
Sangsvaner (Cygnus cygnus); Årslev Engsø, 23. marts 2013. Foto: S. Tols-gaard. 

  
Vinteren har været lang og streng, men synger nu sin svanesang. Dette udtryk har været anvendt siden oldtiden, om end - eller måske netop fordi - antikkens forfattere ikke kendte ret meget til disse mystiske og prægtige trækfugle fra nord.

Dog mener flere moderne forskere, at legenden faktisk kan bero på, at netop sangsvanen til tider afslutter sit livsløb med - en svanesang!

  
Tilføjelser

6/4: Philippe Provençal har meddelt om en urbaniseret hare, som længe holdt til på en ubebygget grund på Carl Blochs Gade syd for åen, hvor han også jævnligt har iagttaget harer på jernbaneterrænet omkring Godsbanegården. 

2009 05 12 aarhus carlblochsgade philippeprovencal
Den urbaniserede hare på vagt i området mellem Carl Blochs Gade og Aarhus Å, 12. maj 2009. Foto: Philippe Provençal.
   

Nu bebygges denne del af byen i stor stil, men forhåbentlig levnes der plads til grønne åndehuller, også på nordsiden af åen, hvor særlig Ceres Bryggeriernes gamle parkanlæg er særdeles bevaringsværdigt. 

ceres 2008 04 12 nilsjepsen
Et vue tværs over Aarhus Å mod Ceres Bryggerierne, 12. april 2008, indfanger en skønsom blanding af grønne områder, gamle og nye bygninger. Foto: Nils Jepsen (Wikimedia Commons). 
   

Referencer

Bresinski, W., 1983: The effect of some habitat factors on the spatial distri-bution of a hare population during the winter - rcin.org.pl

Rathje, M., 2009: Ord der gør dig gammel II - sproget.dk

Wikipedia, [2013]: Mermaid - wikipedia.org

- [2013] - Swan song - wikipedia.org

10/3 2013: Mystisk havfrue ved tangkrogen. - tv2oj.dk

14/3 2013: Hvilken skæbne venter havfrue-kopi? - jyllands-posten.dk

4/4 2013: Sydfynsk havfrue tilbage igen - fyens.dk

 

Publiceret d. 2. april 2013

Jørgen Terp Laursen
   

Undertegnede har i de senere år fulgt odderens forekomst i Aarhus Ådal – fra Ringgadebroen, via De Tre Broer, Brabrand Sø og til vestenden af Årslev Engsø. Hvert år i april bliver oddere eftersøgt på ca. 40 stationer fordelt i hele ådalen.

2011 silkeborg aqua joergenterplaursen
Odder med fisk på vej mod land; AQUA, Silkeborg, 2012. Foto: J. T. Laursen.
  

Med henblik på at få et totalbillede af odderens forekomst efterlyser jeg her alle oplysninger om arten inkl. ældre fund.

Oplysningerne kan bl.a. vedrøre følgende: Iagttagelser af odder (død/levende), sporfund, eksempelvis fodspor, ekskrementer, føderester som fisk og muslinger. Tjek af åleruser er også vigtig: Er der stopriste eller ikke stopriste monteret i ruserne? Loven foreskriver, at åleruser, der anvendes i ferskvand skal have stopriste, som forhindrer odderen i at drukne!

  
Kontakt forfatteren

Jørgen Terp Laursen
Engdalsvej 81b
8220 Brabrand
Tlf: 86 26 12 96

Email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

 

Martin Macnaughton, Jonas Thormar & Martin Kielland, 2012: Livet under over-fladen. Fra kilde til hav i Danmark. - Gyldendal, 288 sider.

Philippe Provençal
   

Denne flotte bog er en fotobog, langt overvejende med undervandsbilleder, som præsenterer dyre- og plantelivet i Danmark i kilder, bække, åer og søer samt i havet. Desuden er der mindre specialafsnit med præsentation af særlige dyr, som f. eks. vårfluelarver (afsnittet hedder "Vandets arkitekter" og hentyder til vårfluelarvernes huse), krebs (dvs. flodkrebs) og istidsrelikter, samt særlige emner som okker, kamuflage og vinter.

Bogen er disponeret, så man begynder ved kilderne og bevæger sig videre til bækken, åen, søen, vandhullet og havet. De 27 afsnit præsenterer derfor undervandslivet i og omkring Danmark på omtrent alle typer af lavere vand. De enkelte afsnit indledes med en kortere eller længere artikel, som fortæller om pågældende biotop eller emne, ofte med gode biologiske kommentarer til de enkelte billeder.

2012 halsnaes hesseloe martinkielland
Spættet sæl (Phoca vitulina) på revet nordøst for Hesselø, 2012. Foto: Martin Kielland.
   

Bogen er primært en fotobog, og derfor er billederne det væsentlige. Og ud fra egne mangeårige erfaringer med undervandsfotografering både i Danmark og i udlandet må anmelderen erklære, at der ikke er blevet sparet på udstyr eller teknik til de fotos, som præsenteres i bogen. Alle billederne er særdeles flotte, ja ofte i fantastisk kvalitet. Danmark er et af de vanskeligste områder at udføre undervandsfotografering i, da sigtbarheden under vandet ofte er ringe. I Norge og i Middelhavet, for slet ikke at tale om Det Røde Hav, plejer der at være fuldt dagslys på 17 meters dybde, mens anmelderen i Lillebælt har oplevet mørke midt på dagen på samme dybde. At man til andre tider i Lillebælt kan opleve fint dagslys helt ned til 30 meters dybde, viser hvor omskiftelige betingelserne for undervandsfotografering i Danmark er.

Langt de fleste af billederne er taget på dage og steder med god sigtbarhed, men netop fordi forholdene under vandet i Danmark ofte tvinger fotografen til at koncentrere sig om det nære, er de fleste billeder taget med makrooptik af små emner eller tæt på. Til gengæld er de af virkelig høj kvalitet. At det fototekniske spiller en stor rolle vedkender bogen sig, idet der bagest er en fortegnelse over samtlige fotos med angivelse af lokalitet, tidspunkt, fotograf, kameramodel, fokallængde, blænde, lukketid, blitz og ISO.

På minussiden kan bemærkes, at selv om man vistnok gerne vil præsentere undervandslivet generelt, så mangler der nogle af de hyppigste arter. Der er ingen fotos af havkarusser eller sort kutling, til gengæld vises der et flot portrætfoto af den særdeles almindelige toplettede kutling, der fremviser den række af smukt reflekterende turkisblå skæl, som især hannerne af denne art kan iklæde sig. Der er fotos af rødhajer, som stammer fra Danmarks Akvarium, hvilket begrundes med, at arten er gået stærkt tilbage og er blevet sjælden i Danmark. Det er vel sandt nok, og anmelderen har i igennem 22 års dykning aldrig set en rødhaj i danske farvande. Det bør dog tilføjes, at arten er nataktiv og gemmer sig om dagen. Det nævnes, at skrubben går ind i ferskvand for at yngle. Faktisk yngler den dog i salt- eller brakvand og trækker ofte mod mere saltholdigt vand i yngletiden. Endelig må det bemærkes, at nogle af de flotteste fotos ikke er taget i Danmark, men i vore nordiske nabolande, hvilket dog ærligt er anført i fortegnelsen over fotolokaliteterne.

2012 livetunderoverfladen anmeldelse

Udover disse få skønhedspletter præsenterer denne bog sig som et særdeles smukt og flot værk, der viser de naturrigdomme, vi har under vandoverfladen, fra charmerende vinker, som vi ikke har set før. En sådan bog har længe været på ønskelisten, og det er særdeles prisværdigt, at de tre forfattere har investeret den megen tid og de mange ressourcer, som denne udgivelse har krævet.

Fotos fra bogen er gengivet med tilladelse fra forfatterne. Læs nærmere om projektet og se flere af de flotte billeder på www.livetunderoverfladen.dk

 

Publiceret d. 14. marts 2013

Søren Tolsgaard (red.)

  

14 medlemmer var fremmødt til generalforsamlingen i BioX-lokalerne på Natur-historisk Museum.

Søren Brandt blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamligen var i overensstemmelse med foreningens love, idet den var indkaldt via hjemmesiden samt skriftligt via nyhedsmail. (Da vi ikke længere betaler kontingent er ØBF's mailgruppe lig med foreningens medlemmer).
   

Formandens beretning

Søren Brandt fortalte om endnu et stille år i ØBF. Efter tabet af Sølyst som mødested er vi endelig kommet godt i gang med vore aktiviteter på vores nye, centralt beliggende mødested i BioX-lokalerne – og mange tak til Naturhistorisk Museum for denne mulighed.

Der er stadig ikke arbejdskraft til at genoptage den trykte udgivelse af Gejrfuglen, men der sker til gengæld meget på hjemmesiden. Ca. 200 er tilmeldt ØBF's mailservice, som løbende anvendes til at udsende orienteringer om foreningens aktiviteter. Bestyrelsen håber, at 2013 vil bringe endnu mere aktivitet i vores forening.
   

Kassererens beretning

Da der ikke er mange udgifter og foreningen stadig har tilstrækkelige aktiver på kontoen, er der ingen grund til at opkræve kontingent. Der kom forslag om at tage en beskeden entré til vores foredrag - hvilket blev overladt til den nye bestyrelses afgørelse.
 

Forslag fra medlemmerne

Ingen forslag var indkommet.
   

Valg af medlemmer til bestyrelsen

Søren Brandt, Philippe Provencal og Søren Tolsgaard var ikke på valg og fortsætter i bestyrelsen, mens Jørgen Terp Laursen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Vi mangler fortsat medlemmer i bestyrelsen og interesserede er velkomne til at kontakte os!
   

Eventuelt

Der var løs snak om nye aktiviteter og et ønske om at fortsætte med en kontinuerlig række af foredrag resten af foråret. Et tidligere fremsat forslag om at udvide hjemmesiden med et galleri blev bragt på bane og overladt til bestyrelsen. Endvidere lød en opfordring til, at vi også blander os i debatten om ulve i Danmark.

Efter generalforsamlingen fortalte Jørgen Terp Laursen om sit besøg på den lille ø Barsø i Lillebælt, illustreret med billeder af flotte udsigter og ældgamle levende hegn.

2006 07 17 aabenraa barsoe joergenterplaursen
Engrandøje (Aphantopus hyperantus); Barsø, 17. juli 2006. Foto: J. T. Laursen.  

 
More Articles...